Drilledemokratiet løber løbsk

Centraladministrationen er ved at segne på grund af en elendig politisk kultur på Christiansborg. Der er brug for at tilføre nye analytiske ressourcer. Det kan samtidig skabe alternative karriereveje for ministeriernes ansatte.

Folketinget trænger mere end nogensinde til at blive styrket. Det er ved at ende i det rene drilledemokrati, hvor substans og indsigt indimellem afløses af paradespørgsmål til ministrene og krav om samråd, der til tider ikke er meget mere end spil for galleriet.

Netop nu er der forståeligt nok enormt fokus på håndteringsproblemerne i sværvægterministerier som Statsministeriet, Justitsministeriet og Udenrigsministeriet, men mindre på, hvor klemt Folketinget er som demokratisk institution. På den ene side skal folketingsmedlemmerne matche 5.000 lobbyister fra interesseorganisationerne, på den anden side mere end 20.000 embedsmænd i departementer og styrelser, som ministrene kan trække på. 

Et svar på folkestyrets små træthedstegn kunne være at styrke kvaliteten af det partipolitiske embedsværk på Christiansborg. Ikke i form af flere særlige rådgivere, men reelle embedsmænd, der kunne klæde folketingspolitikerne på til at blive mere kvalificerede modspillere til regeringen. 

Konkret kunne man eksempelvis tilføre folketingspartierne mindst 30 AC-årsværk til at hjælpe de nødstedte folketingsmedlemmer med selv at blive skarpere og mere indsigtsfulde, både når det gælder danske forhold og EU-spørgsmål.  30 er ikke meget i krydsfeltet mellem ministerier, EU og lobbyister, men dog en begyndelse.

Det ville være en reform, der kunne give Christiansborg et stærkere fodfæste som parlament og gøre det nemmere for Folketinget reelt at udføre den rolle som kontrollant af den udøvende magt, som grundloven sætter rammerne for. 

Hvis man knytter disse AC’ere til partierne og samtidig sikrer, at navnlig statslige embedsmænd har mulighed for at søge orlov i to-tre år for kortvarigt at bestride nogle af disse stillinger, vil man inden for en kort årrække forhåbentlig styrke vores demokrati. 

Som ekstragevinst vil nogle af disse godt skolede embedsmænd fra partiapparaterne måske senere kunne flytte med over i ministerierne, når oppositionen genvinder magten. Dermed vil de også kunne indgå i de politiske stabe, der for øjeblikket er så megen debat om efter skandalesagerne i eliteministerierne. 

Sådanne tidligere embedsmænd fra centraladministrationen med indsigt i Slotsholmens dna kan være et politisk vitamintilskud for den nyudnævnte minister, og de vil samtidig have forståelse for, hvordan de skal agere i systemet uden at skabe for mange unødige konflikter. Dét er ellers et af skrækscenarierne, hvis en regering indfører velpolstrede stabe og udvider den nuværende ordning, hvor der blot er en eller to særlige rådgivere rundtom i ministerierne. 

Kontroversielt forslag

Indrømmet, det er en kontroversiel idé til at løse hele tre påtrængende problemer i dansk politik – ministrenes, Folketingets og centraladministrationens. Og selvfølgelig skal sådan et forslag finpudses, før det er flyveklart. Men noget må ske, for dele af beslutningsprocessen er ved at blive dysfunktionelle, og alle aktører er tilsyneladende fanget i spillet.

For at illustrere dette klipper vi til en central scene i ”Lobbyistens Lommebog – politikere under pres”, der er den tredje i Susanne Hegelunds og min trilogi om magtens Danmark.

Klima- og energiminister Martin Lidegaard smiler, mens han studerer endnu et paragraf 20-spørgsmål fra et folketingsmedlem. Nå, nu er medlemmet igen sendt i byen for en af sine faste organisationer, noterer han sig. Den slags er altid nemt at gennemskue, for det er en helt særlig type spørgsmål, de stiller. 

Som den radikale politiker siger i bogen: ”De kommer typisk 12 i træk, med en høj faglig detaljeringsgrad, hvor man kan se, at det er Dansk Energi eller Landbrug & Fødevarer, der har lavet det for Venstre. Man kan næsten se på formuleringerne, hvad det er for en sagsbehandler, der har siddet ovre hos Landbrug & Fødevarer og lavet det.”

I de fleste lobbyisters værktøjskasse ligger hjælpemidler til at gøre folketingspolitikernes hverdag nemmere. Medlemmerne har brug for sager, de kan profilere sig på, og for lavpraktisk hjælp til for eksempel research og til at stille spørgsmål til ministeren. Det er en givtig form for samarbejde, hvor politikeren får konsulentbistand, mens organisationerne får deres sag frem. Begge parter kan håbe på medieomtale til gavn for henholdsvis genvalg og løsninger, der kan gavne organisationens medlemmer. 

Det tog overhånd allerede op gennem nullerne, da Socialdemokraterne og SF sad i opposition, medgiver en ledende socialdemokrat, der siden er blevet minister. Hun modtager selv mange spørgsmål fra folketingsmedlemmer, hvor det er nemt at læse, at det ikke er politikerne selv, der har formuleret spørgsmålene: ”Der er gået en voldsom inflation i det, og det er ikke den nuværende oppositions skyld. Det skete under os,” erkender beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i bogen.

Politisk overfladekultur

Organisationer leverer materiale, hvis politikere udbeder sig tal og fakta. Og organisationerne leverer skyts til spørgsmål. Det er et ganske praktisk system og er med til at bevare en vis form for magtbalance mellem Folketinget og den siddende regering, der jo selv kan trække på de mange embedsmænd. Christiansborg har en grundlovssikret ret til at bide regeringen i haserne og kontrollere ministrenes gøren og laden, men har ikke selv mange ressourcer i partisekretariaterne. Derfor er det forståeligt, at der trækkes på ”sekretariatsbistand” udefra.

Problemet er, at det er blevet en fast del af en politisk overfladekultur på Christiansborg, og at det trækker umådelige ressourcer ud af embedsmændenes arbejde i ministerierne. Det er svært at sætte procenter på hvor meget. Men ressourceforbruget indgår som et delelement i forklaringen på, hvorfor der på det seneste er opstået en række skandalesager, hvor embedsmændene anklages for at have glemt deres klassiske embedsmandsdyder i deres bestræbelser på at værne om ministrene. 

Centraladministrationen er ved at segne under presset fra det drilledemokrati, som folketingsarbejdet indimellem viser tegn på, mens politikerleden breder sig i befolkningen. 

Også embedsmændene mener, at der er gået inflation i spørgsmålene og i øvrigt også i de såkaldte samråd. Ingen sag er tilsyneladende for lille til, at en af ministrene kaldes over. 

Det er sjældent, at en oppositionspolitiker selv bliver lidt til grin, som det skete, da Søren Pind lige før jul var ved at starte en ny ”Cuba-krise”. Venstrepolitikeren ville kalde den nyslåede udenrigsminister Holger K. Nielsen i samråd efter dennes muntre og harmløse bemærkninger om ”det cubanske paradis” ved den overdragelsesreception, hvor Villy Søvndal grundet helbredsproblemer lod sig sende på politisk pension.  

Spild af tid og penge, lød det fra folketingskollegaer til Pind, der da også hurtigt indvilligede i at lade julefreden sænke sig og undlod at kalde Holger K. over i Folketinget.

En minister har mødepligt. Det er i dag ikke muligt at bede Folketingets Præsidium om at blive fritaget for et samråd, fordi den konkrete anledning simpelthen er for dum. Ministeren kan heller ikke sige nej til at svare på et såkaldt paragraf 20-spørgsmål, heller ikke hvis det er under lavmålet. 

Men det er måske en systemfejl, Præsidiet selv burde forholde sig til – ikke for at beskytte ministrene, men af hensyn til Folketingets værdighed. Nok er embedsmændene på det seneste kommet i skudlinjen, men samtlige Christiansborgs partier burde i samlet flok tage på to dages workshop til Nyborg Strand for lave en form for borgaftale om, hvad der er god folketingsskik over for en siddende regering. Og hvordan Folketinget på en substansfyldt måde bedre kan udfylde sin rolle i et moderne demokrati.

En sådan aftale, hvor alle besinder sig på tværs af partier, er – indrømmet – et naivt forslag. Men der er kommet en ny mediefokuseret politikergeneration til, der som led i sin mesterlære – politik er jo en slags sidemandsoplæring i unoder; først i ungdomspartierne, siden på Christiansborg – har tillagt sig nogle normer, hvor det langtfra altid er substansen, der tæller mest. Det gælder ikke mindst de mange drillespørgsmål, der i lind strøm sendes til ministerierne, nogle af dem præfabrikerede af organisationerne. 

Ulæste svar?

Erfarne embedsmænd, der har håndteret i hundredvis af spørgsmål og bistået ministeren med at sende passende svar, sidder lidt for ofte tilbage med en fornemmelse af, at visse folketingsmedlemmer ikke har synderlig stor interesse for, hvad de har spurgt om. De er for nemme at fodre af med intetsigende svar, for de læser dem ikke altid.  

