Det nye år er knap tre uger gammelt. Temperaturen viser lige omkring nul, folk er vendt tilbage på arbejde, skolerne er åbnet, og busserne kører igen efter normalt skema. Hverdagen er i gang.

For uddannelses- og forskningsområdet er det imidlertid ikke kun nytåret, der varsler nye tider. Landets uddannelsesinstitutioner skal over en kam spare 2 pct. om året frem til 2020. Se figur 1. Dertil skal der i år spares 1,4 mia. kr., eller hvad der svarer til en besparelse på 8,5 pct. på den offentlige forskning. Se tekstboks.

”Det er helt afgørende for eksportvirksomhederne, at de har adgang til den rette arbejdskraft og en stor nok pulje videnstærke ressourcer, hvis de skal kunne klare sig i den globale konkurrence,” siger han.

Efterspørgsel på arbejdskraft

Den lille danske startup Queue-it har siden sin etablering i 2010 haft vokseværk. Virksomheden, som har sit hovedkontor i København, har USA og England som sine største markeder og henter den primære del af omsætningen fra udlandet. For Queue-it er det i dag umuligt at besætte nye stillinger med danske medarbejdere.

”Vi kan ikke besætte vores stillinger med folk fra danske uddannelsesinstitutioner; der er simpelthen ikke nok at vælge imellem. Det er særligt programmører og folk med kompetencer i global og online markedsføring, der er mangel på. Derfor bliver vi nødt til at få folk hertil fra udlandet, hvis vi skal kunne følge med,” siger Camilla Ley Valentin, CCO i Queue-it.

Hun påpeger, at rekruttering af medarbejdere fra udlandet er en tidskrævende proces for en lille virksomhed som Queue-it.

”Det er gode folk, vi henter i udlandet, men det er besværligt at få folk hertil, og det giver en masse administration, som tager tid. Det ville selvfølgelig være at foretrække, hvis vi kunne spare noget af det og finde medarbejderne herhjemme,” siger Camilla Ley Valentin.

Queue-it er blot et ud af mange eksempler. Over hele landet mangler store såvel som små eksportvirksomheder kvalificeret arbejdskraft. Danmark er i en mangelsituation. Ledigheden er i dag pænt under 5 pct., og en undersøgelse fra Dansk Erhverv blandt deres medlemmer viser, at knap hver tredje virksomhed aktuelt oplever rekrutteringsudfordringer.

Kigger man lidt frem, vil den situation forværres yderligere – og efterspørgslen vil være på faglærte og folk med en længerevarende uddannelse. En opgørelse fra Danske Regioner peger på, at vi allerede i 2020 vil komme til at mangle 25.000 faglærte og særligt inden for tekniske uddannelser som ingeniører, maskinmestre og programmører.

”Vi er i en situation, hvor virksomhedernes forsyningssikkerhed af kvalificerede medarbejdere er truet,” siger Charlotte Rønhof, underdirektør i DI med ansvar for uddannelse og forskning.

Kan mærkes på kvalitet og udbud

Spareplanen, der rammer landets uddannelser, vil i de kommende år forventeligt forværre mangelsituationen. Først og fremmest har flere uddannelsesinstitutioner bebudet, at de vil skære ned på antallet af studiepladser for at kunne imødekomme sparekravene. Alene på CBS vil besparelserne betyde, at flere uddannelser lukkes ned, og at der samlet skæres 2.700 studiepladser, hvilket svarer til 15 pct. færre studerende.

Dertil må en samlet besparelse på 8 pct. forventes at påvirke kvaliteten af mange uddannelser. Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) har godt nok flere gange forsøgt at forklare, at besparelserne ikke vil påvirke kvaliteten, men ministerens udlægning deles hverken af uddannelsessektoren eller erhvervslivet.

”Vi kan ikke spare mere uden at give køb på kvaliteten. Vi er allerede presset i dag. Hvis man gennemfører de bebudede besparelser, vil det gå ud over undervisningen og dermed i sidste instans kvaliteten,” siger Jakob Engel-Schmidt, som er direktør for erhvervsuddannelserne på Niels Brock og tidligere medlem af Folketinget for Venstre.

Hans betragtninger får opbakning fra DI:

”Det er et slag for virksomhedernes forsyningssikkerhed, men i høj grad også for kvaliteten af vores uddannelser, hvor der allerede i dag er store problemer. I stedet for at spare og forringe kvaliteten burde man fokusere på at løfte kvaliteten, så vores virksomheder kan stå bedre rustet i den globale konkurrence,” siger Charlotte Rønhof.

Prikker huller i skroget

Eksporterhvervene er særligt udsatte, når det kommer til mangelsituationen – både i dag og i de kommende år – fordi kravene til medarbejdernes uddannelsesniveau og viden her stiger hurtigere end inden for andre typer af erhverv. Se figur 3.[graph title="Størst vækst i uddannelsesniveau" caption="Figur 3 " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/265ba-afe_jeje_fig03_storst-vaekst-i-uddannelsesniveau.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/8aeaf-afe_jeje_fig03_storst-vaekst-i-uddannelsesniveau.png" text="I perioden 2001-2013 har eksporterende erhverv oplevet den største vækst i uddannelsesniveau. "]Kilde: “Mangel på uddannede kan bremse eksporten”, DI Indsigt, 2015. [/graph]

”Vi propper mere og mere viden ned i det, vi eksporterer. Hvis vi slækker på uddannelsen, får andre landes virksomheder konkurrencefordele, hvilket kan bremse eksporten og dermed hive tæppet væk under den vigtige vækstdriver i vores økonomi. Det vil betyde lavere vækst,” lyder kritikken fra DI’s Charlotte Rønhof.

På linje med Flemming Besenbacher påpeger hun, at vi ikke vil kunne mærke de negative effekter af besparelserne i morgen, men at de på længere sigt vil få store konsekvenser.

”Netop derfor er det farligt. Vi prikker flere og flere huller i skroget, og dermed tærer vi lige så stille på vores levebrød – hvis vores eksportvirksomheder får dårligere adgang til kvalificeret arbejdskraft, vil de tabe i den globale konkurrence, som de står over for hver eneste dag ude på markederne,” siger Charlotte Rønhof.

Det er også den helt klare vurdering fra Flemming Besenbacher:

”Det vil have konsekvenser for danske virksomheders vækst- og eksportmuligheder, hvis regeringen fortsætter sin besparelseslinje. Det er meget lidt fremsynet, og det er et slag for vores vækst og eksport,” siger Carlsbergs bestyrelsesformand.

Det er dog ikke ”kun” eksportvirksomhederne, som vil blive berørt. Hvis eksportvirksomhederne rammes på vækstmulighederne, rammes hele den danske vækst og velstand. Det skyldes, at eksportvirksomhederne er dem, der hiver penge tilbage til Danmark. Se tekstboks.

”Du vil få svært ved at støve en økonom op, som ikke inden for de første to minutter vil fremhæve vores eksportvirksomheder og deres evne til at koble sig med global økonomi som en af de primære årsager til vores velstand. Vi har ikke råstoffer, og vi har en importkvote på over halvdelen af vores BNP. Den regning skal finansieres af vores eksportvirksomheder, og derfor er de afgørende for vores fremtidige velstand,” siger professor Philipp Schröder.

Dertil kommer, at en lang række hjemmemarkedsvirksomheder er bundet op på eksportvirksomhedernes vækst, fordi de fungerer som underleverandører og dermed vil være de næste, der bliver ramt, når væksten i eksportvirksomhederne daler.

Undersøgelsen fra DI viser, at det særligt er medarbejdere med tekniske og sundhedsvidenskabelige kompetencer på højt niveau, der er bud efter i eksporterhvervene. På begge områder mangler der allerede nu kvalificeret arbejdskraft. Derfor vækker det undren, at man fra politisk hold ikke har målrettet nedskæringerne men i stedet har fastsat et fælles krav for alle uddannelsesinstitutioner om, at de skal spare 2 pct. om året frem til 2020.

”Vi forstår ikke, at man har valgt grønthøstermetoden, og at man ikke har valgt at kigge på, hvor der er stor efterspørgsel fra virksomhedernes side,” siger Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.

Forskningsbesparelser er også en trussel

Det er ikke kun for besparelserne på uddannelsesinstitutionerne, at regeringen får hug. Der er også kritik af besparelserne på forskningsområdet, hvor blandt andre Innovationsfonden i år bliver beskåret fra 1,6 mia. kr. til 950 mio. kr., mens Det Frie Forskningsråd får reduceret sine midler med knap 400 mio. kr., svarende til en tredjedel af rådets samlede beløb. Igen står eksportvirksomhederne i kraft af deres store afhængighed af forskning og udvikling til at blive hårdest ramt de kommende år.

”Vi håbede til det sidste, at besparelserne på forskningen ikke blev en realitet. Det er meget kortsigtet, da forskning og ny viden giver en konkurrencefordel – ikke mindst for vores forskningstunge virksomheder, der konkurrerer på det global marked,” siger Mette Fjord Sørensen.

Netop den korte politiske horisont er også det, Flemming Besenbacher anfægter som det helt store problem.

”Der er to spørgsmål, som holder mig vågen om natten. Det er, hvad Danmark skal leve af, og hvem vi skal leve af i fremtiden? Det forholder politikerne sig slet ikke til lige nu. De kigger ikke i tilstrækkelig grad på, hvordan vi kan skabe mere vækst herhjemme,” siger han.

Politisk disharmoni

De forventede negative effekter for Eksportdanmark og for vores generelle vækst og velstand kan synes paradoksale, når man læser i regeringens vækstplan ”Vækst og udvikling i hele Danmark”, der blev fremlagt i slutningen af november, og som indeholder 100 konkrete forslag til fremtidig vækst.

I planen optræder uddannelse som et vigtigt vækstparameter. Der står direkte, at adgangen til kvalificeret arbejdskraft har ”stor betydning for virksomhedernes mulighed for at skabe vækst og arbejdspladser”, og planen rummer en række tiltag med særligt fokus på opprioritering af landets erhvervsuddannelser. Se tekstboks.

De tiltag står dog i skærende kontrast til det faktum, at erhvervsskolerne har fået direkte påbud om at spare 1,6 mia. kr. frem mod 2020, selv om de i år får tilført 150 mio. kr. til nye maskiner og udstyr og 150 mio. kr. fra politiforliget fra en ekstraordinær pulje, hvilket svarer til, hvad de skal spare i 2016.

I den endelige finanslov er desuden indarbejdet en aftale om, at finansieringen af den længe ventede erhvervsskolereform skal finansieres af de almene gymnasier og VUC, som udover at spare de 2 pct. om året også skal finde henholdsvis 240 mio. og 215 mio. kr. ekstra årligt. Handelsgymnasiet tildeles modsat 69 mio. kr. årligt.

Selv om vækstplanen, da den blev præsenteret på flere områder, høstede ros fra erhvervslivet, så forstummer opbakningen, når det gælder sammenhængen mellem regeringens uddannelses- og vækstpolitik.

”Det hænger ikke sammen. Det er, som om man har glemt at tænke vækstpolitikken ind, da man skulle få finansloven til at gå op,” siger DI’s Charlotte Rønhof.

”Vi må gå til udlandet”

Da besparelserne første gang blev annonceret i forbindelse med finanslovsforhandlinger i efteråret, var Novo Nordisks forskningschef, Mads Krogsgaard Thomsen, ude at advare om, at medicinalgiganten ville overveje at rykke sin forskningsenhed til udlandet, hvis forslaget blev vedtaget.

Også Flemming Besenbacher vurderer, at Carlsberg og lignende spillere i dansk erhvervsliv i stigende grad vil blive presset til at kigge til udlandet.

”De store virksomheder skal nok finde en løsning. De vil gå til udenlandske forskere, lede efter udenlandske medarbejdere og rykke deres forskningsafdelinger til udlandet. Hvis det sker, vil det være alvorligt, ikke kun for dansk erhvervsliv, men for hele det danske samfund," siger han.

For startup-virksomheden Queue-it er manglen på kvalificeret arbejdskraft allerede i dag en af de primære årsager til, at virksomheden løbende overvejer, om man skal flytte hovedkontoret ud af Danmark. Og spørger man CCO Camilla Ley Valentin, vægter besparelserne på uddannelse og forskning negativt i forhold til virksomhedens muligheder for at blive.

”Det er klart, at vi løbende overvejer vores situation, og bliver det i fremtiden, som de nye sparekrav indikerer, endnu sværere at rekruttere medarbejdere med de kompetencer, vi efterspørger, så vil det klart påvirke, hvorvidt vi kan blive ved med at være i Danmark,” siger hun.