Eksperter for 52 millioner skal styrke demokratiet

Folketingets medlemmer skal have bedre faglig bistand, og derfor har et flertal besluttet at indføre et nyt eksperttilskud til partigrupperne på i alt 52 millioner kr. årligt. Det handler om at styrke demokratiet og den parlamentariske kontrol, siger partierne bag aftalen. Ekspert er skeptisk.
Andreas Baumann

11,5 millioner kr. til Socialdemokratiet. 9,5 millioner til Dansk Folkeparti. Og 8,9 millioner til Venstre.

De store partier indkasserer de største gevinster på det nye ekspertbidrag til Folketingets grupper på i alt 52 millioner kr., som blev indført fra årsskiftet. Beløbet svarer til en forøgelse af den nuværende gruppestøtte på i alt 40 pct. Af en eller anden grund er det netop de tre partier, der ikke vil stille op til interview om, hvad de mange penge skal bruges på.

Det vil de små partier til gengæld gerne, selv om de endnu ikke har lagt sig endeligt fast på, hvad ekspertmillionerne skal bruges på. Bortset fra Enhedslisten, der sammen med DF stemte imod aftalen, er de små partier enige om, at eksperttilskuddet er tiltrængte penge, som vil styrke den demokratiske proces.

Konservative er som det mindste parti i Folketinget med sine kun seks mandater et af de partier, der mest akut har brug for flere ressourcer til øget faglig bistand. Det er kun blevet tydeligere, efter at partiet indtrådte i regeringen og indkaldte stedfortrædere for partiets tre nye ministre. Eksempelvis har justitsminister Søren Papes stedfortræder, Orla Østerby, der indtrådte i Folketinget i midten af december, fået tildelt ikke mindre 10 ordførerskaber og 3 udvalgsposter, så selvfølgelig har han brug for noget ekspertbistand, siger partiets gruppeformand, Mette Abildgaard.

Eksperttilskud skæpper i kassen

Figur 1 | Forstør   Luk

Et nyt eksperttilskud på i alt 52 mio. kr. vil til næste år øge partigruppernes budgetter med ca. 40 pct.

Kilde: Mandag Morgen på baggrund af oplysninger fra Folketinget.

”Jeg tror, at folk ville være i chok, hvis de så, hvor meget et enkelt folketingsmedlem forventes at skulle overskue stort set på egen hånd. Og det giver sig selv, at når vi er en lille folketingsgruppe, så kan vi ikke blive eksperter på de enkelte politikområder, som man kan i de store partier. Så vi har i den grad brug for at opgradere den faglige rådgivning af folketingsmedlemmerne, hvis vi skal kunne gøre vores arbejde ordentligt,” siger Mette Abildgaard.

Konservative får i alt 2,7 millioner kr. i ekspertbidrag i 2017. Det rækker ikke ind i himlen, men det kan da give noget mere faglig bistand på de mange politikområder, de seks konservative folketingsmedlemmer skal dække, siger gruppeformanden.

30 embedsmænd mod 1 praktikant

Mindst ligeså tiltrængt er de nye ekspertpenge hos Alternativet, der er folketingets nyeste parti, men allerede har samlet nok erfaringer fra diverse samråd til at vide, at det er en ulige kamp at agere parlamentarisk kontrol af en regering, der har tusindvis af embedsmænd til rådighed.

”Vi må erkende, at vi simpelthen ikke på nogen måde kan matche ministrene og dermed være den effektive parlamentariske kontrol, vi skal være. Jeg har selv haft en oplevelse med et samråd med justitsministeren, udlændingeministeren og udenrigsministeren, hvor de mødte op med noget nær 30 embedsmænd, og hvor jeg sad med en enkelt praktikant, der skulle hjælpe med at klæde mig på til en teknisk svær diskussion om konventioner,” siger Josephine Fock, gruppeformand for Alternativet.

”Og vi har også haft oplevelser i forbindelse med f.eks. Landbrugspakken, hvor kæmpemæssige pakker med materiale bliver sendt til os med kun 24 timers varsel. I de situationer har vi simpelthen brug for faglig bistand til at håndtere materialet, så vi er klædt ordentligt på nede i salen,” siger hun.

Det kan godt være, at ministrene ikke må lyve over for Folketinget, men de har mange flere ressourcer til at udvælge argumenter og håndplukke statistikker til at fremme deres sag, og så svarer de bevidst så upræcist, som de kan slippe af sted med, fortæller Josephine Fock.

”De rutter ikke med oplysningerne, kan man sige. De svarer nøjagtigt på det, de bliver spurgt om, og intet mere. Det vil sige, at man virkelig skal være oppe på tæerne og godt nede i stoffet, hvis man vil have svar på de spørgsmål, man egentlig har. Samtidig bliver vi bombarderet med lovforslag, notater og papirer, og hvis man skal evne hele tiden at være helt forberedt på samtlige lovforslag, man har med at gøre, så har vi behov for yderligere støtte,” siger Josephine Fock.

