Efter New Public Management

Med New Public Management er offentlige medarbejdere siden 90’erne blevet mødt med stigende mistillid og kontrol. Det har udviklet en negativ og destruktiv kultur, som i værste fald også er kontraproduktiv. Men der er andre veje at gå.

For nylig fik jeg en e-mail fra en medarbejder i en offentlig virksomhed. Vedkommende m/k skrev bl.a.:

På ”min arbejdsplads” tror jeg, at lederen har nok at se til med at fordøje og omsætte de forfærdelige resultater fra vores arbejdspladsvurdering. Det var meget nedslående, at f.eks. hver femte på “min arbejdsplads” føler sig ensom, og at der har været tilfælde af trusler om vold og et enkelt tilfælde af sexchikane. Derudover er fremkomsten af alvorlige stresssymptomer alarmerende høj.

Én svale gør ingen sommer. Men det er en dansk arbejdsplads anno 2013. Jeg véd, at det ikke er en enlig svale. Faktisk er det alarmerende og skræmmende, men sådan kan det også være at være ansat på en dansk arbejdsplads. Det er sådan, nogle arbejdspladser er.

Hvorfor? Må jeg pege på begrebet New Public Management (NPM)? Jeg siger ikke, at vi her finder roden til alt ondt. Men det er helt sikkert en del af forklaringen på disse fænomener.

Hvad er NPM? I en ny bog, "New Public Management i Norden", står: “Nøgleord er … konkurrence, udlicitering, privatisering, frie forbrugsvalg, effektivitets- og outputorientering, direkte kontrol og ansvarliggørelse, kontraktstyring, evaluering på baggrund af kvantitative data, strategisk ledelse, principal-agent-relationer, personlige (løn)incitamenter.”

Nogle andre ord, der også er med til at karakterisere NPM, er: konkurrenceudsættelse, rationalisering, lean, benchmarking, outsourcing, fusioner. Dermed kommer NPM i den virkelige verden også til at handle om vækst – om at stort er bedre end småt. Konkret handler det om at ekspedere, behandle eller undervise stedse flere kunder, patienter, studerende m.m. for færre midler, dvs. til lavere omkostninger pr. enhed.

Destruktiv kultur

Man driver simpelthen den offentlige sektor med disse midler og værktøjer og med snævre økonomiske formål for øje. Og man driver bevidst og med stor viljestyrke og effektivitet. Man er simpelthen meget målrettet, og man er meget overbevist om, at det er den rette vej at gå – ja, ligefrem om at der ikke er andre veje.

Følg Steen Hildebrandt

Når det er mest koldt og klart, fremstår vejen som en mistillids- og kontrolvej, der fremmer en negativ og destruktiv kultur, som kan være – og formentlig ofte er – kontraproduktiv. Men der er andre veje, og jeg tror, det er vigtigt, at vi snart i den offentlige sektor begynder at interessere os for dem.

Lad mig for en god ordens skyld slå fast, at det at overveje andre veje selvfølgelig ikke er ensbetydende med, at alt, hvad der hedder økonomi, ressourcer, målinger m.m., er ligegyldige og uinteressante detaljer. Det betyder blot, at vi bør overveje andre midler, der kan supplere de nuværende styringsredskaber.

Man er meget optaget af at tælle alt, hvad der umiddelbart kan måles i kroner, tal-karakterer og kvantitative kvalitetsindikatorer, og man sammenligner på livet løs, f.eks. mellem skoler, kommuner og lande. Indimellem laver man arbejdspladsvurderinger og andre kvalitative undersøgelser og målinger. Men hvem tager dem alvorligt, når det kommer til den konkrete styring og til de konkrete bevillinger og prioriteringer?

Ja, det ser ikke ud til, at disse mere kvalitative målinger tages alvorligt, for så havde der allerede nu fundet en opbremsning sted rundt omkring i den offentlige sektor.

Jeg tror, at det handler om at gå fra den berømte ene grøft og over til den anden. Jeg er overbevist om, at der var rigtig gode grunde til, at man i begyndelsen af 1990’erne politisk og i mange offentlige virksomheder begyndte at interessere sig for og arbejde med NPM. Det redegøres der i øvrigt grundigt for i bogen "New Public Management i Norden", der bærer undertitlen ”Nye organisations- og ledelsesformer i den decentrale velfærdsstat”.

Symptomer som ensomhed, trusler om vold, seksuel chikane, stress og sygefravær er udtryk for og en del af en virksomheds eller en organisations kultur. Det handler bl.a. om den måde, mennesker er sammen på i organisationen. Hvad opfatter de som succes? Hvad belønnes og hvordan? Hvordan ser de på karriere- og retfærdighedsbegreber og -principper? Hvilke sociale og etiske normer praktiseres? Hvem bestemmer over hvem og hvad?

[quote align="right" author=""]Hvor i disse uddannelser møder vi den sociale intelligens, den personlige udvikling, ikke bare som et akademisk emne, men som temaer, der er genstand for både teoretisk og praktisk opmærksomhed?[/quote]

Vi negligerer det sociale

Det handler også om relationer, om relationskompetencer og om social intelligens. Det er ikke just temaer, der efter min bedste overbevisning har høj prioritet, om nogen overhovedet, på eksempelvis danske universiteter. Hverken når man ser på de emner, som de studerende undervises i, eller på det, som ledere og medarbejdere er optaget af.

Jeg er tilbøjelig til at sige: tværtimod! Det er det faglige, som vist nu om dage er blevet til intet mindre end det fag-faglige, der er det vigtigste. Det er det eneste, der tæller og tælles.

Alt andet er af ringe betydning eller opfattes som direkte latterligt. Selvfølgelig kan man ikke udvikle eksempelvis universiteterne og andre moderne og store virksomheder til at blive velfungerende og produktive organisationer uden at gøre betydelige indsatser for at få dem til at fungere i dagligdagen. Og det er selvfølgelig ikke gjort ved at ansætte et antal ledere og stabsspecialister med forskellige faglige og ledelsesmæssige erfaringer og uddannelser. Det kræver også et intenst arbejde med de etiske udfordringer og kulturen i organisationen.

Hvis jeg må sige det skarpere, så rører fortvivlelsen i den mail, som jeg indledningsvis citerede, muligvis ved noget meget dybere i det sen-industrielle samfund og dets virksomheder. Det handler om en skævhed, en underprioritering eller ligefrem negligering af den følelsesmæssige og sociale dimension. Og i en videre forstand: den bæredygtige dimension i såvel vore uddannelser som i den moderne organisations ledelsespraksis og kultur.

En klar underprioritering af den følelsesmæssige, sociale og økologiske intelligens, af det mellemmenneskelige, det relationelle på arbejdspladsen. Det gælder fra folkeskolen over de fleste former for ungdomsuddannelser og ind i universitetsverdenen.

Hvor i disse uddannelser møder vi den sociale intelligens, den personlige udvikling, ikke bare som et akademisk emne, men som temaer, der er genstand for både teoretisk og praktisk opmærksomhed? Dvs. noget, som man i praksis arbejder med, fordi man ved, at det har afgørende betydning for menneskers muligheder for at omsætte deres faglige viden til relevant og værdifuld praktisk adfærd?

Hvor gør man det? Hvem taler om det, så det bliver så konkret, at man kan begynde at overveje, om man virkelig skal til at gå nye veje?

Jeg tror, at vi må tolke fortvivlelsen i den mail, jeg modtog, i den retning. Og det bør give anledning til at stille disse vigtige, men svære spørgsmål.

Læs flere indlæg af Steen Hildebrandt her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Regeringens krisebehandling fejler Næste artikel Private investeringer skal drive grøn omstilling

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.