Dilemmafyldt design

De senere år har design – ofte med mærkater som strategisk design, designtænkning eller servicedesign – holdt sit indtog i bestyrelseslokaler og regeringskontorer verden over. Men risikerer vi dermed at miste den fulde værdi af, hvad design har at tilbyde?

Den anerkendte designforsker, nu afdøde John Heskett, skrev for mere end 10 år siden, at designpraksis er omgærdet af megen forvirring. Den pointe illustreres på glimrende vis af den seneste udgave af det amerikanske magasin for teknologinørder ”Wired. Deres årlige design issue rummer artikler om sportstøjfirmaet Nikes brug af avancerede materialer i kondisko, til hvordan det hæderkronede New York Times designer fremtidens digitale avis. Der illustreres en cool stol designet og printet i 3D, og det beskrives, hvordan deleboligfirmaet AirBnB’s milliardomsætning er skabt gennem bevidst design af brugernes serviceoplevelse.

Artiklerne i ”Wired reflekterer imidlertid ikke blot den mangfoldighed af former og udtryk, som design kan tage i dag. De reflekterer også en kunstig splittelse, i den måde design i stigende grad fremstilles på: Enten som avancerede, højteknologiske produkter eller som bestemte udviklingsmetoder, strategier og forretningsmodeller.

Design handler om begge dele. Se blot på de tilsyneladende dilemmaer, som karakteriserer nutidens design som disciplin og profession:

Håndværk eller massefremstilling? For hundrede år siden var designer og producent én og samme person. Den lokale skrædder kunne både skabe tøjet og stilen samt fremstille det. Med fremvæksten af industrisamfundet og masseproduktion blev designopgaven adskilt fra produktionen – et enkelt design kunne nu fremstilles i tusinder eller millioner identiske eksemplarer. Men i dag er vi måske ved at vende tilbage til udgangspunktet: 3D-printere og mulighederne for at skræddersy produkter som f.eks. kondisko på internettet betyder, at brugerne nu kan være både designere og producenter igen. Men indebærer det – inden for en overskuelig fremtid – at masseproduktion ophører med at være normen?

[quote align="left" author=""]Faktisk oplever jeg, at mange designeres store styrke er, at de sjældent er bange for dilemmaer, men trives med dem.[/quote]

Den heroiske designer eller co-design? Vi har de senere år set et markant skift i designaktivitet, hvor mange organisationer og bestillere af designopgaver ikke efterspørger designerens bidrag som individuelt kreativt geni, men i stedet forventer, at designere er neutrale facilitatorer af kunders, brugeres og borgeres erfaringer, ekspertise og idéer. Men betyder det, at det radikale, det kreative, det stærkt individuelle designudtryk ikke længere er værdifuldt? Risikerer demokratiseringen af design, at vi mister den kant og præcision, som kendetegner de mest attraktive produkter og tjenester?

Produktdesign eller design af strategier, servicer og systemer? Man hører nogle gange lidt nedsættende, at design nu ikke længere handler om posters and toasters – grafisk kommunikation og produkter – men om ”tænkning”, strategier og servicer. Det har haft den konsekvens, at mange ledere og udviklingsfolk er blevet tiltrukket af design. Jeg hørte for nylig en designforsker ved Parsons the New School i USA påpege, at design nu er kommet på dagsordenen i bestyrelseslokalet, men designeren er ikke fulgt med. For hvis design pludselig er strategi, så er det jo en opgave for lederne, ikke for designerne. Men er realiteten ikke, at enhver strategi skal vurderes på, hvordan den i sidste ende opleves af kunden, og at design – herunder af visuelle udtryk og fysiske rum og genstande – er helt afgørende for, om abstrakte visioner også fører til de ændringer i adfærd og forbrug, som ledelsen ønsker sig? Er det ikke også sådan, at nogle af de mest succesfulde iværksættere og ledere i øjeblikket (herunder stifterne af milliardsuccesen AirBnB) er uddannet designere?

Design for vækst eller for social forandring? Skal design og dermed designere koncentrere sig om at skabe kommercialiserbare produkter og servicer, eller bør designere bruge deres talent på at takle samfundsudfordringer som sundhed, aldring eller bæredygtighed? Mange designere, jeg kender, har en uhyre veludviklet social bevidsthed og anerkender, hvor meget bras der bliver designet, masseproduceret, solgt, forbrugt og smidt væk verden over. Det kan være attraktivt at fokusere mere på social innovation eller design i den offentlige sektor, også selvom lønnen og jobmulighederne måske er ringere. Omvendt, giver job, hvor man designer til det globale marked, så ikke også mulighed for at gøre en forskel for tusinder eller måske millioner af mennesker? Jeg hørte engang en designforsker spørge, om ikke vores hjemlige Margretheskål i lige så høj grad er en social innovation, som hvis man designede bæredygtige løsninger for fattige familier i Afrika?

Min egen erfaring fra at have anvendt design og samarbejdet med designere i en offentlig kontekst over en årrække er, at de tilsyneladende modsætninger i design oftest er uhyre frugtbare. De hjælper organisationer til at arbejde med visioner, koncepter og strategier, samtidig med at de arbejder systematisk med brugeroplevelser, empati, funktion og mening. De kombinerer markedets kraft med social samvittighed. De hjælper analytisk mindede og abstrakt tænkende ledere til at sætte mennesker i centrum. Samtidig giver de designeren et nyt rum til direkte at præge forretnings- og organisationsudvikling.

Faktisk oplever jeg, at mange designeres store styrke er, at de sjældent er bange for dilemmaer, men trives med dem. I en tid med foranderlige og komplekse udfordringer for såvel virksomheder som for vores samfund er det en kompetence, vi har mere brug for end nogensinde. Lad designerne inspirere os til at omfavne dilemmaerne.

Læs flere af Christian Basons indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Danmark - en humanitær stormagt eller en stat af kræmmere? Næste artikel Kina og Sydkorea rykker tættere sammen
Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland. 

Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

En ny supermillionærskat og fire andre forslag fra Socialdemokratiet skal skaffe 3 mia. kroner ekstra til velfærdsforbedringer. Men selv med de ekstra penge er der ikke plads til de store forbedringer af velfærden, lyder vurderingen fra eksperter.