Hele det politiske system var rundt på gulvet, da Uber i november 2014 etablerede sig i Danmark. 

Alene spørgsmålet om, hvad den amerikanskfunderede it-gigant skulle omtales som, illustrerede den enorme forvirring. For var det en delebilstjeneste? Eller en taxitjeneste? Og hvad med chaufførernes arbejdsforhold, for slet ikke at tale om virksomhedens skattebetaling?  

Historien om Uber på dansk jord endte med, at Uber trak sig ud af Danmark i foråret 2017, efter en ny taxilov blev vedtaget. Platformsvirksomhedens kaotiske indtog i Danmark var imidlertid kun ét af flere vink med forskellige vognstænger om, at ny teknologi udfordrer vores samfundskonstruktion og den danske aftalemodel. 

Automatisering, kunstig intelligens og big data er nogle af de andre. Og at vi som land havde svært ved at gribe de nye muligheder, ikke mindst lovgivningsmæssigt, stod også lysende klart.  

Men et år efter Uber lukkede ned for sine aktiviteter, skete der noget nyt og afgørende. I april i år lykkedes det for arbejdsmarkedets parter at indgå verdens første overenskomst med en Uber-lignende platformøkonomisk virksomhed, den danske rengøringstjeneste Hilfr.  

Netop den overenskomstaftale står i dag tilbage som det måske mest synlige og konkrete resultat af arbejdet i Disruptionrådet, som regeringen nedsatte i foråret sidste år. På torsdag og fredag i denne uge samles rådets medlemmer for ottende og foreløbig sidste gang, hvilket rejser det indlysende spørgsmål: Er missionen – ud over aftalen med Hilfr – med rådet lykkedes? 

Råd har skabt fælles forståelse

Derfor har Mandag Morgen bedt Disruptionrådets 38 medlemmer om at svare på en række spørgsmål, herunder det overordnede spørgsmål om missionen, efter deres mening, er lykkedes. Og her lyder der et overvejende ja fra de 15 medlemmer, der har svaret på vores henvendelse.

Det er dog ikke det samme som at sige, at Danmark nu efter snart otte døgnlange møder i rådet sidder med en færdig køreplan for, hvordan vi som samfund skal forholde os til nye teknologier. Og det betyder heller ikke, at alle hjørner er afdækket, lyder det fra flere af medlemmerne. Men der er alligevel bred enighed om, at vi er kommet et vigtigt skridt videre, fordi der nu er skabt en fælles forståelse, et fælles udgangspunkt om man vil, der ikke var der tidligere.  

Selv om det ikke lyder særlig ambitiøst, har det med at skabe fælles fodslag været vigtigt. Udgangspunktet var nemlig decideret ringe. Ganske vist blev Uber-sagen ikke direkte nævnt i det officielle lanceringsmateriale, da rådet blev nedsat den 1. maj sidste år, men at sagen spillede en rolle for dets nedsættelse, er der nok ingen tvivl om. Fra statsministerens side var der i hvert fald et klart ønske om at omfavne de nye teknologiske muligheder. 

”Men skal vi få det fulde udbytte – og skal vi have alle med – så skal vi turde gribe den fremtid. Vi skal omfavne teknologiske fremskridt og nye digitale løsninger. Det kan vi kun, hvis de rette kompetencer er tilgængelige for arbejdsmarkedet,” lød det dengang fra Lars Løkke Rasmussen. 

Forud for etableringen af rådet strittede synspunkter og meninger om de nye teknologiske virksomheder i alle mulige retninger. Philipp Schröder, professor på Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet og medlem af Disruptionrådet, husker et indledende møde, der blev holdt allerede i december 2016.  

”For en forskertype som mig var det dengang slående at se så mange forskellige synspunkter og analyser, der strittede i alle retninger. Normalt, hvis vi f.eks. har mangel på arbejdskraft, har vi nogle rygmarvsreaktioner, der virker. Men med indtoget af gigastore virksomheder, der bl.a. udfordrer vores kontraktformer, havde vi ikke nogen klare svar,” siger han.  

Resultatet: En to do-liste 

Netop derfor, mener Philipp Schröder, er det vigtigste resultat af arbejdet i Disruptionrådet, at der nu er skabt en fælles to do-liste i forhold til, hvor der skal sættes ind fra parternes side. Møderne i Disruptionrådet er nemlig foregået på den måde, at der hver gang er blevet udarbejdet et større analytisk materiale, enten af eksterne konsulenter eller af ministeriets egne folk, som har dannet grundlag for diskussionerne og de drøftelser, der har været i rådet. 

Som formand for LO, Lizette Risgaard, udtrykker det i sit svar: 

”Der er gennemført en række analyser i regi af rådet, og de har ledt til spændende diskussioner på rådets møder. Jeg tror, at alle i rådet er blevet skarpere på problemstillingerne om fremtidens arbejdsmarked.” 

Kasper Sand Kjær, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF, skriver i sit svar, ”at det aldrig har været formålet at nå frem til en endelig opskrift på at fremtidssikre samfundet, men at meningen var at skabe et rum, hvor vi kan diskutere de store emner, der præger samfundsudviklingen, mere grundigt og i et langsigtet perspektiv.” 

Drøftelserne i Disruptionrådet har indtil videre ført til en stribe initiativer. Ud over overenskomstaftalen med Hilfr er der bl.a. også nedsat et dataetisk råd.

Ifølge TDC-direktør Pernille Erenbjerg har Disruptionrådet med sine drøftelser om fremtidens kompetencer også sat et vigtigt præg på den politiske debat.  

”Jeg tror, at vi alle deler opfattelsen af, at digitale kompetencer i bred forstand bliver helt afgørende, og at det bliver vigtigt at få alle med for at sikre vækst og sammenhængskraft i Danmark. Det kommer til at kræve livslang uddannelse og læring. Det er en opgave, som ikke kan løses af nogen af parterne alene, men som vil kræve nye samarbejdsmodeller og uddannelsesmetoder. Derfor bliver uddannelsespolitik på mange måder også erhvervspolitik.” 

Fagbevægelse savner handling

Anerkendelsen af konceptet bag Disruptionrådet og de imødekommende skridt, som det har fået parterne til at tage, betyder dog ikke, at alt er fryd og gammen. Flere medlemmer fra især fagbevægelsen peger på, at der på trods af otte møder og et omfattende analysemateriale endnu mangler at blive vendt nogle sten.  

Derfor er det også alt for tidligt at kalde rådets arbejde en ubetinget succes, mener formanden for FTF, Bente Sorgenfrey: 

”Graden af succes kan nok først måles, når der er taget meget konkrete initiativer til at sikre uddannelse og implementering af nye teknologier, så store dele af befolkningen ikke efterlades på perronen,” siger hun.

Per Christensen, formand for 3F, havde på nuværende tidspunkt også gerne set flere helt håndgribelige resultater. 

”I forhold til rammerne for platformsvirksomheder ærgrer det mig, at regeringen ikke har leveret lovgivning og regulering. Vi savner fortsat politiske initiativer, der f.eks. kan sikre skatteindbetaling i forhold til platformsvirksomhederne,” mener han.

HK-formand Kim Simonsen bevæger sig i samme boldgade. 

”Det er ikke lykkedes at finde frem til, hvordan vi skal sikre en ordentlig regulering af platformsarbejde. Det kræver en myndighedsindsats, så der kan sikres ens konkurrencevilkår mellem traditionelle virksomheder og platformsvirksomheder,” svarer han og peger samtidig på en, for hans medlemmer, anden brik, der mangler. 

”Vi har i forummet ikke fået den analyse af flexicurity-systemets betydning for vores omstillingsevne og konkurrenceevne, som vi var blevet stillet i udsigt. Flexicurity-modellen og den danske model mere generelt spiller en afgørende rolle for, at danskerne overvejende er positivt indstillet over for ny teknologi. Den positive indstilling gør, at vi lettere er i stand til at håndtere de teknologiske udfordringer. Når det er vigtigt at få belyst, er det, fordi dagpengesystemet er under pres i disse år med faldende kompensationsgrad og faldende forsikringsandel blandt ikke-studerende.” 

Lizette Risgaard efterlyser i sit svar også et større fokus på netop flexicurity-elementet. Hun mener i det hele taget, at en del af det analysemateriale, der har været præsenteret på møderne, har haft politisk slagside. 

”Materialet har i stor udstrækning båret præg af at være vinklet i forhold til regeringens politik. Det er måske forståeligt nok, men det betyder, at der ofte har været for stor forskel på det, som analyserne viser, og det diskussionsmateriale, der har været fremlagt på møderne.” 

Arbejdet bør fortsætte 

Endnu er det uvist, hvad der skal ske, nu da møderækken er overstået. Generelt viser rundspørgen, at medlemmerne gerne ser arbejdet fortsætte i et eller andet omfang. Bente Sorgenfrey foreslår helt konkret, at der bliver nedsat et råd, der løbende kan vurdere behovet for kompetencer på arbejdsmarkedet. 

”Jeg håber, at der nedsættes et nationalt kompetenceråd i lighed med Det Økonomiske Råd, der løbende skal vurdere om arbejdsmarked og uddannelser matcher hinanden,” siger hun.

CEO Astrid Simonsen Joos fra virksomheden Signify forventer også, at der kommer til at ske mere. 

”Jeg forventer, at der følges op på de initiativer, som er diskuteret, og at intensitet og fokus fastholdes. Dette var et intensivt fokus for at sætte skub i udviklingen og sikre en fælles platform og referenceramme.” 

Caroline Søeborg Ahlefeldt-Laurvig-Bille, der bl.a. står bag designuddannelsen Space Invaders, håber, at rådets arbejde fortsætter til trods for et foreløbigt punktum i møderækken.  

”Da rådets endelige opgave ikke er at udarbejde en rapport eller betænkning, forekommer det egentlig kontraintuitivt, at rådet nu opløses. Emnet er på ingen måde blevet irrelevant, tværtimod, og det kan forudses, at behovet for nye, innovative tværpolitiske policy-initiativer med bred opbakning hos relevante aktører ikke bliver mindre de kommende år,” svarer hun.

Stina Vrang Elias, administrerende direktør for tænketanken DEA, håber ligeledes på, at samtalerne og alliancerne på tværs fastholdes:  

”Jeg håber, at de samtaler og alliancer, som er etableret for at finde løsninger på svære samfundsmæssige udfordringer, vil fortsætte. Det vil jeg gøre mit til. Vi befinder os i en tid, som i nogen grad er præget af opbrud og kriser. Det øger behovet for at finde sammen på tværs af politikere, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, forskere og tænketanke om analyser og løsninger, som før har bragt Danmark langt. Med et lidt fortærsket udtryk har vi brug for at indgå et nationalt kompromis om, hvilken slags samfund og hvilke værdier Danmark skal være og bygge på, når vi kigger ind i en foranderlig fremtid,” siger hun.

Ifølge det oprindelige kommissorium vil regeringen følge op på partnerskabets arbejde ved offentliggørelse af en opsamlingsrapport for regeringens initiativer på området. Hvad der derudover kommer til at ske er indtil videre uklart. Men forventningen om, at der skal ske noget mere, er stor blandt rådets medlemmer. Som forbundsformanden for Dansk Metal, Claus Jensen, siger: 

”Bolden ligger hos regeringen, og nu er det op til de ansvarlige ministre at sikre en opfølgning.”