Efter sandheden

Vi står på tærsklen til en ny, politisk æra, hvor sandhed ikke længere har nogen større betydning. I post-truth politics blæser politikerne på fakta og lyver – af den simple grund, at det virker. Vælgerne er ligeglade, bare de er enige i budskabet. Farvel til spin. Velkommen til løgnhalsenes tidsalder.

Når Lars Løkke Rasmussen i det uendelige garanterer, at ”Venstre ikke gør det dyrere at være dansker”, så er det selvfølgelig ikke sandt. Se bare på f.eks. energiforliget og skatteforliget. Men det er sådan set også underordnet. Budskabet går ind, og vælgerne er åbenlyst ligeglade med, om Danmarks mest populære parti kan bestå en løgnedetektortest.

Venstres succes er et af mange eksempler på, at politik – også i Danmark – er på vej ind i en ny tidsalder. Efter to årtier med spin som den altdominerende trend træder vi nu ind i en æra af post-truth politics. Her er sandheden ikke alene noget politikerne forholder sig strategisk og kommunikativt til, den har ganske enkelt mistet sin betydning.

Politikerne fifler med fakta og lyver bevidst, og de er ligeglade med faktatjekkernes forargede rettelser. Det moralske imperativ – "du må ikke lyve" – hører fortiden til.

I 1993 faldt Danmarks regering på en løgn – Schlüters garanti for, at der ikke var fejet noget ind under gulvtæppet. Spørgsmålet er, om det samme ville ske i dag. Hvis Skattesagskommissionen udstiller en række af Danmarks mest fremtrædende politikere og deres rådgivere som åbenlyse løgnere – meddelagtige i ”råddenskab”, som kommentator Niels Krause-Kjær skriver i Berlingske – vil det så afspejle sig i meningsmålingerne? Eller vil vi opleve flere topfolk, der uden blusel lægger sig i slipstrømmen af eks-rådgiver Peter Arnfeldt, der frejdigt hævder i retten, at han ikke ved, hvem ”Helle” er?

Vicepræsidentkandidat Paul Ryans tale på det republikanske konvent var fuld af usandheder. Men den virkede, og Ryan er tilsyneladende ligeglad. Her gennemgår Associated Press de værste fejl.

I USA fyger diskussionen om post-truth politics frem og tilbage mellem bloggerne og de tungeste opinionsdannere på New York Times, The Atlantic, The Washington Post osv. Manden, der selv mener, at han har stået fadder til udtrykket, David Roberts, er kommentator og journalist på miljø-sitet Grist. Ligesom de øvrige debattører ser han republikanernes nyligt overståede konvent i Tamba Bay som det endelige vidnesbyrd om, at post-truth politics er en realitet.

Vicepræsidentkandidat Paul Ryan holdt på konventet en tale, der af Foxnews (!) blev kaldt ”et verdensrekordforsøg i det største antal direkte løgne og misfortolkninger i en enkelt politisk tale”.

Talen blev slagtet af faktatjekkere fra øst til vest, men Ryan og Romney kan være helt rolige. Stort set ingen i deres målgruppe læser, hvad de bedrevidende æggehoveder mener. Og de få, der gør, ved jo, at indvendingerne bare kommer fra antiamerikanske socialister eller det, der er værre. Så hvorfor tale sandt? Løgnen virker, selv når man ansøger om stillingen som verdens mægtigste mand. Man er ikke engang flov, når man gribes i det.

Som det blev forklaret af Neil Newhouse, en af Romneys opinionsrådgivere: ”Vi lader ikke vores kampagne diktere af faktatjekkere”.

Læs mere

Helt absurd blev diskussionen, da Ryan få dage senere blev grebet i at betro den populære radiovært Hugh Hewitt, at han i sine unge dage havde løbet et maraton på ”under tre timer – 2:50 eller sådan noget” (hvilket er ret hurtigt). Dog viste det sig, da Runners World og andre løbeinteresserede dykkede ned i løbslisterne, at tiden var 4 timer og 1 minut (hvilket er gennemsnitligt).

Igen: En fortalelse? En forglemmelse? Næppe. De færreste løbere glemmer deres bedste maratontider, og da slet ikke, hvis de er gode. Hvordan kan en erfaren politiker, omgivet af rådgivere døgnet rundt, have så lemfældigt et forhold til sandheden få måneder før valget?

Politikere har alle dage haft en kreativ omgang med sandheden. Men hidtil har det dog været god tone i det mindste at have styr på faktuelle oplysninger. Den tid er ovre.

Og post-truth politics er ikke blot en videreudvikling af spin. Den klassiske spindoktor løj ikke. Mørkets Fyrster rådgav deres chefer om, hvordan de kunne udlægge fakta på den mest fordelagtige måde, hvordan sandheden kunne doseres, vendes og drejes. Herhjemme nok mest berømt ved bonmot’et: ”Man skal altid fortælle sandheden, men man skal ikke rutte med den,” opfundet af dansk kommunikations pionerer JØP, Ove & Myrthu (som – så vidt jeg ved – stadig prædiker budskabet). Men bemærk: Man løj ikke. Bl.a. fordi ”sandheden er nemmere at huske”, et andet spin-bonmot.

At lyve er ekstremt risikabelt. Der er stor fare for, at man vikler sig ud i et virvar af søforklaringer, tillægsløgne og fortielser. Som f.eks. da Villy Søvndal under valgkampen i 2007 sagde, at han havde besøgt ”20 plejehjem” (der ikke havde fået mere personale under Fogh-regeringen). Det førte til pinagtige tilbagetrækninger, fordi der vist kun var tale om fem.

I 2007 gav det Villy ridser i lakken, men ville det også gøre det i dag?

I den ny, sandhedsløse æra er spin på vej til at blive overflødigt. Man iscenesætter sin egen sandhed, og det værste, der kan ske, er, at man bliver hevet i Detektor på P1 i fire minutter. Den pris er flere og flere moderne politikere villige til at betale, i hvert fald så længe Detektor sendes på P1 og DR2. Opblomstringen af faktatjekkere på alle platforme vil uden tvivl fortsætte, og der vil være masser af arbejde til dem. Men i USA er den foreløbige konklusion, at det næppe gør nogen forskel ud over at underholde en lille politisk inderkreds.

Realiteten er den, at vælgere og medier ikke længere belønner den sandhedssøgende politiske leder eller straffer den, der omgås sandheden lemfældigt. Herhjemme måske allerede illustreret ved, at den nuværende regering i 12 måneder er blevet skammet ud som ”løftebrydere” på trods af, at Mandag Morgen for nylig kunne dokumentere, at S-SF-R har gennemført eller er ved at gennemføre 270 ud af 315 vælgerløfter, og dermed ikke er hverken værre eller bedre end andre regeringer.

Men hvad gør det? Manøvren er lykkedes ud over al forventning. S-SF-R bløder i meningsmålingerne, og oppositionen stortrives.

[quote align="left" author=""]En overvældende mængde videnskabelige data viser, at klimaændringer er menneskeskabte, men det benægtes af mange toneangivende ledere, bl.a. føromtalte Paul Ryan. Og budskabet er populært.[/quote]

Med modsat politisk fortegn lykkedes det i 2010 den daværende opposition at stemple udenrigsminister Lene Espersen som doven og uværdig til embedet, fordi hun ikke gad deltage i internationale møder. Det var også løgn – Espersen var f.eks. mere aktiv end forgængeren Per Stig Møller – men smædekampagnen lykkedes. Espersen blev trynet.

I sagen om den uheldsvangre betalingsring havde oppositionen og interesseorganisationerne held til at skabe billedet af et veritabelt folkeoprør imod ”toldmuren”. Regeringen blegnede og hostede op med den berømte ”gode løsning”. Oprøret viste sig ikke at eksistere i den virkelige verden, og argumenterne mod betalingsringen var og er fortsat særdeles løst funderet. Men løgnen sejrede. Og Venstres folketingsgruppe højtideligholdt sejren med lagkage og store smil på partiets gruppemøde.

Hvor langt enkelte politikere er villige til at gå, så vi i september 2010, da Venstres daværende politiske ordfører, Peter Christensen, fastholdt at Helle Thorning-Schmidt ”spekulerede i skat”, selv efter at myndighederne havde frifundet hende.

Man kan naturligvis diskutere, hvor langt henne i den nye æra, vi er. I USA er der næppe tvivl om, at post-truth politics er en realitet. Anført af Tea Party-bevægelsen og en række stadig mere hysteriske nyheds-talkshows, er det lykkedes at skabe en offentlighed, hvor politikerne ikke bare ignorerer fakta, men hvor selv videnskabelige data hårdnakket afvises af opinionsdannere og store befolkningsgrupper.

Bedste eksempel er formentlig diskussionen om global opvarmning. En overvældende mængde videnskabelige data viser, at klimaændringer er menneskeskabte, men det benægtes af mange toneangivende ledere, bl.a. føromtalte Paul Ryan. Og budskabet er populært.

Herhjemme viser nogle af de eksempler, jeg har nævnt ovenfor, at vi tydeligvis er på vej i samme retning. Også de mange sager i de senere år om lækager og magtfordrejning på højeste niveau i regering og embedsværk illustrerer, at sandhed er ved at være et relativt og ubetydeligt begreb i dansk politik. Tag f.eks. sagen om Jægerbogen og den såkaldte ”lækagesag” i forsvarsministeriet.

Det skal blive overordentlig interessant at følge skattesagskommissionen i de kommende måneder. Den kan, ligesom Tamba Bay, gå hen og blive symbolet på, at vi har overskredet tærsklen til en ny politisk virkelighed. En virkelighed, der i uhørt omfang udfordrer folkestyrets integritet.

Forrige artikel Ledelse i øjeblikket Næste artikel Tre bud på en intelligent offentlig sektor
2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

GRØN OMSTILLING Lektor Anne Bregnballes kritik af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’ er langt hen ad vejen berettiget. Nu skal regeringen og Folketinget tage stilling til, hvilke kriterier og målepunkter man politisk vil fremme, skriver Steen Hildebrandt og Niels Ploug.

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Trine Christensen går på opdagelse i tyske antikvariater og mindes højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, der i så mange år stod vagt om menneskerettighederne.

Opgøret med sexisme har ulmet længe

Opgøret med sexisme har ulmet længe

LEDELSE Jurister, kontorfolk, restaurationspersonale og andre faggrupper har længe været i gang med det opgør mod sexisme og krænkelser, der nu har ramt de politiske partier og medierne som en tsunami. Den nye virkelighed udgør en massiv udfordring for ledere på alle niveauer. 

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

LEDELSE Som leder skal du træne dig selv i at lytte uden at dømme eller handle med det samme. Ellers risikerer du unødigt at gøre gråzone-tilfælde til sager. Men hav samtidig regler på plads, der gør det klart for alle, hvornår noget er en sag.

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

LEDELSE Hvis der er stor tillid til, at ledelsen vil håndtere situationen på en ordentlig måde, vil flere sige fra over for sexistiske og krænkende kollegaer og samarbejdspartnere. 

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

LEDELSE Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og krænkelser bliver helt uacceptabelt på danske arbejdspladser. Men topledelsen har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats for at forebygge og gribe ind.

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

LEDELSE Dieselmotorvirksomheden MAN Energy Solutions satte sidste år gang i en proces, der skal gøre op med krænkelser på arbejdspladsen. Den indsats virker ekstra relevant i dag. Og den stiller krav til ledelsen om tydelighed, konsekvens og tålmodighed.

Indien er det nye Kina

Indien er det nye Kina

ØKONOMI Indien har under premierminister Narendra Modi udviklet sig i stadig mere autoritær, nationalistisk og selvbevidst retning. Det er i det lys, man skal se landets nye grønne strategiske partnerskab med Danmark. Indiens ambassadør opfordrer mindre danske virksomheder til at søge samarbejde med indiske partnere.

Substitut med stort ansvar

Substitut med stort ansvar

NYT JOB Lars Weiss får lidt over år i overborgmesterstolen i København efter Frank Jensens fald. I den periode skal han forhandle aftaler på plads, som lægger spor langt ud i fremtiden.

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

GRØN OMSTILLING Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

LEDELSE Offentlige ledere har incitament til at passe egen butik snarere end at bevæge sig ud i mellemrummene mellem forskellige afdelinger og siloer. Men der er behov for ansvarstagen i mellemrummene, hvis vi vil skabe sammenhæng for borgerne, skriver kommunaldirektør Jette Runchel.

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.

Gør i morgen til din første dag på jobbet

Gør i morgen til din første dag på jobbet

LEDELSE Nye ledere møder op med respekt for stedet, fokus på opgaverne og med nysgerrighed og åbenhed over for kollegerne. Det er et mindset, mange erfarne ledere med fordel kan søge tilbage til, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

LEDELSE Mandag Morgens ejer, Rasmus Nielsen, fylder 60 år 7. oktober, og i den anledning har Mandag Morgen bedt ham – der også startede og udgiver Altinget – om at reflektere over udviklingen i mediebranchen, forskellen på succes og fiasko og tendenser de næste 20 år. Vi udstak en serie sætninger og bad ham fuldende dem.