Alternativets ekspertpenge vil til næste år udgøre 3,6 millioner kr. Men de skal ikke alle sammen bruges på at holde øje med regeringen. Nogle af pengene skal også gå til analyser, konsulentrapporter og input til en ’ny økonomiske tænkning’, som partiet arbejder på.

”Vi vil gerne problematisere de regnemodeller, som Finansministeriet anvender, og det skal vi have noget faghjælp til. Og så arbejder vi jo hele tiden med tre bundlinjer – en økonomisk, en social og en miljømæssig – og det vil vi gerne konkretisere noget mere, så det f.eks. kan være grundlag for fremtidige beslutningsforslag,” siger Josephine Fock.

Bedre demokratisk dialog

SF har indtil videre planer om at bruge flere penge på i hvert fald tre forskellige områder, hvor partiet gerne vil have mere ekspertbistand, fortæller gruppeformand Jacob Mark. For det første får partiet brug for juridisk hjælp til at gennemskue og argumentere imod regeringens planer om udlicitering på velfærdsområdet. For det andet vil partiet gerne styrke sit arbejde på beskæftigelsespolitikken, fordi partiet er en stor kritiker af kontanthjælpsloftet. Og endelig vil SF ligesom Alternativet også gerne være bedre til at gå op imod Finansministeriets regnedrenge.

”Vi kommer til at skulle ansætte noget faglig bistand på økonomisk politik. Det er et meget stærkt Finansministerium, vi har i Danmark, og de sidder med i stort set alle forhandlinger, og det er altid deres beregninger, der ligger til grund, og det vil vi gerne kunne udfordre i højere grad,” siger Jacob Mark.

Hvis man spørger ham, om han også samlet set mener, at eksperttilskuddet bliver en styrkelse af demokratiet, er han ikke i tvivl.

”Jeg ser virkelig det her som en forbedring af partiernes muligheder for at lave politik. Og for mig er politik en del af den demokratiske proces. Så ja, det her er en styrkelse. Der er mange af vores medlemmer, der er interesserede i kontanthjælpsloftet, og hvis vi kan få en person ind, som ved meget om kontanthjælpsloftet, og som kan stille en masse kritiske spørgsmål til ministeriet på baggrund af en dialog med vores medlemmer, så synes jeg, at det er med til at fremme den demokratiske samtale,” siger Jacob Mark.

Dette demokratiske argument møder opbakning fra den modsatte side af folketingssalen, hvor gruppeformand for Liberal Alliance Leif Mikkelsen også er tilhænger af at opkvalificere folketingsmedlemmernes faglige kræfter for at kunne modbalancere regeringens embedsværk.

”Folketingets partier og de enkelte politikere kommer ofte til kort over for regeringens apparat, og der er store styrkeforskelle både på kommunikation, pressetjeneste og udviklingsarbejde af egne lovforslag, hvor balancen har rykket sig de seneste år i regeringens favør. Og selv om vi nu selv er regeringsparti, mener vi stadig, at det her er vigtigt, fordi gruppestøtten jo skal hjælpe til, at Folketingets medlemmer overhovedet kan agere,” siger Leif Mikkelsen.

Skeptiske miner

Enhedslisten er derimod skeptisk. Partiet får godt nok næsten 4,5 millioner kr. i eksperttilskud i 2017. Alligevel synes partiet, at det er en dårlig beslutning at øge gruppestøtten med et eksperttilskud på 52 millioner kr.

”Enhver organisation vil altid kunne bruge flere penge, og derfor synes vi, at det er ærgerligt, at det her sker uden nogen større offentlig debat. Vi har ikke selv efterspurgt de her ændringer, og vi synes, at det er en meget voldsom stigning at hæve gruppestøtten med 40 pct.,” siger finansordfører Pelle Dragsted.

Han havde hellere set, at Folketinget samlet set var blevet styrket med et nyt økonomisk sekretariat. Den måde, pengene bliver fordelt på nu, vil favorisere de store partier, der allerede har masser af ressourcer, samtidig med at det ikke vil forhindre partierne i at ansætte flere spindoktorer i stedet for eksperter.

”Som det bliver nu, har vi ingen sikkerhed for, hvad pengene vil gå til. Det er jo ikke sikkert, at de bliver brugt på mere ekspertbistand. De kan ligeså godt gå til flere spindoktorer,” siger Pelle Dragsted.

I stedet for uden videre at hæve støtten til partierne ville Enhedslisten hellere have set det ske som del af en større reform af partistøttereglerne. Det synspunkt deles af flere af de andre små partier og af lektor i statskundskab ved Københavns Universitet Karina Kosiara-Pedersen, som er bekymret for, at den øgede gruppestøtte vil gøre det sværere at gennemføre en samlet reform af partistøttereglerne.

Ærgerligt image

Reglerne bliver bl.a. kritiseret internationalt for at svare til en bananrepubliks, fordi der er store huller i, hvordan privat partistøtte indsamles og bogføres.

