E-læringsekspert: Skolelærere bliver aldrig overflødige

Computere og digital teknologi vil forandre den måde, vi underviser børn og voksne på. Men lærerne bliver aldrig overflødige af den grund, siger forretningsmand bag dansk e-læringssucces. Tværtimod bliver lærernes rolle med at klæde ungdommen på til fremtidens digitale virkelighed kun vigtigere.

Online-forelæsninger hjemme i stuen, laboratorieforsøg i virtual reality og personificeret fjernundervisning på iPads tilpasset elevers individuelle læringsniveau.

Den teknologiske udvikling kan sikkert få skolelærere rundt omkring i verden til at knække skolekridtet mod tavlen i frygt for at miste deres job. Men det er der ingen grund til, siger en af stifterne bag den hidtil mest succesfulde danske e-læringsvirksomhed, Area9.

”Man kan godt blive bange for sådan nogle teknologier her. Og selv om man som lærer måske frygter for sit job, så kan man tage det helt roligt. Computere kommer ikke til at overflødiggøre læreren, fordi lærerens rolle i forhold til social og menneskelig udvikling og for de fremtidige udfordringer med at gøre børn klar til den moderne verden er uvurderlig. Undervisere og skolelærere bliver aldrig overflødige,” siger Ulrik Juul Christensen.

I mere end 20 år har han ellers udviklet computerbaserede e-læringsprogrammer, der optimerer den enkelte elev eller studerendes individuelle indlæring. Det er noget, der ikke altid er ressourcer til i en dansk folkeskoleklasse, hvor én lærer skal holde styr på knap 30 elever i et klasselokale.

Ulrik Juul Christensen

Men her kan computerprogrammer hjælpe, og for det arbejde blev Area9 anerkendt som verdensførende, da dele af virksomheden for få år siden blev solgt til det amerikanske forlag McGraw-Hill for en ifølge dagbladet Børsen anslået købspris på 1,5 milliarder kroner. Ulrik Juul Christensen kan ikke afsløre den præcise salgspris på grund af kontraktlige forpligtelser, men det var ”nok til, at vi aldrig skal bekymre os om penge igen”, som han udtrykker det.

Pengene var da heller ikke det afgørende, forklarer han om salget. Det var mere anerkendelsen af, at den danske e-læringsvirksomhed var og er verdensførende på sit område. Bag den position ligger et mangeårigt arbejde med at udvikle såkaldt adaptiv e-læring, der tilpasser sig den enkelte elevs læringsbehov, alt efter hvordan eleven hidtil har lært stoffet. Dermed kan eleven fokusere sin tid på de dele af pensum, hvor vedkommende personligt lærer mest.

Area9 er desuden repræsenteret ved Asger Alstrup Palm, der leder virksomhedens teknologi- og innovationsafdeling, i undervisningsminister Merete Riisagers 15 mand store rådgivningsgruppe for digital læring, der blev nedsat i slutningen af marts.

Undervisning kræver mennesker

Forskning har meget tydeligt vist, at almindelig klasseundervisning eller forelæsninger for store forsamlinger er langt dårligere for elevers indlæring end individuel en-til-en-undervisning. Det er selvsagt ikke realistisk at have en-til-en-undervisning på alle skoler, gymnasier og universiteter, men computerprogrammer kan simulere noget af den undervisningsstil. Og i dag bliver Area9-teknologi brugt i mere end 1.500 fag, og der er mellem 4 og 5 millioner studerende i primært USA, der bruger virksomhedens software hvert semester.

”Det, som virkelig er interessant, er, hvorfor i alverden lærerne ikke bliver overflødige, når vi kan varetage meget af undervisningen med computere? Hvorfor skal vi så stadigvæk bruge lærere? Og hvorfor bliver politikerne ikke fristet til at fyre skolelærere for at slippe billigere? Svaret er, at den uddannelse, der foregår i dag, slet ikke er tilstrækkelig til at forberede elever på fremtidens job. Der kan teknologi hjælpe, men den vil ikke erstatte lærerne – tværtimod,” siger han og uddyber:

”Den læring, som handler om sociale og emotionelle udviklingsmål og højtavanceret problemløsning, kræver i stigende grad, at den varetages af mennesker.”

Den forudsigelse bliver bakket op af et nyt og omfattende studie fra konsulenthuset McKinsey, der har regnet på, hvilke brancher der er mest udsat for automatisering af job. Det er samlet set omkring halvdelen af alle nuværende job, lyder konklusionen. Men netop inden for undervisning og uddannelse vil automatisering af jobfunktioner være langt mindre end i andre brancher, simpelthen fordi undervisning kræver menneskelige kompetencer, der ikke umiddelbart er udsigt til, at computere og robotter kan erstatte. Se figur 1.

“Digitale teknologier er i gang med at transformere hele undervisningsområdet, som man kan se det på de myriader af online-undervisningskurser, der er tilgængelige i dag. Men essensen af undervisning er en dyb ekspertise og erfaring, samt komplekse interaktioner med andre mennesker, der er noget af det sværeste at automatisere,” skriver McKinsey i rapporten.

Eller som Ulrik Juul Christensen udtrykker det:

”Jo mere vi skal uddanne hinanden til højt avancerede job, jo større bliver behovet for personlig undervisning og muligheden for at kunne spørge et andet menneske om hjælp og feedback.”

Mere værdi ud af lærerne

Lærernes menneskelige uundværlighed betyder dog ikke, at der ikke vil ske en automatisering på området. Som McKinsey-studiet viser, er der stadig plads til en automatisering af ca. 25 pct. af alle undervisningsfunktioner i Europa. Men automatiseringen og den stigende brug af computere og e-læring kan også betyde, at der bliver brug for flere lærere i undervisningen i fremtiden, mener Ulrik Juul Christensen.

”Hvis vi f.eks. sammenligner med sundhedssektoren, har der aldrig været så meget teknologi, som der er i dag, og der har aldrig været behov for så mange læger og sygeplejersker som i dag. Og årsagen er, at teknologien gør, at den menneskelige arbejdskraft, man investerer i det, bliver meget mere værd. Teknologien forædler den menneskelige indsats. Det samme kan ske i undervisning,” siger han.

Og netop derfor er e-læring godt nyt for lærerfaget, mener han.

”Det, som teknologien vil gøre, er at automatisere noget af alt det kedelige arbejde. Ligesom

det er ret fantastisk, at en læge ikke længere behøver at smage på en patients urin for at finde ud af, om vedkommende har sukkersyge, så er det fantastisk, at en folkeskolelærer ikke behøver at bruge sin tid på trivielle ting som at rette elevernes blækregning eller staveord,” siger han.

Ved hjælp af teknologien får vi derfor mere ud af lærernes tid og kræfter i fremtiden, simpelthen fordi lærernes ressourcer bliver brugt på det, som er virkelig værdifuldt for elevernes indlæring. Hvis man f.eks. kan få computere til at kværne 50-70 pct. af pensum igennem med eleverne, så kan lærerne fokusere på de sværeste dele, som man ofte ikke når i dag, og endda bruge mere tid med de enkelte elever.

”Jeg vil tro, at det, der kommer til at ske, er, at elever kommer til at bruge mere tid sammen med en computer, og når de så er i situationer, hvor der er en lærer til stede, vil de have mere tid sammen med den lærer, simpelthen fordi læreren ikke spilder sin tid på at sidde og rette staveord,” siger Ulrik Juul Christensen og fortsætter:

”Jeg tror derfor, at lærernes arbejde kommer til at fokusere meget mere på det, som de i virkeligheden er blevet lærere for at arbejde med, nemlig interaktionen med den enkelte elev og arbejdet med at få eleven til at løse kreative eller svære opgaver. De færreste er vel blevet lærere for at sidde og rette blækregning eller staveord.”

It som undervisningsredskab

Area9 er ikke den eneste danske e-læringsvirksomhed, hvor der til trods for den teknologiske udvikling hersker stor tiltro til lærerfagets vigtige rolle i fremtiden. Også i virksomheden Labster, der laver virtuelle laboratoriesimulationer til brug i undervisningen i naturvidenskab, forudser Mikkel Marfelt, ph.d. i digitale teknologier og læring, at der er lærerfaglige ting, der ikke kan overlades til en computer.

”Jeg tror aldrig, at skolelæreren bliver overflødig. Ud over det konkrete undervisningsindhold, som lærerne formidler, får man som elev også formidlet normer og sociale kompetencer af en skolelærer. Det kan du ikke overlade til en computer. Men skolelæreren kommer til at spille en anden og mere central rolle i forhold til at facilitere forståelsen af nye teknologier,” siger Mikkel Marfelt.

Labsters virtuelle laboratorier bliver allerede brugt og undersøgt på eliteuniversiteter som Harvard, MIT, Stanford og Berkeley. Men de kan også bruges i gymnasiet eller i folkeskolens fysik- og kemiundervisning, fordi de gør det muligt at foretage ellers dyre eller farlige laboratorieforsøg, besøge ellers utilgængelige partikelacceleratorer eller tage til Mars for at eksperimentere – alt sammen virtuelt.

”Hvis vi skal skabe et samfund, hvor vi er agile og omstillingsparate i forhold til de nye teknologier, vi kan se kommer til at spille en større rolle i alle dele af livet, så kræver det også, at lærerne er åbne, forberedte og har ressourcerne til at inddrage de nye teknologier i undervisningen,” siger Mikkel Marfelt, der også er medlem af undervisningsministerens nye rådgivningsgruppe for digital læring.

Han peger desuden på, at de digitale undervisningsteknologier eksempelvis kan bruges til at øge elevers og studerendes indlæring, som stiger, når man kombinerer forskellige slags undervisning. Et studie offentliggjort i tidsskriftet Nature Biotechnology i 2014 om 91 elevers indlæring ved almindelig forelæsning og ved brug af Labster viste eksempelvis, at indlæringen var klart størst hos den gruppe elever, der modtog en kombination af begge slags undervisning. Se figur 2.

”Klasseundervisning har sine fordele. Men ved klasseundervisning risikerer man at tabe nogle af de svageste elever, og samtidig kan en sådan type undervisningsform fjerne fokus fra den enkelte elevs individuelle niveau. Med nye læringsteknologier bliver det muligt at udvide og nuancere læringsoplevelsen, således at der opstår en mulighed for at skabe et bredere og mere holistisk læringsbillede,” siger Mikkel Marfelt.

Lærerne mangler kompetencer

Spørger man Danmarks Lærerforening, om de danske skolelærere er klar til den store opgave med at klæde eleverne på til den digitale fremtid, er svaret ”ikke endnu”. Det er ikke noget, der er særlig højt prioriteret på læreruddannelsen, og det er ikke noget, kommunerne i tilstrækkeligt omfang har prioriteret at opkvalificere lærerne i.

”Der synes jeg, at kommunerne har svigtet, for man har vidst i flere år, at brugen af it i undervisningen var en central målsætning. Vi har haft den her store digitale satsning med en stor pulje penge, men så har man i kommunerne glemt at få kompetenceudviklet lærerne på skolerne. Jeg ved ikke, om man har tænkt, at de bare kunne det. Men vi kan bare se, at der mangler rigtig meget i, hvordan man anvender de her digitale muligheder på en fornuftig vis i undervisningen, så det didaktisk giver et udbytte for eleverne,” siger formanden for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg, Bjørn Hansen, og uddyber:

”Og vi mangler i det hele taget undersøgelser af, hvor det giver mening at bruge de digitale værktøjer. Det er jo ikke noget, man bare kan smide ind alle vegne, fordi det nu er en mulighed. Det skal være der, hvor eleverne får et større udbytte af undervisningen, for ellers er det jo lidt ligegyldigt.”

Han understreger, at vi ikke skal lade os gribe af en blind teknologibegejstring og nedprioritere alle de traditionelle faglige og sociale kompetencer, eleverne også har brug for.

”Elever vil aldrig få det samme ud af undervisningen, hvis ikke der var konkret feedback og dialog omkring undervisningen, som man får med en levende lærer ved siden af, som kan støtte og hjælpe. Det kan godt være, at computere og e-læring kan bruges til nogle helt konkrete opgaver som f.eks. retstavning, men eleven har stadigvæk brug for at få noget feedback bagefter. Det kan en maskine jo ikke på samme måde. I hvert fald ikke endnu,” siger Bjørn Hansen.

Forrige artikel Ammitzbøll: Kommunale opgaver for milliarder skal udliciteres Ammitzbøll: Kommunale opgaver for milliarder skal udliciteres Næste artikel ”Kig på hr. Lissek og hr. Müller, de er ikke russiske spioner!” ”Kig på hr. Lissek og hr. Müller, de er ikke russiske spioner!”
En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.