Efter New Public Management

Med New Public Management er offentlige medarbejdere siden 90’erne blevet mødt med stigende mistillid og kontrol. Det har udviklet en negativ og destruktiv kultur, som i værste fald også er kontraproduktiv. Men der er andre veje at gå.

For nylig fik jeg en e-mail fra en medarbejder i en offentlig virksomhed. Vedkommende m/k skrev bl.a.:

På ”min arbejdsplads” tror jeg, at lederen har nok at se til med at fordøje og omsætte de forfærdelige resultater fra vores arbejdspladsvurdering. Det var meget nedslående, at f.eks. hver femte på “min arbejdsplads” føler sig ensom, og at der har været tilfælde af trusler om vold og et enkelt tilfælde af sexchikane. Derudover er fremkomsten af alvorlige stresssymptomer alarmerende høj.

Én svale gør ingen sommer. Men det er en dansk arbejdsplads anno 2013. Jeg véd, at det ikke er en enlig svale. Faktisk er det alarmerende og skræmmende, men sådan kan det også være at være ansat på en dansk arbejdsplads. Det er sådan, nogle arbejdspladser er.

Hvorfor? Må jeg pege på begrebet New Public Management (NPM)? Jeg siger ikke, at vi her finder roden til alt ondt. Men det er helt sikkert en del af forklaringen på disse fænomener.

Hvad er NPM? I en ny bog, "New Public Management i Norden", står: “Nøgleord er … konkurrence, udlicitering, privatisering, frie forbrugsvalg, effektivitets- og outputorientering, direkte kontrol og ansvarliggørelse, kontraktstyring, evaluering på baggrund af kvantitative data, strategisk ledelse, principal-agent-relationer, personlige (løn)incitamenter.”

Nogle andre ord, der også er med til at karakterisere NPM, er: konkurrenceudsættelse, rationalisering, lean, benchmarking, outsourcing, fusioner. Dermed kommer NPM i den virkelige verden også til at handle om vækst – om at stort er bedre end småt. Konkret handler det om at ekspedere, behandle eller undervise stedse flere kunder, patienter, studerende m.m. for færre midler, dvs. til lavere omkostninger pr. enhed.

Destruktiv kultur

Man driver simpelthen den offentlige sektor med disse midler og værktøjer og med snævre økonomiske formål for øje. Og man driver bevidst og med stor viljestyrke og effektivitet. Man er simpelthen meget målrettet, og man er meget overbevist om, at det er den rette vej at gå – ja, ligefrem om at der ikke er andre veje.

Følg Steen Hildebrandt

Når det er mest koldt og klart, fremstår vejen som en mistillids- og kontrolvej, der fremmer en negativ og destruktiv kultur, som kan være – og formentlig ofte er – kontraproduktiv. Men der er andre veje, og jeg tror, det er vigtigt, at vi snart i den offentlige sektor begynder at interessere os for dem.

Lad mig for en god ordens skyld slå fast, at det at overveje andre veje selvfølgelig ikke er ensbetydende med, at alt, hvad der hedder økonomi, ressourcer, målinger m.m., er ligegyldige og uinteressante detaljer. Det betyder blot, at vi bør overveje andre midler, der kan supplere de nuværende styringsredskaber.

Man er meget optaget af at tælle alt, hvad der umiddelbart kan måles i kroner, tal-karakterer og kvantitative kvalitetsindikatorer, og man sammenligner på livet løs, f.eks. mellem skoler, kommuner og lande. Indimellem laver man arbejdspladsvurderinger og andre kvalitative undersøgelser og målinger. Men hvem tager dem alvorligt, når det kommer til den konkrete styring og til de konkrete bevillinger og prioriteringer?

Ja, det ser ikke ud til, at disse mere kvalitative målinger tages alvorligt, for så havde der allerede nu fundet en opbremsning sted rundt omkring i den offentlige sektor.

Jeg tror, at det handler om at gå fra den berømte ene grøft og over til den anden. Jeg er overbevist om, at der var rigtig gode grunde til, at man i begyndelsen af 1990’erne politisk og i mange offentlige virksomheder begyndte at interessere sig for og arbejde med NPM. Det redegøres der i øvrigt grundigt for i bogen "New Public Management i Norden", der bærer undertitlen ”Nye organisations- og ledelsesformer i den decentrale velfærdsstat”.

Symptomer som ensomhed, trusler om vold, seksuel chikane, stress og sygefravær er udtryk for og en del af en virksomheds eller en organisations kultur. Det handler bl.a. om den måde, mennesker er sammen på i organisationen. Hvad opfatter de som succes? Hvad belønnes og hvordan? Hvordan ser de på karriere- og retfærdighedsbegreber og -principper? Hvilke sociale og etiske normer praktiseres? Hvem bestemmer over hvem og hvad?

[quote align="right" author=""]Hvor i disse uddannelser møder vi den sociale intelligens, den personlige udvikling, ikke bare som et akademisk emne, men som temaer, der er genstand for både teoretisk og praktisk opmærksomhed?[/quote]

Vi negligerer det sociale

Det handler også om relationer, om relationskompetencer og om social intelligens. Det er ikke just temaer, der efter min bedste overbevisning har høj prioritet, om nogen overhovedet, på eksempelvis danske universiteter. Hverken når man ser på de emner, som de studerende undervises i, eller på det, som ledere og medarbejdere er optaget af.

Jeg er tilbøjelig til at sige: tværtimod! Det er det faglige, som vist nu om dage er blevet til intet mindre end det fag-faglige, der er det vigtigste. Det er det eneste, der tæller og tælles.

Alt andet er af ringe betydning eller opfattes som direkte latterligt. Selvfølgelig kan man ikke udvikle eksempelvis universiteterne og andre moderne og store virksomheder til at blive velfungerende og produktive organisationer uden at gøre betydelige indsatser for at få dem til at fungere i dagligdagen. Og det er selvfølgelig ikke gjort ved at ansætte et antal ledere og stabsspecialister med forskellige faglige og ledelsesmæssige erfaringer og uddannelser. Det kræver også et intenst arbejde med de etiske udfordringer og kulturen i organisationen.

Hvis jeg må sige det skarpere, så rører fortvivlelsen i den mail, som jeg indledningsvis citerede, muligvis ved noget meget dybere i det sen-industrielle samfund og dets virksomheder. Det handler om en skævhed, en underprioritering eller ligefrem negligering af den følelsesmæssige og sociale dimension. Og i en videre forstand: den bæredygtige dimension i såvel vore uddannelser som i den moderne organisations ledelsespraksis og kultur.

En klar underprioritering af den følelsesmæssige, sociale og økologiske intelligens, af det mellemmenneskelige, det relationelle på arbejdspladsen. Det gælder fra folkeskolen over de fleste former for ungdomsuddannelser og ind i universitetsverdenen.

Hvor i disse uddannelser møder vi den sociale intelligens, den personlige udvikling, ikke bare som et akademisk emne, men som temaer, der er genstand for både teoretisk og praktisk opmærksomhed? Dvs. noget, som man i praksis arbejder med, fordi man ved, at det har afgørende betydning for menneskers muligheder for at omsætte deres faglige viden til relevant og værdifuld praktisk adfærd?

Hvor gør man det? Hvem taler om det, så det bliver så konkret, at man kan begynde at overveje, om man virkelig skal til at gå nye veje?

Jeg tror, at vi må tolke fortvivlelsen i den mail, jeg modtog, i den retning. Og det bør give anledning til at stille disse vigtige, men svære spørgsmål.

Læs flere indlæg af Steen Hildebrandt her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Regeringens krisebehandling fejler Næste artikel Private investeringer skal drive grøn omstilling
Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

EU Kampen om demokratiet i EU går under radaren for de fleste, men der er afgørende ting på spil. I længden kan EU ikke acceptere at finansiere korruption og falske nyheder i Ungarn og Polen.

Hun skal skabe tillid

Hun skal skabe tillid

LEDELSE Nu var der endelig ved at være skabt ro på bassinkanten. Men så blussede balladen op igen. Derfor skal Merete Riisager få genskabt tilliden hurtigst muligt.

Regeringen spiller en grøn defensiv

Regeringen spiller en grøn defensiv

GRØN OMSTILLING Udspillet til en grøn skattereform viser med stadig større tydelighed en regering, der i klimapolitikken lytter mere til traditionalisterne i fagbevægelsen end til erhvervslivets grønne frontløbere. Måske kommer der slet ikke noget udspil til CO2-afgift i denne regeringsperiode. 

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU bør sikre sig langt bedre mod interessekonflikter, skriver EU’s ombudsmand i en afgørelse på en klage over valget af Blackrock som rådgiver om bæredygtig finans. Verdens største kapitalforvalter har indlysende egne interesser på spil i det område, som den nu skal rådgive kommissionen om. Men Kommissionens retningslinjer forhindrer i dag ikke, at Blackrock kan gå direkte fra lobbyist til rådgiver.  

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

LEDELSE Ledere prøver at støtte deres medarbejdere med alt fra overraskende fridage til 30 timers-uger under pandemien. Nogle gange handler det bare om at spørge ”Hvordan har du det, helt oprigtigt?”

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter. 

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

DIGITAL OMSTILLING Under finanskrisen faldt virksomhedernes it-investeringer, men effekten af coronakrisen er en ganske anden. Trods forventet negativt BNP på næsten fire procent i 2020 forventer danske virksomheder at investere mere end 70 milliarder kroner i it i 2020, viser en rundspørge foretaget af DI.

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

LEDELSE Bygningsstyrelsens direktør har set, hvor vigtigt et tætnet vandrør kan være for det amerikanske valg. Og så mener han, at en svensk professor burde komme på ungdomsuddannelsernes pensum.

Panikminister Frederiksen

Panikminister Frederiksen

LEDELSE Mette Frederiksen gør en dyd ud af sit politiske lederskab. Men handlekraften stiller særlige krav til både statsministeren og hendes øverste embedsfolk. Ellers ender det med panikløsninger.

Han skal sætte strøm til klimaministeren

Han skal sætte strøm til klimaministeren

LEDELSE Klimaminister Dan Jørgensen synes at køre på flade batterier. Lars Frelle-Petersen skal som ny departementschef i Klimaministeriet forsøge at give ministeren og klimadagsordenen ny energi.

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

POLITIK OG VELFÆRD Statsministre forsøger at udvise handlekraft, når de hyrer og fyrer ministre, men det svækker folkestyret og medfører ringere politiske løsninger, at mange ministre kun sidder i halvandet år. Tålmodighed og ’ministeruddannelse’ er vejen frem, skriver John Wagner.

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

DIGITAL OMSTILLING Unity er en softwarevirksomhed, der blev stiftet i en lejlighed på Nørrebro i 2004. I september i år blev virksomheden introduceret på børsen i New York med en markedsværdi på 164 milliarder kroner. Men det er de færreste danskere, der har hørt om Unity – endsige forstår, hvad de laver. 

Gamingteknologi er også på vej til din branche

Gamingteknologi er også på vej til din branche

DIGITAL OMSTILLING Spil har for længst overhalet filmindustrien på omsætning, og i de kommende år kan mange af de elementer, vi kender i spilverdenen, også blive en del af den måde, vi generelt omgås digital information på i hverdagen. Spillebranchen vil brede sig til langt mere end bare spil.

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

LEDELSE Vi skal forstå krænkelser og magtmisbrug i lyset af menneskets sociale natur. Derfor må vi tale åbent og bredt om, hvad magt gør ved både dem, der har magten, og deres omgivelser, skriver psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Louise Dinesen.

Biden er ingen grøn mirakelmager

Biden er ingen grøn mirakelmager

GRØN OMSTILLING Kampen mod klimaforandringerne får et moralsk rygstød, hvis Biden som lovet melder amerikanerne tilbage i Parisaftalen på sin første arbejdsdag i Det Hvide Hus. USA skal være klimadiplomatisk modvægt til Kina og lægge pres på nogle af verdens nølende nationer. Men kun en tåbe frygter ikke de gule veste. 

Danske startups skal lære at tænke stort

Danske startups skal lære at tænke stort

DIGITAL OMSTILLING Der er opstået et stort og dynamisk miljø for startups i Danmark, godt hjulpet af offentlig støtte til den tidlige finansiering og hjælp med uddannelse i kunsten at være entreprenør. Men tag ikke fejl:  Det er stadig risikabelt at starte virksomhed, og det er de færreste, der får realiseret de store ambitioner.

Man skal løse et virkeligt problem

Man skal løse et virkeligt problem

DIGITAL OMSTILLING Af de fire startups, Mandag Morgen har fulgt gennem et år, var det Streamcrux, der havde de største planer – men det var også dem, der måtte give op. Teamet bag Streamcrux er for længst i gang med en ny startup. 

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

DIGITAL OMSTILLING Man kommer ikke langt i Silicon Valley, hvis ikke ambitionerne er store. Den lektie har startuppen Vertikal AI taget med hjem til Vejle. Det går stærkt med væksten – men der er langt til at være en unicorn. 

Vil hunde spille computerspil?

Vil hunde spille computerspil?

DIGITAL OMSTILLING Idéen bag Go Dogo er en af den slags, de færreste ville have tænkt at nogen kunne have brug for, men på den anden side: You never know. Man kunne faktisk godt forestille sig, at produktet fik et gennembrud. Foreløbig lader det dog vente på sig.