Dronning Brexit og den politiske superhelt

Storbritannien og Frankrig går til valg i denne uge. Mens Theresa May overraskende får kamp til stregen af det ellers bortdømte Labour, er Frankrigs nyvalgte præsident på vej mod absolut flertal. May ligner en træt politiker af i går, mens Macron fremstår som vor tids politiske superhelt.

39-årige Emmanuel Macron er Vestens nye politiske stjerneskud. Siden han blev valgt 7. maj, har han og hans hold udvist et aktivitetsniveau, som normalt kun ses i Hollywood-film med superhelte i hovedrollen.

Macron har ikke alene gjort en overbevisende entre på den globale scene i NATO, G7 og senest som vært for Ruslands præsident, Vladimir Putin, på Versailles i sidste uge. Han har også været en hvirvelvind på den indenrigspolitiske scene, hvor han har dannet en bred samlingsregering med tre tysktalende politikere som henholdsvis premierminister, finansminister og forsvarsminister og samtidig ledet sin nystartede politiske bevægelse La République en marche, REM, frem til en position, hvor knap hver tredje franske vælger vil stemme på en REM-kandidat til søndagens valg til Nationalforsamlingen.

Det vil ifølge meningsmålingerne give Macron mellem 320 og 350 mandater og dermed absolut flertal ud af Nationalforsamlingens 577 pladser. Valget afvikles over to runder søndag 11. juni og søndag 18. juni. Herudover har Macron også haft overskud til at lancere sit helt centrale indenrigspolitiske projekt: Moderniseringen af det franske arbejdsmarked.

Macron har således haft en lang række af topfolk fra arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer i ’skriftestol’, hvor de over for præsidenten har kunnet redegøre for deres syn på de reformer, der forestår. Modstanden mod reformplanerne er massiv, men fagforeningsbosserne har fået syn for, at Macron mener det alvorligt på en dagsorden, som han har indgående kendskab til fra sin tid som økonomi- og industriminister.

Mens der fem måneder efter Trumps tiltrædelse fortsat hersker politisk kaos i Det Hvide Hus i Washington, er situationen den diametralt modsatte i Paris. Emmanuel Macron har trods sin relativt unge alder og manglende partipolitiske fortid fået en overbevisende start på den store opgave, som det bliver at reformere Frankrig og at nedbringe den alt for høje arbejdsløshed på næsten 10 pct. I Tyskland, Bruxelles og på de finansielle markeder er tilfredsheden med Macron udbredt, grænsende til det euforiske.

May forregnede sig

Theresa May, Storbritanniens premierminister, kan dårligt være andet end misundelig på den franske præsident. Når hun og de britiske vælgere på torsdag går til valg, kan hun end ikke vide sig sikker på, om hun skal fortsætte som premierminister.

Da den konservative premierminister 18. april valgte at bryde et udtrykkeligt løfte til de britiske vælgere om ikke at udskrive valg, gjorde hun det ud fra en forestilling om, at valget ville give hende en komfortabel sejr over Labour med den venstreorienterede Jeremy Corbyn som leder. Men May har forregnet sig. Vælgerne har ikke lyttet til hendes centrale budskab om, at de skulle give hende et stærkt mandat til at forhandle de bedst mulige vilkår for Storbritanniens udtræden af EU. Tværtimod har unge vælgere, EU-tilhængere, sofavælgere og digitale venstrefløjsaktivister samlet sig omkring Jeremy Corbyn, hvis valgløfter om bedre sociale forhold og eksempelvis re-nationalisering af jernbanedrift, post og energiforsyning har vundet stadig større tilslutning.

Uanset hvem der vinder valget, står den kommende premierminister foran en monumental opgave i forhold til at forhandle og håndtere Storbritanniens udtræden af EU. Den britiske regering skal som følge af re-nationaliseringen af landets handelspolitik genforhandle ikke færre end 759 internationale aftaler, som involverer 168 lande i verden, viser en opgørelse foretaget af Financial Times. Aftalerne omfatter alt fra handel og regulatorisk samarbejde, over finans og databeskyttelse, til fiskeri, transport, told, kernekraft og landbrug.

Alene den logistiske opgave med at arrangere møder med alle disse landes regeringer beskrives som enorm, og samtidig breder usikkerheden over de fremtidige rammevilkår sig hastigt blandt de tusindvis af internationale virksomheder, der er aktive i Storbritannien, og som i vid udstrækning har brugt landet som udgangspunkt for forretninger i hele Europa og sågar Mellemøsten og Nordafrika. Storbritannien har med beslutningen i juni 2016 om at forlade EU bragt sig selv i en situation, hvor man vil forlade verdens rigeste frihandelsmarked for derefter at forhandle en ny aftale om adgang til det selvsamme marked.

Mens selve Brexit-beslutningen hidtil ikke for alvor har været til debat under den britiske valgkamp, har Theresa May slået kraftigt på, at hun er langt bedre forberedt end Corbyn på at forhandle Brexit med EU’s institutioner i Bruxelles og de 27 EU-lande med Tyskland og Frankrig i spidsen. Det har hun uden tvivl ret i. De egentlige Brexit-forhandlinger er sat til at begynde kun 11 dage efter valget i Storbritannien, men i EU-Kommissionen i Bruxelles har man oplyst, at man naturligvis må se på den kalender, hvis valget ender med, at Storbritannien skal have en ny regering.

Tyskland er nøglen til Macron-succes

Mens Storbritannien står i en negativ og defensiv position over for EU og Tyskland, forholder det sig omvendt for den franske præsident. Han gik til valg på en pro-europæisk dagsorden, spillede Europahymnen ’Ode til glæden’ ved sin tiltrædelse og synes allerede at have en nøje tilrettelagt fælles dagsorden med Tysklands kansler, Angela Merkel, for, hvordan de to lande sammen skal relancere EU-samarbejdet, når det tyske valg til Forbundsdagen er overstået i slutningen af september.

Macron selv taler ubesværet engelsk med Angela Merkel, der ikke taler fransk, og han forstår tysk, selv om han taler det dårligt. Ud over de tre tysktalende topministre er også en række centrale medarbejdere, fra den faste taleskriver til den økonomisk-strategiske toprådgiver, tyskkyndige.

Den franske præsident-administrations stærke fokus på Tyskland er langtfra tilfældigt. Macron er qua sin eliteskoling opfostret med, at Frankrig og Tyskland sammen er piskede til at være motoren i det europæiske samarbejde. Tyskland kan i kraft af historiens lange skygger ikke tillade sig at være dominerende som nation i det Europa, som tidligere tyske regimer har påført så uhyrlige traumer. Og Frankrig har ikke styrken til på egen hånd at lede det samlede Europa, som man både i Paris og Berlin anser for at være nødvendigt, hvis europæerne skal kunne opretholde den aktuelle samfundsmodel i konkurrencen med de nye store vækstøkonomier i Asien, Afrika og Sydamerika.

Derfor er det ej heller tilfældigt, at Macron har valgt en tysktalende finansminister i Bruno Le Maire og en ditto forsvarsminister i Sylvie Goulard. Det er netop på de finanspolitiske og forsvarspolitiske områder, at man kan forvente, at Tyskland og Frankrig efter valget i Tyskland 24. september vil fremsætte de mest vidtgående forslag til yderligere europæisk integration.

Den 52-årige forsvarsminister Goulard, der er en glødende europæisk føderalist, vil sammen med sin tyske kollega, Ursula von der Leyen, stå centralt i arbejdet med at gøre det militære samarbejde mellem de to lande langt tættere, end det er i dag. Det gælder ikke mindst på det forsvarsindustrielle område, hvor EU-landene har brug for at udvikle en række tunge kapaciteter, som det i dag kun er USA, som råder over inden for NATO.

Det er netop, hvad Wolfgang Ischinger, tidligere tysk topdiplomat og nu leder af den årlige sikkerhedskonference i München, i et interview i The Economist forudser vil ske. Ifølge Ischinger vil et logisk skridt være, at de to lande beslutter, at alle fremtidige våbenprojekter over en vis størrelse – dvs. nye kampfly, fregatter eller tanks – vil blive udviklet, finansieret og produceret i fællesskab og gerne i samarbejde med andre eurolande, som måtte ønske at være med.

Den 48-årige finansminister Bruno Le Maire er tilsvarende på sin side usædvanlig godt forberedt på at samarbejde med Tyskland om Europa. Le Maire har både været europa- og landbrugsminister og stabschef i det franske Statsministerium. Det bliver Le Maire, der sammen med Tysklands finansminister skal lægge planer for, hvordan man øger den økonomiske solidaritet inden for eurozonen. Dette er et ekstremt ømtåleligt politisk spørgsmål i Tyskland, og derfor er der i Berlin stor tilfredshed med, at Macron ikke har brugt det forbudte ’E-ord’, euroobligationer.

I Tyskland anno 2017 vil både socialdemokrater og konservative strække sig langt for at hjælpe Macron med at reformere Frankrig. Men på nuværende tidspunkt er fælleseuropæisk lånoptagning og gæld i form af euroobligationer et integrationsskridt, Tyskland endnu ikke er klar til at tage, selv om Angela Merkel og hendes topministre går ind for, at EU på langt sigt skal være en ægte politisk union.

Europas historie er fuld af dramaer mellem Frankrig, Storbritannien og et Tyskland i varierende størrelser. I sommeren 2017 har skæbnen villet det sådan, at Storbritannien siger farvel til EU og Europa under ledelse af en enten 60-årig May eller en 68-årig Corbyn. Ingen af dem er populære, og ingen af dem har nogen overbevisende, sammenhængende fortælling om, hvordan de vil sikre de 65 millioner briter en bedre fremtid.

I Frankrig, derimod, regerer en politisk grønskolling, som har formået at vinde massiv folkelige opbakning, selv om han har sagt lige ud til vælgerne, at han agter at gennemføre alle elementer i det, der vrængende er blevet kaldt ’nødvendighedens politik’. Macron har på intelligent vis brugt de magtfulde populistiske symboler og spilleregler fra General de Gaulles 1958-forfatning og parret dem med vor tids kommunikationsteknologiske værktøjer. Når man dertil lægger, at Emmanuel Macron helt tydeligt nyder at spille skuespil og være på, når de store medieprojektører er tændt, så har man forklaringen på, at Frankrig i 2017 har fået en politisk superhelt som præsident.

Den eneste forskel til Superman og Batman er, at Macron skal skabe mirakler i virkelighedens verden.

Forrige artikel 2025-plan: Fra arbejdsløshed til mangel på arbejdskraft 2025-plan: Fra arbejdsløshed til mangel på arbejdskraft Næste artikel Banker klar til at stække Nets Banker klar til at stække Nets

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.