Du kan blive irrelevant som leder uden at opdage det

KOMMENTAR: Den ledelsesstil, der har bragt virksomheder og ledere til succes i dag, vil ikke føre til succes fremover. Vi står over for et skift i ledelsesstil. Har du opdaget forskellen?

Af Tina Moe
Direktør, Leadership of the Future

Eftersom du læser dette indlæg i Mandag Morgen, er du højst sandsynligt en dygtig, kompetent og succesfuld leder. Alligevel vil jeg vove den påstand, at du sandsynligvis er i gang med at blive irrelevant.

Vi har alle travlt med at forholde os til de kortsigtede ledelsesudfordringer – dem, der konstant kalder på vores opmærksomhed. En stor trussel mod vores relevans som ledere i fremtiden er, at vi har for travlt til at opdage og forstå dybden af det kæmpe skift i krav til ledelse, der sker lige nu.

Lad mig starte med en personlig historie om, hvor naturligt det føles at være på vej til at blive irrelevant.

Som direktør i en rådgivende ingeniørvirksomhed lagde vi den årlige strategi og overvejede naturligvis digitalisering og den fremtidige teknologiske udvikling. Vi og bestyrelsen var tilfredse med resultatet og mente, at vi så havde fået styr på det. 

Senere blev jeg klogere. Set i bakspejlet havde vi tre ubevidste udfordringer:

  • Vores forestillingsevne var slet ikke udviklet nok til at kunne oversætte teknologiske muligheder til, hvilken betydning det kunne have for ikke bare vores interne produktion, men for adfærd hos kunder, ændring af forretningsmodeller og ændringer i samfundets behov eller strukturer.
  • Vi kendte kun til de teknologiske muligheder på et overordnet niveau – alle kan sige ordene digitalisering, AI, robotter og så videre, men kender du teknologien godt nok til at vide, hvor den skal bruges, og hvor den skal vælges fra? Hvordan skal du tænke om de dataetiske, klimamæssige eller samfundsmæssige konsekvenser?
  • Og da vi ikke havde indset, hvilken fremtid vi så ud i, kunne vi naturligvis ikke overveje, hvilke ledelsesmæssige og organisatoriske forhindringer for succes i fremtiden som vi havde i den nuværende organisation.

Den forståelse fik jeg først, da jeg efter en årrække som topleder sagde jeg mit job op, drevet af en vision om at forstå, hvordan vi skal lede i den digitale tidsalder. Tre spørgsmål pressede sig på: Hvad er verdens største problemstillinger? Hvordan ser fremtiden ud? Og ikke mindst: Hvad betyder det for måden, vi leder på? Jeg tog blandt andet til Silicon Valley og studerede teknologi og startups og så på verdensmålene og deres mulige løsninger.

Tina Moe

Det gav mig dyb indsigt i, hvad vi skal gøre anderledes fremover. Samt en stor ahaoplevelse af vores strategiarbejde i ingeniørvirksomheden halvandet år forinden. Vi var overbeviste, om at vi havde styr på tingene. I realiteten var vi gladeligt uvidende og falsk trygge. Følelsen af at være på vej til irrelevans på den mellemlange bane var ikkeeksisterende.

Du har stærke kræfter imod dig

Tænker du nu, at du heldigvis har helt styr på det med forestillingsevnen, teknologien og markedsændringerne for jeres virksomhed, så er der grund til at ønske dig tillykke – så langt. For der er stadig stor risiko for, at du arbejder på din irrelevans i form af din og virksomhedens ledelsestilgang.

De stærkeste og mest usynlige kræfter, der forhindrer dig i at tilpasse dig nutiden, befinder sig i din hjerne. Vi har stadig urhjernens reaktionsmønstre, der sørger for overlevelse, men som ikke altid er gavnlige i den tid, vi lever i nu. Lad mig give tre eksempler på kræfter eller bias, der arbejder imod os

Vores urhjerner er programmerede til at bygge på egne erfaringer, der har virket. Derfor er din succes indtil nu måske din største forhindring for at blive succesfuld i fremtiden, fordi den i din hjerne bliver oversat til ”at du kender succesformularen” – også selvom den ikke længere passer.

Aversionen mod at tage risiko er en anden. ”Hellere en fugl i hånden end to på taget”. Adfærdsforskerne Daniel Kahneman og Amos Tversky har vist, at først når vi ser en ny løsning som dobbelt så god som en eksisterende, føles det naturligt at satse på den – men de færreste satsninger på ny teknologi eller forretningsmodeller er med sikkerhed dobbelt så gode set på forhånd.

