Ny omsorgsmåling skal hjælpe børn og unge i livskrise

2.500 børn og unge under 18 år mister hvert år en mor eller en far, 42.000 børn og unge oplever hvert år, at en af deres forældre bliver indlagt på hospitalet med en kritisk sygdom, og 400 børn og unge dør selv hvert eneste år. Undersøgelser viser, at oplevelser med død og alvorlig sygdom i den nærmeste familie kan have voldsomme negative konsekvenser for børn og unge og potentielt påvirke dem for livet. Med Omsorgsmålingen indsamler Egmont Fonden og Mandag Morgen ny viden om disse børn og unge og deres erfaringer med alvorlig sygdom og død – viden, som skal omsættes til nye løsninger og nye måder at støtte børn og unge på. Resultaterne præsenteres ved en konference i 2013.

Omsorgsorgsmålingen skal sætte fokus på børn og unge i livskrise. Se flere videoer på MM TV.

Læs mere om omsorgsmålingen her

I løbet af efteråret 2012 og foråret 2013 gennemfører Egmont Fonden og Mandag Morgen Omsorgsmålingen. Omsorgsmålingen skal skaffe ny viden om børn og unges oplevelser med dødsfald og sygdom i den nærmeste familie. Viden som kan bruges til at udvikle nye løsninger og nye måder at støtte disse børn og unge på.

”I Egmont Fonden håber vi, at Omsorgsmålingen kan bidrage til sætte børn og unge, der oplever alvorlig sygdom og død i den nærmeste familie, på dagsordenen. Med målingen vil vi gerne trække opmærksomhed til deres behov for omsorg og støtte. Samtidig ser vi også Omsorgsmålingen som et vigtigt redskab i arbejdet med at udvikle nye og bedre måder bedre måder at støtte disse børn og unge på, end vi gør i dag” siger projektkoordinator Jakob Roepstorff fra Egmont Fonden.

Arbejdet med Omsorgsmålingen kvalificeres af en referencegruppe, der undervejs i processen bidrager med faglig sparring.

3 perspektiver

Omsorgsmålingen samler tre perspektiver på børn og unge, der oplever alvorlig sygdom og død i den nærmeste familie: De sorg- og sygdomserfarne børn og unge selv, deres forældre samt børneprofessionelle, der igennem deres arbejde møder børn og unge.

Projektets milepæle

  • Oktober-november 2012: Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres.
  • Januar-februar 2013: Workshop med børneprofessionelle - nye løsninger, der støtter sorg- og sygdomsramte børn og unge.
  • Maj 2013: Projektets resultater sammenfattes i en rapport, som præsenteres ved en konference.

”Vores ambition med at kombinere disse tre perspektiver er at give en bredspektret forståelse af børn og unge og dødsfald og sygdom. Hvordan påvirker sygdom eller dødsfald børn og unge? Hvordan møder omverdenen disse børn og unge? Hvilken hjælp og støtte oplever børn og unge at få fra venner, familie, børneprofessionelle og andre personer, der omgiver dem? Og hvordan føler de børneprofessionelle sig klædt på til at hjælpe os støtte børn og unge i den situation. Det er nogle af de spørgsmål, Omsorgsmålingen kan give os svar på”, siger projektleder Anders Kragh Jensen, Mandag Morgen.

Konkret udformes Omsorgsmålingen som en spørgeskemaundersøgelse blandt de tre målgrupper. Spørgeskemaundersøgelsen suppleres derudover med en række kvalitative interviews med sorgerfarne børn og unge. Derudover afholder Mandag Morgen og Egmont Fonden i løbet af februar 2013 en workshop med børneprofessionelle, hvor fokus er på at udvikle nye løsninger. 

Stor konference til foråret

Resultaterne fra Omsorgsmålingen præsenteres ved en konference i maj 2013, hvor interesserede parter kan deltage. 

Kontakt projektleder Anders Kragh Jensen[email protected] eller 5194 6625 for yderligere information eller læs mere på projektets hjemmeside, hvor vi løbende offentliggør nyheder fra Omsorgsmålingen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu