Indsatsen for et ja til Amsterdamtraktaten risikerer at gå glip af et tocifret mil-lionbeløb i sponsorpenge og drukne en vigtig del af kampagnen i indre strid. Det viser Mandag Morgens gennemgang af den skæve start på “Danmark i Europa”, en kampagneorganisation med Dansk Industri og CO-Industri som bagmænd. Udskydelser og uklarhed om målet har gjort kampagnestarten til et forhindringsløb. Nu risikerer en velovervejet og bred indsats for at skabe støtte for den direkte ja-agitation at drukne i strid og mistænkeliggørelse af budskaberne.