Du kan blive irrelevant som leder uden at opdage det

KOMMENTAR: Den ledelsesstil, der har bragt virksomheder og ledere til succes i dag, vil ikke føre til succes fremover. Vi står over for et skift i ledelsesstil. Har du opdaget forskellen?

Af Tina Moe
Direktør, Leadership of the Future

Eftersom du læser dette indlæg i Mandag Morgen, er du højst sandsynligt en dygtig, kompetent og succesfuld leder. Alligevel vil jeg vove den påstand, at du sandsynligvis er i gang med at blive irrelevant.

Vi har alle travlt med at forholde os til de kortsigtede ledelsesudfordringer – dem, der konstant kalder på vores opmærksomhed. En stor trussel mod vores relevans som ledere i fremtiden er, at vi har for travlt til at opdage og forstå dybden af det kæmpe skift i krav til ledelse, der sker lige nu.

Lad mig starte med en personlig historie om, hvor naturligt det føles at være på vej til at blive irrelevant.

Som direktør i en rådgivende ingeniørvirksomhed lagde vi den årlige strategi og overvejede naturligvis digitalisering og den fremtidige teknologiske udvikling. Vi og bestyrelsen var tilfredse med resultatet og mente, at vi så havde fået styr på det. 

Senere blev jeg klogere. Set i bakspejlet havde vi tre ubevidste udfordringer:

  • Vores forestillingsevne var slet ikke udviklet nok til at kunne oversætte teknologiske muligheder til, hvilken betydning det kunne have for ikke bare vores interne produktion, men for adfærd hos kunder, ændring af forretningsmodeller og ændringer i samfundets behov eller strukturer.
  • Vi kendte kun til de teknologiske muligheder på et overordnet niveau – alle kan sige ordene digitalisering, AI, robotter og så videre, men kender du teknologien godt nok til at vide, hvor den skal bruges, og hvor den skal vælges fra? Hvordan skal du tænke om de dataetiske, klimamæssige eller samfundsmæssige konsekvenser?
  • Og da vi ikke havde indset, hvilken fremtid vi så ud i, kunne vi naturligvis ikke overveje, hvilke ledelsesmæssige og organisatoriske forhindringer for succes i fremtiden som vi havde i den nuværende organisation.

Den forståelse fik jeg først, da jeg efter en årrække som topleder sagde jeg mit job op, drevet af en vision om at forstå, hvordan vi skal lede i den digitale tidsalder. Tre spørgsmål pressede sig på: Hvad er verdens største problemstillinger? Hvordan ser fremtiden ud? Og ikke mindst: Hvad betyder det for måden, vi leder på? Jeg tog blandt andet til Silicon Valley og studerede teknologi og startups og så på verdensmålene og deres mulige løsninger.

Tina Moe

Det gav mig dyb indsigt i, hvad vi skal gøre anderledes fremover. Samt en stor ahaoplevelse af vores strategiarbejde i ingeniørvirksomheden halvandet år forinden. Vi var overbeviste, om at vi havde styr på tingene. I realiteten var vi gladeligt uvidende og falsk trygge. Følelsen af at være på vej til irrelevans på den mellemlange bane var ikkeeksisterende.

Du har stærke kræfter imod dig

Tænker du nu, at du heldigvis har helt styr på det med forestillingsevnen, teknologien og markedsændringerne for jeres virksomhed, så er der grund til at ønske dig tillykke – så langt. For der er stadig stor risiko for, at du arbejder på din irrelevans i form af din og virksomhedens ledelsestilgang.

De stærkeste og mest usynlige kræfter, der forhindrer dig i at tilpasse dig nutiden, befinder sig i din hjerne. Vi har stadig urhjernens reaktionsmønstre, der sørger for overlevelse, men som ikke altid er gavnlige i den tid, vi lever i nu. Lad mig give tre eksempler på kræfter eller bias, der arbejder imod os

Vores urhjerner er programmerede til at bygge på egne erfaringer, der har virket. Derfor er din succes indtil nu måske din største forhindring for at blive succesfuld i fremtiden, fordi den i din hjerne bliver oversat til ”at du kender succesformularen” – også selvom den ikke længere passer.

Aversionen mod at tage risiko er en anden. ”Hellere en fugl i hånden end to på taget”. Adfærdsforskerne Daniel Kahneman og Amos Tversky har vist, at først når vi ser en ny løsning som dobbelt så god som en eksisterende, føles det naturligt at satse på den – men de færreste satsninger på ny teknologi eller forretningsmodeller er med sikkerhed dobbelt så gode set på forhånd.

