Dronning Brexit og den politiske superhelt

Storbritannien og Frankrig går til valg i denne uge. Mens Theresa May overraskende får kamp til stregen af det ellers bortdømte Labour, er Frankrigs nyvalgte præsident på vej mod absolut flertal. May ligner en træt politiker af i går, mens Macron fremstår som vor tids politiske superhelt.

39-årige Emmanuel Macron er Vestens nye politiske stjerneskud. Siden han blev valgt 7. maj, har han og hans hold udvist et aktivitetsniveau, som normalt kun ses i Hollywood-film med superhelte i hovedrollen.

Macron har ikke alene gjort en overbevisende entre på den globale scene i NATO, G7 og senest som vært for Ruslands præsident, Vladimir Putin, på Versailles i sidste uge. Han har også været en hvirvelvind på den indenrigspolitiske scene, hvor han har dannet en bred samlingsregering med tre tysktalende politikere som henholdsvis premierminister, finansminister og forsvarsminister og samtidig ledet sin nystartede politiske bevægelse La République en marche, REM, frem til en position, hvor knap hver tredje franske vælger vil stemme på en REM-kandidat til søndagens valg til Nationalforsamlingen.

Det vil ifølge meningsmålingerne give Macron mellem 320 og 350 mandater og dermed absolut flertal ud af Nationalforsamlingens 577 pladser. Valget afvikles over to runder søndag 11. juni og søndag 18. juni. Herudover har Macron også haft overskud til at lancere sit helt centrale indenrigspolitiske projekt: Moderniseringen af det franske arbejdsmarked.

Macron har således haft en lang række af topfolk fra arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer i ’skriftestol’, hvor de over for præsidenten har kunnet redegøre for deres syn på de reformer, der forestår. Modstanden mod reformplanerne er massiv, men fagforeningsbosserne har fået syn for, at Macron mener det alvorligt på en dagsorden, som han har indgående kendskab til fra sin tid som økonomi- og industriminister.

Mens der fem måneder efter Trumps tiltrædelse fortsat hersker politisk kaos i Det Hvide Hus i Washington, er situationen den diametralt modsatte i Paris. Emmanuel Macron har trods sin relativt unge alder og manglende partipolitiske fortid fået en overbevisende start på den store opgave, som det bliver at reformere Frankrig og at nedbringe den alt for høje arbejdsløshed på næsten 10 pct. I Tyskland, Bruxelles og på de finansielle markeder er tilfredsheden med Macron udbredt, grænsende til det euforiske.

May forregnede sig

Theresa May, Storbritanniens premierminister, kan dårligt være andet end misundelig på den franske præsident. Når hun og de britiske vælgere på torsdag går til valg, kan hun end ikke vide sig sikker på, om hun skal fortsætte som premierminister.

Da den konservative premierminister 18. april valgte at bryde et udtrykkeligt løfte til de britiske vælgere om ikke at udskrive valg, gjorde hun det ud fra en forestilling om, at valget ville give hende en komfortabel sejr over Labour med den venstreorienterede Jeremy Corbyn som leder. Men May har forregnet sig. Vælgerne har ikke lyttet til hendes centrale budskab om, at de skulle give hende et stærkt mandat til at forhandle de bedst mulige vilkår for Storbritanniens udtræden af EU. Tværtimod har unge vælgere, EU-tilhængere, sofavælgere og digitale venstrefløjsaktivister samlet sig omkring Jeremy Corbyn, hvis valgløfter om bedre sociale forhold og eksempelvis re-nationalisering af jernbanedrift, post og energiforsyning har vundet stadig større tilslutning.

Uanset hvem der vinder valget, står den kommende premierminister foran en monumental opgave i forhold til at forhandle og håndtere Storbritanniens udtræden af EU. Den britiske regering skal som følge af re-nationaliseringen af landets handelspolitik genforhandle ikke færre end 759 internationale aftaler, som involverer 168 lande i verden, viser en opgørelse foretaget af Financial Times. Aftalerne omfatter alt fra handel og regulatorisk samarbejde, over finans og databeskyttelse, til fiskeri, transport, told, kernekraft og landbrug.

Alene den logistiske opgave med at arrangere møder med alle disse landes regeringer beskrives som enorm, og samtidig breder usikkerheden over de fremtidige rammevilkår sig hastigt blandt de tusindvis af internationale virksomheder, der er aktive i Storbritannien, og som i vid udstrækning har brugt landet som udgangspunkt for forretninger i hele Europa og sågar Mellemøsten og Nordafrika. Storbritannien har med beslutningen i juni 2016 om at forlade EU bragt sig selv i en situation, hvor man vil forlade verdens rigeste frihandelsmarked for derefter at forhandle en ny aftale om adgang til det selvsamme marked.

Mens selve Brexit-beslutningen hidtil ikke for alvor har været til debat under den britiske valgkamp, har Theresa May slået kraftigt på, at hun er langt bedre forberedt end Corbyn på at forhandle Brexit med EU’s institutioner i Bruxelles og de 27 EU-lande med Tyskland og Frankrig i spidsen. Det har hun uden tvivl ret i. De egentlige Brexit-forhandlinger er sat til at begynde kun 11 dage efter valget i Storbritannien, men i EU-Kommissionen i Bruxelles har man oplyst, at man naturligvis må se på den kalender, hvis valget ender med, at Storbritannien skal have en ny regering.

Tyskland er nøglen til Macron-succes

Mens Storbritannien står i en negativ og defensiv position over for EU og Tyskland, forholder det sig omvendt for den franske præsident. Han gik til valg på en pro-europæisk dagsorden, spillede Europahymnen ’Ode til glæden’ ved sin tiltrædelse og synes allerede at have en nøje tilrettelagt fælles dagsorden med Tysklands kansler, Angela Merkel, for, hvordan de to lande sammen skal relancere EU-samarbejdet, når det tyske valg til Forbundsdagen er overstået i slutningen af september.

Macron selv taler ubesværet engelsk med Angela Merkel, der ikke taler fransk, og han forstår tysk, selv om han taler det dårligt. Ud over de tre tysktalende topministre er også en række centrale medarbejdere, fra den faste taleskriver til den økonomisk-strategiske toprådgiver, tyskkyndige.

Den franske præsident-administrations stærke fokus på Tyskland er langtfra tilfældigt. Macron er qua sin eliteskoling opfostret med, at Frankrig og Tyskland sammen er piskede til at være motoren i det europæiske samarbejde. Tyskland kan i kraft af historiens lange skygger ikke tillade sig at være dominerende som nation i det Europa, som tidligere tyske regimer har påført så uhyrlige traumer. Og Frankrig har ikke styrken til på egen hånd at lede det samlede Europa, som man både i Paris og Berlin anser for at være nødvendigt, hvis europæerne skal kunne opretholde den aktuelle samfundsmodel i konkurrencen med de nye store vækstøkonomier i Asien, Afrika og Sydamerika.

Derfor er det ej heller tilfældigt, at Macron har valgt en tysktalende finansminister i Bruno Le Maire og en ditto forsvarsminister i Sylvie Goulard. Det er netop på de finanspolitiske og forsvarspolitiske områder, at man kan forvente, at Tyskland og Frankrig efter valget i Tyskland 24. september vil fremsætte de mest vidtgående forslag til yderligere europæisk integration.

Den 52-årige forsvarsminister Goulard, der er en glødende europæisk føderalist, vil sammen med sin tyske kollega, Ursula von der Leyen, stå centralt i arbejdet med at gøre det militære samarbejde mellem de to lande langt tættere, end det er i dag. Det gælder ikke mindst på det forsvarsindustrielle område, hvor EU-landene har brug for at udvikle en række tunge kapaciteter, som det i dag kun er USA, som råder over inden for NATO.

Det er netop, hvad Wolfgang Ischinger, tidligere tysk topdiplomat og nu leder af den årlige sikkerhedskonference i München, i et interview i The Economist forudser vil ske. Ifølge Ischinger vil et logisk skridt være, at de to lande beslutter, at alle fremtidige våbenprojekter over en vis størrelse – dvs. nye kampfly, fregatter eller tanks – vil blive udviklet, finansieret og produceret i fællesskab og gerne i samarbejde med andre eurolande, som måtte ønske at være med.

Den 48-årige finansminister Bruno Le Maire er tilsvarende på sin side usædvanlig godt forberedt på at samarbejde med Tyskland om Europa. Le Maire har både været europa- og landbrugsminister og stabschef i det franske Statsministerium. Det bliver Le Maire, der sammen med Tysklands finansminister skal lægge planer for, hvordan man øger den økonomiske solidaritet inden for eurozonen. Dette er et ekstremt ømtåleligt politisk spørgsmål i Tyskland, og derfor er der i Berlin stor tilfredshed med, at Macron ikke har brugt det forbudte ’E-ord’, euroobligationer.

I Tyskland anno 2017 vil både socialdemokrater og konservative strække sig langt for at hjælpe Macron med at reformere Frankrig. Men på nuværende tidspunkt er fælleseuropæisk lånoptagning og gæld i form af euroobligationer et integrationsskridt, Tyskland endnu ikke er klar til at tage, selv om Angela Merkel og hendes topministre går ind for, at EU på langt sigt skal være en ægte politisk union.

Europas historie er fuld af dramaer mellem Frankrig, Storbritannien og et Tyskland i varierende størrelser. I sommeren 2017 har skæbnen villet det sådan, at Storbritannien siger farvel til EU og Europa under ledelse af en enten 60-årig May eller en 68-årig Corbyn. Ingen af dem er populære, og ingen af dem har nogen overbevisende, sammenhængende fortælling om, hvordan de vil sikre de 65 millioner briter en bedre fremtid.

I Frankrig, derimod, regerer en politisk grønskolling, som har formået at vinde massiv folkelige opbakning, selv om han har sagt lige ud til vælgerne, at han agter at gennemføre alle elementer i det, der vrængende er blevet kaldt ’nødvendighedens politik’. Macron har på intelligent vis brugt de magtfulde populistiske symboler og spilleregler fra General de Gaulles 1958-forfatning og parret dem med vor tids kommunikationsteknologiske værktøjer. Når man dertil lægger, at Emmanuel Macron helt tydeligt nyder at spille skuespil og være på, når de store medieprojektører er tændt, så har man forklaringen på, at Frankrig i 2017 har fået en politisk superhelt som præsident.

Den eneste forskel til Superman og Batman er, at Macron skal skabe mirakler i virkelighedens verden.

Forrige artikel 2025-plan: Fra arbejdsløshed til mangel på arbejdskraft 2025-plan: Fra arbejdsløshed til mangel på arbejdskraft Næste artikel Banker klar til at stække Nets Banker klar til at stække Nets

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.