Der er for langt mellem de små og mellemstore virksomheder herhjemme, der har skiftet deres traditionelle kerneforretning ud med en grønnere model.

Det vil Fornyelsesfonden nu rette op på med et stramt pick-the-winner-program til 10 mio. kr. Først vil ti lovende virksomheder blive udvalgt til at være med. Senere indsnævres feltet til kun fem små og mellemstore virksomheder, hvis lovende, grønne forretningsideer vil blive støttet med hver 1,5 mio. kr. over et toårigt forløb. Se boks.

Brug for det dobbelte

Programmet er inspireret af de Accelerace-programmer, der bruges til at løfte iværksættere til at blive vækstiværksættere. Men selv om netop Accelerace-programmet, som eksempelvis forskerparken Symbion kører, kun koster 270.000 kr. per virksomhed, rækker Fornyelsesfondens penge kun til signalværdi uden effekt.

Sådan lyder kritikken fra professor Anders Drejer fra Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

”Det rækker ingen steder med 300.000 kr. til at udvikle en helt ny businesscase eller 1,2 mio. kr. til at realisere den. Det mest positive i det her er signalværdien. Men jeg vil kraftigt opfordre til, at Fornyelsesfonden bruger lige så mange penge på at markedsføre de her eksempler, som de bruger på at få dem lavet,” siger Anders Drejer.

Han mener, at beløbet mindst bør fordobles for at give effekt, og halvdelen af pengene bør gå til markedsføring. For den største udfordring er, at de små og mellemstore virksomheder ikke selv oplever, at de har behov for en mere grøn forretningsmodel. Derfor bør første skridt ifølge Anders Drejer være, at sætte fokus på fordele og gevinster gennem massiv markedsføring.

"Initiativet er udmærket. Men vil man gøre en forskel, skal der flere penge til. Ellers er det bedre at lade være,” siger han.

Anders Drejer påpeger, at der i dag er så mange støttemuligheder for de små og mellemstore virksomheder, som de ikke aner eksisterer, eller ikke føler, de har behov for.

”Hvis man brugte de samme penge på at lave en analyse af det danske erhvervsstøttesystem i forhold til kundernes behov, så ville man få mere for pengene. For langt de fleste virksomheder kender ikke deres behov,” siger han.

Intet markedsføringsbudget

Hos tænketanken Concito er man mere positiv over for det nye udspil. Men også herfra lyder det, at beløbene er små, hvis man grundlæggende vil transformere veletablerede selskabers kerneforretning.

”Beløbene kan godt række for nogle. Men hvis det er en veletableret produktionsvirksomhed, der skal omstille hele sin produktion, så rækker godt en million kroner ikke. Men pengene kan være en afgørende øjenåbner for virksomhederne og være med til at flytte deres verdensopfattelse,” siger Michael Minter, der er kommunikationschef hos Concito.

Fornyelsesfondens formand, Carsten Bjerg, der til daglig er koncernchef i Grundfos, oplyser, at de 10 mio. kr., der er afsat, alene vil gå til direkte støtte og udvikling af de udvalgte virksomheder – ikke til markedsføring.

Men håbet er, at de fem virksomheder bliver så gode forbilleder, at de efterfølgende kan markedsføres massivt. Den del af arbejdet er der endnu ikke sat beløb på.

”Jeg ved, der findes flere virksomheder med mulighed for at få succes i markedet. Deres forretningskoncept er bare ikke modent til markedet endnu. Den barriere kan vi hjælpe dem med,” siger Carsten Bjerg om Fornyelsesfondens baggrund for at gå ind i projektet. ”For nogle er grønne forretningsmodeller løsningen. Men de er ikke universalmidlet for alle. Vi kan være katalysator for, at nogle sætter noget i gang. Vi har en smule penge til rådighed til det, men det er virksomhederne, der selv skal gøre arbejdet.”

Rapport: Penge ikke nok

Fornyelsesfondens projekt om grønne forretningsmodeller bygger på, at de håndplukkede mindre og mellemstore selskaber skal igennem tre faser. I den første fase er der flest statsstøttekroner til virksomhederne. Her skal konsulenter afdække, om der ligger en god grøn forretning i den etablerede virksomhed. I den fase skal selskaberne selv kun spæde lidt til.

Efterhånden som forretningsmulighederne bliver mere konkrete og realiserbare, stiger de udvalgte virksomheders egenbetaling, mens Fornyelsesfondens bidrag trappes ned.

Modellen bygger på en forventning om, at virksomhedernes eget incitament til at kaste penge og tid i den grønne omstilling stiger, i takt med at den stærke forretningsmulighed og det økonomiske rationale bliver tydeligere.

Foreløbig er der tale om et pilotprojekt. Men hvis slutresultaterne viser, at de små og mellemstore virksomheder får skabt stærke grønne forretninger som resultat af støtten, så håber Fornyelsesfondens formand, at der kan blive tale om en permanent ordning.

”Jeg kunne godt forestille mig, at læren bliver, at det her kan hjælpe virksomheder, der ikke selv ser behovet for at omstille sig, eller som ikke selv kan gennemføre processen. Men der er selvfølgelig en grænse for, hvor mange vi kan hjælpe igennem,” siger Carsten Bjerg. ”Intentionen er, at vi ved at fortælle om de gode succeser kan få flere til at gøre det selv.”

Statsstøtte alene vil dog ikke gøre størstedelen af mindre og mellemstore virksomheder mere grønne. Af en ny rapport ”Green Business Model Innovation” fra Erhvervsstyrelsen og Nordic Innovation, der er en del af Nordisk Ministerråd, fremgår det, at der skal et bredere fokus til.

Blandt driverne er især øget fokus på uddannelse og undervisning i grøn forretningstænkning, og ikke mindst intelligent efterspørgsel fra det offentlige, lyder det i rapporten.

Grønt er for alle

Bag rapporten ligger et omfattende analysearbejde og et casestudie af 41 grønne nordiske forretningsmodeller. På baggrund af casestudierne fremgår det, at virksomhederne både tjener flere penge og har øget deres innovationskraft med de grønne forretningsmodeller. Se figur 1.

[graph title="Grøn forretning øger bundlinje og innovation" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/07f0c-mak_figur01_gronforretningogerbundlinjeoginnovatio.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/59f2c-mak_figur01_gronforretningogerbundlinjeoginnovatio.png" text="Virksomhederne oplever positive afkast af at arbejde med grønne forretningsmodeller."]Note: 1 Søjlernes sum er tilsammen mere end 100 pct., fordi flere virksomheder innoverer på mere end ét område., Kilde: Nordic Innovation Report 2012:12: Green Business Model Innovation. [/graph]

Typisk omstiller virksomhederne deres forretning til en grøn profil på to måder: Incitamentsmodellen, hvor virksomheden først får sin betaling, når kunden opnår besparelser. Og livscyklusmodellen, hvor virksomheden har fokus på sit eget forbrug af ressourcer og f.eks. genanvender affald.

Et eksempel på en virksomhed, der omstillede sig med incitamentsmodellen, er danske Scanenergi, der gik fra kun at sælge strøm til også at sælge energioptimering efter den såkaldte ESCO-model – Energy Service Company.

”Det betyder, at når det gælder større virksomheder, bliver vi i dag lønnet efter de besparelser, vi finder hos kunderne. Vi har en fælles målsætning med vores kunder om at finde så store besparelser som muligt,” fortæller Niels-Arne Baden, der er adm. direktør for forretningsenheden Scanenergi Solutions.

Vicedirektør i Erhvervsstyrelsen Anders Hoffmann understreger, at det er i starten af omstillingen, at de største barrierer ligger.

”Den største udfordring for de mindre og mellemstore virksomheder er innovation af selve forretningsmodellen. De fleste er gode til at sælge et produkt, men ikke til at optimere deres forretningsmodel,” siger han.

Alle aktører er enige om, at potentialet er stort, hvis flere mindre og mellemstore virksomheder omstiller den eksisterende forretning i en grønnere retning. Ved at tænke i nye forretningsmodeller er grøn vækst og job ikke kun forbeholdt virksomheder, der er født grønne, eller som snævert befinder sig inden for f.eks. cleantech. Grønne forretningsmodeller er for alle, lyder budskabet i rapporten ”Green Business Model Innovation”.

”Det er svært at sætte tal på potentialet. Men vi tror på, det er stort. Lige nu er der en underefterspørgsel i forhold til potentialet. Når vi støtter omstillingsprocessen med skattekroner, bliver det mindre risikofyldt for virksomhederne,” siger Anders Hoffmann.

”Det er et elegant puf i den rigtige retning, så det her kan sprede sig til at køre på kommercielle vilkår.”