Endelig er det sådan, at når vi er usikre på noget, ser vi på de andre omkring os. Gør de andre noget? Hvis ikke, så lader vi også være. Eller modsat, når alle de andre digitaliserer, så skal vi også …

Problemet er, at verden har forandret sig så meget, at der er nye succeskriterier og nye succesformularer, der skal implementeres, og vores urinstinkter spænder ben for, at vi gør det. At gøre dét, der giver succes i fremtiden, vil ofte føles intuitivt forkert. Så at forblive relevant som leder kræver både bevidsthed og mod.

Vi har aldrig før i historien befundet os i en udvikling, der både forandrer sig så hurtigt og på så mange områder samtidigt. For virksomheder berører forandringerne alt; teknologier, forretningsmodeller, behov hos kunder, mere global konkurrence og krav til at bidrage til løsningen af verdens største udfordringer med mere.

Det menneskelige er vores vigtigste ressource

Hastighed og omfang betyder, at vi aldrig mere kan have den samme følelse af overblik og kontrol, som vi er vant til. Det går simpelthen for langsomt at opnå den tilstand. Vi kan heller ikke lægge strategi og planer på samme måde som før, for de risikerer at stå i vejen for optimal udvikling af virksomheden. Det hele bliver mere komplekst, så hvad gør vi?

Det kan kun gøres gennem at genopdage og aktivere hele den menneskelige kapacitet. Måske tænker du, at vi ikke kan prioritere mennesker før profit af hensyn til aktionærerne, men faktisk forholder det sig omvendt. Virksomheden kommer ikke til at klare sig i fremtiden uden at prioriterer mennesker højest – så dét ender med at være den bedste forretning.

Baseret på 20+ års ledelseserfaring i Novo Nordisk og rådgivende ingeniørfirmaer samt forskning på området har jeg i håndbogen ’Leadership of the Future – How to lead in a world that looks nothing like the past’ formuleret mit bud på, hvordan vi kan lede ud fra en forenklet struktur.

Kernen er syv principper, der har til formål at skabe en ny grundlæggende stabilitet for ledere og medarbejdere, så vi kan rumme kompleksiteten og usikkerheden og samtidig skabe vækst. Her er de syv principper i kondenseret form:

  • Hvad er det mest stabile forretningsformål, man kan have i en usikker fremtid? Et, hvor man løser ægte problemer for mennesker. Led virksomheden mod et meningsfuldt formål, der ikke ændrer sig med ændrede produkter, og som kan vække kunde- og medarbejderloyalitet.
  • Brug hele den menneskelige hjerne – både de maskuline og feminine ledelsestilgange hos begge køn. Så opnår vi bedre resultater, når det går stærkt. I bogen præsenteres et nyt sprog, hvori god ledelse og kønsdebatten afkobles fra hinanden, så vi kan komme ud af fastlåsheden og opnå større diversitet – også i topledelser.
  • Reducer frygt i organisationen for at frisætte mennesker, så de tør være sig selv, tør tage ansvar, tør komme med input, der ikke følger strømmen, men som bidrager til robuste beslutninger.
  • Led til mere energi i mennesker og organisation . Energi – ikke tidsforbrug – er den ultimative indikator for menneskelig performance. De foregående tre principper øger energien, som også øges af ansvar for helheder, fokus på personlig motivation og styrker og gennem en lærende kultur, hvor fejl bruges konstruktivt.
  • Redefinér succes – med målsætninger, der emotionelt tænder mennesker og øger engagement og hastighed
  • Skab agile processer, der understøtter hurtige resultater. Mange af de processer, virksomheder har i dag, sænker hastigheden – stik imod intentionen. For at øge hastigheden er der behov for mere agile processer, mere uddelegeret ansvar og uddelegering af de fleste beslutninger til dem, der sidder med opgaverne.
  • Opbyg mod til at tage risici, prøve noget af, vælge noget fra eller til. Mod er ikke noget, man bare har, det skal opbygges. De foregående seks principper er med til at gøre det klart, hvad der er vigtigt at kæmpe for og bygger dermed grundmodet.

Det kræver mod at skifte ledelsestilgang, men det er ikke uoverskueligt at gøre det, og i bogen gives en opskrift på hvordan. Groft sagt skifter lederens daglige rolle fokus fra kontrol til udvikling.

Det vil være angstprovokerende for alle ledere, der i dag leder med kontrol på grund af urhjernens instinkter. Men du har valget mellem at ændre ledelsestilgang eller at blive irrelevant som leder – det starter i dag.

Der følger en belønning med ved transformation til den nye ledelsestilgang. Du bliver selv mere energifyldt, agil og modig – et mere helt menneske. Og det er netop fremtidens leder.

Forrige artikel Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen Næste artikel Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Den lange rejse mod eksponentiel vækst

Den lange rejse mod eksponentiel vækst

Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

KOMMENTAR: Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.