DONG Energy: Inden for ti år er grøn energi billigst

Havvind udgør den hurtigst voksende energiteknologi i Europa. Teknologien modnes så hurtigt, at den inden for nær fremtid kan konkurrere med fossil energiproduktion. DONG Energy har på få år skabt en ny grøn industrivirksomhed inden for området.
Marianne Kristensen Schacht

”Grøn energi skal være billigere end sort.” Sådan lyder ambitionen fra DONG Energy i selskabets seneste bæredygtighedsrapport. Både sol, måne og vind tegner til, at balancen tipper til fordel for den grønne energi inden for de næste ti år. I dag er det stadig dyrere at producere el på DONG Energys havvindmøller end på de traditionelle kul- og gasfyrede kraftværker. Men strøm fra vindmøller på land er allerede billigere end den fossile energiproduktion. Og næste mål er, at det samme skal gælde for havvindmøllerne, der kan producere i langt større skala end vindmøllerne på land.

Europa vil fordoble produktionen af grøn energi

Figur 1 | Forstør   Luk

Den grønne omstilling af Europas energi forventes at accelerere kraftigt frem mod 2040.

Kilde: IEA 2015, World Energy Outlook; European Union, New Policies Scenario.

Jakob Askou Bøss, der er senior vice president for corporate strategy og stakeholder relations i DONG Energy, har været med hele vejen på DONG Energys rejse fra sort energiproducent til grøn frontløber. Siden selskabet blev født ud af en fusion mellem seks danske energiselskaber i 2006, har DONG Energy gennemgået en totalforvandling. Ud af en solid dansk spidskompetence inden for kraftværker er vokset et helt nyt selskab inden for produktion af strøm fra havvindmøller, der beskæftiger godt 2.000 medarbejdere og er førende i verden inden for havvindteknologi.

”Den del af selskabet har i dag en driftsindtjening på 10-12 mia. kr., hvilket i sig selv svarer til en stor dansk industrivirksomhed. Det har været en kæmpe udfordring og en spændende transformation drevet af den grønne omstilling,” fortæller Jakob Askou Bøss. Se figur 1.

Selskabet har i år fejret ti års jubilæum, og om to uger er netop DONG’s grønne forvandling et centralt punkt på programmet, når verdens mest bæredygtige brands samles i København til Sustainable Brands-konferencen. Udviklingen går stærkt. I 2013 udgjorde vindenergi 7 pct. af den samlede europæiske elproduktion. I alt stod vedvarende energikilder bag 16 pct. af den samlede elproduktion. I 2040 forventes de grønne energikilder at dække knap 40 pct. af Europas behov for electricitet. Og vind står til at blive den største grønne energileverandør. Se figur 2.

Fra sort til grøn

Figur 2 | Forstør   Luk

I 2015 kom 55 pct. af DONG Energys energiproduktion fra vedvarende energikilder.

Kilde: DONG Energy.

Billigere fra projekt til projekt

Inden for produktion af el fra havvindmøller er teknologien nu så moden, at energien kan produceres til de hidtil laveste priser. Da DONG Energy i sommer fik koncession til at opføre havvindmølleparkerne Borssele 1 og 2 i Holland, var det til en gennemsnitspris på 0,54 kr. per kWh. For seks år siden vandt DONG Energy udbuddet af Anholtparken i Kattegat til en pris på 1,05 kr. per kWh. Og i 2012 lød DONG-ledelsens ambition, at man inden 2020 skulle nå ned på en pris på 0,75 kr. per kWh. Det mål er nu nået tre år før tid. Udviklingen illustreres også af, at møllerne, der blev sat op i 2009, var på 3,6 megawatt. Nu står det danske energiselskab på tærsklen til at opsætte møller på 8 megawatt.

”Der er sket en kæmpe teknologiudvikling i perioden fra 2009 og frem til i dag. I øjeblikket falder omkostningerne til teknologi inden for vedvarende energi markant. Den grønne energi er stadig dyrere end den sorte. Men inden for de næste ti år vil vi se, at de vedvarende teknologier er så langt nede i pris, at de bliver fuldt ud konkurrencedygtige med fossile brændstoffer,” vurderer Jakob Askou Bøss.

