Eliten strejker

Med ordene “Wir streiken” kastede tyske Lufthansas piloter sig ind i den europæiske strejkebølge, der ellers først og fremmest skyller hen over Grækenland, Frankrig, Spanien og Portugal. Men til forskel fra de sydeuropæiske borgere varede de velbetalte piloters strejke kun en enkelt dag. Det er dyrt at strejke, når ens begyndelsesløn ifølge det britiske BBC er på omkring 850.000 kr. og slutlønnen omkring 2 millioner kr. om året.

Piloternes krav til de nye overenskomster er en lønstigning på godt 6 pct. om året. Og det er netop det, velbetalte de tyske piloter har til fælles med mange strejkende på gaderne i Sydeuropas storbyer, hvor der ifølge CNNs reportager deltager overraskende mange midaldrende mænd i jakkesæt. Der er meget langt mellem den Karl Marx’ske sultens slavehær og nutidens strejkende i Europa.

I Grækenland strejker offentligt ansatte for at forhindre, at pensionsalderen bliver sat op fra 61 til 63 år. Det sker tre år efter, at et stort flertal af Folketingets partier herhjemme satte pensionsalderen op fra 65 til 67. Også den ekstra månedsløn hver påske og hver jul er et privilegium, de offentligt ansatte i Grækenland er villige til at gå på gaden for at forsvare.

Mens strejker og demonstrationer er ved at være hverdagskost i Grækenland, er det indtil nu ikke lykkedes de spanske fagforeninger at samle tilsvarende opbakning bag deres modstand. De har ellers forsøgt. Deltagelsen i tirsdagens demonstrationer lå langt under forventningerne.

Særligt i Spanien, men også i Grækenland nyder midaldrende offentligt ansatte en helt anden jobbeskyttelse og helt andre privilegier end de unge, der ofte må tage til takke med midlertidige job. Arbejdsmarkederne er delt i to.

Så selvom den privilegerede klasse er vrede over krisepakkers nedskæringer, er der ikke nødvendigvis støtte at hente fra resten af befolkningen.