Efter New Public Management

Med New Public Management er offentlige medarbejdere siden 90’erne blevet mødt med stigende mistillid og kontrol. Det har udviklet en negativ og destruktiv kultur, som i værste fald også er kontraproduktiv. Men der er andre veje at gå.

For nylig fik jeg en e-mail fra en medarbejder i en offentlig virksomhed. Vedkommende m/k skrev bl.a.:

På ”min arbejdsplads” tror jeg, at lederen har nok at se til med at fordøje og omsætte de forfærdelige resultater fra vores arbejdspladsvurdering. Det var meget nedslående, at f.eks. hver femte på “min arbejdsplads” føler sig ensom, og at der har været tilfælde af trusler om vold og et enkelt tilfælde af sexchikane. Derudover er fremkomsten af alvorlige stresssymptomer alarmerende høj.

Én svale gør ingen sommer. Men det er en dansk arbejdsplads anno 2013. Jeg véd, at det ikke er en enlig svale. Faktisk er det alarmerende og skræmmende, men sådan kan det også være at være ansat på en dansk arbejdsplads. Det er sådan, nogle arbejdspladser er.

Hvorfor? Må jeg pege på begrebet New Public Management (NPM)? Jeg siger ikke, at vi her finder roden til alt ondt. Men det er helt sikkert en del af forklaringen på disse fænomener.

Hvad er NPM? I en ny bog, "New Public Management i Norden", står: “Nøgleord er … konkurrence, udlicitering, privatisering, frie forbrugsvalg, effektivitets- og outputorientering, direkte kontrol og ansvarliggørelse, kontraktstyring, evaluering på baggrund af kvantitative data, strategisk ledelse, principal-agent-relationer, personlige (løn)incitamenter.”

Nogle andre ord, der også er med til at karakterisere NPM, er: konkurrenceudsættelse, rationalisering, lean, benchmarking, outsourcing, fusioner. Dermed kommer NPM i den virkelige verden også til at handle om vækst – om at stort er bedre end småt. Konkret handler det om at ekspedere, behandle eller undervise stedse flere kunder, patienter, studerende m.m. for færre midler, dvs. til lavere omkostninger pr. enhed.

Destruktiv kultur

Man driver simpelthen den offentlige sektor med disse midler og værktøjer og med snævre økonomiske formål for øje. Og man driver bevidst og med stor viljestyrke og effektivitet. Man er simpelthen meget målrettet, og man er meget overbevist om, at det er den rette vej at gå – ja, ligefrem om at der ikke er andre veje.

Følg Steen Hildebrandt

Når det er mest koldt og klart, fremstår vejen som en mistillids- og kontrolvej, der fremmer en negativ og destruktiv kultur, som kan være – og formentlig ofte er – kontraproduktiv. Men der er andre veje, og jeg tror, det er vigtigt, at vi snart i den offentlige sektor begynder at interessere os for dem.

Lad mig for en god ordens skyld slå fast, at det at overveje andre veje selvfølgelig ikke er ensbetydende med, at alt, hvad der hedder økonomi, ressourcer, målinger m.m., er ligegyldige og uinteressante detaljer. Det betyder blot, at vi bør overveje andre midler, der kan supplere de nuværende styringsredskaber.

Man er meget optaget af at tælle alt, hvad der umiddelbart kan måles i kroner, tal-karakterer og kvantitative kvalitetsindikatorer, og man sammenligner på livet løs, f.eks. mellem skoler, kommuner og lande. Indimellem laver man arbejdspladsvurderinger og andre kvalitative undersøgelser og målinger. Men hvem tager dem alvorligt, når det kommer til den konkrete styring og til de konkrete bevillinger og prioriteringer?

Ja, det ser ikke ud til, at disse mere kvalitative målinger tages alvorligt, for så havde der allerede nu fundet en opbremsning sted rundt omkring i den offentlige sektor.

Jeg tror, at det handler om at gå fra den berømte ene grøft og over til den anden. Jeg er overbevist om, at der var rigtig gode grunde til, at man i begyndelsen af 1990’erne politisk og i mange offentlige virksomheder begyndte at interessere sig for og arbejde med NPM. Det redegøres der i øvrigt grundigt for i bogen "New Public Management i Norden", der bærer undertitlen ”Nye organisations- og ledelsesformer i den decentrale velfærdsstat”.

Symptomer som ensomhed, trusler om vold, seksuel chikane, stress og sygefravær er udtryk for og en del af en virksomheds eller en organisations kultur. Det handler bl.a. om den måde, mennesker er sammen på i organisationen. Hvad opfatter de som succes? Hvad belønnes og hvordan? Hvordan ser de på karriere- og retfærdighedsbegreber og -principper? Hvilke sociale og etiske normer praktiseres? Hvem bestemmer over hvem og hvad?

[quote align="right" author=""]Hvor i disse uddannelser møder vi den sociale intelligens, den personlige udvikling, ikke bare som et akademisk emne, men som temaer, der er genstand for både teoretisk og praktisk opmærksomhed?[/quote]

Vi negligerer det sociale

Det handler også om relationer, om relationskompetencer og om social intelligens. Det er ikke just temaer, der efter min bedste overbevisning har høj prioritet, om nogen overhovedet, på eksempelvis danske universiteter. Hverken når man ser på de emner, som de studerende undervises i, eller på det, som ledere og medarbejdere er optaget af.

Jeg er tilbøjelig til at sige: tværtimod! Det er det faglige, som vist nu om dage er blevet til intet mindre end det fag-faglige, der er det vigtigste. Det er det eneste, der tæller og tælles.

Alt andet er af ringe betydning eller opfattes som direkte latterligt. Selvfølgelig kan man ikke udvikle eksempelvis universiteterne og andre moderne og store virksomheder til at blive velfungerende og produktive organisationer uden at gøre betydelige indsatser for at få dem til at fungere i dagligdagen. Og det er selvfølgelig ikke gjort ved at ansætte et antal ledere og stabsspecialister med forskellige faglige og ledelsesmæssige erfaringer og uddannelser. Det kræver også et intenst arbejde med de etiske udfordringer og kulturen i organisationen.

Hvis jeg må sige det skarpere, så rører fortvivlelsen i den mail, som jeg indledningsvis citerede, muligvis ved noget meget dybere i det sen-industrielle samfund og dets virksomheder. Det handler om en skævhed, en underprioritering eller ligefrem negligering af den følelsesmæssige og sociale dimension. Og i en videre forstand: den bæredygtige dimension i såvel vore uddannelser som i den moderne organisations ledelsespraksis og kultur.

En klar underprioritering af den følelsesmæssige, sociale og økologiske intelligens, af det mellemmenneskelige, det relationelle på arbejdspladsen. Det gælder fra folkeskolen over de fleste former for ungdomsuddannelser og ind i universitetsverdenen.

Hvor i disse uddannelser møder vi den sociale intelligens, den personlige udvikling, ikke bare som et akademisk emne, men som temaer, der er genstand for både teoretisk og praktisk opmærksomhed? Dvs. noget, som man i praksis arbejder med, fordi man ved, at det har afgørende betydning for menneskers muligheder for at omsætte deres faglige viden til relevant og værdifuld praktisk adfærd?

Hvor gør man det? Hvem taler om det, så det bliver så konkret, at man kan begynde at overveje, om man virkelig skal til at gå nye veje?

Jeg tror, at vi må tolke fortvivlelsen i den mail, jeg modtog, i den retning. Og det bør give anledning til at stille disse vigtige, men svære spørgsmål.

Læs flere indlæg af Steen Hildebrandt her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Regeringens krisebehandling fejler Næste artikel Private investeringer skal drive grøn omstilling
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.