Elite-bashing baner vejen for ’alternative fakta’

Netop nu, hvor falske nyheder og alternative fakta griber om sig, er der som aldrig før brug for, at forskere blander sig i samfundsdebatten. Men den evindelige kritik af eliten kan afskrække dem.

Det bliver ikke meget mere elitært. Under overværelse af Kronprinsesse Mary og til lyden af musik fra et par konservatorieuddannede klassiske musikere blev årets EliteForsk-priser i torsdags uddelt i Glyptoteket i København til nogle af landets dygtigste forskere.

Men formanden for Det Frie Forskningsråd, Peter Munk Christiansen, der stod for at uddele flere af priserne, er temmelig tilbageholdende med at bruge ordet elite om sine forskerkolleger. Det er blevet så udskældt at være en del af eliten, at begrebet klistrer, siger han. Godt nok har tidens elitekritik ikke meget at gøre med elitedyrkelsen af topforskere. Det er bare ikke altid let at holde tingene adskilt i debattens hede.

Hyldest af forskereliten

”Sådan som debatten om eliten er lige nu, så klistrer elitebetegnelsen lidt. Det håber jeg ikke, at forskere lader sig afskrække af. Folk kan jo have mange meninger om ordet elite, og mange af dem er i hvert fald ikke positive, men hvis du ser på kernen af det, så er det jo bare en betegnelse for nogle, der stikker ud, går foran, bryder nye veje, får nogle særligt gode ideer og bryder med vante løsninger. Det gælder på alle mulige områder, men især inden for forskning, fordi forskning jo i sin kerne er et elitært foretagende,” siger Peter Munk Christiansen.

Det betyder ikke, at elitekritikken i debatten ikke har noget på sig, understreger han.

”Lige nu foregår der en kæmpestor debat, som i sin substans handler om, hvorvidt vi i vores demokrati har en politisk elite, der har fjernet sig for meget fra folket. Den debat er måske nok lidt upræcis, men i sin essens er den legitim nok,” siger Peter Munk Christiansen, der også er professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

Problemet er derimod, hvis elitekritikken smitter af og breder sig til en mere generel elitelede. Så risikerer man, at forskere holder sig tilbage fra at deltage aktivt i samfundsdebatten, fordi stemningen mod eliter og eksperter i forvejen er negativ.

Den bekymring deler også vicedirektør for Forskning og Innovation på Københavns Universitet, Kim Brinckmann, der bl.a. er ansat til at øge universitetets fokus på forskningskvalitet og innovation.

”Hvis forskere ikke er interesserede i at deltage i debatten om samfundets udvikling på grund af den her vedholdende elite-bashing, kan det være dybt skadeligt for hele samfundsdebatten, ikke mindst på et tidspunkt, hvor fake news og alternative fakta fylder så meget,” siger Kim Brinckmann.

Barrieren for, om forskere vil blande sig i debatten, bliver ganske enkelt hævet af den negative elitediskurs, forklarer han, for der er en øget risiko for, at man som forsker bliver sat i bås som en elitær, der taler et uforståeligt sprog og ikke er i øjenhøjde med folket.

”Man bruger måske nogle ord, som mange synes er fremmede, og man kan måske ligefrem dokumentere sine påstande i stedet for bare at føle dem. Og hvis man som forsker får på puklen af den grund, og så begynder at blande sig helt uden om, fordi man ikke orker det debatniveau, er det for mig at se samfundsskadeligt,” siger Kim Brinckmann.

Eliten er prygelknabe

Kim Brinckmann har længe været en af de få fremtrædende kritikere af tidens elitekritik med kronikker og interview i flere danske dagblade, ikke mindst da han i Politiken i 2012 skrev, at vi i Danmark dyrker ”en idiotkultur, hvor det er forbudt at være alt for klog, alt for ambitiøs og alt for original”.

”Jeg savner sgu eliten,” erklærede han.

Det gør han stadig, siger han. For eliter er der altid. Lige nu dukker de bare nakken og lever i det skjulte, fordi alt, hvad der lugter elitært, er genstand for kritik og en negativ dagsorden. Elitekritikken er nemlig så upræcis og flagrende, at det er temmelig svært at få hold på, hvem kritikken egentlig retter sig mod. Er det politikerne? Københavnerne? Speltsegmentet?

”Der er en tendens til at definere eliten meget bredt, og jeg tror, vi er kommet til at forveksle eliten med de privilegerede. Dem er vi mange af, men det har intet med elite at gøre,” siger Kim Brinckmann.

Nogle gange lyder det tilmed, som om eliten er op mod halvdelen af befolkningen, f.eks. når de, der stemte ja ved folkeafstemningen om dansk deltagelse i Europol, bliver udråbt til eliten, mens folket omvendt skulle være de 53 pct. andre. Den polariserende kategorisering af elite versus folket er meningsløs, og det er det også, når eliten bliver brugt som en altomfavnende og upræcis indikator for dem, man bare ikke bryder sig om, siger Kim Brinckmann.

”Det er enormt bekvemt og nemt at sige, at det er elitens skyld, hvis der er noget, der er galt i Danmark, uden at man overhovedet bekymrer sig om at uddybe, hvem der er eliten, og hvem der definerer det folk, som skulle være blevet kørt agterud af udviklingen,” siger han.

”Der er jo altid eliter, lige meget hvilket samfund du kigger på. Derfor gælder det om at have gode eliter, der er til gavn for hele samfundet. Og så er det jo ikke negativt at have eliter. Tværtimod er der behov for dem, der tænker nyt, skævt og bedre end alle os andre til gavn for samfundsudviklingen. Derfor skal man passe på med at bashe eliten så meget, at der ikke rigtig er nogen, der gider være den,” siger Kim Brinckmann.

Forsker, bland dig!

Lige nu er der brug for mere elitær indblanding i samfundsdebatten – ikke mindre, supplerer bestyrelsesformand for Carlsberg, Flemming Besenbacher, der i egenskab af sin rolle som næstformand i Innovationsfonden også uddelte priser til forskningseliten i torsdags.

”Du kan sagtens komme i medierne, hvis du er en dygtig svømmepige og har vundet en guldmedalje, men hvis du som forsker har publiceret en artikel i videnskabelige tidsskrifter som Nature eller Science, så kommer du ikke umiddelbart i TV-Avisen af den grund. Det viser, at vi i Danmark skal blive bedre til at anerkende de dygtigste forskere,” siger Flemming Besenbacher.

Alle tre – Besenbacher, Brinckmann og Christiansen – mener, at der aldrig har været større behov for, at forskere blander sig i samfundsdebatten, end nu hvor falske nyheder, alternative fakta, ekspertlede og konspirationsteorier får frit løb på de sociale medier.

”Der er nærmest et forskrækkende stort behov for at forskere deltager i den demokratiske debat, når man ser på fænomener som alternative fakta og fake news. Forskere er jo nogle af dem, der kan bidrage til en bedre forståelse af verden og til at levere nogle fakta,” siger Peter Munk Christiansen og nævner tidens angst for vacciner som et eksempel.

”Eller tag diskussionen om global opvarmning. Det er på den ene side et af de højest prioriterede forskningsområder med særdeles god dokumentation, og på anden side er der stadigvæk nogle klimabenægtere, som forplumrer, hvad der er op og ned. Det viser, at der i dag er et kæmpestort behov for, at forskere deltager og bidrager med den viden, de har,” siger han og bliver suppleret af Flemming Besenbacher, der mener, at forskere skal være med til at forme debatten og ikke bare levere fakta.

”Det er vigtigt, at nogle af de dygtige forskere i langt højere grad bliver faste stemmer i den offentlige debat. Uanset om vi taler om energipolitik, klimapolitik, fødevarepolitik eller sundhedspolitik, kræver det forskningsmæssig evidens, og derfor er det også helt grotesk, at vi i medierne møder begreber som fake news og alternative facts. At påstå, at niveauet af CO2 i vores atmosfære ikke er koblet til global opvarmning, er klart i modstrid med den videnskabelige baggrund for FN’s klimarapporter,” siger Flemming Besenbacher.

Han mener ligefrem, at forskere har en samfundspligt til at blande sig i debatten og udbrede den viden, de har.

”Det er skattekroner, der betaler en stor del af forskningen på universiteterne, og derfor har man også en forpligtelse til at forklare, hvad man forsker i, hvorfor man gør det, og hvorfor det er interessant for samfundet på lang sigt. Som en parallel til virksomhedernes CSR kan man kalde forskningsverdenen samfundsansvar Scientific Social Responsiblity.”

”Det er vigtigere nu end nogensinde, at basere samfundsdebatten på fakta og ikke alternative facts, og hvis man skal udfordre fakta, så skal de udfordres ud fra videnskabelige principper. Her har forskere en vigtig samfundsmæssig rolle at spille,” siger han.

Kim Brinckmann påpeger, at der allerede er masser af forskere, der bliver brugt i den offentlige debat i Danmark. Men han efterspørger også, at man som forsker er lidt mere proaktiv og ikke bare stiller sin viden til rådighed, når journalisterne ringer. Nu, hvor falske nyheder og alternative fakta fylder mediebilledet, er det en god anledning til at komme i gang.

”Lige nu er der kommet et nødvendighedspræg over situationen, hvor det er blevet ret tydeligt, at der er behov for, at flere forskere bidrager med viden. Den situation synes jeg, at forskere og universiteter skal udnytte,” siger Kim Brinckmann.

Selvforskyldt ekspertlede

Ifølge Peter Munk Christiansen skal forskere dog heller ikke stille op til hvad som helst. De risikerer nemlig at undergrave deres egen troværdighed som forskere, hvis de udtaler sig som eksperter om noget, de ikke har forskningserfaring med eller decideret ekspertviden om, eller hvis de kommer med politiske betragtninger. For så kan forskerne selv puste til kritikken.

”En gang imellem synes jeg, at nogle forskere – måske især inden for samfundsvidenskaben – strækker sig lige vidt nok og udtaler sig om noget, de ikke har forsket i eller har forstand på. Det synes jeg er et problem, og det hjælper jo ikke på troværdigheden, at man som forsker på den måde lader sig misbruge som ekspert, bare fordi medierne selv har mistet troværdighed,” siger Peter Munk Christiansen.

Det er Kim Brinckmann enig i, men frygten for at miste faglig anerkendelse skal heller ikke stå i vejen for, at forskere formidler deres viden bredt ud i samfundet og ikke kun gennem videnskabelige publikationer og faglige nichemedier.

”Det er en hårfin balance. Nogle gange skal forskerne turde sige ’det ved jeg ikke’, når de bliver spurgt af en journalist. Omvendt nytter det ikke, hvis forskere er meget tilbageholdende med at deltage i debatter og kun publicerer deres viden i smalle tidsskrifter og måske en sjælden gang imellem taler med en P1-journalist. For så kommer de jo ikke bredt ud med deres viden,” siger han.

”Hvis man kigger på nogle af tidens mest profilerede forskere i Danmark, f.eks. Vincent Hendricks og Eske Willerslev, for bare at nævne to, så er de blivet helt folkeliggjorte. De medvirker i tv-programmer, på konferencer, i radiodebatter og i alle mulige andre medier i forskellige sammenhænge. De er eksponenter for deres respektive forskningsområder, men er ikke bange for at udtale sig om emner, der ligger i kanten af deres forskningsområder. Det er i mine øjne positivt,,” siger Kim Brinckmann.

Men forskerne skal hele tiden huske på, at deres udtalelser kan ende som en forsimplet overskrift, og i den forstand er der et modsætningsforhold mellem forskerens blik for nuancerne og journalistens trang til sensation og skarpvinkling af historier, der giver flere likes, understreger han.

”Forskeren bliver udfordret af journalistens jagt på en god historie og entydigt svar, og der skal man som forsker være spids på, hvad der er baseret på forskning, og hvad der mere er en formodning eller et gæt,” siger Kim Brinckmann.

Brug for ny elitesatsning

Ud over at forskere skal blande sig mere i debatten, mener Flemming Besenbacher også, at der er behov for i langt højere grad at opgradere satsningen på at hylde og pleje den danske forskningselite og udklække nye talenter.

”Det er en fejl at tro, at det usædvanlige talent nok skal klare sig selv – talentet har også brug for opmuntring, gode rammebetingelser og dygtige ’trænere’ for at blive en del af eliten. Som i sportens verden må vi i langt højere grad pleje talenterne og udfordre dem, så de kan blive morgendagens erhvervsledere og topforskere,” siger han.

Hvis vi ikke plejer de forskningstalenter, der er i det danske samfund, så flytter de enten væk eller forlader forskningsverdenen, advarer han. Derfor skal vi forsøge at skabe nogle elitemiljøer med de rette rammebetingelser, ligesom man gør i elitesporten, hvor man f.eks. samler landets bedste sportsudøvere på elitecentre og lader dem træne og udvikle sig sammen i et kompetitivt miljø.

”Det samme er der brug for i universitetsmiljøer. Hvis du omgiver dig med andre forskere, der er talentfulde, kloge og arbejdsomme, så giver den faglige sparring noget af det, der skal til for at blive den bedste. Det er derfor, at der eksisterer laboratorier i verden, der fostrer 10-12 nobelprismodtagere, mens andre laboratorier aldrig får en eneste pris,” siger Flemming Besenbacher.

Det starter med indretningen af vores uddannelsessystem, hvor der i dag er for meget fokus på kvantitet og for lidt fokus på kvalitet, mener han.

”Vi ser nu, at hele 50-70 pct. af en årgang i dag optages på det almene gymnasium og 25-30 pct. på universitetet. Det fører til et generelt lavere fagligt niveau, og de bogligt dygtigste talenter bliver derfor ikke udfordret tilstrækkeligt. Derfor må vi indføre elitespor på både gymnasier og universiteter, så de allerdygtigste og allerflittigste kan komme op på et internationalt konkurrencedygtigt niveau,” foreslår Flemming Besenbacher.

På det punkt er Kim Brinckmann fra Københavns Universitet ikke helt enig.

”Det skal jo nødig blive sådan, at vi går tilbage til dengang, hvor kun en meget lille procentdel af en ungdomsgeneration gik på universitetet. Jeg tror godt, at man kan have bredt favnende universiteter med højt fagligt niveau og samtidig have en stærk elite. Ud af bredden skal vi skabe en dygtig elite. Jeg mener ikke, at det er en modsætning,” siger Kim Brinckmann.

 

Forrige artikel Journalister sjusker med usikre meningsmålinger Journalister sjusker med usikre meningsmålinger Næste artikel “Politikerne er de allerværste” “Politikerne er de allerværste”
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.