Droner giver dansk luftfartsindustri vinger

Den eksplosive vækst i brugen af førerløse flyvemaskiner skal gøre Danmark til en global spiller i fremtidens luftfartsindustri, mener både politikere og producenter. Strategien er klar, men forældet lovgivning er en risikofaktor.

Fra luftfotografier i ejendomsannoncer til redningsaktioner, og fra fjernstyring til autonomt flyvende robotter. Udviklingen går hurtigt på markedet for civile droner, og danske virksomheder har et godt udgangspunkt for at få del i væksten.

Sådan lyder konklusionerne på en række rapporter og undersøgelser bestilt af både branchen selv i form af interesseorganisationen UAS Denmark og af regeringen. Senest i ’Danmarks Dronestrategi’, som regeringen offentliggjorde i september, og som fremhæver potentialet for 15.000 nye danske arbejdspladser. Det er en velvoksen andel af de ca. 150.000 drone-job, som eksperter forventer, vil blive skabt i Europa frem mod 2050.

Ifølge regeringens estimater vokser det årlige salg af civile droner på verdensplan fra 140.000 i 2014 til omkring 1,6 mio. droner i 2020. Dertil kommer Europa-Kommissionens analyser, der estimerer, at droner i løbet af de kommende 10 år vil komme til at udgøre 10 pct. af luftfartsmarkedet.

Teknologisk Institut har opgjort antallet af danske virksomheder, der anvender eller udvikler droner, til 300. Tallet er stigende, men det er især producenterne og udviklerne, der er interessante i et vækstperspektiv. Dem er der få af herhjemme, men til gengæld er de ambitiøse og succesfulde. Det understreger projektchef i UAS Denmark Michael Larsen.

”Vi har kun set begyndelsen, og teknologien kommer til at udvikle sig markant over de næste 10-20 år. Jeg tror på, at droner i stigende grad bliver en fuldt integreret del af det internationale luftrum. Her er der en række danske virksomheder, der kan byde ind med teknologi og testfaciliteter,” siger han.

Netop i forhold til sidstnævnte er UAS, der drives af HCA Airport i Odense, fremme i skoen med et testcenter oprettet af lufthavnen med støtte fra blandt andre Odense Kommune. Det har medført, at virksomheder som Airbus og Boeing har fået øjnene op for dronemulighederne i det danske luftrum.

”Dronetestcentret var egentlig en ret tidlig ide i forbindelse med, at man overvejede at lukke lufthavnen. Ønsket var at bygge videre på det, man har gjort med RoboCluster på robotområdet, og lave en klynge, der kan udgøre fundamentet for et nyt erhverv. Den vision er i rigtig god tråd med den teknologiske udvikling lige nu,” siger Michael Larsen.

Her flyver dronerne i dag

Højspændingsledninger: Det er farligt at flyve en helikopter tæt på højspændingsledninger og dyrt at afbryde ledningen, og derfor er droner guld værd for Energinet.dk til inspektionsformål. Selskabet har brugt droner i to år og er på vej fra forsøgsstadiet til almindelig drift.

Kommende motorveje: Vejdirektoratet bruger dronefotografering til opmåling, når der anlægges nye veje, hvilket sikrer besparelser samt ikke mindst mere fleksibilitet end ved almindelige fly.

Brand og redning: Beredskabsstyrelsens dronepiloter er klar til at rykke ud med 15 minutters varsel til større brande, oversvømmelser og lignende, hvor der er behov for hurtigt overblik. Blandt andet kan termiske kameraer monteret på droner bruges til at forudsige udviklingen af en brand.

Fiskeriovervågning: NaturErhvervstyrelsen bruger droner til at øge fleksibilitet og rækkevidde i kampen mod ulovlige ruser og andre fangstredskaber sat op i danske fjorde og vandløb.

Jernbaner: Opmålinger foretaget af droner er en vigtig brik i Banedanmarks strategiske projekt ’Fremtidens Digitale Jernbane’. Bl.a. er den nye bane København-Ringsted projekteret i 3D ved hjælp af droner.

Her kommer dronerne

Pakkeudbringning: Både Walmart, Amazon og Google er i gang med at teste droner, i forventning om at myndighederne i fremtiden giver tilladelse til at bruge dem til udbringning af varer. Også danske Janus Friis, der var medstifter af Skype, arbejder med udbringningsdroner i selskabet Starship Technologies, hvor der dog er tale om små kørende robotbude.

Skibsforsyning: Mærsk arbejder med et forsøgsprojekt, hvor droner ude af syne leverer mindre pakker med eksempelvis reservedele til skibe for at spare tid og penge.

Industri: Indendørs flyvende droner, der autonomt kan foretage opmålinger, kvalitetskontrol og lignende, er under udvikling flere steder, og bl.a. danske Sky-Watch ser store muligheder her.

Eftersøgning og redning: Droner udstyret med kameraer og termisk måleudstyr bruges allerede i flere landes katastrofeberedskaber. Fremtiden byder bl.a. på droner specielt udviklet til at finde mennesker i utilgængelige områder.

Fortsæt selv listen: Droneteknologien udvikler sig konstant, og dronerne bliver i stigende grad i stand til at handle uden menneskelig indblanding. Eksperter vurderer, at droner i løbet af få år vil udgøre op mod 10 pct. af luftfarten i Europa.

Løser unikke behov

I Støvring i Nordjylland ligger Sky-Watch, der er en af de virksomheder, som for alvor har koblet sig på den nye flyvende tech-bølge. Virksomheden har siden 2009 udviklet en robust droneplatform med tre produkter på markedet og arbejder samtidig med at udvikle nye anvendelsesmuligheder for teknologien.

”Da vi startede Sky-Watch, skulle man lave alting selv og udvikle fra bunden. Men nu er nogle af verdens største virksomheder som Intel, Sony og IBM begyndt at interessere sig for området. Det betyder, at der konstant bliver udviklet teknologi specifikt til droner, og det åbner nye muligheder,” siger Michael Messerschmidt, der er chefforretningsudvikler i Sky-Watch.

Han understreger, at Sky-Watch især går efter at udvikle droner, der opfylder specifikke behov i markedet og dermed distancerer sig fra store producenter som kinesiske DJI, der pumper masser af easy-to-fly-droner med indbygget kamera ud i markedet. I stedet arbejder Sky-Watch efter en såkaldt blue ocean-strategi, hvor unikke og innovative løsninger er i fokus.

Mass Market er ikke vores force og skal heller ikke være det. Til gengæld kan vi løse helt unikke brugerbehov og satse på det blue ocean, der åbner sig her,” lyder det.

Flyvende støvekost?

Michael Messerschmidt fremhæver et projekt med indendørs flyvende droner målrettet industriproduktion. Her er målet, at dronen autonomt og fuldt integreret med virksomhedens it-systemer kan bruges til inspektion af f.eks. vindmøllevinger, hvor det er afgørende at afsløre støvkorn og andre fremmedlegemer inden støbning.

”Det kan også være inspektion af store solcelleanlæg, hvor dronen bliver tilknyttet et alarmsystem, og når alarmen så går, flyver dronen selv ud og undersøger, hvad der er sket,” siger han og understreger, at de nævnte produkter ligger et til to år ude i fremtiden.

Allerede nu leverer Sky-Watch droner til unikke behov. Det er bl.a. i form af droner målrettet overvågning i forbindelse med nødhjælp og flygtningelejre, ligesom Sky-Watch siden 2014 har samarbejdet med den amerikanske flyproducent Boeing om udvikling af en drone, der kombinerer rotorer med faste vinger.

Ifølge Michael Messerschmidt har Sky-Watch fordoblet både produktion og salg de seneste år, og kurven fortsætter:

”Der er ingen tvivl om, at der er en stor fremtid for droner – og for os. Danmark har jo aldrig haft infrastrukturen til at producere store fly, men her kan vi rent faktisk byde ind, for droner udgør høj værdi, lav volumen og store differentieringsmuligheder i produkterne,” siger han med særlig vægt på sidstnævnte.

”For bare et par år siden var det imponerende, at dronerne kunne lette. Næste skridt bliver, at dronerne skal løse problemer selv, uden at der er mennesker involveret,” siger han.

Droner skal ud af syne

Også i den forbindelse ser både politikere, eksperter og brancheorganisationen store muligheder. Der er dog en række barrierer, der skal overvindes, før der for alvor kommer luft under de små vinger.

Regeringens dronestrategi indeholder 23 initiativer fordelt på 6 hovedområder, og der er via bl.a. Innovationsfonden afsat 64 mio. kr. til universitetsforskning, der skal sikre national sammenhæng i indsatsen. Se tekstboks.

Millioner til droner

Ifølge branchen er lovgivningen dog den største udfordring. Folketinget vedtog i maj nye regler for virksomheders brug af droner, men her er fokus på sikkerhed frem for udviklingsmuligheder, hvor især kravet om, at dronen skal flyves, så operatøren altid har direkte udsyn til sin drone – reglen om ’Visual Line of Sight’ – betyder, at en række ellers oplagte muligheder i dag ikke kan udnyttes.

”Der er en række udfordringer, for eksempel i forhold til muligheden for at overflyve privat ejendom, samt ikke mindst reglerne om ’Line of Sight’, der gør, at fotografering og film i dag stadig er de mest oplagte anvendelsesområder,” siger Michael Larsen fra UAS Denmark.

Han advarer mod, at for stram regulering risikerer at bremse udviklingen, men glæder sig samtidig over, at der overordnet er positivt politisk fokus på problemstillingen.

”Der er uanede muligheder i droner inden for alt fra beredskab til landbrug og industri, og danske virksomheder kan komme til at spille en stor rolle i den udvikling, der allerede er i fuld gang,” siger han.

Denne artikel er fra særtillægget “Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket”, hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologien i højere grad kan blive til muligheder end til trusler. Du kan læse hele tillægget her.

Forrige artikel Årets mest læste Årets mest læste Næste artikel Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist