Droner giver dansk luftfartsindustri vinger

Den eksplosive vækst i brugen af førerløse flyvemaskiner skal gøre Danmark til en global spiller i fremtidens luftfartsindustri, mener både politikere og producenter. Strategien er klar, men forældet lovgivning er en risikofaktor.

Fra luftfotografier i ejendomsannoncer til redningsaktioner, og fra fjernstyring til autonomt flyvende robotter. Udviklingen går hurtigt på markedet for civile droner, og danske virksomheder har et godt udgangspunkt for at få del i væksten.

Sådan lyder konklusionerne på en række rapporter og undersøgelser bestilt af både branchen selv i form af interesseorganisationen UAS Denmark og af regeringen. Senest i ’Danmarks Dronestrategi’, som regeringen offentliggjorde i september, og som fremhæver potentialet for 15.000 nye danske arbejdspladser. Det er en velvoksen andel af de ca. 150.000 drone-job, som eksperter forventer, vil blive skabt i Europa frem mod 2050.

Ifølge regeringens estimater vokser det årlige salg af civile droner på verdensplan fra 140.000 i 2014 til omkring 1,6 mio. droner i 2020. Dertil kommer Europa-Kommissionens analyser, der estimerer, at droner i løbet af de kommende 10 år vil komme til at udgøre 10 pct. af luftfartsmarkedet.

Teknologisk Institut har opgjort antallet af danske virksomheder, der anvender eller udvikler droner, til 300. Tallet er stigende, men det er især producenterne og udviklerne, der er interessante i et vækstperspektiv. Dem er der få af herhjemme, men til gengæld er de ambitiøse og succesfulde. Det understreger projektchef i UAS Denmark Michael Larsen.

”Vi har kun set begyndelsen, og teknologien kommer til at udvikle sig markant over de næste 10-20 år. Jeg tror på, at droner i stigende grad bliver en fuldt integreret del af det internationale luftrum. Her er der en række danske virksomheder, der kan byde ind med teknologi og testfaciliteter,” siger han.

Netop i forhold til sidstnævnte er UAS, der drives af HCA Airport i Odense, fremme i skoen med et testcenter oprettet af lufthavnen med støtte fra blandt andre Odense Kommune. Det har medført, at virksomheder som Airbus og Boeing har fået øjnene op for dronemulighederne i det danske luftrum.

”Dronetestcentret var egentlig en ret tidlig ide i forbindelse med, at man overvejede at lukke lufthavnen. Ønsket var at bygge videre på det, man har gjort med RoboCluster på robotområdet, og lave en klynge, der kan udgøre fundamentet for et nyt erhverv. Den vision er i rigtig god tråd med den teknologiske udvikling lige nu,” siger Michael Larsen.

Her flyver dronerne i dag

Højspændingsledninger: Det er farligt at flyve en helikopter tæt på højspændingsledninger og dyrt at afbryde ledningen, og derfor er droner guld værd for Energinet.dk til inspektionsformål. Selskabet har brugt droner i to år og er på vej fra forsøgsstadiet til almindelig drift.

Kommende motorveje: Vejdirektoratet bruger dronefotografering til opmåling, når der anlægges nye veje, hvilket sikrer besparelser samt ikke mindst mere fleksibilitet end ved almindelige fly.

Brand og redning: Beredskabsstyrelsens dronepiloter er klar til at rykke ud med 15 minutters varsel til større brande, oversvømmelser og lignende, hvor der er behov for hurtigt overblik. Blandt andet kan termiske kameraer monteret på droner bruges til at forudsige udviklingen af en brand.

Fiskeriovervågning: NaturErhvervstyrelsen bruger droner til at øge fleksibilitet og rækkevidde i kampen mod ulovlige ruser og andre fangstredskaber sat op i danske fjorde og vandløb.

Jernbaner: Opmålinger foretaget af droner er en vigtig brik i Banedanmarks strategiske projekt ’Fremtidens Digitale Jernbane’. Bl.a. er den nye bane København-Ringsted projekteret i 3D ved hjælp af droner.

Her kommer dronerne

Pakkeudbringning: Både Walmart, Amazon og Google er i gang med at teste droner, i forventning om at myndighederne i fremtiden giver tilladelse til at bruge dem til udbringning af varer. Også danske Janus Friis, der var medstifter af Skype, arbejder med udbringningsdroner i selskabet Starship Technologies, hvor der dog er tale om små kørende robotbude.

Skibsforsyning: Mærsk arbejder med et forsøgsprojekt, hvor droner ude af syne leverer mindre pakker med eksempelvis reservedele til skibe for at spare tid og penge.

Industri: Indendørs flyvende droner, der autonomt kan foretage opmålinger, kvalitetskontrol og lignende, er under udvikling flere steder, og bl.a. danske Sky-Watch ser store muligheder her.

Eftersøgning og redning: Droner udstyret med kameraer og termisk måleudstyr bruges allerede i flere landes katastrofeberedskaber. Fremtiden byder bl.a. på droner specielt udviklet til at finde mennesker i utilgængelige områder.

Fortsæt selv listen: Droneteknologien udvikler sig konstant, og dronerne bliver i stigende grad i stand til at handle uden menneskelig indblanding. Eksperter vurderer, at droner i løbet af få år vil udgøre op mod 10 pct. af luftfarten i Europa.

Løser unikke behov

I Støvring i Nordjylland ligger Sky-Watch, der er en af de virksomheder, som for alvor har koblet sig på den nye flyvende tech-bølge. Virksomheden har siden 2009 udviklet en robust droneplatform med tre produkter på markedet og arbejder samtidig med at udvikle nye anvendelsesmuligheder for teknologien.

”Da vi startede Sky-Watch, skulle man lave alting selv og udvikle fra bunden. Men nu er nogle af verdens største virksomheder som Intel, Sony og IBM begyndt at interessere sig for området. Det betyder, at der konstant bliver udviklet teknologi specifikt til droner, og det åbner nye muligheder,” siger Michael Messerschmidt, der er chefforretningsudvikler i Sky-Watch.

Han understreger, at Sky-Watch især går efter at udvikle droner, der opfylder specifikke behov i markedet og dermed distancerer sig fra store producenter som kinesiske DJI, der pumper masser af easy-to-fly-droner med indbygget kamera ud i markedet. I stedet arbejder Sky-Watch efter en såkaldt blue ocean-strategi, hvor unikke og innovative løsninger er i fokus.

Mass Market er ikke vores force og skal heller ikke være det. Til gengæld kan vi løse helt unikke brugerbehov og satse på det blue ocean, der åbner sig her,” lyder det.

Flyvende støvekost?

Michael Messerschmidt fremhæver et projekt med indendørs flyvende droner målrettet industriproduktion. Her er målet, at dronen autonomt og fuldt integreret med virksomhedens it-systemer kan bruges til inspektion af f.eks. vindmøllevinger, hvor det er afgørende at afsløre støvkorn og andre fremmedlegemer inden støbning.

”Det kan også være inspektion af store solcelleanlæg, hvor dronen bliver tilknyttet et alarmsystem, og når alarmen så går, flyver dronen selv ud og undersøger, hvad der er sket,” siger han og understreger, at de nævnte produkter ligger et til to år ude i fremtiden.

Allerede nu leverer Sky-Watch droner til unikke behov. Det er bl.a. i form af droner målrettet overvågning i forbindelse med nødhjælp og flygtningelejre, ligesom Sky-Watch siden 2014 har samarbejdet med den amerikanske flyproducent Boeing om udvikling af en drone, der kombinerer rotorer med faste vinger.

Ifølge Michael Messerschmidt har Sky-Watch fordoblet både produktion og salg de seneste år, og kurven fortsætter:

”Der er ingen tvivl om, at der er en stor fremtid for droner – og for os. Danmark har jo aldrig haft infrastrukturen til at producere store fly, men her kan vi rent faktisk byde ind, for droner udgør høj værdi, lav volumen og store differentieringsmuligheder i produkterne,” siger han med særlig vægt på sidstnævnte.

”For bare et par år siden var det imponerende, at dronerne kunne lette. Næste skridt bliver, at dronerne skal løse problemer selv, uden at der er mennesker involveret,” siger han.

Droner skal ud af syne

Også i den forbindelse ser både politikere, eksperter og brancheorganisationen store muligheder. Der er dog en række barrierer, der skal overvindes, før der for alvor kommer luft under de små vinger.

Regeringens dronestrategi indeholder 23 initiativer fordelt på 6 hovedområder, og der er via bl.a. Innovationsfonden afsat 64 mio. kr. til universitetsforskning, der skal sikre national sammenhæng i indsatsen. Se tekstboks.

Millioner til droner

Ifølge branchen er lovgivningen dog den største udfordring. Folketinget vedtog i maj nye regler for virksomheders brug af droner, men her er fokus på sikkerhed frem for udviklingsmuligheder, hvor især kravet om, at dronen skal flyves, så operatøren altid har direkte udsyn til sin drone – reglen om ’Visual Line of Sight’ – betyder, at en række ellers oplagte muligheder i dag ikke kan udnyttes.

”Der er en række udfordringer, for eksempel i forhold til muligheden for at overflyve privat ejendom, samt ikke mindst reglerne om ’Line of Sight’, der gør, at fotografering og film i dag stadig er de mest oplagte anvendelsesområder,” siger Michael Larsen fra UAS Denmark.

Han advarer mod, at for stram regulering risikerer at bremse udviklingen, men glæder sig samtidig over, at der overordnet er positivt politisk fokus på problemstillingen.

”Der er uanede muligheder i droner inden for alt fra beredskab til landbrug og industri, og danske virksomheder kan komme til at spille en stor rolle i den udvikling, der allerede er i fuld gang,” siger han.

Denne artikel er fra særtillægget “Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket”, hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologien i højere grad kan blive til muligheder end til trusler. Du kan læse hele tillægget her.

Forrige artikel Årets mest læste Årets mest læste Næste artikel Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.