”Erfaringen har vist, at hver gang vi bygger en ny havvindmøllepark, så er det blevet billigere, og behovet for subsidier er faldet. Der er lige nu så meget modning, at vi forventer, den udvikling fortsætter.”

Udviklingen er dog betinget af, at der hele tiden udbydes nye projekter. Forbedringer, opskalering og stordriftsfordele sker i konkrete projekter og ikke i testlaboratorier, lyder det fra Jakob Askou Bøss.

”Hver gang vi bygger en ny park, kan vi reducere en omkostning, lave en komponent billigere og få en smartere løsning i tæt samarbejde med vores leverandører. Men hele den kæde går kun i gang, når der ligger en konkret ordre. Det er den naturlige cyklus, der modner og opskalerer industrien. Hvis ikke der hele tiden kommer nye projekter til, går teknologiudviklingen også i stå. Det handler hele tiden om at kunne prøve noget nyt,” siger han.

En grøn rejse

DONG Energys grønne transformation tog fart i 2008 og 2009, hvor selskabet tog en markant grøn drejning. Danmark var blandt verdens bedste til kulfyrede effektive kraftværker, og med fusionen af det nye DONG Energy skulle kraftværkerne udgøre den solide vækstmotor videre. Men sådan gik det ikke. I 2007 lød skelsættende grønne toner fra EU, da EU’s stats- og regeringsledere vedtog en ny energi- og klimapolitik, bl.a. med bindende mål for reduktion af CO2-udledning og brug af vedvarende energi. Det åbnede mulighed for, at DONG Energy kunne opskalere de få havvindmølleprojekter, der allerede var i gang. Under COP15 i Købehavn besluttede DONG’s bestyrelse at droppe et stort projekteret kraftværk i Tyskland. Den strategiske kurs var klar.

”Signalerne skiftede. Vi måtte spørge os selv, om vi ville investere i kulfyrede kraftværker, der skulle stå 40 år frem. Om det virkelig ville blive en succes for os. Det besluttede vi, at det ikke ville. Verden gik en anden vej, og det skulle vi også,” erindrer Jakob Askou Bøss.

På linje med Europas øvrige energiproducenter investerede DONG Energy dog fortsat også i gasfyrede kraftværker, da man forventede stor efterspørgsel. Så ramte finanskrisen. Efterspørgslen faldt, og mange energiproducenter brændte inde med overkapacitet. Mange energiselskaber måtte foretage store nedskrivninger, fordi kraftværkerne pludselig var meget mindre værd – ifølge det engelske magasin The Economist blev værdien af selskaberne i Europa halveret. DONG Energy brændte også fingrene og måtte ud i en stor refokusering af virksomheden. Gælden voksede med 29 pct. på et enkelt år, og det samtidig med at indtjeningen faldt med 37 pct. Redningsplanen bestod af fire elementer: 12 forretningsområder blev skåret ned til fire, der blev solgt fra for 23 mia. kr., omkostningerne blev barberet med 1,2 mia. kr., og der blev tilført ny egenkapital på i alt 13 mia. kr. fra bl.a. Goldman Sachs, ATP og PFA.

Mens mange andre energiselskaber investerede videre i eksisterende anlæg, øgede DONG Energy investeringerne i nye vedvarende energiteknologier.

”Vi havde investeret det, vi kunne, i vedvarende energi i en række år. Vi lå langt højere end konkurrenterne på den andel af investeringer, der gik til vedvarende energi. Og nu var det full steam ahead,” siger Jakob Askou Bøss. Det gav et forspring. I 2015 udgjorde produktion fra vedvarende energikilder 55 pct. af DONG Energys samlede produktion, hvilket er langt over konkurrenter, der har fulgt samme grønne omstilling af energiproduktionen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu