Dilemmafyldt design

De senere år har design – ofte med mærkater som strategisk design, designtænkning eller servicedesign – holdt sit indtog i bestyrelseslokaler og regeringskontorer verden over. Men risikerer vi dermed at miste den fulde værdi af, hvad design har at tilbyde?

Den anerkendte designforsker, nu afdøde John Heskett, skrev for mere end 10 år siden, at designpraksis er omgærdet af megen forvirring. Den pointe illustreres på glimrende vis af den seneste udgave af det amerikanske magasin for teknologinørder ”Wired. Deres årlige design issue rummer artikler om sportstøjfirmaet Nikes brug af avancerede materialer i kondisko, til hvordan det hæderkronede New York Times designer fremtidens digitale avis. Der illustreres en cool stol designet og printet i 3D, og det beskrives, hvordan deleboligfirmaet AirBnB’s milliardomsætning er skabt gennem bevidst design af brugernes serviceoplevelse.

Artiklerne i ”Wired reflekterer imidlertid ikke blot den mangfoldighed af former og udtryk, som design kan tage i dag. De reflekterer også en kunstig splittelse, i den måde design i stigende grad fremstilles på: Enten som avancerede, højteknologiske produkter eller som bestemte udviklingsmetoder, strategier og forretningsmodeller.

Design handler om begge dele. Se blot på de tilsyneladende dilemmaer, som karakteriserer nutidens design som disciplin og profession:

Håndværk eller massefremstilling? For hundrede år siden var designer og producent én og samme person. Den lokale skrædder kunne både skabe tøjet og stilen samt fremstille det. Med fremvæksten af industrisamfundet og masseproduktion blev designopgaven adskilt fra produktionen – et enkelt design kunne nu fremstilles i tusinder eller millioner identiske eksemplarer. Men i dag er vi måske ved at vende tilbage til udgangspunktet: 3D-printere og mulighederne for at skræddersy produkter som f.eks. kondisko på internettet betyder, at brugerne nu kan være både designere og producenter igen. Men indebærer det – inden for en overskuelig fremtid – at masseproduktion ophører med at være normen?

[quote align="left" author=""]Faktisk oplever jeg, at mange designeres store styrke er, at de sjældent er bange for dilemmaer, men trives med dem.[/quote]

Den heroiske designer eller co-design? Vi har de senere år set et markant skift i designaktivitet, hvor mange organisationer og bestillere af designopgaver ikke efterspørger designerens bidrag som individuelt kreativt geni, men i stedet forventer, at designere er neutrale facilitatorer af kunders, brugeres og borgeres erfaringer, ekspertise og idéer. Men betyder det, at det radikale, det kreative, det stærkt individuelle designudtryk ikke længere er værdifuldt? Risikerer demokratiseringen af design, at vi mister den kant og præcision, som kendetegner de mest attraktive produkter og tjenester?

Produktdesign eller design af strategier, servicer og systemer? Man hører nogle gange lidt nedsættende, at design nu ikke længere handler om posters and toasters – grafisk kommunikation og produkter – men om ”tænkning”, strategier og servicer. Det har haft den konsekvens, at mange ledere og udviklingsfolk er blevet tiltrukket af design. Jeg hørte for nylig en designforsker ved Parsons the New School i USA påpege, at design nu er kommet på dagsordenen i bestyrelseslokalet, men designeren er ikke fulgt med. For hvis design pludselig er strategi, så er det jo en opgave for lederne, ikke for designerne. Men er realiteten ikke, at enhver strategi skal vurderes på, hvordan den i sidste ende opleves af kunden, og at design – herunder af visuelle udtryk og fysiske rum og genstande – er helt afgørende for, om abstrakte visioner også fører til de ændringer i adfærd og forbrug, som ledelsen ønsker sig? Er det ikke også sådan, at nogle af de mest succesfulde iværksættere og ledere i øjeblikket (herunder stifterne af milliardsuccesen AirBnB) er uddannet designere?

Design for vækst eller for social forandring? Skal design og dermed designere koncentrere sig om at skabe kommercialiserbare produkter og servicer, eller bør designere bruge deres talent på at takle samfundsudfordringer som sundhed, aldring eller bæredygtighed? Mange designere, jeg kender, har en uhyre veludviklet social bevidsthed og anerkender, hvor meget bras der bliver designet, masseproduceret, solgt, forbrugt og smidt væk verden over. Det kan være attraktivt at fokusere mere på social innovation eller design i den offentlige sektor, også selvom lønnen og jobmulighederne måske er ringere. Omvendt, giver job, hvor man designer til det globale marked, så ikke også mulighed for at gøre en forskel for tusinder eller måske millioner af mennesker? Jeg hørte engang en designforsker spørge, om ikke vores hjemlige Margretheskål i lige så høj grad er en social innovation, som hvis man designede bæredygtige løsninger for fattige familier i Afrika?

Min egen erfaring fra at have anvendt design og samarbejdet med designere i en offentlig kontekst over en årrække er, at de tilsyneladende modsætninger i design oftest er uhyre frugtbare. De hjælper organisationer til at arbejde med visioner, koncepter og strategier, samtidig med at de arbejder systematisk med brugeroplevelser, empati, funktion og mening. De kombinerer markedets kraft med social samvittighed. De hjælper analytisk mindede og abstrakt tænkende ledere til at sætte mennesker i centrum. Samtidig giver de designeren et nyt rum til direkte at præge forretnings- og organisationsudvikling.

Faktisk oplever jeg, at mange designeres store styrke er, at de sjældent er bange for dilemmaer, men trives med dem. I en tid med foranderlige og komplekse udfordringer for såvel virksomheder som for vores samfund er det en kompetence, vi har mere brug for end nogensinde. Lad designerne inspirere os til at omfavne dilemmaerne.

Læs flere af Christian Basons indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Danmark - en humanitær stormagt eller en stat af kræmmere? Næste artikel Kina og Sydkorea rykker tættere sammen

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.