Om den mekanisme – sammen med almindelig travlhed – er med til generelt at sløve embedsmændenes ministerbetjening, skal være usagt. De seneste skandalesager, hvor der tilsyneladende alligevel var noget at komme efter, er i hvert fald svære at forklare, for de strider mod en embedsmands traditionelle skoling. Forhåbentlig er der ikke ved at brede sig en ”går-den-så-går-den-kultur”? 

Kritikere mener, at visse embedsmandslommer er blevet for aggressive i deres politiske rådgivning, der jo også er blevet en del af djøf’ernes rådgivningspakke, for den efterspørger ministrene mere og mere. Men det må ikke ske på bekostning af de klassiske dyder. Selv yngste fuldmægtig skal klokken tre om natten uden slinger kunne overholde lovgivningen, sandhedspligten og de faglige hensyn. De dyder skal råbes ud i rummet til ministeren med VERSALER, næsten som når digteren Yahya Hassan fremstøder sine vers.

Vi er tilsyneladende ved at ende i en permanent valgkamp, hvor det, der driver nogle af folketingsmedlemmerne, i stigende grad lader til at være, hvordan de bedst kan promovere sig selv, ikke mindst i medierne. Ikke hvordan de gennem konstruktiv kritik og reel politisk samtale medvirker til at forvalte det mandat, vælgerne har givet dem. 

I dag står vi med et system, hvor ikke blot Folketinget fægter lidt i blinde, men hvor også embedsmændene skal genfinde deres kerneopgave. De to problemstillinger hænger sammen: Christiansborg er på mange måder et svagt parlament, også i sammenligning med udenlandske, når det høje ting uden mange ressourcer prøver at være vagthund over for ministerierne. Det har ført til metoder, der slider på systemet og ikke altid gør ret mange klogere. 

Noget må gøres

Det nævnte forslag om at styrke Folketinget med akademiske ressourcer, herunder fra centraladministrationen, vil givet løbe ind i modstand, også fra djøf’erne selv: Hvorfor skal dygtige embedsmænd ofre vigtige år af deres karriere på at lade sig rekruttere til et partisekretariat på Christiansborg for måske senere at følge med ind i et politisk kabinet sammen med en nyudnævnt minister? Vil det ikke være en karrieremæssig blindgyde? Og hvad med tiden bagefter? Står der et attraktivt job klar til mig, når magten skifter og partierne fra den anden blok kommer til?

En anden udfordring er at designe de politiske stabe i ministerierne på en sådan måde, at der ikke opstår uhensigtsmæssige parallelsystemer, hvor flere laver det samme og det klassiske embedsværk ikke i tide anmodes om at dobbelttjekke jura og faglighed. Men med tidligere embedsmænd i staben vil risikoen alt andet lige være mindre. 

Det må defineres nærmere, hvordan arbejdsdelingen mellem kabinetterne og de klassiske embedsmænd skal være. Her er de overordnede sigtelinjer: Ministeren og hans kabinet får ideerne, stiller spørgsmålene og træffer de politiske beslutninger. De almindelige embedsmænd finder svarene, ligesom sager, der ikke vedrører policy-udvikling – for eksempel konkrete klagesager, borgerhenvendelser og de fleste folketingsspørgsmål – forbliver i det traditionelle embedsværk, der så til gengæld ”befries” for at skulle agere kreativ politisk tænketank for den til enhver tid siddende minister. 

Dermed kan de gamle dyder om saglighed, grundighed og objektivitet bringes i fokus igen i embedsværket, mens ministrene kan få det politiske ”maskinrum”, som mange af dem mangler.

Der er givet mange indvendinger mod ovenstående forslag, der med ét skaktræk forsøger at løse behovet for politiske stabe i ministerierne og samtidig styrke Folketingets egen analysekraft en smule. Det er et forsøg på at gentænke samspillet mellem embedsmænd og politikere – og karrierevejene i beslutningsdanmark – på en konstruktiv måde i et danmarkshistorisk lavpunkt, hvor Slotsholmen knager i fugerne og Christiansborg leder efter en ny identitet.

Forrige artikel Slotsholmen må slå automatpiloten fra Næste artikel Fra ressourceøkonomiens frontlinje

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Socialdemokratiet tordner frem i meningsmålingerne midt i en af Danmarks største sundheds- og økonomikriser i nyere tid. Men forude venter en stribe svære udfordringer og udskudte reformer, som kan vende optur til nedtur for statsminister Mette Frederiksen.

Sundhedsfaglighed på prøve

Sundhedsfaglighed på prøve

KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Fælles gods eller evig kamp

Fælles gods eller evig kamp

Når samfundet atter er åbnet op, vil vi blive konfronteret med spørgsmålet, om vi i Danmark også kan stå sammen, når det gælder andre vigtige udfordringer. Eller om vi hurtigt vil falde tilbage i nådesløs kamp for særinteresser.