Du kan blive irrelevant som leder uden at opdage det

KOMMENTAR: Den ledelsesstil, der har bragt virksomheder og ledere til succes i dag, vil ikke føre til succes fremover. Vi står over for et skift i ledelsesstil. Har du opdaget forskellen?

Af Tina Moe
Direktør, Leadership of the Future

Eftersom du læser dette indlæg i Mandag Morgen, er du højst sandsynligt en dygtig, kompetent og succesfuld leder. Alligevel vil jeg vove den påstand, at du sandsynligvis er i gang med at blive irrelevant.

Vi har alle travlt med at forholde os til de kortsigtede ledelsesudfordringer – dem, der konstant kalder på vores opmærksomhed. En stor trussel mod vores relevans som ledere i fremtiden er, at vi har for travlt til at opdage og forstå dybden af det kæmpe skift i krav til ledelse, der sker lige nu.

Lad mig starte med en personlig historie om, hvor naturligt det føles at være på vej til at blive irrelevant.

Som direktør i en rådgivende ingeniørvirksomhed lagde vi den årlige strategi og overvejede naturligvis digitalisering og den fremtidige teknologiske udvikling. Vi og bestyrelsen var tilfredse med resultatet og mente, at vi så havde fået styr på det. 

Senere blev jeg klogere. Set i bakspejlet havde vi tre ubevidste udfordringer:

  • Vores forestillingsevne var slet ikke udviklet nok til at kunne oversætte teknologiske muligheder til, hvilken betydning det kunne have for ikke bare vores interne produktion, men for adfærd hos kunder, ændring af forretningsmodeller og ændringer i samfundets behov eller strukturer.
  • Vi kendte kun til de teknologiske muligheder på et overordnet niveau – alle kan sige ordene digitalisering, AI, robotter og så videre, men kender du teknologien godt nok til at vide, hvor den skal bruges, og hvor den skal vælges fra? Hvordan skal du tænke om de dataetiske, klimamæssige eller samfundsmæssige konsekvenser?
  • Og da vi ikke havde indset, hvilken fremtid vi så ud i, kunne vi naturligvis ikke overveje, hvilke ledelsesmæssige og organisatoriske forhindringer for succes i fremtiden som vi havde i den nuværende organisation.

Den forståelse fik jeg først, da jeg efter en årrække som topleder sagde jeg mit job op, drevet af en vision om at forstå, hvordan vi skal lede i den digitale tidsalder. Tre spørgsmål pressede sig på: Hvad er verdens største problemstillinger? Hvordan ser fremtiden ud? Og ikke mindst: Hvad betyder det for måden, vi leder på? Jeg tog blandt andet til Silicon Valley og studerede teknologi og startups og så på verdensmålene og deres mulige løsninger.

Tina Moe

Det gav mig dyb indsigt i, hvad vi skal gøre anderledes fremover. Samt en stor ahaoplevelse af vores strategiarbejde i ingeniørvirksomheden halvandet år forinden. Vi var overbeviste, om at vi havde styr på tingene. I realiteten var vi gladeligt uvidende og falsk trygge. Følelsen af at være på vej til irrelevans på den mellemlange bane var ikkeeksisterende.

Du har stærke kræfter imod dig

Tænker du nu, at du heldigvis har helt styr på det med forestillingsevnen, teknologien og markedsændringerne for jeres virksomhed, så er der grund til at ønske dig tillykke – så langt. For der er stadig stor risiko for, at du arbejder på din irrelevans i form af din og virksomhedens ledelsestilgang.

De stærkeste og mest usynlige kræfter, der forhindrer dig i at tilpasse dig nutiden, befinder sig i din hjerne. Vi har stadig urhjernens reaktionsmønstre, der sørger for overlevelse, men som ikke altid er gavnlige i den tid, vi lever i nu. Lad mig give tre eksempler på kræfter eller bias, der arbejder imod os

Vores urhjerner er programmerede til at bygge på egne erfaringer, der har virket. Derfor er din succes indtil nu måske din største forhindring for at blive succesfuld i fremtiden, fordi den i din hjerne bliver oversat til ”at du kender succesformularen” – også selvom den ikke længere passer.

Aversionen mod at tage risiko er en anden. ”Hellere en fugl i hånden end to på taget”. Adfærdsforskerne Daniel Kahneman og Amos Tversky har vist, at først når vi ser en ny løsning som dobbelt så god som en eksisterende, føles det naturligt at satse på den – men de færreste satsninger på ny teknologi eller forretningsmodeller er med sikkerhed dobbelt så gode set på forhånd.

Endelig er det sådan, at når vi er usikre på noget, ser vi på de andre omkring os. Gør de andre noget? Hvis ikke, så lader vi også være. Eller modsat, når alle de andre digitaliserer, så skal vi også …

Problemet er, at verden har forandret sig så meget, at der er nye succeskriterier og nye succesformularer, der skal implementeres, og vores urinstinkter spænder ben for, at vi gør det. At gøre dét, der giver succes i fremtiden, vil ofte føles intuitivt forkert. Så at forblive relevant som leder kræver både bevidsthed og mod.

Vi har aldrig før i historien befundet os i en udvikling, der både forandrer sig så hurtigt og på så mange områder samtidigt. For virksomheder berører forandringerne alt; teknologier, forretningsmodeller, behov hos kunder, mere global konkurrence og krav til at bidrage til løsningen af verdens største udfordringer med mere.

Det menneskelige er vores vigtigste ressource

Hastighed og omfang betyder, at vi aldrig mere kan have den samme følelse af overblik og kontrol, som vi er vant til. Det går simpelthen for langsomt at opnå den tilstand. Vi kan heller ikke lægge strategi og planer på samme måde som før, for de risikerer at stå i vejen for optimal udvikling af virksomheden. Det hele bliver mere komplekst, så hvad gør vi?

Det kan kun gøres gennem at genopdage og aktivere hele den menneskelige kapacitet. Måske tænker du, at vi ikke kan prioritere mennesker før profit af hensyn til aktionærerne, men faktisk forholder det sig omvendt. Virksomheden kommer ikke til at klare sig i fremtiden uden at prioriterer mennesker højest – så dét ender med at være den bedste forretning.

Baseret på 20+ års ledelseserfaring i Novo Nordisk og rådgivende ingeniørfirmaer samt forskning på området har jeg i håndbogen ’Leadership of the Future – How to lead in a world that looks nothing like the past’ formuleret mit bud på, hvordan vi kan lede ud fra en forenklet struktur.

Kernen er syv principper, der har til formål at skabe en ny grundlæggende stabilitet for ledere og medarbejdere, så vi kan rumme kompleksiteten og usikkerheden og samtidig skabe vækst. Her er de syv principper i kondenseret form:

  • Hvad er det mest stabile forretningsformål, man kan have i en usikker fremtid? Et, hvor man løser ægte problemer for mennesker. Led virksomheden mod et meningsfuldt formål, der ikke ændrer sig med ændrede produkter, og som kan vække kunde- og medarbejderloyalitet.
  • Brug hele den menneskelige hjerne – både de maskuline og feminine ledelsestilgange hos begge køn. Så opnår vi bedre resultater, når det går stærkt. I bogen præsenteres et nyt sprog, hvori god ledelse og kønsdebatten afkobles fra hinanden, så vi kan komme ud af fastlåsheden og opnå større diversitet – også i topledelser.
  • Reducer frygt i organisationen for at frisætte mennesker, så de tør være sig selv, tør tage ansvar, tør komme med input, der ikke følger strømmen, men som bidrager til robuste beslutninger.
  • Led til mere energi i mennesker og organisation . Energi – ikke tidsforbrug – er den ultimative indikator for menneskelig performance. De foregående tre principper øger energien, som også øges af ansvar for helheder, fokus på personlig motivation og styrker og gennem en lærende kultur, hvor fejl bruges konstruktivt.
  • Redefinér succes – med målsætninger, der emotionelt tænder mennesker og øger engagement og hastighed
  • Skab agile processer, der understøtter hurtige resultater. Mange af de processer, virksomheder har i dag, sænker hastigheden – stik imod intentionen. For at øge hastigheden er der behov for mere agile processer, mere uddelegeret ansvar og uddelegering af de fleste beslutninger til dem, der sidder med opgaverne.
  • Opbyg mod til at tage risici, prøve noget af, vælge noget fra eller til. Mod er ikke noget, man bare har, det skal opbygges. De foregående seks principper er med til at gøre det klart, hvad der er vigtigt at kæmpe for og bygger dermed grundmodet.

Det kræver mod at skifte ledelsestilgang, men det er ikke uoverskueligt at gøre det, og i bogen gives en opskrift på hvordan. Groft sagt skifter lederens daglige rolle fokus fra kontrol til udvikling.

Det vil være angstprovokerende for alle ledere, der i dag leder med kontrol på grund af urhjernens instinkter. Men du har valget mellem at ændre ledelsestilgang eller at blive irrelevant som leder – det starter i dag.

Der følger en belønning med ved transformation til den nye ledelsestilgang. Du bliver selv mere energifyldt, agil og modig – et mere helt menneske. Og det er netop fremtidens leder.

Forrige artikel Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen Næste artikel Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist