Du kan blive en ny leder på seks måneder

LEDELSE Som leder skal du løbende genopfinde dig selv. Ikke mindst når du skifter job eller stiger i graderne. Erhvervspsykolog Susanne Clausager Dalgaard har formuleret fem centrale spørgsmål, der kan fremme processen.

Af Susanne Clausager Dalgaard
Erhvervspsykolog

At blive en leder eller transformere sig til næste niveau er ikke bare gjort gennem en succesfuld rekruttering, og ofte vil man som leder føle sig overladt til sig selv, når man skal finde ud af, hvordan man får succes.

Litteraturen er fyldt med floskler som ”du skal bare være autentisk”, og folk omkring dig stiller gerne op med gode råd. Men du vil sandsynligvis synes, at de mange råd er svære at implementere. Ikke fordi du ikke er dygtig nok, men fordi du psykologisk er travlt optaget af noget helt andet. Du er i gang med at transformere dig som leder. Dine opgaver og relationer flytter på sig, og det betyder også, at din opfattelse af dig selv og dine kompetencer må justeres. Efter utallige forløb med ledere, der har skullet (genop)finde sig selv i en ny rolle, tør jeg godt vove en påstand:

Det tager cirka seks måneder at transformere sig som leder – hvis du bruger tiden rigtigt!

Kompetencerne skal du nok få styr på. Jeg har til dato ikke mødt en leder, som ikke kunne lære at lave en strategiplan eller følge op på en KPI. Men det er i høj grad den psykologiske rejse, der er afgørende for, om du kommer til at trives, og om du får justeret og tilpasset din adfærd, så du skaber følgeskab på dit ledelsesniveau.

Får du ikke den rette hjælp til at omstille dig opgavemæssigt, relationelt og personligt, så kan du komme til at hænge for længe i uhensigtsmæssige vaner og mønstre. Det er hverken sundt for dig som leder eller værdiskabende for organisationen.

Der er gode grunde til at beskæftige sig med, hvordan du hurtigt får løftet dig ind i din nye rolle. Og der er heldigvis masser af viden om hvordan. Her er fem temaer, som hjælper dig på vej.

1) Hvad er realistisk muligt her?

Din nye organisation har måske netop mistet din værdsatte forgænger eller hungrer efter et generationsskifte. Medarbejderne føler sandsynligvis, de har brug for lidt af en helt. De håber inderligt, at det er dig! Du har både lyst til og brug for at være præcis den helt, de leder efter. Hvem vil ikke det? Både du og organisationen har gode grunde til at skabe en fælles illusion om, at netop du kan redde det hele.

Selv om heltepositionen virker attraktiv, så skal du prøve at afstå fra den. Den kan nemlig forhindre dig og organisationen i at få et realistisk billede af, hvad du kan opnå, og hvad I skal flytte sammen. Højt at flyve, dybt at falde. Ledelse er ikke en heltegerning. Det er snarere det muliges kunst.

Tag de organisationsanalytiske briller på, og stil dig selv spørgsmålet: Hvad er der brug for? Hvad er realistisk? Hvad er mit projekt? Når du er klar på det, er du også klar til at arbejde med dine egne succeskriterier.

2) Hvornår er jeg en succes?

Hvis du har fået et realistisk billede af din opgave, kan du sikkert formulere noget i retning af: ”Jeg skal drive dit eller transformere dat.” Eller: ”Jeg skal bygge en afdeling, der kan få succes med x,y,z.”

Men nedenunder dine nye, ydre succeskriterier rumsterer dine egne gamle. Og de kan være ganske sejlivede. De fleste af os vil gå langt for at bevare et billede af os selv som dygtige og kompetente. Så hvis ikke du passer voldsomt på, vil du gøre mere af det, du plejer, i forsøget på at få succes. Lad os se på et par eksempler:

  • Er du lige blevet leder, så er du vant til at klappe dig selv på skulderen, når du løber store kundeprojekter hjem, klarer svære sager og leverer til tiden og i høj kvalitet. Fortsætter du ureflekteret med dét i din nye rolle, får du travlt. Mange agerer som leder om dagen og sagsbehandler om natten. Det bliver vanskeligt at uddelegere og udvikle medarbejdere.
  • Har du tidligere været direktør for et forretningsområde, og har du nu har fået posten som CEO, så er du vant til at blive anerkendt for dine kompetencer til at bygge en organisation, som kan levere på budgettet. Fortsætter du ud fra de succeskriterier, er der fare for, at du bliver ved med at have fingrene alt for meget nede i drift. Du mangler udsyn og svigter dit nye job med at være virksomhedens ansigt indadtil, udadtil og op mod bestyrelsen.

Jo længere du kommer op i organisationen, des mere er det dig selv, der sætter hegnspælene for, hvornår du er en succes. Der er ikke længere nogen, der er ansat til at rose dig. Det må du selv klare. Så din egen indre dommer har brug for et serviceeftersyn.

3) Hvad skal jeg give slip på eller holde op med?

Din indre dommer kan få dig til at løbe alt for stærkt efter det forkerte. Hvis du skal få succes med det nye, må du sige farvel det gamle. Og det kan være ganske ubehageligt.

  • Den nye leder må leve med at skulle videregive de store kunder, så der frigives tid til MUS og budgetplanlægning – ingen af delene ligger sandsynligvis til højrebenet endnu.
  • CEO’en vil måske komme i kontakt med følelsen af at være doven, hvis han ikke længere bidrager direkte til de konkrete måltal. Han skal jo skabe netværk, men med hvem og hvordan gør man det?

Du skal sikkert sige farvel til netop det, du er allerbedst til. Det er helt afgørende for din succes, at du kan udholde det ubehag, der er forbundet med at skulle give slip og være inkompetent for en stund. Det betyder, at du skal bruge din tid anderledes, end du plejer, og som det næste skridt skal du sandsynligvis også se dine personlige kompetencer i et nyt mere nuanceret lys.

Huskeliste for din transformation som leder

4) Hvordan balancerer jeg mine personlige kompetencer?

Lad os starte med et par eksempler:

  • Måske har du fået jobbet, fordi du er verdensmester i eksekvering – du får virkelig flyttet ting. Men hvis du i din nye rolle kommer til at blæse af sted med din kernekompetence, så kan du være sikker på, at den på et tidspunkt vil ramme dig som en boomerang i nakken. Organisationen vil måske anklage dig for at være dominerende, detaljerytter og solokører. Kompetencen ”eksekvering” har nemlig et andet udtryk på et nyt niveau
  • Det kan også være, at du har fået jobbet, fordi du er god til at samle folk omkring en fælles opgave. Men det er ikke lige meget, om du skal samle en gruppe medarbejdere, en gruppe ledere eller en hel organisation, og hvis ikke du tilpasser din adfærd, vil du helt sikkert møde kritik.

Dine bedste egenskaber kan blive din største faldgrube, hvis du overgør det eller ikke tilpasser det til dit nye ståsted. Dine kompetencer skal finde nye udtryksformer, nye balancer.

5) Hvordan ser det ud, når jeg er der?

Læringskurven har sandsynligvis været stejl, og forhåbentlig kan du se resultatet af dine anstrengelser i salgstal eller medarbejdertrivsel. Men det allervigtigste måleparameter for succes i din transformation som leder er den snigende fornemmelse af, at ”nu er jeg den”. Det vil man nemlig kunne se og mærke i din adfærd.

At formå at transformere sig som leder er ikke hokuspokus. Alt for mange ledere venter for længe på, at magien indtræffer. At transformere sig som leder sker mest effektivt og smertefrit gennem en bevidst og tilrettelagt proces.

Forrige artikel 'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om 'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om Næste artikel Er Kofod klar til Trumps valgkaos? Er Kofod klar til Trumps valgkaos?
2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

GRØN OMSTILLING Lektor Anne Bregnballes kritik af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’ er langt hen ad vejen berettiget. Nu skal regeringen og Folketinget tage stilling til, hvilke kriterier og målepunkter man politisk vil fremme, skriver Steen Hildebrandt og Niels Ploug.

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Trine Christensen går på opdagelse i tyske antikvariater og mindes højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, der i så mange år stod vagt om menneskerettighederne.

Opgøret med sexisme har ulmet længe

Opgøret med sexisme har ulmet længe

LEDELSE Jurister, kontorfolk, restaurationspersonale og andre faggrupper har længe været i gang med det opgør mod sexisme og krænkelser, der nu har ramt de politiske partier og medierne som en tsunami. Den nye virkelighed udgør en massiv udfordring for ledere på alle niveauer. 

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

LEDELSE Som leder skal du træne dig selv i at lytte uden at dømme eller handle med det samme. Ellers risikerer du unødigt at gøre gråzone-tilfælde til sager. Men hav samtidig regler på plads, der gør det klart for alle, hvornår noget er en sag.

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

LEDELSE Hvis der er stor tillid til, at ledelsen vil håndtere situationen på en ordentlig måde, vil flere sige fra over for sexistiske og krænkende kollegaer og samarbejdspartnere. 

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

LEDELSE Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og krænkelser bliver helt uacceptabelt på danske arbejdspladser. Men topledelsen har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats for at forebygge og gribe ind.

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

LEDELSE Dieselmotorvirksomheden MAN Energy Solutions satte sidste år gang i en proces, der skal gøre op med krænkelser på arbejdspladsen. Den indsats virker ekstra relevant i dag. Og den stiller krav til ledelsen om tydelighed, konsekvens og tålmodighed.

Indien er det nye Kina

Indien er det nye Kina

ØKONOMI Indien har under premierminister Narendra Modi udviklet sig i stadig mere autoritær, nationalistisk og selvbevidst retning. Det er i det lys, man skal se landets nye grønne strategiske partnerskab med Danmark. Indiens ambassadør opfordrer mindre danske virksomheder til at søge samarbejde med indiske partnere.

Substitut med stort ansvar

Substitut med stort ansvar

NYT JOB Lars Weiss får lidt over år i overborgmesterstolen i København efter Frank Jensens fald. I den periode skal han forhandle aftaler på plads, som lægger spor langt ud i fremtiden.

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

GRØN OMSTILLING Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

LEDELSE Offentlige ledere har incitament til at passe egen butik snarere end at bevæge sig ud i mellemrummene mellem forskellige afdelinger og siloer. Men der er behov for ansvarstagen i mellemrummene, hvis vi vil skabe sammenhæng for borgerne, skriver kommunaldirektør Jette Runchel.

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.

Gør i morgen til din første dag på jobbet

Gør i morgen til din første dag på jobbet

LEDELSE Nye ledere møder op med respekt for stedet, fokus på opgaverne og med nysgerrighed og åbenhed over for kollegerne. Det er et mindset, mange erfarne ledere med fordel kan søge tilbage til, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

LEDELSE Mandag Morgens ejer, Rasmus Nielsen, fylder 60 år 7. oktober, og i den anledning har Mandag Morgen bedt ham – der også startede og udgiver Altinget – om at reflektere over udviklingen i mediebranchen, forskellen på succes og fiasko og tendenser de næste 20 år. Vi udstak en serie sætninger og bad ham fuldende dem.