Hvis nogen havde troet, at der venter et frit markedsøkonomisk nirvana for DONG Energy, når Goldman Sachs, ATP og PFA er optaget i aktionærkredsen, kan de godt tro om igen. Behovet for en kapitaludvidelse, der først og fremmest er udløst af DONG’s dristige satsning på opførelse af havvindmølleparker, kommer på et tidspunkt, hvor de nationale energimarkeder i Nordvesteuropa har udviklet sig til veritable politiske minefelter.

Energimarkedet ligger i krydsfeltet mellem stærke klimapolitiske, industripolitiske, beskæftigelsesmæssige, økonomiske og sociale interesser og hensyn. Nationale regeringer, kommunale myndigheder, kunder, aktionærer og ngo’er har så mange modsatrettede ønsker til energiforsyningen, at det begrænser de store energiselskabers reelle handlefrihed og i sidste ende påvirker deres bundlinje afgørende.

Ifølge Georg Zachmann er der reelt tale om en tendens i retning af øget nationalisering på de europæiske energimarkeder. ”Når regeringer bestemmer, hvornår og hvilke energikilder energiselskaberne skal investere i, og når de designer meget stramme rammer for disse investeringer, så nærmer vi os en situation, hvor det ligner nationalisering,” siger Zachmann.

”Privat kapital kan have den fordel, at den medfører en styrkelse af selskabets ledelse. På den anden side bliver regeringer nødt til at betale en risikopræmie for at lokke privat kapital til. Når en regering forsøger at styre systemet meget hårdt med støtteordninger, kan en fuldt offentlig løsning være lige så økonomisk fordelagtig som en privat løsning med regeringen som ’bagsædechauffør’. Regeringen kan låne ny kapital billigere, end man skal betale hos den private investor.”

Fremtidige risici ved DONG’s investeringer

Zachmann er langtfra ene om at hæfte sig ved den kraftige politiske intervention i de europæiske landes energipolitikker. Peter Terium, hollandsk topchef i det store tyske energiselskab RWE, talte i sidste uge om, at ”den tiltagende planøkonomi truer med helt at fjerne markedskræfterne”. Hans kollega i det ligeledes tyske E.ON, Johannes Teyssen, sagde, at selskabets traditionelle kraftværksforretning lider under ”den svækkelse af markedet, som delvis skyldes politiske indgreb”.

”Efter at liberalisering og privatisering i det forgangne årti var alfa og omega, foregår der nu et paradigmeskifte. Energiforsyning og prisen for den er blevet til en stor politisk sag,” skriver det østrigske erhvervsmagasin Wirtschaftsblatt, der citerer de to energi-topchefers udtalelser ved en energikonference i Berlin i sidste uge.

De store politiske risici på de europæiske energimarkeder blev understreget, da EU-Kommissionen i sidste måned fremlagde sin plan for EU’s energi- og klimapolitik i perioden 2020-2030. Set med DONG-briller var den vigtigste – og mest negative – nyhed, at EU-Kommissionen ikke lægger op til bindende mål for vedvarende energi.

Når Kommissionen valgte at spille sådan ud, skyldes det, at der rundt omkring i EU-landene breder sig en opfattelse af, at sådanne bindende mål og tilhørende nationale støtteordninger hidtil har haft en række uheldige konsekvenser i form af høje energipriser. Således taler man i Tyskland og ikke mindst i Storbritannien om, at såkaldte ”vindbaroner” har for store indtægter på de stærkt politisk styrede investeringer i netop denne energiform.

DONG Energys topchef, Henrik Poulsen, har ved flere lejligheder bidraget til presset for at få bindende mål. Disse mål er af central betydning for DONG, hvis behov for ekstra aktiekapital netop hænger sammen med selskabets dristige strategi om at fortsætte udbygningen af havvindmølleparker – en industriel proces, hvormed selskabet er førende i Nordvesteuropa.

Dermed viderefører Poulsen den kurs, som DONG Energys tidligere topchef Anders Eldrup udstak. I Eldrups tid blev DONG hovedkraften i skabelsen af en europæisk lobbygruppe af særligt vindorienterede energiselskaber – den såkaldte Coalition of Progressive European Energy Companies.

Den stærkeste modstander af bindende EU-mål for vedvarende energi i perioden 2020-2030 er den britiske regering, hvilket må vække bekymring i DONG, fordi det tætbefolkede og energisultne Storbritannien er selskabets største marked for havvindmølleparker.

Siden sin tiltrædelse i 2010 har Storbritanniens premierminister, David Cameron, virket stålsat, når det gælder den grønne omstilling. DONG Energy kunne i juli 2013 glæde sig over, at Cameron personligt indviede den store havvindmøllepark London Array i Themsens munding. Her producerer 175 vindmøller 630 megawatt elektricitet om året – svarende til forbruget i godt en halv million husstande.

Men i efteråret vakte det stor opsigt i Storbritannien, da Cameron ikke for alvor dementerede en historie i The Sun, der skrev, at premierministeren til sine medarbejdere havde sagt: Get rid of all the green crap! (altså: Lad os droppe alt det grønne møg). Udtalelsen faldt angivelig i forbindelse med regeringens forsøg på at holde de kraftigt stigende energipriser for almindelige forbrugere i ave.

Så sent som i sidste uge var Paul McCullagh, direktør for det skotske energiselskab Urban Wind, ude med en kraftig henstilling til Storbritanniens premierminister, David Cameron, om at forsikre, at regeringen fortsat vil udbygge den vedvarende energi.

[graph title="Vindkraft vokser" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/cfa13-ckr_fig04_vinden-skal-vende.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/38543-ckr_fig04_vinden-skal-vende.png" text="Offshore-vindenergi yder et stigende bidrag til DONG’s indtjening."]Kilde: DONG Energy: "Årsrapport 2012", februar 2013, og "Delårsrapport – 9 måneder 2013", oktober 2013. [/graph]

”Der er en stigende bekymring for, at regeringen er ved at løbe fra sine grønne løfter til sektoren (for vedvarende energi, red.). Det øger usikkerheden, hvilket vil skade jobskabelsen og den videre udvikling af sektoren,” siger McCullagh til webmediet Scottish Energy News.

Den britiske regering bekræftede sin støtte til fortsat udbygning af vedvarende energi i den såkaldte ”Electricity Market Reform Delivery Plan”, som den offentliggjorde i december 2013. Men Camerons udtalelser og den britiske regerings holdning til EU’s klima- og energipolitik har skabt usikkerhed om Storbritanniens langsigtede satsning på vedvarende energi.

De nye toner fra Cameron skal ses på baggrund af, at hver femte britiske husstand, ifølge en analyse fra London School of Economics, ikke har råd til at varme boligen op til normal stuetemperatur. Derfor er energipriserne et politisk uhyre sprængfarligt emne i Storbritannien.

Tyskland tæt på smertegrænsen

I Tyskland fremstår den politiske fasthed større end i England, hvad angår udbygningen af vedvarende energi. Men også den brede tyske koalitionsregering er kommet til den konklusion, at man har nået grænsen for, hvor mange af statens og energiforbrugernes penge man kan investere i eksempelvis DONG’s havvindmølleparker.

”Hvis vi skal sikre overgangen til vedvarende energi, har vi ikke kun brug for økonomisk succes. Vi har også brug for befolkningens støtte. Med stigende energipriser vil vi miste den. Vi har nået grænsen for, hvad vi kan byde vores økonomi,” lød det forleden fra Tysklands magtfulde energi- og erhvervsminister, den socialdemokratiske partiformand Sigmar Gabriel.

Gabriel, der er tidligere miljøminister, har advaret om, at de høje energipriser kan føre til ”en dramatisk afindustrialisering” af Tyskland. Derfor lægger han nu op til en kraftig beskæring af støtteordningerne til vedvarende energi. Set fra DONG’s side må det dog være positivt, at den tyske regering vil bremse udbygningen af vindmøller på land i Sydtyskland, mens man vil fortsætte udbygningen af havvindmølleparker ved de tyske kyster mod Nordsøen og Østersøen. Det ændrer dog ikke ved, at den tyske regering vil presse hårdt for at få prisen på strøm fra havvind ned.

Mens Tysklands regering vil have mere vedvarende energi for en lavere pris, arbejder også den franske regering intenst med energipolitikken. En helt ny rapport fra den franske regerings førende strategiske rådgiver, Jean Pisani-Ferry, fælder således en meget hård dom over EU’s klima- og energipolitiske aftale fra 2008, som i virkeligheden er fundamentet under DONG Energys satsning på havvindmølleparker:

”Den massive integration af offentligt støttet vedvarende energi, som har fortrinsret i systemet, fører til en overkapacitet, som presser engrospriserne på elektricitet og skader rentabiliteten i gasdrevne kraftværker betydeligt,” skriver Pisani-Ferry i rapporten. Den sætter store spørgsmålstegn ved nytten af at satse massivt på vedvarende energi.

Under alle omstændigheder står det klart, at der i de inderste regeringskredse i London, Berlin og Paris er en voksende erkendelse af, at den energi- og klimapolitik, som man vedtog i 2008, og som DONG Energys havvindssatsning bygger på, skal revideres markant.

Den vedvarende energi skal have lavere statsstøtte og en mindre privilegeret adgang i energisystemet, fordi dette er nødvendigt for at holde energipriserne nede på et acceptabelt niveau. Det vil alt andet lige svække forretningsmodellen bag havvindmølleparkerne.