Elite-bashing baner vejen for ’alternative fakta’

Netop nu, hvor falske nyheder og alternative fakta griber om sig, er der som aldrig før brug for, at forskere blander sig i samfundsdebatten. Men den evindelige kritik af eliten kan afskrække dem.

Det bliver ikke meget mere elitært. Under overværelse af Kronprinsesse Mary og til lyden af musik fra et par konservatorieuddannede klassiske musikere blev årets EliteForsk-priser i torsdags uddelt i Glyptoteket i København til nogle af landets dygtigste forskere.

Men formanden for Det Frie Forskningsråd, Peter Munk Christiansen, der stod for at uddele flere af priserne, er temmelig tilbageholdende med at bruge ordet elite om sine forskerkolleger. Det er blevet så udskældt at være en del af eliten, at begrebet klistrer, siger han. Godt nok har tidens elitekritik ikke meget at gøre med elitedyrkelsen af topforskere. Det er bare ikke altid let at holde tingene adskilt i debattens hede.

Hyldest af forskereliten

”Sådan som debatten om eliten er lige nu, så klistrer elitebetegnelsen lidt. Det håber jeg ikke, at forskere lader sig afskrække af. Folk kan jo have mange meninger om ordet elite, og mange af dem er i hvert fald ikke positive, men hvis du ser på kernen af det, så er det jo bare en betegnelse for nogle, der stikker ud, går foran, bryder nye veje, får nogle særligt gode ideer og bryder med vante løsninger. Det gælder på alle mulige områder, men især inden for forskning, fordi forskning jo i sin kerne er et elitært foretagende,” siger Peter Munk Christiansen.

Det betyder ikke, at elitekritikken i debatten ikke har noget på sig, understreger han.

”Lige nu foregår der en kæmpestor debat, som i sin substans handler om, hvorvidt vi i vores demokrati har en politisk elite, der har fjernet sig for meget fra folket. Den debat er måske nok lidt upræcis, men i sin essens er den legitim nok,” siger Peter Munk Christiansen, der også er professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

Problemet er derimod, hvis elitekritikken smitter af og breder sig til en mere generel elitelede. Så risikerer man, at forskere holder sig tilbage fra at deltage aktivt i samfundsdebatten, fordi stemningen mod eliter og eksperter i forvejen er negativ.

Den bekymring deler også vicedirektør for Forskning og Innovation på Københavns Universitet, Kim Brinckmann, der bl.a. er ansat til at øge universitetets fokus på forskningskvalitet og innovation.

”Hvis forskere ikke er interesserede i at deltage i debatten om samfundets udvikling på grund af den her vedholdende elite-bashing, kan det være dybt skadeligt for hele samfundsdebatten, ikke mindst på et tidspunkt, hvor fake news og alternative fakta fylder så meget,” siger Kim Brinckmann.

Barrieren for, om forskere vil blande sig i debatten, bliver ganske enkelt hævet af den negative elitediskurs, forklarer han, for der er en øget risiko for, at man som forsker bliver sat i bås som en elitær, der taler et uforståeligt sprog og ikke er i øjenhøjde med folket.

”Man bruger måske nogle ord, som mange synes er fremmede, og man kan måske ligefrem dokumentere sine påstande i stedet for bare at føle dem. Og hvis man som forsker får på puklen af den grund, og så begynder at blande sig helt uden om, fordi man ikke orker det debatniveau, er det for mig at se samfundsskadeligt,” siger Kim Brinckmann.

Eliten er prygelknabe

Kim Brinckmann har længe været en af de få fremtrædende kritikere af tidens elitekritik med kronikker og interview i flere danske dagblade, ikke mindst da han i Politiken i 2012 skrev, at vi i Danmark dyrker ”en idiotkultur, hvor det er forbudt at være alt for klog, alt for ambitiøs og alt for original”.

”Jeg savner sgu eliten,” erklærede han.

Det gør han stadig, siger han. For eliter er der altid. Lige nu dukker de bare nakken og lever i det skjulte, fordi alt, hvad der lugter elitært, er genstand for kritik og en negativ dagsorden. Elitekritikken er nemlig så upræcis og flagrende, at det er temmelig svært at få hold på, hvem kritikken egentlig retter sig mod. Er det politikerne? Københavnerne? Speltsegmentet?

”Der er en tendens til at definere eliten meget bredt, og jeg tror, vi er kommet til at forveksle eliten med de privilegerede. Dem er vi mange af, men det har intet med elite at gøre,” siger Kim Brinckmann.

Nogle gange lyder det tilmed, som om eliten er op mod halvdelen af befolkningen, f.eks. når de, der stemte ja ved folkeafstemningen om dansk deltagelse i Europol, bliver udråbt til eliten, mens folket omvendt skulle være de 53 pct. andre. Den polariserende kategorisering af elite versus folket er meningsløs, og det er det også, når eliten bliver brugt som en altomfavnende og upræcis indikator for dem, man bare ikke bryder sig om, siger Kim Brinckmann.

”Det er enormt bekvemt og nemt at sige, at det er elitens skyld, hvis der er noget, der er galt i Danmark, uden at man overhovedet bekymrer sig om at uddybe, hvem der er eliten, og hvem der definerer det folk, som skulle være blevet kørt agterud af udviklingen,” siger han.

”Der er jo altid eliter, lige meget hvilket samfund du kigger på. Derfor gælder det om at have gode eliter, der er til gavn for hele samfundet. Og så er det jo ikke negativt at have eliter. Tværtimod er der behov for dem, der tænker nyt, skævt og bedre end alle os andre til gavn for samfundsudviklingen. Derfor skal man passe på med at bashe eliten så meget, at der ikke rigtig er nogen, der gider være den,” siger Kim Brinckmann.

Forsker, bland dig!

Lige nu er der brug for mere elitær indblanding i samfundsdebatten – ikke mindre, supplerer bestyrelsesformand for Carlsberg, Flemming Besenbacher, der i egenskab af sin rolle som næstformand i Innovationsfonden også uddelte priser til forskningseliten i torsdags.

”Du kan sagtens komme i medierne, hvis du er en dygtig svømmepige og har vundet en guldmedalje, men hvis du som forsker har publiceret en artikel i videnskabelige tidsskrifter som Nature eller Science, så kommer du ikke umiddelbart i TV-Avisen af den grund. Det viser, at vi i Danmark skal blive bedre til at anerkende de dygtigste forskere,” siger Flemming Besenbacher.

Alle tre – Besenbacher, Brinckmann og Christiansen – mener, at der aldrig har været større behov for, at forskere blander sig i samfundsdebatten, end nu hvor falske nyheder, alternative fakta, ekspertlede og konspirationsteorier får frit løb på de sociale medier.

”Der er nærmest et forskrækkende stort behov for at forskere deltager i den demokratiske debat, når man ser på fænomener som alternative fakta og fake news. Forskere er jo nogle af dem, der kan bidrage til en bedre forståelse af verden og til at levere nogle fakta,” siger Peter Munk Christiansen og nævner tidens angst for vacciner som et eksempel.

”Eller tag diskussionen om global opvarmning. Det er på den ene side et af de højest prioriterede forskningsområder med særdeles god dokumentation, og på anden side er der stadigvæk nogle klimabenægtere, som forplumrer, hvad der er op og ned. Det viser, at der i dag er et kæmpestort behov for, at forskere deltager og bidrager med den viden, de har,” siger han og bliver suppleret af Flemming Besenbacher, der mener, at forskere skal være med til at forme debatten og ikke bare levere fakta.

”Det er vigtigt, at nogle af de dygtige forskere i langt højere grad bliver faste stemmer i den offentlige debat. Uanset om vi taler om energipolitik, klimapolitik, fødevarepolitik eller sundhedspolitik, kræver det forskningsmæssig evidens, og derfor er det også helt grotesk, at vi i medierne møder begreber som fake news og alternative facts. At påstå, at niveauet af CO2 i vores atmosfære ikke er koblet til global opvarmning, er klart i modstrid med den videnskabelige baggrund for FN’s klimarapporter,” siger Flemming Besenbacher.

Han mener ligefrem, at forskere har en samfundspligt til at blande sig i debatten og udbrede den viden, de har.

”Det er skattekroner, der betaler en stor del af forskningen på universiteterne, og derfor har man også en forpligtelse til at forklare, hvad man forsker i, hvorfor man gør det, og hvorfor det er interessant for samfundet på lang sigt. Som en parallel til virksomhedernes CSR kan man kalde forskningsverdenen samfundsansvar Scientific Social Responsiblity.”

”Det er vigtigere nu end nogensinde, at basere samfundsdebatten på fakta og ikke alternative facts, og hvis man skal udfordre fakta, så skal de udfordres ud fra videnskabelige principper. Her har forskere en vigtig samfundsmæssig rolle at spille,” siger han.

Kim Brinckmann påpeger, at der allerede er masser af forskere, der bliver brugt i den offentlige debat i Danmark. Men han efterspørger også, at man som forsker er lidt mere proaktiv og ikke bare stiller sin viden til rådighed, når journalisterne ringer. Nu, hvor falske nyheder og alternative fakta fylder mediebilledet, er det en god anledning til at komme i gang.

”Lige nu er der kommet et nødvendighedspræg over situationen, hvor det er blevet ret tydeligt, at der er behov for, at flere forskere bidrager med viden. Den situation synes jeg, at forskere og universiteter skal udnytte,” siger Kim Brinckmann.

Selvforskyldt ekspertlede

Ifølge Peter Munk Christiansen skal forskere dog heller ikke stille op til hvad som helst. De risikerer nemlig at undergrave deres egen troværdighed som forskere, hvis de udtaler sig som eksperter om noget, de ikke har forskningserfaring med eller decideret ekspertviden om, eller hvis de kommer med politiske betragtninger. For så kan forskerne selv puste til kritikken.

”En gang imellem synes jeg, at nogle forskere – måske især inden for samfundsvidenskaben – strækker sig lige vidt nok og udtaler sig om noget, de ikke har forsket i eller har forstand på. Det synes jeg er et problem, og det hjælper jo ikke på troværdigheden, at man som forsker på den måde lader sig misbruge som ekspert, bare fordi medierne selv har mistet troværdighed,” siger Peter Munk Christiansen.

Det er Kim Brinckmann enig i, men frygten for at miste faglig anerkendelse skal heller ikke stå i vejen for, at forskere formidler deres viden bredt ud i samfundet og ikke kun gennem videnskabelige publikationer og faglige nichemedier.

”Det er en hårfin balance. Nogle gange skal forskerne turde sige ’det ved jeg ikke’, når de bliver spurgt af en journalist. Omvendt nytter det ikke, hvis forskere er meget tilbageholdende med at deltage i debatter og kun publicerer deres viden i smalle tidsskrifter og måske en sjælden gang imellem taler med en P1-journalist. For så kommer de jo ikke bredt ud med deres viden,” siger han.

”Hvis man kigger på nogle af tidens mest profilerede forskere i Danmark, f.eks. Vincent Hendricks og Eske Willerslev, for bare at nævne to, så er de blivet helt folkeliggjorte. De medvirker i tv-programmer, på konferencer, i radiodebatter og i alle mulige andre medier i forskellige sammenhænge. De er eksponenter for deres respektive forskningsområder, men er ikke bange for at udtale sig om emner, der ligger i kanten af deres forskningsområder. Det er i mine øjne positivt,,” siger Kim Brinckmann.

Men forskerne skal hele tiden huske på, at deres udtalelser kan ende som en forsimplet overskrift, og i den forstand er der et modsætningsforhold mellem forskerens blik for nuancerne og journalistens trang til sensation og skarpvinkling af historier, der giver flere likes, understreger han.

”Forskeren bliver udfordret af journalistens jagt på en god historie og entydigt svar, og der skal man som forsker være spids på, hvad der er baseret på forskning, og hvad der mere er en formodning eller et gæt,” siger Kim Brinckmann.

Brug for ny elitesatsning

Ud over at forskere skal blande sig mere i debatten, mener Flemming Besenbacher også, at der er behov for i langt højere grad at opgradere satsningen på at hylde og pleje den danske forskningselite og udklække nye talenter.

”Det er en fejl at tro, at det usædvanlige talent nok skal klare sig selv – talentet har også brug for opmuntring, gode rammebetingelser og dygtige ’trænere’ for at blive en del af eliten. Som i sportens verden må vi i langt højere grad pleje talenterne og udfordre dem, så de kan blive morgendagens erhvervsledere og topforskere,” siger han.

Hvis vi ikke plejer de forskningstalenter, der er i det danske samfund, så flytter de enten væk eller forlader forskningsverdenen, advarer han. Derfor skal vi forsøge at skabe nogle elitemiljøer med de rette rammebetingelser, ligesom man gør i elitesporten, hvor man f.eks. samler landets bedste sportsudøvere på elitecentre og lader dem træne og udvikle sig sammen i et kompetitivt miljø.

”Det samme er der brug for i universitetsmiljøer. Hvis du omgiver dig med andre forskere, der er talentfulde, kloge og arbejdsomme, så giver den faglige sparring noget af det, der skal til for at blive den bedste. Det er derfor, at der eksisterer laboratorier i verden, der fostrer 10-12 nobelprismodtagere, mens andre laboratorier aldrig får en eneste pris,” siger Flemming Besenbacher.

Det starter med indretningen af vores uddannelsessystem, hvor der i dag er for meget fokus på kvantitet og for lidt fokus på kvalitet, mener han.

”Vi ser nu, at hele 50-70 pct. af en årgang i dag optages på det almene gymnasium og 25-30 pct. på universitetet. Det fører til et generelt lavere fagligt niveau, og de bogligt dygtigste talenter bliver derfor ikke udfordret tilstrækkeligt. Derfor må vi indføre elitespor på både gymnasier og universiteter, så de allerdygtigste og allerflittigste kan komme op på et internationalt konkurrencedygtigt niveau,” foreslår Flemming Besenbacher.

På det punkt er Kim Brinckmann fra Københavns Universitet ikke helt enig.

”Det skal jo nødig blive sådan, at vi går tilbage til dengang, hvor kun en meget lille procentdel af en ungdomsgeneration gik på universitetet. Jeg tror godt, at man kan have bredt favnende universiteter med højt fagligt niveau og samtidig have en stærk elite. Ud af bredden skal vi skabe en dygtig elite. Jeg mener ikke, at det er en modsætning,” siger Kim Brinckmann.

 

Forrige artikel Journalister sjusker med usikre meningsmålinger Journalister sjusker med usikre meningsmålinger Næste artikel “Politikerne er de allerværste” “Politikerne er de allerværste”
Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.