Drop Disruptionsrådet og tænk bredere

Danmark skal have en fælles national digital målsætning, der rykker. Der er brug for at tænke stort.

Alle taler om det og har gjort det længe. Digitaliseringen trænger ind i hver en pore i vores samfund. Det kriseagtige ord for udviklingen hedder ”disruption” og opbrud. Det optimistiske hedder ”transformation” og fremtidens nye muligheder. Ifølge international forskning kan over halvdelen af de nuværende jobs forsvinde inden for de kommende 20 år pga. digitalisering, kunstig intelligens og automatisering. Nye jobs, som vi slet ikke kender i dag, kommer til. De vil kræve nye uddannelser, nye kompetencer, og de vil lade sig pynte op med titler, som vi endnu ikke kender eksistensen af.

Den offentlige sektor – fra sygehusene til vuggestuerne – vil forandre sig dramatisk i de kommende 10 år. Det samme gælder den private sektor, hvor store velrenommerede virksomheder vil gå under og små virksomheder vokse sig store med eksplosionsagtig fart. Privatlivet, arbejdslivet, samfundslivet og uddannelserne – på alle fire områder vil hverdagen for mennesker blive forandret.

Alle lande vil gerne være verdensmestre i digitalisering. Det vil den danske regering også gerne gøre Danmark til. Hvis vi skal være globaliseringens vindere, som statsminister Lars Løkke Rasmussen har slået fast i regeringsgrundlaget, så skal vi også have fundet vindergrebet til at tackle digitaliseringen.

Problemet er, at alle taler om digitalisering, men ingen styrer en samlet samfundsstrategi på området. Det gør os til tabere og ikke til vindere. Lige nu venter alle på regeringens såkaldte ”Disruptionsråd”. Og det kommer vi tilsyneladende til at gøre nogen tid endnu, indtil overenskomstforhandlingerne er færdige.

Rådet skal ifølge regeringsgrundlaget være et ”partnerskab, hvor arbejdsmarkedets parter, virksomheder, eksperter og relevante ministrer skal drøfte og analysere fremtidens arbejdsmarked, og hvordan vi får grebet mulighederne i den teknologiske udvikling bedst muligt”. Problemet er, at sådan et råd på ingen måde får sat håndfast skub i de uddannelser, der skal have flere studerende med de nye kompetencer, vi skal bruge, og at det ikke kommer til at give os en overordnet national handlingsplan for digitalisering.

Og mens vi venter på Disruptionsrådet, så har hver en interesseorganisation med respekt for egen indflydelse på samfundsdebatten en mening og masse af handlingsplaner for digitaliseringen som f.eks. Dansk Industri, der i denne uge har sendt et forslag til en national handlingsplan for digitale kompetencer til regeringen og Folketinget. Læg dertil forskellige grupperinger, som interesserer sig for, hvordan Danmark kan udnytte de forskellige nye teknologier. Og Udenrigsministeriet vil også lege med og proklamerer udnævnelsen af en kommende digital ambassadør.

Vi har med andre ord et virvar af initiativer i øst og vest, som IKKE kommer til at skabe det sammenhængende ryk, som Danmark har brug for i en periode med endnu større omvæltninger end overgangen til industrisamfundet.

Svenskerne nedsatte i 2012 en Digitaliseringskommission. Den barslede med sidste udgivelse i form af en betænkning i slutningen af sidste år. Den ser på helheden i samfundsudviklingen og lægger op til et stort samlet ryk af det svenske samfund på fire livsområder: privatliv, arbejdsliv, samfundsliv og uddannelse. Og svenskerne vil sjovt nok også være verdensmestre i digitalisering.

De vil have lige muligheder for at deltage i fremtidens digitale samfund. De fokuserer ikke alene på medarbejderne, men også på digitalt lederskab både offentligt og privat, fordi udviklingen også kalder på nye forretningsmodeller, nye organisationsmodeller og helt nye arbejdsprocesser. De fokuserer ikke kun på de kompetencer, vi mangler nu og her – også i Danmark – som programmører, it-teknikere og ingeniører, men også på livslang læring og efteruddannelse med involvering af alle mulige institutioner i samfundet.

Den helhedsopfattelse af indsatsen er ikkeeksisterende i regeringens tankegang, og det er rigtig skidt. For det er lige præcis det, der kan gøre Danmark til en vindernation på det teknologiske område.

Den svenske kommission foreslår en myndighed – måske et ministerium – der kontinuerligt og langsigtet kan arbejde med den digitale transformation på tværs af de fire livsområder og på tværs af offentlig og privat sektor og på at skabe lige muligheder for at deltage i det digitale samfund. De foreslår en årlig opfølgning på, hvordan det går, for at holde tempo og opmærksomhed på strategien. Det er progressivt.

Regeringens Disruptionsråd rammer alt for snævert og er endnu en gang sådan et lappeløsningsinitiativ i den sædvanlige danske konsensustradition, der om et års tid ender i nogle pæne og nydelige intentioner og forslag til initiativer. Udviklingen kalder på, at den digitale transformation i langt højere grad italesættes som et virkeligt nationalt reforminitiativ gennemført på en mere handlekraftig og borgerinkluderende måde og selvfølgelig med respekt for den danske model for arbejdsmarkedet.

Vi skal have en fælles national digital målsætning, der rykker. Hvad angår både privatliv, arbejdsliv, samfundsliv og uddannelse. Hvor vi gør det til en national indsats og bruger alle gode kræfter i fællesskab på at lykkes. Virksomhedernes og den offentlige sektors transformation må understøttes af en håndfast udvikling af digitale kompetencer i befolkningen som helhed og via incitamenter og motivation til at få de nye generationer af studerende til at vælge de uddannelser og de fag, hvor vi allerede nu eller lige om lidt har desperat mangel på de rigtige kompetencer. Vi må bruge både offentlige institutioner og private organisationer i udbredelsen af digital dannelse og digitale kompetencer, så ingen bliver tabt i udviklingen. Fra at give DR en ny folkeoplysningsopgave til at bygge videre på lokale kurser hos Ældresagen.

Drop Disruptionsrådet, og tænk stort. Det er der brug for.

Forrige artikel Danske fagforeninger omfavner platformsøkonomien Danske fagforeninger omfavner platformsøkonomien Næste artikel Platformsekspert: Fagforeningerne hænger fast i det industrielle arbejdsmarked Platformsekspert: Fagforeningerne hænger fast i det industrielle arbejdsmarked

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.