Endelig er det sådan, at når vi er usikre på noget, ser vi på de andre omkring os. Gør de andre noget? Hvis ikke, så lader vi også være. Eller modsat, når alle de andre digitaliserer, så skal vi også …

Problemet er, at verden har forandret sig så meget, at der er nye succeskriterier og nye succesformularer, der skal implementeres, og vores urinstinkter spænder ben for, at vi gør det. At gøre dét, der giver succes i fremtiden, vil ofte føles intuitivt forkert. Så at forblive relevant som leder kræver både bevidsthed og mod.

Vi har aldrig før i historien befundet os i en udvikling, der både forandrer sig så hurtigt og på så mange områder samtidigt. For virksomheder berører forandringerne alt; teknologier, forretningsmodeller, behov hos kunder, mere global konkurrence og krav til at bidrage til løsningen af verdens største udfordringer med mere.

Det menneskelige er vores vigtigste ressource

Hastighed og omfang betyder, at vi aldrig mere kan have den samme følelse af overblik og kontrol, som vi er vant til. Det går simpelthen for langsomt at opnå den tilstand. Vi kan heller ikke lægge strategi og planer på samme måde som før, for de risikerer at stå i vejen for optimal udvikling af virksomheden. Det hele bliver mere komplekst, så hvad gør vi?

Det kan kun gøres gennem at genopdage og aktivere hele den menneskelige kapacitet. Måske tænker du, at vi ikke kan prioritere mennesker før profit af hensyn til aktionærerne, men faktisk forholder det sig omvendt. Virksomheden kommer ikke til at klare sig i fremtiden uden at prioriterer mennesker højest – så dét ender med at være den bedste forretning.

Baseret på 20+ års ledelseserfaring i Novo Nordisk og rådgivende ingeniørfirmaer samt forskning på området har jeg i håndbogen ’Leadership of the Future – How to lead in a world that looks nothing like the past’ formuleret mit bud på, hvordan vi kan lede ud fra en forenklet struktur.

Kernen er syv principper, der har til formål at skabe en ny grundlæggende stabilitet for ledere og medarbejdere, så vi kan rumme kompleksiteten og usikkerheden og samtidig skabe vækst. Her er de syv principper i kondenseret form:

  • Hvad er det mest stabile forretningsformål, man kan have i en usikker fremtid? Et, hvor man løser ægte problemer for mennesker. Led virksomheden mod et meningsfuldt formål, der ikke ændrer sig med ændrede produkter, og som kan vække kunde- og medarbejderloyalitet.
  • Brug hele den menneskelige hjerne – både de maskuline og feminine ledelsestilgange hos begge køn. Så opnår vi bedre resultater, når det går stærkt. I bogen præsenteres et nyt sprog, hvori god ledelse og kønsdebatten afkobles fra hinanden, så vi kan komme ud af fastlåsheden og opnå større diversitet – også i topledelser.
  • Reducer frygt i organisationen for at frisætte mennesker, så de tør være sig selv, tør tage ansvar, tør komme med input, der ikke følger strømmen, men som bidrager til robuste beslutninger.
  • Led til mere energi i mennesker og organisation . Energi – ikke tidsforbrug – er den ultimative indikator for menneskelig performance. De foregående tre principper øger energien, som også øges af ansvar for helheder, fokus på personlig motivation og styrker og gennem en lærende kultur, hvor fejl bruges konstruktivt.
  • Redefinér succes – med målsætninger, der emotionelt tænder mennesker og øger engagement og hastighed
  • Skab agile processer, der understøtter hurtige resultater. Mange af de processer, virksomheder har i dag, sænker hastigheden – stik imod intentionen. For at øge hastigheden er der behov for mere agile processer, mere uddelegeret ansvar og uddelegering af de fleste beslutninger til dem, der sidder med opgaverne.
  • Opbyg mod til at tage risici, prøve noget af, vælge noget fra eller til. Mod er ikke noget, man bare har, det skal opbygges. De foregående seks principper er med til at gøre det klart, hvad der er vigtigt at kæmpe for og bygger dermed grundmodet.

Det kræver mod at skifte ledelsestilgang, men det er ikke uoverskueligt at gøre det, og i bogen gives en opskrift på hvordan. Groft sagt skifter lederens daglige rolle fokus fra kontrol til udvikling.

Det vil være angstprovokerende for alle ledere, der i dag leder med kontrol på grund af urhjernens instinkter. Men du har valget mellem at ændre ledelsestilgang eller at blive irrelevant som leder – det starter i dag.

Der følger en belønning med ved transformation til den nye ledelsestilgang. Du bliver selv mere energifyldt, agil og modig – et mere helt menneske. Og det er netop fremtidens leder.

Forrige artikel Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen Næste artikel Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Kære politikere, fortæl nu sandheden om hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.