Droner giver dansk luftfartsindustri vinger

Den eksplosive vækst i brugen af førerløse flyvemaskiner skal gøre Danmark til en global spiller i fremtidens luftfartsindustri, mener både politikere og producenter. Strategien er klar, men forældet lovgivning er en risikofaktor.

Fra luftfotografier i ejendomsannoncer til redningsaktioner, og fra fjernstyring til autonomt flyvende robotter. Udviklingen går hurtigt på markedet for civile droner, og danske virksomheder har et godt udgangspunkt for at få del i væksten.

Sådan lyder konklusionerne på en række rapporter og undersøgelser bestilt af både branchen selv i form af interesseorganisationen UAS Denmark og af regeringen. Senest i ’Danmarks Dronestrategi’, som regeringen offentliggjorde i september, og som fremhæver potentialet for 15.000 nye danske arbejdspladser. Det er en velvoksen andel af de ca. 150.000 drone-job, som eksperter forventer, vil blive skabt i Europa frem mod 2050.

Ifølge regeringens estimater vokser det årlige salg af civile droner på verdensplan fra 140.000 i 2014 til omkring 1,6 mio. droner i 2020. Dertil kommer Europa-Kommissionens analyser, der estimerer, at droner i løbet af de kommende 10 år vil komme til at udgøre 10 pct. af luftfartsmarkedet.

Teknologisk Institut har opgjort antallet af danske virksomheder, der anvender eller udvikler droner, til 300. Tallet er stigende, men det er især producenterne og udviklerne, der er interessante i et vækstperspektiv. Dem er der få af herhjemme, men til gengæld er de ambitiøse og succesfulde. Det understreger projektchef i UAS Denmark Michael Larsen.

”Vi har kun set begyndelsen, og teknologien kommer til at udvikle sig markant over de næste 10-20 år. Jeg tror på, at droner i stigende grad bliver en fuldt integreret del af det internationale luftrum. Her er der en række danske virksomheder, der kan byde ind med teknologi og testfaciliteter,” siger han.

Netop i forhold til sidstnævnte er UAS, der drives af HCA Airport i Odense, fremme i skoen med et testcenter oprettet af lufthavnen med støtte fra blandt andre Odense Kommune. Det har medført, at virksomheder som Airbus og Boeing har fået øjnene op for dronemulighederne i det danske luftrum.

”Dronetestcentret var egentlig en ret tidlig ide i forbindelse med, at man overvejede at lukke lufthavnen. Ønsket var at bygge videre på det, man har gjort med RoboCluster på robotområdet, og lave en klynge, der kan udgøre fundamentet for et nyt erhverv. Den vision er i rigtig god tråd med den teknologiske udvikling lige nu,” siger Michael Larsen.

Her flyver dronerne i dag

Højspændingsledninger: Det er farligt at flyve en helikopter tæt på højspændingsledninger og dyrt at afbryde ledningen, og derfor er droner guld værd for Energinet.dk til inspektionsformål. Selskabet har brugt droner i to år og er på vej fra forsøgsstadiet til almindelig drift.

Kommende motorveje: Vejdirektoratet bruger dronefotografering til opmåling, når der anlægges nye veje, hvilket sikrer besparelser samt ikke mindst mere fleksibilitet end ved almindelige fly.

Brand og redning: Beredskabsstyrelsens dronepiloter er klar til at rykke ud med 15 minutters varsel til større brande, oversvømmelser og lignende, hvor der er behov for hurtigt overblik. Blandt andet kan termiske kameraer monteret på droner bruges til at forudsige udviklingen af en brand.

Fiskeriovervågning: NaturErhvervstyrelsen bruger droner til at øge fleksibilitet og rækkevidde i kampen mod ulovlige ruser og andre fangstredskaber sat op i danske fjorde og vandløb.

Jernbaner: Opmålinger foretaget af droner er en vigtig brik i Banedanmarks strategiske projekt ’Fremtidens Digitale Jernbane’. Bl.a. er den nye bane København-Ringsted projekteret i 3D ved hjælp af droner.

Her kommer dronerne

Pakkeudbringning: Både Walmart, Amazon og Google er i gang med at teste droner, i forventning om at myndighederne i fremtiden giver tilladelse til at bruge dem til udbringning af varer. Også danske Janus Friis, der var medstifter af Skype, arbejder med udbringningsdroner i selskabet Starship Technologies, hvor der dog er tale om små kørende robotbude.

Skibsforsyning: Mærsk arbejder med et forsøgsprojekt, hvor droner ude af syne leverer mindre pakker med eksempelvis reservedele til skibe for at spare tid og penge.

Industri: Indendørs flyvende droner, der autonomt kan foretage opmålinger, kvalitetskontrol og lignende, er under udvikling flere steder, og bl.a. danske Sky-Watch ser store muligheder her.

Eftersøgning og redning: Droner udstyret med kameraer og termisk måleudstyr bruges allerede i flere landes katastrofeberedskaber. Fremtiden byder bl.a. på droner specielt udviklet til at finde mennesker i utilgængelige områder.

Fortsæt selv listen: Droneteknologien udvikler sig konstant, og dronerne bliver i stigende grad i stand til at handle uden menneskelig indblanding. Eksperter vurderer, at droner i løbet af få år vil udgøre op mod 10 pct. af luftfarten i Europa.

Løser unikke behov

I Støvring i Nordjylland ligger Sky-Watch, der er en af de virksomheder, som for alvor har koblet sig på den nye flyvende tech-bølge. Virksomheden har siden 2009 udviklet en robust droneplatform med tre produkter på markedet og arbejder samtidig med at udvikle nye anvendelsesmuligheder for teknologien.

”Da vi startede Sky-Watch, skulle man lave alting selv og udvikle fra bunden. Men nu er nogle af verdens største virksomheder som Intel, Sony og IBM begyndt at interessere sig for området. Det betyder, at der konstant bliver udviklet teknologi specifikt til droner, og det åbner nye muligheder,” siger Michael Messerschmidt, der er chefforretningsudvikler i Sky-Watch.

Han understreger, at Sky-Watch især går efter at udvikle droner, der opfylder specifikke behov i markedet og dermed distancerer sig fra store producenter som kinesiske DJI, der pumper masser af easy-to-fly-droner med indbygget kamera ud i markedet. I stedet arbejder Sky-Watch efter en såkaldt blue ocean-strategi, hvor unikke og innovative løsninger er i fokus.

Mass Market er ikke vores force og skal heller ikke være det. Til gengæld kan vi løse helt unikke brugerbehov og satse på det blue ocean, der åbner sig her,” lyder det.

Flyvende støvekost?

Michael Messerschmidt fremhæver et projekt med indendørs flyvende droner målrettet industriproduktion. Her er målet, at dronen autonomt og fuldt integreret med virksomhedens it-systemer kan bruges til inspektion af f.eks. vindmøllevinger, hvor det er afgørende at afsløre støvkorn og andre fremmedlegemer inden støbning.

”Det kan også være inspektion af store solcelleanlæg, hvor dronen bliver tilknyttet et alarmsystem, og når alarmen så går, flyver dronen selv ud og undersøger, hvad der er sket,” siger han og understreger, at de nævnte produkter ligger et til to år ude i fremtiden.

Allerede nu leverer Sky-Watch droner til unikke behov. Det er bl.a. i form af droner målrettet overvågning i forbindelse med nødhjælp og flygtningelejre, ligesom Sky-Watch siden 2014 har samarbejdet med den amerikanske flyproducent Boeing om udvikling af en drone, der kombinerer rotorer med faste vinger.

Ifølge Michael Messerschmidt har Sky-Watch fordoblet både produktion og salg de seneste år, og kurven fortsætter:

”Der er ingen tvivl om, at der er en stor fremtid for droner – og for os. Danmark har jo aldrig haft infrastrukturen til at producere store fly, men her kan vi rent faktisk byde ind, for droner udgør høj værdi, lav volumen og store differentieringsmuligheder i produkterne,” siger han med særlig vægt på sidstnævnte.

”For bare et par år siden var det imponerende, at dronerne kunne lette. Næste skridt bliver, at dronerne skal løse problemer selv, uden at der er mennesker involveret,” siger han.

Droner skal ud af syne

Også i den forbindelse ser både politikere, eksperter og brancheorganisationen store muligheder. Der er dog en række barrierer, der skal overvindes, før der for alvor kommer luft under de små vinger.

Regeringens dronestrategi indeholder 23 initiativer fordelt på 6 hovedområder, og der er via bl.a. Innovationsfonden afsat 64 mio. kr. til universitetsforskning, der skal sikre national sammenhæng i indsatsen. Se tekstboks.

Millioner til droner

Ifølge branchen er lovgivningen dog den største udfordring. Folketinget vedtog i maj nye regler for virksomheders brug af droner, men her er fokus på sikkerhed frem for udviklingsmuligheder, hvor især kravet om, at dronen skal flyves, så operatøren altid har direkte udsyn til sin drone – reglen om ’Visual Line of Sight’ – betyder, at en række ellers oplagte muligheder i dag ikke kan udnyttes.

”Der er en række udfordringer, for eksempel i forhold til muligheden for at overflyve privat ejendom, samt ikke mindst reglerne om ’Line of Sight’, der gør, at fotografering og film i dag stadig er de mest oplagte anvendelsesområder,” siger Michael Larsen fra UAS Denmark.

Han advarer mod, at for stram regulering risikerer at bremse udviklingen, men glæder sig samtidig over, at der overordnet er positivt politisk fokus på problemstillingen.

”Der er uanede muligheder i droner inden for alt fra beredskab til landbrug og industri, og danske virksomheder kan komme til at spille en stor rolle i den udvikling, der allerede er i fuld gang,” siger han.

Denne artikel er fra særtillægget “Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket”, hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologien i højere grad kan blive til muligheder end til trusler. Du kan læse hele tillægget her.

Forrige artikel Årets mest læste Årets mest læste Næste artikel Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.