Boliglotteri
Boligmarkedet bremser hovedstadens vækst
Eksperter: Afskaf huslejereguleringen
Det fastlåste boligmarked i hovedstadsområdet får nu erhvervsliv og økonomiske eksperter til at slå alarm. Huslejereguleringen må væk, lyder opfordringen fra blandt andre Det Økonomiske Råd. Ikke alene gavner den hovedsagelig de økomisk velstillede. Den er også med til at begrænse udbuddet af lejeboliger og dermed presse de i forvejen høje priser på ejerboliger yderligere i vejret. I udlandet har politikerne for længst fået øjnene op for boligpolitikkens betydning for byernes konkurrencedygtighed. “Byernes evne til at tiltrække investeringer handler ikke om lave skatter og billig arbejdskraft, ” siger seniorforsker Hans Skifter Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut. Men en samlet reform af boligpolitikken er ikke på den politiske dagsorden af frygt for vælgernes reaktion.