Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Af Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund
Hhv. klimajournalist og klimarådgiver, forfattere til bogen ’Klimaklar Virksomhed’

Klimaomstilling er i dag en bunden opgave for alle virksomhedsledere. Det sætter de politiske klimavinde, nye reguleringer, nye forbrugerpræferencer og ikke mindst talrige klimarapporter en tyk streg under. 

Flere ledere er da også begyndt at kigge på klimaet, men ofte skydes “klima-bolden” videre til den kommunikations- eller CSR-ansvarlige. Det er en farlig strategi, for ingen virksomheder vil lykkes med klimaomstilling, uden at det er en klar ledelsesdagsorden.

Forestil dig et øjeblik, at du havde uddelegeret hele det sidste års coronahåndtering til en kvart eller måske halv medarbejder. Læg oven i dette, at klimaet er en langt større og mere langvarig omstilling, som vil kræve gentænkning af hele virksomheden - alt lige fra produktion, leverandørrelationer til HR og finansiering.

Klima må derfor ikke blive en afdeling eller tjekliste – men skal være et mindset.

Men hvordan griber man det lige an? Hvordan får man som leder klimaet integreret som en væsentlig del af sine ledelseskompetencer og -mindset?

Dit nye klimamindset

Et klimaledelsesmindset vil kræve et opgør med flere af de indgroede antagelser og praksisser, som i dag er dominerende på ledelsesgangene hos langt de fleste virksomheder. Det gælder først og fremmest en meget indgroet ide om, hvad der er succes og fremgang for virksomheder.

Det nytter i dag nemlig ikke længere at fokusere ensporet på vækst og kun løbe efter de sorte tal på bundlinjen. Det handler i høj grad om at sikre, at virksomhedens økonomiske KPI’er er koblet sammen med grønne KPI’er. Ellers er væksten ikke på rette spor og vil i lyset af de nuværende nationale og globale klimatendenser hurtigt vise sig uholdbar.

Det vil uden tvivl kalde på nogle klare fravalg for langt de fleste virksomheder og kræve af lederen, at der er kortsigtede muligheder, som ikke gribes – for at sikre en mere langsigtet resiliens over for de nye klimakrav.

Flere virksomhedsledere har allerede vist, at klimamindsettet er muligt. Og at det hverken er ren filantropi eller feel-good at kombinere vækst med en grøn bundlinje. Den tidligere CEO for hollandske Unilever Paul Polman er et godt eksempel på dette. Han har blandt andet sagt, at han opfatter topledere som “aktivister” for den grønne omstilling og er i dag om nogen blevet repræsentant for, hvordan en topleder leder sin virksomhed med afsæt i et klimamindset.

Polman har i sin tid som CEO for Unilever blandt andet afskaffet kvartalsregnskaber for at sikre et mere langsigtet syn og har sideløbende med økonomiske målsætninger opsat klare og ambitiøse mål for virksomhedens klimaaftryk. Og dette vel at mærke mens Unilever er vækstet markant.

Danske Grundfos har de seneste år, primært under tidligere CEO Mads Nippers lederskab, også været et godt eksempel på, hvordan klimalederskab ser ud i praksis. Mads Nipper har ændret hele Grundfos’ forretningsmission fra at sælge pumper til en erklæret ambition om at “sikre rent vand til hele verden” – uden at skade klimaet. Det indkapsler hele deres kommercielle forretning. Succesen af Grundfos’ klimalederskab viser sig klart i tre vigtige tal. Virksomheden har en stigende omsætning, der beløb sig til 27,5 milliarder kroner i 2019 mod 26,7 milliarder i 2018, rekordhøj medarbejdertilfredshed på 75 procent samt 12,8 procent i CO2-reduktioner i 2019 i forhold til det foregående år.

Kend din klimafølsomhed

Men hvordan kan du gøre Nipper og Polman kunsten efter? Og hvordan kommer du rigtigt i gang?

Det er for det første afgørende, at du leder ud fra en fundamental forståelse for din virksomheds klimarisici og -muligheder. Det skal ligge som en grundforståelse for en klar klimaplan og for alle dine strategiske valg, og på den måde sikrer du at klimaet bliver en integreret del af din strategiforståelse.  

Det handler dels om at kortlægge virksomhedens unikke klimafølsomhed. Vi har en regering, der har varslet et ambitiøst mål på 70 procent i 2030. Hvordan vil det påvirke  virksomheden? Globalt set går det også kun én vej trods corona.

EU har opskaleret klimaambitionerne, Finland vil være CO2-neutral i 2035, Sverige i 2045, og flere lande melder sig ind i kampen med ambitiøse målsætninger – senest Kina og Rusland. Hvad med Gretha Thunberg-bevægelsen og udviklingen af nye klimabevidste forbrugerpræferencer, eller den hastige teknologiske udvikling og den stigende risiko for fysiske skader? 

Hvor sårbar er virksomheden overfor disse trends, og hvor risikerer den at blive ramt hårdt? Er der eksempelvis brug for at gentænke, hvordan virksomhedens varer produceres eller transporteres, kan I blive ved med at flyve rundt til møder på ugentlig basis, eller rammer virksomhedens markedsføring måske helt forbi klimaskiven?

Men det handler også om at kortlægge klimadagsordenens muligheder. Hvordan kan klimaindsatsen eksempelvis give virksomheden et forspring i forhold til konkurrenterne, kan det åbne nye B2B-muligheder, hvad med ressourcebesparelser og nye markedsmuligheder? Udenrigsministeriet har vurderet, at der frem mod 2030 er globale vækstmuligheder for op til 400 milliarder kroner for danske virksomheder i bæredygtige løsninger. Og der er allerede mange eksempler på, at både veletablerede små- og mellemstore virksomheder samt startups er ved at få del i disse nye markeder.

Det skal du huske

Så langt så godt. Med kortlægningen og klimaplanen klar er det også vigtigt, at du hele tiden holder dig for øje, at klimaomstilling for langt de fleste virksomheder er en omfattende opgave, som vil tage flere år. Derfor kalder et klimaledelsesmindset også på, at du er bevidst om følgende tre ting.

1. Klimaomstilling er ongoing. Sørg for at gøre løbende klimastatus på virksomhedens indsats – og at gøre det systematisk. Det er vigtigt, at du indhenter relevante og troværdige data, og at du følger op på, om virksomheden når og/eller eventuelt skal revidere sine klimamål. Ligesom med årsregnskabet skal du sikre dig, at virksomheden har et klimaregnskab – som kan være en intern rettesnor fra år til år og som også kan kommunikeres eksternt.

2. Vær proaktiv og agil. Din virksomhed skal hele tiden være i bevægelse med verden – særligt når det kommer til klima, som er en dagsorden, der bevæger sig enormt hurtigt. Du skal som leder være godt inde i “klimaverdenssituationen”. Seneste FN-rapporter og pressemeddelelser fra Klimaministeriet skal indgå som fast morgenlæsning. Det er nødvendigt for løbende sikre, at dine klima-KPI’er og indsatser følger udviklingen på klimaområdet – og en måde at sikre, at du kan nå at rette til og undgå spildte kræfter. 

3. Få hele organisationen med. Klimalederen kan ofte overse den faktor der skal til for at gennemføre omstillingen – menneskene. Dine medarbejdere skal inkluderes. Det gik galt for kaptajnen i Moby Dick, fordi han ikke lyttede til eller inddrog sin besætning. Hvor er medarbejderne i forhold til klimaet? Er de godt nok rustet? Føler de sig som en del af rejsen? Det er nu, at du skal give dine corona-trætte ansatte en forståelse for vigtigheden af at undgå flere kriser fremover.

Fra corona til klima

Det seneste år har covid-19 helt naturligt stået øverst på dagsordenen hos langt de fleste virksomhedsledere – i både store og små virksomheder. Mange ledere har som følge af pandemien dagligt skullet jonglere mellem nye HR-tiltag, økonomisk krisehåndtering, kompensationspakker, revurdering af vækststrategier, usikre forsyningskæder og meget, meget mere. 

Lige så meget som håndteringen af covid-19 har gennemsyret lederens tanker, hverdag og ageren, lige så meget bør klimaet de næste mange år frem være topprioritet hos lederen – og noget virksomhedslederen har med sig hver dag i den daglige drift og ledelse, når der afholdes bestyrelses-, ledelses- og medarbejdermøder, laves nye vækststrategier eller indgås dialog med eksterne partnere.

 

Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund er henholdsvis klimajournalist og -rådgiver. De er forfattere til bogen “Klimaklar Virksomhed. Guide til succesfuld klimaomstilling”, som er udkommet på Akademisk Forlag.

Forrige artikel Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling Næste artikel Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder
Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

DIGITAL OMSTILLING Fusionsenergi er en af de nye teknologier, som er så komplekse og udfordrende, at det stadig ikke er sikkert, at man overhovedet kan få det til at fungere i praksis. Hvis det lykkes, kan fusion få stor betydning for menneskehedens videre udvikling. 

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

DIGITAL OMSTILLING Budgetterne til udvikling af fusionsenergi vokser. Flere lande bygger egne forsøgsreaktorer, og i Frankrig samarbejder 35 lande, inklusive Danmark, om at bygge en reaktor til 185 milliarder kroner. Samtidig vokser en underskov af private udviklere, som håber på at nå langt hurtigere på markedet – med opbakning fra investorer som Jeff Bezos og Bill Gates. 

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

LEDELSE Mange ledere er dårlige til at give og modtage feedback, hvilket hæmmer læring og udvikling i organisationen. Den gode nyhed er, at feedback er noget, vi kan træne os op til at mestre, skriver Stephanie Bäckström og Lærke Berg.

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

POLITIK OG VELFÆRD Det vestlige demokrati står på vippen og risikerer at ryge ned ad en sliske, der fører til mistillid og faktaresistens, mener den bogaktuelle svenske forsker Åsa Wikforss. Der er ingen nemme løsninger. Men det handler blandt andet om at tale demokratiet op, mens politikere skal undgå fristelsen til at ride med på den populistiske bølge for at slå genvej til magten. 

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

POLITIK OG VELFÆRD Mere frihed, mere tid til familien eller til fritidsinteresser. Sådan ser drømmen ud for en stor del af arbejdstagere over 50 år, som derfor er klar til at forlade arbejdsmarkedet, så snart de får chancen. Deltid og seniordage kan få dem til at blive, mens et stort mindretal ikke længere kan klare arbejdet. Det viser ny undersøgelse af danskernes seniorarbejdsliv.