Den danske folkeskole er død. Landets kommuner har fået så stor frihed til at administrere og prioritere skoleområdet, at skolens fælles fundament i løbet af bare ti år er smuldret væk. I dag er der derfor ikke én national udgave af folkeskolen, men mindst 275 forskellige versioner - én for hver kommune. Så skarp er meldingen fra rektoren på det nyetablerede Danmarks Pædagogiske Universitet, Lars-Henrik Schmidt. Ordene falder på baggrund af nye tal og data, som Mandag Morgen har indsamlet. Tallene viser bl.a., at landets førende kommuner bruger ca. 50 pct. flere penge og har 50 pct. flere dansktimer pr. elev end de ringeste kommuner. Driftsudgifterne pr. elev i de pæneste kommuner ligger således over 53.000 kr., mens de i andre kommuner ligger på omkring 35.000 kr. Lars-Henrik Schmidt får støtte fra Danmarks Lærerforening (DLF), der senere på ugen udsender manifestet “Fællesskabets skole”. Kommunernes Landsforening ønsker imidlertid “langt større frihed” til kommunerne på skoleområdet.