Drop Disruptionsrådet og tænk bredere

Danmark skal have en fælles national digital målsætning, der rykker. Der er brug for at tænke stort.

Alle taler om det og har gjort det længe. Digitaliseringen trænger ind i hver en pore i vores samfund. Det kriseagtige ord for udviklingen hedder ”disruption” og opbrud. Det optimistiske hedder ”transformation” og fremtidens nye muligheder. Ifølge international forskning kan over halvdelen af de nuværende jobs forsvinde inden for de kommende 20 år pga. digitalisering, kunstig intelligens og automatisering. Nye jobs, som vi slet ikke kender i dag, kommer til. De vil kræve nye uddannelser, nye kompetencer, og de vil lade sig pynte op med titler, som vi endnu ikke kender eksistensen af.

Den offentlige sektor – fra sygehusene til vuggestuerne – vil forandre sig dramatisk i de kommende 10 år. Det samme gælder den private sektor, hvor store velrenommerede virksomheder vil gå under og små virksomheder vokse sig store med eksplosionsagtig fart. Privatlivet, arbejdslivet, samfundslivet og uddannelserne – på alle fire områder vil hverdagen for mennesker blive forandret.

Alle lande vil gerne være verdensmestre i digitalisering. Det vil den danske regering også gerne gøre Danmark til. Hvis vi skal være globaliseringens vindere, som statsminister Lars Løkke Rasmussen har slået fast i regeringsgrundlaget, så skal vi også have fundet vindergrebet til at tackle digitaliseringen.

Problemet er, at alle taler om digitalisering, men ingen styrer en samlet samfundsstrategi på området. Det gør os til tabere og ikke til vindere. Lige nu venter alle på regeringens såkaldte ”Disruptionsråd”. Og det kommer vi tilsyneladende til at gøre nogen tid endnu, indtil overenskomstforhandlingerne er færdige.

Rådet skal ifølge regeringsgrundlaget være et ”partnerskab, hvor arbejdsmarkedets parter, virksomheder, eksperter og relevante ministrer skal drøfte og analysere fremtidens arbejdsmarked, og hvordan vi får grebet mulighederne i den teknologiske udvikling bedst muligt”. Problemet er, at sådan et råd på ingen måde får sat håndfast skub i de uddannelser, der skal have flere studerende med de nye kompetencer, vi skal bruge, og at det ikke kommer til at give os en overordnet national handlingsplan for digitalisering.

Og mens vi venter på Disruptionsrådet, så har hver en interesseorganisation med respekt for egen indflydelse på samfundsdebatten en mening og masse af handlingsplaner for digitaliseringen som f.eks. Dansk Industri, der i denne uge har sendt et forslag til en national handlingsplan for digitale kompetencer til regeringen og Folketinget. Læg dertil forskellige grupperinger, som interesserer sig for, hvordan Danmark kan udnytte de forskellige nye teknologier. Og Udenrigsministeriet vil også lege med og proklamerer udnævnelsen af en kommende digital ambassadør.

Vi har med andre ord et virvar af initiativer i øst og vest, som IKKE kommer til at skabe det sammenhængende ryk, som Danmark har brug for i en periode med endnu større omvæltninger end overgangen til industrisamfundet.

Svenskerne nedsatte i 2012 en Digitaliseringskommission. Den barslede med sidste udgivelse i form af en betænkning i slutningen af sidste år. Den ser på helheden i samfundsudviklingen og lægger op til et stort samlet ryk af det svenske samfund på fire livsområder: privatliv, arbejdsliv, samfundsliv og uddannelse. Og svenskerne vil sjovt nok også være verdensmestre i digitalisering.

De vil have lige muligheder for at deltage i fremtidens digitale samfund. De fokuserer ikke alene på medarbejderne, men også på digitalt lederskab både offentligt og privat, fordi udviklingen også kalder på nye forretningsmodeller, nye organisationsmodeller og helt nye arbejdsprocesser. De fokuserer ikke kun på de kompetencer, vi mangler nu og her – også i Danmark – som programmører, it-teknikere og ingeniører, men også på livslang læring og efteruddannelse med involvering af alle mulige institutioner i samfundet.

Den helhedsopfattelse af indsatsen er ikkeeksisterende i regeringens tankegang, og det er rigtig skidt. For det er lige præcis det, der kan gøre Danmark til en vindernation på det teknologiske område.

Den svenske kommission foreslår en myndighed – måske et ministerium – der kontinuerligt og langsigtet kan arbejde med den digitale transformation på tværs af de fire livsområder og på tværs af offentlig og privat sektor og på at skabe lige muligheder for at deltage i det digitale samfund. De foreslår en årlig opfølgning på, hvordan det går, for at holde tempo og opmærksomhed på strategien. Det er progressivt.

Regeringens Disruptionsråd rammer alt for snævert og er endnu en gang sådan et lappeløsningsinitiativ i den sædvanlige danske konsensustradition, der om et års tid ender i nogle pæne og nydelige intentioner og forslag til initiativer. Udviklingen kalder på, at den digitale transformation i langt højere grad italesættes som et virkeligt nationalt reforminitiativ gennemført på en mere handlekraftig og borgerinkluderende måde og selvfølgelig med respekt for den danske model for arbejdsmarkedet.

Vi skal have en fælles national digital målsætning, der rykker. Hvad angår både privatliv, arbejdsliv, samfundsliv og uddannelse. Hvor vi gør det til en national indsats og bruger alle gode kræfter i fællesskab på at lykkes. Virksomhedernes og den offentlige sektors transformation må understøttes af en håndfast udvikling af digitale kompetencer i befolkningen som helhed og via incitamenter og motivation til at få de nye generationer af studerende til at vælge de uddannelser og de fag, hvor vi allerede nu eller lige om lidt har desperat mangel på de rigtige kompetencer. Vi må bruge både offentlige institutioner og private organisationer i udbredelsen af digital dannelse og digitale kompetencer, så ingen bliver tabt i udviklingen. Fra at give DR en ny folkeoplysningsopgave til at bygge videre på lokale kurser hos Ældresagen.

Drop Disruptionsrådet, og tænk stort. Det er der brug for.

Forrige artikel Danske fagforeninger omfavner platformsøkonomien Danske fagforeninger omfavner platformsøkonomien Næste artikel Platformsekspert: Fagforeningerne hænger fast i det industrielle arbejdsmarked Platformsekspert: Fagforeningerne hænger fast i det industrielle arbejdsmarked

Nudging er ikke en gratis omgang

Nudging er ikke en gratis omgang

Med nudging – det berømte lille puf – kan vi skabe adfærdsforandringer til gavn for borgere og samfund uden forbud, regler eller økonomiske incitamenter. Men nudging kommer med en række både etiske og demokratiske udfordringer, og det stiller krav til dem, der nudger.

Set, læst og hørt: Lene Espersen

Set, læst og hørt: Lene Espersen

Lene Espersen har hørt et interview om overvågningskapitalisme, set humor, der rammer under bæltestedet, og læst en bog fuld af fakta.

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

KOMMENTAR: Kald det chokerende eller ej, at 28 procent af den danske befolkning ifølge en ny analyse vil sende muslimerne ud af landet. Man kan også kalde det et wakeupcall til os om at værdsætte og tro på vores egen kultur, religion og samfundsmodel. 

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Et bemærkelsesværdigt stort antal danskere erklærer sig enige i det synspunkt, at muslimske indvandrere skal ud af Danmark. Næsten fire af ti danskere vil også sende indvandrere ud af landet, hvis ikke de har et arbejde. Den nye undersøgelse ryster førende eksperter og placerer en del af ansvaret hos den politiske elite. Unge og ældre ser også meget forskelligt på, hvad indvandringen betyder.

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Regeringen er under stort pres fra vælgerne blandt sine støttepartier for at hæve den økonomiske hjælp til flygtninge og indvandrere. S-vælgerne er mere lunkne. Regeringen gjorde klogt i at parkere spørgsmålet i en kommission til efter valget, men nu venter et stort politisk slagsmål.

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, overrasker med skarpe ord i EU’s debat om asyl og migration. Mette Frederiksen kan glæde sig over, at hendes udlændingepolitiske linje nu har sejret i EU.

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.