Dummebøde på vej til regeringen

Staten kan se frem til en kæmperegning for den kaotiske og farceagtige sag om madordninger i børnehaverne. Landets borgmestre er for øjeblikket ved at gøre regningen op, efter at Folketinget besluttede sig for at ændre ordningen, få dage efter at den var trådt i kraft.

I flere måneder har kommunalpolitikere, embedsmænd, institutionsledere, pædagoger og forældre over hele landet diskuteret, hvordan den ellers obligatoriske madordning skulle skrues sammen i hver enkelt af de ca. 3.000 institutioner. De har taget stilling til talrige spørgsmål som nybyggerier, renoveringer, indkøb af køleskabe og opvaskemaskiner, eksterne leverandører, madkvalitet og ansættelse af køkkenpersonale. 

Da ordningen trådte i kraft fra årsskiftet, var der brugt et trecifret millionbeløb betalt af skatteyderne.  Præcis hvor meget, er endnu usikkert. Magasinet Danske Kommuner anslår, at beløbet kan være helt oppe i nærheden af en milliard kr. En stor del af dem er nu spildt.

KLs formand Erik Fabrin har meddelt regeringen, at den godt kan belave sig på at modtage et kæmpe krav om kompensation for kommunernes  ekstra udgifter. En slags politisk dummebøde.

Men bag hele farcen gemmer sig en langt mere principiel debat om spillereglerne mellem staten og kommunerne. Den handler om, hvor meget, regeringen skal detailregulere kommunerne.

Borgmestrene har i flere år stønnet over den stigende detailregulering, som de føler, at regeringen presser ned over dem. Når en ny kritisk sag dukker op i medierne, er den ansvarlige minister typisk i radioavisen klokken 07.00 eller på TV2 News for at vise handling, og inden mørkets frembrud er fundamentet til ny lovgivning støbt. Herefter er det et spørgsmål om tid, før den presses ned over hovedet på samtlige borgmestre.

Senest har de to regeringspartier, Venstre og Konservative, luftet tanken om at kræve en bestemt årlig  stigning i andelen af de opgaver, som kommuner udliciterer til private firmaer. Den slags meldinger får mange borgmestre til at se rødt. De vil selv bestemme, hvor mange af deres opgaver der skal sendes i udbud. Det er årsagen til, at en kommune som Gribskov har udsat hele 39 pct. af deres opgaver for konkurrence fra private leverandører, mens det kun drejer sig om 16. pct. i Norddjurs Kommune.

Når røgen i køkkenet har lagt sig efter madordningen, og regeringen har betalt regningen, vil hele spørgsmålet om statens fremtidige detailregulering af kommunerne stå tilbage.