Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Der sker noget med os, når de fysiske rammer ophæves. Når vi ikke dagligt træder ind ad døren til den samme bygning, sidder i fast fordelte rum og etager, rundt om mødebordet eller støder på hinanden i elevatoren eller ved kaffemaskinen.

Hvor lidt vi end kan mene, at det burde gøre en forskel, så ændres sociale dynamikker og kommunikationsmønstre, så snart vi begynder at arbejde spredt på forskellige placeringer langt fra hinanden. 

Det er en situation, tusindvis af danske virksomheder og organisationer i øjeblikket er kastet ud i, med videomøder, nye chatsystemer og andre digitale værktøjer. Og det er en situation, der meget vel kan vare måneder snarere end uger.

Mads Thimmer rådgiver virksomheder i digitale strategier, ligesom han er fast mødeleder på Mandag Morgens netværk om digital læring. Her er hans bud på nødvendigheder, muligheder og faldgruber i den nye virkelighed:

Først og fremmest skal ledere forstå, at det er hovedløst at forsøge at overføre eksisterende arbejdsgange og i et vist omfang også eksisterende magtforhold en til en til den digitale verden.

Det kan være en skræmmende øvelse i en krisetid, men det handler i nogen grad om at slippe kontrollen og øge tilliden. For når arbejdet distribueres, følger det naturligt, at det samme sker med beslutningskraften.

”Essensen i det er, at vi overgår fra, at beslutninger er noget, der har et centrum, til at beslutninger er indlejret naturligt i alle arbejdsprocesser. Og det en helt anden måde at gå til ledelsesbegrebet på, som er hævet over den fysiske tilstedeværelse, fordi det ligger som en grundpræmis, at du ikke kan være til stede og træffe beslutninger for folk,” siger Mads Thimmer.

Alene det, at de vante magtsymboler forsvinder, har en stor betydning, mener han.

”Det er meget nemt at lave en masse inddelinger ud fra etager, kontorer, ledelsesgang – helt ned til, hvem har en PH-lampe, og hvem har ikke. Alt det er forskellige måder at pege på beslutningskraften. Det er noget andet, der skal til, når du skal have et hold til at fungere, der er på forskellige lokationer. Man er på en helt anden måde sat lige for hinanden, når man er underlagt de samme teknologier som Microsoft Teams, Zoom og Skype.”

Opgaven i fokus

Frontløberne inden for distribueret arbejde har typisk været startups forankret i den digitale verden. Selv om det må siges at være en særlig niche, kan traditionelle virksomheder faktisk lære meget af de principper, de har udviklet. Ikke mindst, fordi det netop er principper tilpasset prekære vilkår som dem, samfundet lige nu fungerer under.

”Det er jo interessant at høre fra hospitalerne i Italien, hvordan alle hierarkierne på hospitalet er suspenderet fuldstændigt, fordi nu er det opgaven, der er i centrum. Nu skal der reddes menneskeliv. Der er ikke meget behov for bureaukrati. Alt, der ikke er essentielt for den centrale opgave, bliver skåret væk. Og det er noget, som virker meget logisk for startups, hvor det sådan set er et grundvilkår. Der er ikke meget politik eller karrierepleje. Det er et spørgsmål om at få det bedst mulige på gaden til den bedst mulige pris,” siger han.

”Man tager ikke så meget udgangspunkt i magtens beslutningscentrum, men mere i et fælles ansvar for sammenhængen og i at facilitere den proces, der får tingene til at ske, og sikrer, at så mange som muligt kan træffe de rette beslutninger.”

Kulturbærer og skaber af sammenhæng

Naturligvis skal lederen fortsat træffe de overordnede beslutninger og fordele opgaverne. Men det skal hvile mere på principper og rettesnore snarere end retningslinjer og meget præcise beskrivelser af, hvordan man skal udføre arbejdet.

Og så er den altoverskyggende opgave at være en synlig og samlende kraft for arbejdsstyrken.

”Når du er leder for en distribueret arbejdsstyrke, skal du sørge for, at det ikke bare en flok satellitter, der forsvinder ud af kredsløb. Du skal skabe den nødvendige tyngdekraft, der gør, at de stadig bliver i banerne, har nogle fælles referencepunkter, et fælles sprog og en forståelse for hinandens udgangspunkter,” siger Mads Thimmer.

Her ligger der en stor opgave for lederen i den første tid. For det skal kommunikeres meget grundigt og tydeligt ud, at nu arbejder vi på en anden måde.

”Det er ikke nok, at man selv kan se lyset i det her. Det er supervigtigt, at de, som skal påtage sig mere beslutningskraft, også er klar over, hvad det betyder, hvilke forventninger der er, og hvordan den nye ledelsesmodel adskiller sig fra den tidligere. Ellers bliver ansvaret ikke grebet, og så bliver opgaven ikke løst,” siger han. 

”Man har faktisk brug for en ret grundig indføring i, hvad det betyder med distanceledelse. Det betyder jo mere ansvar, og så skal det meget klart udstikkes fra lederen, hvad medarbejderens ledelsesrum er.”

Hans oplevelse er, at når folk begynder at arbejde på distancen, bliver de pludselig opmærksomme på, hvor håbløst afhængige de normalt er af hele tiden at have småjusteringer over for hinanden, som man kan, når man sidder sammen fysisk. Og at den afhængighed faktisk kan være en uvane og en svaghed. Derfor kan der være store gevinster ved en model, hvor man arbejder mere spredt.

Mere tillid, mere ansvar

En af de mest almindelige fejl, Mads Thimmer ser ledere begå, er at forsøge at være inde over alle beslutninger.

”Så får du i virkeligheden det værste fra begge verdener. Så får du langsomme og snævre beslutningsprocesser, hvor der sidder nogle få personer og skal træffe afgørelser, selv om de sidder lang fra virkeligheden og måske ikke har forstand på det, de skal træffe beslutninger om. Mens andre spilder tiden, fordi de venter på, at der kommer instrukser,” siger han.

”Det er en typisk faldgrube, hvis man forsøger at distribuere arbejdsstyrken uden at tænke i de mere filosofiske grundsten for distribueret ledelse. For det skal følges ad med en højere grad af frihed og ansvarlighed.”

Men det forudsætter vel også en vis forståelse hos medarbejderen. Der kan vel stadig være behov for indpiskerrollen i en distribueret arbejdsstyrke?

”Indpiskerrollen bliver også i højere grad distribueret. Den tager man i højere grad på sig i teamet, fordi det er noget, der ligger alle til last, hvis der er enkelte, som misbruger tilliden. Så der er en høj grad af social kontrol og selvjustits på den slags teams.”

”Man er hjulpet af nogle af de sociale dynamikker, der kommer i spil, når du ikke bare har selvledelse, men distribueret ledelse. Alle kan tage et ansvar, og det skiftes man til. Og der er man lidt som en fugleflok i luften, hvor man bytter lidt plads på den forreste position. Men det skal der være nogen til at facilitere og forklare og sørge for, at det går på skift, og at der er en forståelse for det. Og det er jo den rolle, lederen så vil have. At være den, der forstår de nye vilkår og kan sætte andre ind i nye redskaber og forklare og kommunikere principperne.” 

Tiden er moden

På sin vis er den aktuelle krise et kærkomment skub til en udvikling, der i Mads Thimmers øjne har været lidt træg.

”Vores måder at lede på i virksomheder er formet af nogle grundprincipper, der stammer helt tilbage fra fødslen af industrisamfundet, der har det fysiske nærvær som en grundpræmis. Og det tror jeg, alle er udfordret på – og i særdeleshed lige nu,” siger Mads Thimmer.

”De er stille og roligt blevet genfortolket, men alligevel ligger der de her hierarkier og roller, som arbejdsmarkedets parter har påtaget sig traditionelt – og som de godt ved er i opbrud. De har bare ikke vinket farvel til dem.”

Nye dynamikker på distancen

 

  1. Fra fysisk organisering til sammenhængskraft. Når der ikke er kontorer, etager og afdelinger til at organisere folk, skal lederen fokusere på at skabe sammenhæng på tværs.
  2. Hierarkier mister betydning – opgaven er i centrum. Ledere skal holde fokus på opgaven og indgive lyst til at tage ansvar decentralt.
  3. Virksomhedsskel mister betydning. Kræfter udefra kan være lige så gode som kræfter indefra. Lederen skal identificere de gode ressourcer.
  4. Fra kontrol til tillid. Fra ledelse til selvledelse og selvdisciplin. Ledere skal bidrage med råd, vejledning og redskaber.
  5. Understøt den decentrale beslutningstagning. Enhver skal forvalte sit ansvar, og ledere skal gøre den enkelte komfortabel med ansvaret – og med at begå fejl.
  6. Der skal sættes ord på. Forventningsafstemninger og klare aftaler bliver afgørende. Skrevne ord og videobeskeder er vigtigt i kommunikation fra kulturbærere. Når den fysiske kontakt mangler, bliver det mere nødvendigt med klarhed – og mindre farligt med ærlighed.
  7. Kultur og fællesskab finder nye veje. Internet-humor, delefora, gif-reaktioner og andre måder at dele en opstået situation får en ny rolle. Og der opstår et nyt hierarki bygget på, hvem der kan bidrage, hvem der skaber god stemning og træder til. Ledelse skal give kulturbærere plads eller selv være kulturbærer, hvis ingen andre er.
  8. Gør møder mere fleksible. Hyppigere, korte træf bør erstatte lange møder. Overvej at give medarbejderne mulighed for at tjekke ind og ud af møder i stedet for at sidde dem helt igennem.

Forrige artikel Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner Næste artikel Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona  Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.