Dit postnummer afgør din velfærd

Det jyske svar på Gentofte

Nu er det måske ikke den store overraskelse, at to af landets mest velhavende kommuner, Gentofte og Rudersdal, indtager de to første pladser på Mandag Morgens rangliste. Det er dog bemærkelsesværdigt, at de to kommuner, der huser nogle af Danmarks absolut bedst stillede borgere, ikke bare stikker af fra de øvrige kommuner. Afstanden mellem kommunerne på topti er meget lille.

Og det er langt mere overraskende, at en lille nordjysk kommune nu udfordrer de mere velhavende øresundskommuner i kampen om førstepladsen.

Det er Rebild Kommune syd for Aalborg.

Vi er en kommune i vækst og begunstiget af, at vi er inden for rækkevidde af storbyer som Aalborg mod nord og Aarhus, Randers og Viborg mod syd. 

Jesper Greth (V)
Borgmester i Rebild Kommune

Mange har fået øjnene op for denne lille smørklat, der er omgivet af frodig natur og hjemsted for de berømte Rebild Bakker og Rold Skov. Her er huspriserne ikke stukket helt af, og Aalborg, med sine mange arbejdspladser, ligger 20 minutters kørsel væk i bil eller tog.

Rebild, der har 31.000 indbyggere, sniger sig som den eneste jyske kommune ind i topti på Mandag Morgens rangliste. Det er især en god score inden for beskæftigelse, sundhed og uddannelse, der sikrer placeringen.

Rebilds borgmester, Jesper Greth (V), er da også tydelig stolt, da Mandag Morgen overbringer ham nyheden om kommunens fornemme placering.

“Det er helt fantastisk og en velfortjent anerkendelse af vores dygtige medarbejdere og et stærkt politisk samarbejde. Vi er en kommune i vækst og begunstiget af, at vi er inden for rækkevidde af storbyer som Aalborg mod nord og Aarhus, Randers og Viborg mod syd. Vi har også en unik natur, og specielt efter coronapandemien har mange fundet ud af det værdifulde ved at gå en tur, løbe eller cykle i naturen,” siger Jesper Greth.

Rebild ligger for eksempel i toppen på Beskæftigelsesministeriets og Vives benchmark over de kommuner, som er bedst til at få folk ud af dagpenge, kontanthjælp og anden offentlig forsørgelse i forhold til deres rammevilkår.

Den ligger i topfem, når det handler om tilfredshed med ældreplejen, færrest folk med stress og mindst forskel mellem danskeres og indvandreres beskæftigelse.

”En af fordelene ved at være en lille kommune er, at vi kender virksomhederne så godt og kan tage en snak med dem om, hvordan folk på kanten af arbejdsmarkedet kan komme i gang. Det er også en af årsagerne til, at vi lige er blevet Danmarksmestre i juniormesterlære, da vi er den kommune med flest unge i den nye ordning,” siger Jesper Greth.

Havde det ikke været for Rebilds bundplacering som nummer 94 i spørgsmålet om normeringer i daginstitutioner, kunne den nordjyske kommune formentlig være kravlet endnu højere op på listen. For som Jesper Greth forklarer:

“Det er ærgerligt, at det skal trække os ned. For som frikommune har vi været fritaget for at skulle leve op til minimumsnormeringerne, og vi har derfor haft mulighed for at bruge de ansattes tid mere effektivt i forhold til børnene. Så selvom tallene ikke viser det, så synes jeg, at vi har gode daginstitutioner. Det bliver desuden endnu bedre i de kommende år, hvor vi har afsat penge til at sikre, at vi ikke bare lever op til minimumsnormeringerne – men ligefrem endnu bedre.”

De kommunale forbilleder

Rebild er langt fra den eneste store overraskelse.

Når vi sammenligner kommunernes præstationer på de seks store velfærdsområder som sundhed, ældrepleje og folkeskoler, markerer en række kommuner sig med fornemme resultater på hvert deres område.

De kan dermed være en slags forbilleder for andre kommuner, når de nyvalgte kommunalpolitikere trækker i arbejdstøjet efter nytår.

Varde ligger for eksempel helt i top som den kommune med de bedste resultater på sundhedsområdet på de sundhedsparametre, som Mandag Morgen har anvendt i sin rangliste.

Den ligger allerøverst blandt alle landets kommuner, når det handler om folks mentale helbred. Den indtager andenpladsen, når der måles på ældres forebyggende akutte sygehusophold. Ligesom den ligger i top på områder som flest sunde leveår og kampen mod ensomhed og stress.

På samme måde ligger Aalborg i toppen, når det handler om ældreplejen. Den nordjyske hovedstad scorer blandt andet højt på hjemmehjælp, forebyggelige akutte sygehusophold og tilfredshed med ældreplejen.

Målinger med måde

Når man som Mandag Morgen måler kommunerne på i alt 30 udvalgte parametre, står redaktionens valg til diskussion.

Spørgsmålene er mange: Har redaktionen udvalgt de rigtige parametre? Og giver de enkelte parametre et retvisende billede?

Der er for eksempel meget stor forskel på, hvor mange penge de enkelte kommuner bruger på ældre.

Opgørelsen viser nogle interessante og tankevækkende resultater, der lige med det samme stiller spørgsmålet: Hvad er forklaringen? 

Kurt Houlberg
Professor ved VIVE

Når en kommune som København bruger flest penge på ældreområdet, kan det skyldes flere ting. Det kan både skyldes en politisk prioritering af ældreområdet, eller at der bor flere ældre med behov for hjælp i kommunen. Det kan selvfølgelig også være en kombination af de to vigtige faktorer.

”Når man kigger på udgifter, er det altid svært. For er høje udgifter udtryk for en høj service, og dermed underforstået en god kommune? Eller er de høje udgifter et udtryk for, at man har et højt udgiftsbehov? Når en kommune omvendt har lave udgifter på et område, kan forklaringen være, at deres borgere ikke har det store behov for hjælp,” siger Kurt Houlberg.

Helt tilsvarende kan det være svært at tolke borgernes svar på spørgsmål om, hvorvidt de er tilfredse med den leverede service.

Ser vi igen på ældreområdet, er borgerne i blandt andet Gentofte ikke specielt tilfredse med den leverede service. Det omvendte er tilfældet i en række jyske kommuner.

”Det er godt at følge med i, om borgerne er tilfredse med den ydelse, de får. Men når tilfredsheden med ældreplejen er væsentligt lavere blandt borgere i Østdanmark end i Vestdanmark, så kan det ikke forklares med forskelle i den service, de faktisk får. Forskellen kan kun forklares ved, at der er forskel i de forventninger, som borgerne har til, hvad man kan få,” siger Kurt Houlberg.

Samlet set siger han dog, at Mandag Morgens opgørelse er ”spændende”.

”Opgørelsen viser nogle interessante og tankevækkende resultater, der lige med det samme stiller spørgsmålet: Hvad er forklaringen? Det er ikke nemt, og der er formodentlig heller ikke nogen entydige svar,” siger han.