Fundamentet under en af regeringens hidtil største satsninger på uddannelsesområdet, det storstilede Danmarks Pædagogiske Universitet, er ved at smuldre. Bare tre måneder før de første studerende skal starte på universitetet, er økonomien helt usikker, ledelsen på direkte konfrontationskurs med medarbejderne og aftagerne af de kommende kandidater dybt skeptiske: Hverken seminarier, gymnasier, erhvervsskoler eller psykologernes forbund mener, at de kan bruge de nye DPU-uddannelser til noget. På de indre linjer er universitetet lammet af mistillid og dårligt samarbejde. Fire ud af fem administrative chefer har sagt op inden for de seneste syv måneder. Og en lang række af universitetets forskere forstår ikke de fag, de selv skal forske og undervise i. De tager afstand fra hele idegrundlaget for universitetet: “Vi har oprettet et helt nyt universitet uden at vide noget som helst om markedsgrundlaget for dets nye uddannelser,” siger institutleder Niels Egelund. Han får støtte fra bl.a. studieleder Karen Borgnakke og institutleder Anne Holmen. Rektor Lars-Henrik Schmidt beklager, at medarbejderne bevidst forsøger at modarbejde ham. “Jeg har begået den fejl at invitere medarbejderne til at deltage i beslutningerne. Det var en fejl, fordi det viste sig, at deltagelse partout går ud på at mene noget andet end mig,” siger han. Han erklærer sig nu parat til at gå “til lovens grænser” for at gennemføre sine ideer. Men han erkender, at han må finde sig et nyt job i løbet af få måneder, hvis universitetet ikke får tilstrækkeligt mange nye studerende.