Efterlysning: Flere modige topchefer

Paragraf 99a og 99b i årsregnskabsloven tvinger i dag Danmarks cirka 1.100 største virksomheder til at forholde sig til corporate social responsibility og mangfoldighed. Sådan har det været siden 2012, og siden da har virksomheder pligtskyldigt rapporteret.

Men skepsissen er udbredt. Virker det overhovedet? Er det blot bragesnak?

Og der er god grund til denne skepsis. I sidste uge fastslog den anerkendte professor Robert G. Eccles fra Harvard Business School her i Mandag Morgen, at der efter hans opfattelse i høj grad – og ikke kun hos danske virksomheder – er tale om “bullshit”-snak, når virksomheder rapporterer om deres sociale ansvar.

Den ”hule” rapportering kommer måske ikke som den største overraskelse. Det overraskende er, at der ikke er flere, der tager rapporteringen mere seriøst.

Robert Eccles førte for nylig et af de hidtil stærkeste beviser for, at en langsigtet bæredygtig tænkning og ægte ansvarlighed er virksomheders direkte vej til stærke økonomiske præstationer på den lange bane – såfremt en række forudsætninger er opfyldt: Den skal være forankret på bestyrelsesniveau, den skal bygge på en ægte involvering af interessenterne, og den skal ledsages af en gennemsigtighed i årsrapporteringerne.

Til gengæld er der så også skillinger i sigte. CSR bliver pludselig værdifuldt. Det bliver ikke længere en omkostning til hul rapportering, men en genvej til en bedre og mere robust forretning.

OPGAVEN MED AT TRANSFORMERE en virksomhed fra klassisk industriel tænkning til ægte bæredygtig tænkning er utvivlsomt en kæmpeopgave. Det tager tid. Det koster penge. Og det kræver fra investorkredsen en forståelse, som ikke altid er dominerende. En topchefs gennemsnitlige levetid på tinderne er 4,6 år, hvilket er alt for kort tid til, at den langsigtede tænkning trods gode intentioner nogensinde kommer på radaren. Og undersøgelser fra McKinsey viser, at investorerne presser topledelserne endnu mere i retning af at levere kortsigtede resultater. 

Det forklarer, hvorfor vi fortsat kun ser the usual suspects – virksomheder som Unilever, Novo Nordisk og Natura – agere under det nye paradigmes regelsæt.

Netop derfor er det også så meget desto mere interessant, at en række “nye” virksomheder øjner potentialerne i paradigmeskiftet. A.P. Møller–Mærsk fremlagde i forrige uge en af de mest omfattende forretningsdrevne CSR-strategier. Fra at bruge CSR som et værktøj til at afdække risici, vender koncernen med koncernchef Nils Smedegaard Andersen som overstyrmand til at gøre CSR forretningsdrevet.

[quote align="right" author=""]Virksomheder med modige topchefer, der tør tage et opgør med investorerne, tør gå i dialog med kritikerne og tør tage deres eksistens i en ressourcepresset verden alvorligt, vil vinde.[/quote]

Dermed følger Danmarks største virksomhed med i en ny strøm, der vil skille vindere fra tabere, og som Mandag Morgen har analyseret i serien “Det endelige opgør med kvartalshysteriet” over de seneste uger.

BEVISERNE for, at den langsigtede tænkning er kraftfuld, bliver stadig mere overvældende og medvirker til at forklare, hvorfor især store multinationale koncerner har påbegyndt rejsen. Når virksomheder får en stribe “varme” karakteristika, klarer de sig ikke alene bedre økonomisk, de står også stærkere fast i turbulente tider.

At de bæredygtige virksomheder er mere urokkelige, skyldes en række nye dynamikker, som de fleste ser, men de færreste handler på.

Virksomheder befinder sig i dag i et afsindigt højtempomiljø og er bl.a. afhængige af den innovationskraft, der kommer fra den nye, og derfor eftertragtede, men også kritiske, millennium-generation. Den nye generation arbejder ikke for hvem som helst. Den motiveres af den gode sag.

Udbredelsen af internettet er en anden faktor, fordi nettet skaber ny transparens om virksomheders virke på godt og ondt. Dertil kommer, at befolkningen generelt bliver klogere og nu – især efter finanskrisen – reagerer på skyggesiderne af virksomhedernes årelange kernemål: En ensidig jagt på profit, hvor det har været legitimt at tryne alt og alle i vindingens navn.

UDVIKLINGEN ER GLOBAL og anføres af samme grund af de store multinationale koncerner. Disse globalt forankrede virksomheder gør det af én årsag: De oplever innovationspresset allermest, fordi de er i direkte konfrontation med den nye virkelighed. De ved, at nye teknologier fra den ene til den anden dag kan ombringe dem – som det skete for Kodak og delvist for Nokia. Og de ved, at det i økonomiske krisetider er vigtigt med goodwill fra alle kanter. De ved, at det ikke længere fungerer at tryne ansatte, presse underleverandører unødigt og hvirvle kunderne ind i vildledende markedsføring for at optimere et kortsigtet salg.

Den store skare af mindre og mellemstore danske virksomheder halter foreløbig bagefter, men før elle siden kommer de til at sande realiteterne. Den gode nyhed er derfor også, at danske virksomheder faktisk ikke er langt fra at komme på omgangshøjde, hvis de vitterlig ønsker det. Den danske ledelsesmodel med fokus på tillid, lave hierarkier og tradition for samarbejde mellem top og bund matcher mange af kravene i den nye virkelighed. Men det kræver, at den tillidsbaserede ledelse får frit spil og ikke pakkes ind i de senere års tsunami af regnearkslogik, der kun sikrer kortsigtet suboptimering med fokus på næste kvartalsregnskab. Og det kræver også, at man gør som eksempelvis Coloplast, der har droppet budgetterne og til gengæld styrer på baggrund af klare værdier.

DET HANDLER OGSÅ OM ET OPGØR med ti års tænkning af CSR og ESG som noget, man blot rapporterer om, og som en revisor “konsistenstjekker”. Det opgør kommer, måske førend vi aner. EU er blandt andet på vej med ny lovgivning, der fra årsregnskabsrapporteringen i 2018 vil tvinge virksomhederne til at åbne sig endnu mere og ikke bare “berette”, men afdække CSR-risici i værdikæden.

Regler og lovgivning flytter næppe virksomhederne alene, og i sidste ende vil de nye markedsdynamikker vinde. Virksomheder, der undlader at investere i deres egen langsigtede overlevelse, risikerer at dø. Virksomheder med modige topchefer, der tør tage et opgør med investorerne, tør gå i dialog med kritikerne og tør tage deres egen eksistens i en ressourcepresset verden alvorligt, vil vinde. 

Derfor skal der pirkes til modet i hjørnekontorerne. Der er brug for, at de modige står sammen i nye netværk. Der er behov for, at endnu flere går foran – som A.P. Møller–Mærsk – og demonstrerer offentligt, at de tør satse. Og der er brug for en del medvind fra korpset af hysteriske analytikere, utålmodige investorer og korsfæstende medier, når resultaterne på den korte bane lider af hensyn til de resultater, der skabes på den lange bane. 

Forrige artikel Tag nu patienterne alvorligt Næste artikel CSR skal drive væksten i Mærsk

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.