Drop Disruptionsrådet og tænk bredere

Danmark skal have en fælles national digital målsætning, der rykker. Der er brug for at tænke stort.

Alle taler om det og har gjort det længe. Digitaliseringen trænger ind i hver en pore i vores samfund. Det kriseagtige ord for udviklingen hedder ”disruption” og opbrud. Det optimistiske hedder ”transformation” og fremtidens nye muligheder. Ifølge international forskning kan over halvdelen af de nuværende jobs forsvinde inden for de kommende 20 år pga. digitalisering, kunstig intelligens og automatisering. Nye jobs, som vi slet ikke kender i dag, kommer til. De vil kræve nye uddannelser, nye kompetencer, og de vil lade sig pynte op med titler, som vi endnu ikke kender eksistensen af.

Den offentlige sektor – fra sygehusene til vuggestuerne – vil forandre sig dramatisk i de kommende 10 år. Det samme gælder den private sektor, hvor store velrenommerede virksomheder vil gå under og små virksomheder vokse sig store med eksplosionsagtig fart. Privatlivet, arbejdslivet, samfundslivet og uddannelserne – på alle fire områder vil hverdagen for mennesker blive forandret.

Alle lande vil gerne være verdensmestre i digitalisering. Det vil den danske regering også gerne gøre Danmark til. Hvis vi skal være globaliseringens vindere, som statsminister Lars Løkke Rasmussen har slået fast i regeringsgrundlaget, så skal vi også have fundet vindergrebet til at tackle digitaliseringen.

Problemet er, at alle taler om digitalisering, men ingen styrer en samlet samfundsstrategi på området. Det gør os til tabere og ikke til vindere. Lige nu venter alle på regeringens såkaldte ”Disruptionsråd”. Og det kommer vi tilsyneladende til at gøre nogen tid endnu, indtil overenskomstforhandlingerne er færdige.

Rådet skal ifølge regeringsgrundlaget være et ”partnerskab, hvor arbejdsmarkedets parter, virksomheder, eksperter og relevante ministrer skal drøfte og analysere fremtidens arbejdsmarked, og hvordan vi får grebet mulighederne i den teknologiske udvikling bedst muligt”. Problemet er, at sådan et råd på ingen måde får sat håndfast skub i de uddannelser, der skal have flere studerende med de nye kompetencer, vi skal bruge, og at det ikke kommer til at give os en overordnet national handlingsplan for digitalisering.

Og mens vi venter på Disruptionsrådet, så har hver en interesseorganisation med respekt for egen indflydelse på samfundsdebatten en mening og masse af handlingsplaner for digitaliseringen som f.eks. Dansk Industri, der i denne uge har sendt et forslag til en national handlingsplan for digitale kompetencer til regeringen og Folketinget. Læg dertil forskellige grupperinger, som interesserer sig for, hvordan Danmark kan udnytte de forskellige nye teknologier. Og Udenrigsministeriet vil også lege med og proklamerer udnævnelsen af en kommende digital ambassadør.

Vi har med andre ord et virvar af initiativer i øst og vest, som IKKE kommer til at skabe det sammenhængende ryk, som Danmark har brug for i en periode med endnu større omvæltninger end overgangen til industrisamfundet.

Svenskerne nedsatte i 2012 en Digitaliseringskommission. Den barslede med sidste udgivelse i form af en betænkning i slutningen af sidste år. Den ser på helheden i samfundsudviklingen og lægger op til et stort samlet ryk af det svenske samfund på fire livsområder: privatliv, arbejdsliv, samfundsliv og uddannelse. Og svenskerne vil sjovt nok også være verdensmestre i digitalisering.

De vil have lige muligheder for at deltage i fremtidens digitale samfund. De fokuserer ikke alene på medarbejderne, men også på digitalt lederskab både offentligt og privat, fordi udviklingen også kalder på nye forretningsmodeller, nye organisationsmodeller og helt nye arbejdsprocesser. De fokuserer ikke kun på de kompetencer, vi mangler nu og her – også i Danmark – som programmører, it-teknikere og ingeniører, men også på livslang læring og efteruddannelse med involvering af alle mulige institutioner i samfundet.

Den helhedsopfattelse af indsatsen er ikkeeksisterende i regeringens tankegang, og det er rigtig skidt. For det er lige præcis det, der kan gøre Danmark til en vindernation på det teknologiske område.

Den svenske kommission foreslår en myndighed – måske et ministerium – der kontinuerligt og langsigtet kan arbejde med den digitale transformation på tværs af de fire livsområder og på tværs af offentlig og privat sektor og på at skabe lige muligheder for at deltage i det digitale samfund. De foreslår en årlig opfølgning på, hvordan det går, for at holde tempo og opmærksomhed på strategien. Det er progressivt.

Regeringens Disruptionsråd rammer alt for snævert og er endnu en gang sådan et lappeløsningsinitiativ i den sædvanlige danske konsensustradition, der om et års tid ender i nogle pæne og nydelige intentioner og forslag til initiativer. Udviklingen kalder på, at den digitale transformation i langt højere grad italesættes som et virkeligt nationalt reforminitiativ gennemført på en mere handlekraftig og borgerinkluderende måde og selvfølgelig med respekt for den danske model for arbejdsmarkedet.

Vi skal have en fælles national digital målsætning, der rykker. Hvad angår både privatliv, arbejdsliv, samfundsliv og uddannelse. Hvor vi gør det til en national indsats og bruger alle gode kræfter i fællesskab på at lykkes. Virksomhedernes og den offentlige sektors transformation må understøttes af en håndfast udvikling af digitale kompetencer i befolkningen som helhed og via incitamenter og motivation til at få de nye generationer af studerende til at vælge de uddannelser og de fag, hvor vi allerede nu eller lige om lidt har desperat mangel på de rigtige kompetencer. Vi må bruge både offentlige institutioner og private organisationer i udbredelsen af digital dannelse og digitale kompetencer, så ingen bliver tabt i udviklingen. Fra at give DR en ny folkeoplysningsopgave til at bygge videre på lokale kurser hos Ældresagen.

Drop Disruptionsrådet, og tænk stort. Det er der brug for.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu