Taber terræn til konkurrenter i udlandet

Udfordringen er udbredt i dansk erhvervsliv: De seneste to år har stået i produktivitetens tegn på bekostning af innovationen. Det konkluderer en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet – Business and Social Sciences i Herning, hvor lektor Jens Holmgren og adjunkt Ole Friis har forsket i 140 danske virksomheders strategiske arbejde og de resultater, det har givet. Se tekstboks.

Forskerne konkluderer, at danske virksomheder i dag både er mere effektive og produktive end for to år siden. Men virksomhederne står nu tilbage med en kerneforretning, der kun nødtørftigt er beskyttet mod nuværende og kommende konkurrenter. Mindre end 30 pct. af de adspurgte topchefer vurderer, at virksomhedens kerneforretning er godt beskyttet mod konkurrenter, ny teknologi og andet, der pludselig kan ændre branchens spilleregler. En beskyttelse som et stærkt udviklings- og innovationsarbejde er med til at styrke.

Resultatet af de seneste to års fokus på den interne del af forretningen betyder også, at det kun er omkring halvdelen, der svarer positivt på, at virksomheden har etableret sig på nye markeder inden for de seneste to år, og lidt flere har øget deres markedsandele i samme periode.

At dømme efter topledernes vurdering står mange virksomheder i dag med en udfordring i forhold til deres mere innovative og fremsynede udenlandske konkurrenter.

”På kort sigt er det godt, at vi har fået skabt nogle produktive virksomheder med lavere omkostninger, som er hurtigere og kan levere bedre kvalitet til lavere priser. Men hvis vi vægter produktiviteten så meget højere end innovationen, som vi ser, så mister vi momentum på at kunne forny os, og så taber vi i den globale konkurrence,” advarer Jens Holmgren, der er den ene af forskerne bag undersøgelsen.

Brugte krisen til innovation

Selvom andre undersøgelser viser, at produktiviteten generelt ligger højere i udviklingsaktive virksomheder end i virksomheder, der ikke forsker eller udvikler i morgendagens produkter, så har virkeligheden i bredden af dansk erhvervsliv under og i kølvandet på krisen været, at produktivitet og innovation var hinandens modsætninger.

”Nyudvikling er en omkostning, der for mange bliver skåret væk under en krise. For det kræver betydelige ressourcer at opretholde i en tid, hvor det handler om at forbedre sig på kort sigt, og hvor den daglige drift og bundlinjens størrelse her og nu er i fokus. Jeg kan desværre godt genkende det billede,” siger Jørgen Balslev Clemmensen, der er adm. direktør i it-virksomheden Logodan.

Skabt af nød står han selv i dag med en virksomhed, hvor netop det, der blev udviklet under krisen, nu begynder at ligne den kommende vækstmotor for forretningen. Han havde ikke arbejde nok til alle sine medarbejdere under krisen. Alligevel valgte han at beholde dem og lade dem bruge tiden på at innovere. Jørgen Balslev Clemmensen vurderede, at det ville være umuligt at få de samme dygtige medarbejdere igen efter krisen, hvis han afskedigede dem. Det valg betyder nu, at virksomheden stadig er i front på sit felt. Men det var et valg, han kun kunne tage, fordi han havde råd til at beholde de ansatte – en mulighed, som ikke alle virksomhedsledere havde under krisen.

”Vi har ikke råd til at tabe udviklingsområdet på gulvet. Når det hele handler om drift og dag-til-dag, så stopper al udvikling. Men det kræver, at der er penge og ressourcer til arbejdet – også under en krise,” siger han.

Jørgen Balslev Clemmensen hilser det derfor velkomment, at regeringens kommende Vækstpakke lægger op til, at det skal blive lettere for virksomhederne at hente finansiering til vækst.

De små og mellemstore er mest udfordret

Samme element i Vækstpakken får roser med på vejen fra Dansk Erhverv, som peger på, at udsigten til en såkaldt accelerationspulje og etableringen af Dansk Vækstkapital 2 sammen med lavere beskatning af investeringer i små virksomheder tilsammen kan være med til at bane vej for, at flere virksomheder bruger innovation som vækstmotor.

Accelerationspuljen skal hjælpe mellemstore højvækst-virksomheder til at vokse sig store i Danmark fremfor at forblive mellemstore eller blive solgt til udlandet, når de skal foretage næste vækstspring. Dansk Vækstkapital 2 skal sende de venturevirksomheder videre, som ellers står i en situation, hvor mangel på kapital hindrer vækstpotentialet i at udfolde sig.

”I ti år har vi ikke i Danmark skabt én eneste virksomhed med mere end 1.000 ansatte.  Men det er de største virksomheder, der omsætter mest forskning til innovation og nye produkter, og samtidig spiller de en vigtig rolle både for opstart af nye innovative virksomheder og i uddannelsen af en globalt konkurrencedygtig dansk arbejdsstyrke,” siger Louise Riisgaard, der er chefkonsulent i Dansk Erhverv, og fortsætter: ”Derfor skal den type virksomheder have bedre adgang til vækstkapital.”

Også i Dansk Industri genkender man billedet af, at fokus på effektivisering og produktivitet har kostet på innovationsarbejdet. I hvert fald i den brede del af danske virksomheder. Dansk Industri har både ved finanskrisens start og under den spurgt de mest forskningstunge danske virksomheder, om krisen har fået dem til at skrue ned for udviklingsarbejdet. Og her var svaret entydigt nej. Landets mest forsknings- og udviklingstunge virksomheder har under krisen som minimum formået at fastholde niveauet fra før.

”Som producent af ingredienser til fødevarer eller af lægemidler stopper du ikke op og melder dig ud af det globale udviklingskapløb, fordi der kommer en krise. For dem nytter det ikke at stå på den anden side uden noget at komme på markedet med. Men vi genkender billedet fra bredden af virksomhederne, hvor forskning og udvikling ikke udgør kernen i forretningen,” fortæller Charlotte Rønhof, der er underdirektør i Dansk Industri.

DI roser også den kommende Vækstpakke for bl.a. dens afgiftslettelser. Gode rammebetingelser for erhvervslivet er selvfølgelig afgørende for virksomhedernes muligheder for at investere i fremtiden. Men det handler også om, at man fra det øverste ledelseslag prioriterer innovation i dagligdagen, lyder det fra Charlotte Rønhof.

”Krisen har for alle virksomheder skabt fokus på at trimme og skære til. Det kan sådan set også være positivt for andre og mere effektive måder at drive forretningen på,” siger hun og fortsætter:

”Men mange virksomheder er druknet i de mange her og nu udfordringer og har forsømt at kigge på fremtidens forretning.  I de virksomheder er man nu i en situation, hvor det er afgørende at få gang i innovationen.”

”Det vigtigste skridt er, at ledelsen selv frigør mentale ressourcer, så man får luft til at se længere ud i fremtiden. Dernæst vil mange have glæde af at få friske øjne på forretningen, og her kan man f.eks. tage imod den hjælp, som både offentlige og private rådgivere tilbyder,” siger Charlotte Rønhof og henviser bl.a. til, at virksomheder, der har taget ledige akademikere ind, generelt har hævet innovationsniveauet.