”Vi bliver kritiseret af GRECO (Europarådets antikorruptionsenhed, red.) og andre for, at der ikke er tilstrækkelig transparens omkring den danske partistøtte. Og det synes jeg er et ærgerligt image at have, for jeg tror sådan set ikke, at partierne har noget at skjule. Privat partistøtte er en form for politisk deltagelse, som er legitim, men så er det også relevant, at vi som vælgere ved, hvem der giver til hvem, for så kan vi holde øje med det,” siger Karina Kosiara-Pedersen.

Hun var en af eksperterne i partistøtteudvalget, som i begyndelsen af 2015 afleverede en over 400 sider lang betænkning om det danske partistøttesystem med anbefalinger til, hvordan partistøtten kan gøres mere transparent og demokratisk forsvarlig. Men det er der lange udsigter til, konstaterer hun.

”Nu får partierne et økonomisk boost, og så behøver de ikke ændre partistøttereglerne for at få flere penge, og når de ikke har behov for flere penge, så kommer der nok heller ikke strammere regler for regnskabsaflæggelse og transparens i den private partistøtte. Det er mindre nødvendigt, når partierne har givet sig selv flere penge gennem gruppestøtten,” siger Karina Kosiara-Pedersen.

Hun er bekymret for, at budgetforøgelsen af gruppestøtten i stedet for at styrke demokratiet vil skabe større politikerlede, både fordi stigningen på 40 pct. i sig selv er en meget markant stigning på et tidspunkt, hvor resten af den offentlige sektor oplever besparelser, og fordi reglerne for, hvordan man kan bruge pengene, samtidig bliver udvidet, så partierne må bruge gruppestøtten på stort set alt, der ikke direkte handler om at føre valgkampagne.

”I mine øjne slører man grænsen mellem folketingsgruppen og partiorganisationen med de udvidede regler. Penge flyder, og der er ikke vandtætte skodder, så når man udvider grænserne for, hvad folketingsgrupperne må bruge penge til, så betyder det, at der går nogle opgaver fra partiorganisationen til folketingsgruppen. Og den glidning betyder, at man som vælger godt kan få det indtryk, at politikerne nu bevilliger sig selv flere penge, for at de kan kapre flere vælgere. Og det her med at mele sin egen kage er nok ikke det smarteste, når vælgerne lige for tiden ikke har den største tillid til politikerne,” siger hun.

Professionel marketing

Samtidig vil ændringen af gruppestøttereglerne utvivlsomt føre til en øget professionalisering af dansk politik, siger Karina Kosiara-Pedersen.

”Det her er et klokkeklart udtryk for professionalisering, i den forstand at det ikke er partiets frivillige, der varetager de her opgaver, men ansatte. Og det har i sidste ende til formål at forbedre partiernes valgresultater. Uanset om det er medietræning, pressehåndtering, analyser, meningsmålinger eller fokusgrupper, så har det hele til formål, at partierne finder ud af, hvad der kan overbevise vælgerne,” siger hun og fortsætter:

”Det her giver partierne mulighed for i højere grad at lave politisk marketing og dermed altså sælge politik til os vælgere. Og jeg er lidt nervøs for, at man i højere grad kommer i retning af et demokrati, hvor vi får målrettede budskaber i stedet for en samlende demokratisk debat. Jeg er nervøs for, at der bliver lidt for meget salg og lidt for lidt substans,” siger Karina Kosiara-Pedersen.

Den bekymring er der ikke megen opbakning til fra andre end Enhedslisten. Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance udtrykker det sådan her:

”Der er altid grund til at være bekymret for politikerlede, men jeg tror bare ikke, at det har en pind med det her at gøre. For jeg tror bestemt, at befolkningen synes, at deres politikere skal have de værktøjer, der skal til for at matche systemerne. For ellers så bliver det systemerne omkring regeringen og embedsværket, der kommer til at køre det hele, og ikke politikerne,” siger han.

SF’s Jacob Mark mener heller ikke, at de nye gruppestøtteregler er et middel til mere spin og vælgerjagt.

”Jeg er lidt ked af, at nogen har så travlt med at sige, at alt, hvad der foregår i partierne, er spin. Hverken i SF eller i de fleste andre partier har jeg den opfattelse, at de her penge bliver brugt på spin. Tværtimod er partierne mest optaget af at lave politik,” siger han og understreger samtidig, at SF også meget gerne vil være med til at gøre partistøttereglerne mere transparente, sådan som Karina Kosiara-Pedersen har foreslået.

Men han tvivler på, at der vil ske noget, hvis ikke også enten Venstre eller socialdemokraterne reelt har samme ønske.

”Den nye gruppestøtte er første skridt, og så skal man arbejde videre for nogle mere gennemsigtige partistøtteregler. Partier skal være stærke, fordi de har aktive medlemmer. De skal ikke være stærke, fordi de største virksomheder i Danmark kan købe sig indflydelse. Medlemsdemokratiet er et sundt demokrati, købedemokratiet er ikke et sundt demokrati,” siger Jacob Mark.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu