Dronning Brexit og den politiske superhelt

Storbritannien og Frankrig går til valg i denne uge. Mens Theresa May overraskende får kamp til stregen af det ellers bortdømte Labour, er Frankrigs nyvalgte præsident på vej mod absolut flertal. May ligner en træt politiker af i går, mens Macron fremstår som vor tids politiske superhelt.

39-årige Emmanuel Macron er Vestens nye politiske stjerneskud. Siden han blev valgt 7. maj, har han og hans hold udvist et aktivitetsniveau, som normalt kun ses i Hollywood-film med superhelte i hovedrollen.

Macron har ikke alene gjort en overbevisende entre på den globale scene i NATO, G7 og senest som vært for Ruslands præsident, Vladimir Putin, på Versailles i sidste uge. Han har også været en hvirvelvind på den indenrigspolitiske scene, hvor han har dannet en bred samlingsregering med tre tysktalende politikere som henholdsvis premierminister, finansminister og forsvarsminister og samtidig ledet sin nystartede politiske bevægelse La République en marche, REM, frem til en position, hvor knap hver tredje franske vælger vil stemme på en REM-kandidat til søndagens valg til Nationalforsamlingen.

Det vil ifølge meningsmålingerne give Macron mellem 320 og 350 mandater og dermed absolut flertal ud af Nationalforsamlingens 577 pladser. Valget afvikles over to runder søndag 11. juni og søndag 18. juni. Herudover har Macron også haft overskud til at lancere sit helt centrale indenrigspolitiske projekt: Moderniseringen af det franske arbejdsmarked.

Macron har således haft en lang række af topfolk fra arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer i ’skriftestol’, hvor de over for præsidenten har kunnet redegøre for deres syn på de reformer, der forestår. Modstanden mod reformplanerne er massiv, men fagforeningsbosserne har fået syn for, at Macron mener det alvorligt på en dagsorden, som han har indgående kendskab til fra sin tid som økonomi- og industriminister.

Mens der fem måneder efter Trumps tiltrædelse fortsat hersker politisk kaos i Det Hvide Hus i Washington, er situationen den diametralt modsatte i Paris. Emmanuel Macron har trods sin relativt unge alder og manglende partipolitiske fortid fået en overbevisende start på den store opgave, som det bliver at reformere Frankrig og at nedbringe den alt for høje arbejdsløshed på næsten 10 pct. I Tyskland, Bruxelles og på de finansielle markeder er tilfredsheden med Macron udbredt, grænsende til det euforiske.

May forregnede sig

Theresa May, Storbritanniens premierminister, kan dårligt være andet end misundelig på den franske præsident. Når hun og de britiske vælgere på torsdag går til valg, kan hun end ikke vide sig sikker på, om hun skal fortsætte som premierminister.

Da den konservative premierminister 18. april valgte at bryde et udtrykkeligt løfte til de britiske vælgere om ikke at udskrive valg, gjorde hun det ud fra en forestilling om, at valget ville give hende en komfortabel sejr over Labour med den venstreorienterede Jeremy Corbyn som leder. Men May har forregnet sig. Vælgerne har ikke lyttet til hendes centrale budskab om, at de skulle give hende et stærkt mandat til at forhandle de bedst mulige vilkår for Storbritanniens udtræden af EU. Tværtimod har unge vælgere, EU-tilhængere, sofavælgere og digitale venstrefløjsaktivister samlet sig omkring Jeremy Corbyn, hvis valgløfter om bedre sociale forhold og eksempelvis re-nationalisering af jernbanedrift, post og energiforsyning har vundet stadig større tilslutning.

Uanset hvem der vinder valget, står den kommende premierminister foran en monumental opgave i forhold til at forhandle og håndtere Storbritanniens udtræden af EU. Den britiske regering skal som følge af re-nationaliseringen af landets handelspolitik genforhandle ikke færre end 759 internationale aftaler, som involverer 168 lande i verden, viser en opgørelse foretaget af Financial Times. Aftalerne omfatter alt fra handel og regulatorisk samarbejde, over finans og databeskyttelse, til fiskeri, transport, told, kernekraft og landbrug.

Alene den logistiske opgave med at arrangere møder med alle disse landes regeringer beskrives som enorm, og samtidig breder usikkerheden over de fremtidige rammevilkår sig hastigt blandt de tusindvis af internationale virksomheder, der er aktive i Storbritannien, og som i vid udstrækning har brugt landet som udgangspunkt for forretninger i hele Europa og sågar Mellemøsten og Nordafrika. Storbritannien har med beslutningen i juni 2016 om at forlade EU bragt sig selv i en situation, hvor man vil forlade verdens rigeste frihandelsmarked for derefter at forhandle en ny aftale om adgang til det selvsamme marked.

Mens selve Brexit-beslutningen hidtil ikke for alvor har været til debat under den britiske valgkamp, har Theresa May slået kraftigt på, at hun er langt bedre forberedt end Corbyn på at forhandle Brexit med EU’s institutioner i Bruxelles og de 27 EU-lande med Tyskland og Frankrig i spidsen. Det har hun uden tvivl ret i. De egentlige Brexit-forhandlinger er sat til at begynde kun 11 dage efter valget i Storbritannien, men i EU-Kommissionen i Bruxelles har man oplyst, at man naturligvis må se på den kalender, hvis valget ender med, at Storbritannien skal have en ny regering.

Tyskland er nøglen til Macron-succes

Mens Storbritannien står i en negativ og defensiv position over for EU og Tyskland, forholder det sig omvendt for den franske præsident. Han gik til valg på en pro-europæisk dagsorden, spillede Europahymnen ’Ode til glæden’ ved sin tiltrædelse og synes allerede at have en nøje tilrettelagt fælles dagsorden med Tysklands kansler, Angela Merkel, for, hvordan de to lande sammen skal relancere EU-samarbejdet, når det tyske valg til Forbundsdagen er overstået i slutningen af september.

Macron selv taler ubesværet engelsk med Angela Merkel, der ikke taler fransk, og han forstår tysk, selv om han taler det dårligt. Ud over de tre tysktalende topministre er også en række centrale medarbejdere, fra den faste taleskriver til den økonomisk-strategiske toprådgiver, tyskkyndige.

Den franske præsident-administrations stærke fokus på Tyskland er langtfra tilfældigt. Macron er qua sin eliteskoling opfostret med, at Frankrig og Tyskland sammen er piskede til at være motoren i det europæiske samarbejde. Tyskland kan i kraft af historiens lange skygger ikke tillade sig at være dominerende som nation i det Europa, som tidligere tyske regimer har påført så uhyrlige traumer. Og Frankrig har ikke styrken til på egen hånd at lede det samlede Europa, som man både i Paris og Berlin anser for at være nødvendigt, hvis europæerne skal kunne opretholde den aktuelle samfundsmodel i konkurrencen med de nye store vækstøkonomier i Asien, Afrika og Sydamerika.

Derfor er det ej heller tilfældigt, at Macron har valgt en tysktalende finansminister i Bruno Le Maire og en ditto forsvarsminister i Sylvie Goulard. Det er netop på de finanspolitiske og forsvarspolitiske områder, at man kan forvente, at Tyskland og Frankrig efter valget i Tyskland 24. september vil fremsætte de mest vidtgående forslag til yderligere europæisk integration.

Den 52-årige forsvarsminister Goulard, der er en glødende europæisk føderalist, vil sammen med sin tyske kollega, Ursula von der Leyen, stå centralt i arbejdet med at gøre det militære samarbejde mellem de to lande langt tættere, end det er i dag. Det gælder ikke mindst på det forsvarsindustrielle område, hvor EU-landene har brug for at udvikle en række tunge kapaciteter, som det i dag kun er USA, som råder over inden for NATO.

Det er netop, hvad Wolfgang Ischinger, tidligere tysk topdiplomat og nu leder af den årlige sikkerhedskonference i München, i et interview i The Economist forudser vil ske. Ifølge Ischinger vil et logisk skridt være, at de to lande beslutter, at alle fremtidige våbenprojekter over en vis størrelse – dvs. nye kampfly, fregatter eller tanks – vil blive udviklet, finansieret og produceret i fællesskab og gerne i samarbejde med andre eurolande, som måtte ønske at være med.

Den 48-årige finansminister Bruno Le Maire er tilsvarende på sin side usædvanlig godt forberedt på at samarbejde med Tyskland om Europa. Le Maire har både været europa- og landbrugsminister og stabschef i det franske Statsministerium. Det bliver Le Maire, der sammen med Tysklands finansminister skal lægge planer for, hvordan man øger den økonomiske solidaritet inden for eurozonen. Dette er et ekstremt ømtåleligt politisk spørgsmål i Tyskland, og derfor er der i Berlin stor tilfredshed med, at Macron ikke har brugt det forbudte ’E-ord’, euroobligationer.

I Tyskland anno 2017 vil både socialdemokrater og konservative strække sig langt for at hjælpe Macron med at reformere Frankrig. Men på nuværende tidspunkt er fælleseuropæisk lånoptagning og gæld i form af euroobligationer et integrationsskridt, Tyskland endnu ikke er klar til at tage, selv om Angela Merkel og hendes topministre går ind for, at EU på langt sigt skal være en ægte politisk union.

Europas historie er fuld af dramaer mellem Frankrig, Storbritannien og et Tyskland i varierende størrelser. I sommeren 2017 har skæbnen villet det sådan, at Storbritannien siger farvel til EU og Europa under ledelse af en enten 60-årig May eller en 68-årig Corbyn. Ingen af dem er populære, og ingen af dem har nogen overbevisende, sammenhængende fortælling om, hvordan de vil sikre de 65 millioner briter en bedre fremtid.

I Frankrig, derimod, regerer en politisk grønskolling, som har formået at vinde massiv folkelige opbakning, selv om han har sagt lige ud til vælgerne, at han agter at gennemføre alle elementer i det, der vrængende er blevet kaldt ’nødvendighedens politik’. Macron har på intelligent vis brugt de magtfulde populistiske symboler og spilleregler fra General de Gaulles 1958-forfatning og parret dem med vor tids kommunikationsteknologiske værktøjer. Når man dertil lægger, at Emmanuel Macron helt tydeligt nyder at spille skuespil og være på, når de store medieprojektører er tændt, så har man forklaringen på, at Frankrig i 2017 har fået en politisk superhelt som præsident.

Den eneste forskel til Superman og Batman er, at Macron skal skabe mirakler i virkelighedens verden.

Forrige artikel 2025-plan: Fra arbejdsløshed til mangel på arbejdskraft 2025-plan: Fra arbejdsløshed til mangel på arbejdskraft Næste artikel Banker klar til at stække Nets Banker klar til at stække Nets

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.