Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Af Jesper E. Thomsen, investor og konsulent

I Lewis Carrolls klassiker 'Alice i Eventyrland' støder Alice på Chesire-katten, da hun kommer til en korsvej, og spørger den hvilken vej hun skal vælge.

"Det afhænger jo en hel del af, hvor du vil hen," sagde katten.

"Det er mig temmelig ligegyldigt ..." sagde Alice.

"Så kan det jo også være det samme, hvilken vej du går," sagde katten.

"- bare jeg kommer et eller andet sted hen," føjede hun til som en slags forklaring.

"Åh, det gør du sikkert," sagde katten, "når bare du går tilstrækkelig langt."

Når man følger med i debatten om velfærd i Danmark, er det lidt som at stå ved siden af Alice og katten. Retorikken er meget entydig: Ændringen i velfærd er lig med ændringen i den mængde af ressourcer vi bruger.

Problemet er at denne 1:1 relation sjældent holder stik i andre dele af vores liv. Min nuværende fladskærm er eksempelvis billigere og bedre, end det 32” billedrørs-TV jeg havde for 15 år siden, det har aldrig været nemmere og billigere at flyve rundt omkring i verden, men til gengæld er huspriserne steget over dobbelt så hurtigt som inflationen de sidste 20 år.

Så selv om jeg som skatteyder selvfølgelig er interesseret i, hvor mange penge der bruges, så er jeg som borger mindst lige så interesseret i hvad vi får ud det vi investerer i “velfærd”.

Definitionen på velfærd

For hvad er “velfærd” egentligt? I den politiske debat bliver ordet brugt til at dække over næsten hvad som helst. Det er jo et positivt ord, så det er godt at feje ting ind under ”velfærds-måtten”.

I ordets oprindelig betydning betyder det “at være lykkelig”, som lyder meget uskyldigt, men er meget komplekst. Lykke er selvfølgelig følelsesbaseret og individuelt.

Det er relativt i forhold til hvordan andre omkring én har det har det og i forhold til tid. Vi husker i går bedre end for et år siden, og det er på ingen måder en stationær størrelse.

Kompleksiteten illustreres f.eks. i sidste uges kommentar i Mandag Morgen “Verdens lykkeligste organisation. Har i tabt sutten?”, hvor Brian Daniel Jakobsen beskriver hvordan Valcon bruger et lykkeindeks til at skabe en struktur for beslutninger og diskussioner.

Det er helt nødvendigt, og fuldstændig parallelt til andre ”bløde” mål som kundetilfredshed, der bruges af mange virksomheder i supplement til de finansielle mål, da de har vist sig utilstrækkelige, når man skal se fremad. 

National lykke

Nationalt set bør vi være stolte over at være verdens lykkeligste land. Vi ligger altid højt i de målinger, der bliver lavet f.eks. Gross National Happiness. De bruges dog sjældent til andet en kort debat om hvorfor de fejlbehæftet og ikke kan anvendes.

Det kan sagtens være, at de ikke reflekterer vores opfattelse af velfærd, men hvis velfærd er vigtigst, er det så ikke relevant at have et mål der giver et andet perspektiv end blot “hvad har vi brugt”?

Uden det, er det svært at sige om bibliotekerne er vigtigere end kunstmuseer, om førtidspensionen er vigtigere end kontanthjælpen, eller om nogle af de ting i det hele taget gør os lykkeligere? Måske vil mange folk hellere have pengene selv og selv bestemme? Måske ikke.

I en verden hvor mange debatter føres igennem argumenter på 280 tegn på Twitter, er den debat for kompleks. Problemet er bare at det er en oversimplificering af et område vi ikke har dyb nok indsigt i, og så er alle argumenter lige gode.

Vi må ikke være bange for kompleksiteten

Det demokratiske system indeholder en grad af sikring, da vi stemmer på dem, der mener det samme som os selv. I hvert fald på kort sigt, for det er de færreste der stemmer ud fra en vision om hvad der er godt om ti år for dem.

Problemet er bare, at når det handler om sundhedsvæsen, uddannelse, ja, stort set alle områder af det der bliver defineret som velfærd af politikerne, så tager det mere end en valgperiode at ændre, og netop derfor skal der bruges andre mål og målinger der kan hjælpe os med at diskutere længere ud i fremtiden end næste budgetforlig. 

Kan vi det, kan vi se forbedringer på et helt andet niveau end vi har været vant til. De største besparelser kommer fra helt at fjerne processer/ydelser fordi de ikke har stor nok værdi, fremfor at forbedre dem, og dem kan man bedre finde, hvis man starter med målet fremfor at diskutere midlerne. 

De skal også diskuteres, for de den anden halvdel af ligningen. Vi kan ikke bruge mere, end der er, eller måske er vi ikke villige til at gå på kompromis med den nuværende arbejdsmarkedsreform etc.

Men så ved vi hvad vi har givet afkald på og hvorfor, og så vil den fordelingsretfærdigheds–diskussionen, som er den dominerende lige nu, blive helt anderledes.

Alle veje vil ikke længere være lige gode - og det kan vi få mere velfærd ud af. Potentielt uden at bruge ligeså mange penge på det.

Jesper E. Thomsen er selvstændig konsulent. Han sad i mange år i ledelsen hos Maersk, hvor han blandt andet har været vicepræsident for salg og kundeservice.

Forrige artikel Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg Næste artikel Stram så op på etikken Stram så op på etikken
  • Anmeld

    erik bock · selvstændig

    kommentar til Jesper E. Thomsen

    til jesper e thomsen
    det var dejligt at læse dit indlæg om velfærd: vigtigt emne, letforståeligt billede, der pirrer nysgerrigheden og en konklusion så logisk rigtig, at alle burde kunne forstå den og bakke op om den.
    problemet er bare, at det store flertal af de stemmeberettigede (som er det, alle politikere lefler for i et demokrati som vores) er jævnt ligeglade bare de kan få lov til at brokke sig og snyde i skat og med forsikringer - og ukritisk har kastet sig ud i gæld til bil nummer to.
    de fortjener ikke demokrati og har ikke gjort sig tanker om, hvor velfærden kommer fra.
    det gør det nemt at være politiker.
    ja - jeg er desillusioneret - men nu fik jeg luft.
    venlig hilsen - og tak
    erik bock

  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller · Psykolog

    Et par kommentarer...

    Selvfølgelig skal vi have en debat om velfærd. Det har vi forresten hele tiden. Kan den kvalificerede? Ja, det kan den da. Ovenstående foreslår et målingsberedskab, der skal kunne måle sig frem til den rette indsats.
    Dertil er der vel kun at sige, held og lykke med det.
    Uheldigvis er et af nutidens mest aktuelle problemer, at vore politikere er faldet i den fælde at tro, at alt kan måles og vejes og afgøres i kvantitativt, og er man i måle-veje branchen, har man en naturlig forestilling om, at det må være vejen at gå, men alt viser i disse år, at det ikke er muligt at opfange menneskets drømme med kvantitative målinger, hvorfor kravet om, at vore politikere skal handle kvantitativt rationelt, er en forfejlet forestilling, som bare vil gøre afstanden mellem vælgerne og de valgte større.
    Hvad der kræves er en helt anden og tættere direkte kontakt og ikke nye fokusgrupper og anden datafutelifut.

  • Anmeld

    Svend Aage Hjelm · socialfaglig konsulent

    Deet minder mig om.

    en kommentar af Jern Henrik i DR's personaleforenings blad for mange år siden. Sammen med sin makker er han i mørkningen på vej gennem en skov. "Nej", siger han til makkeren, "jeg ved ikke hvor vi er...men vi skyder en god fart".

  • Anmeld

    Henrik Glensbo

    Varmluftsballoner

    "Det demokratiske system indeholder en grad af sikring, da vi stemmer på dem, der mener det samme som os selv. I hvert fald på kort sigt, for det er de færreste der stemmer ud fra en vision om hvad der er godt om ti år for dem." skriver Jesper E. Thomsen og spidder det nuværende samfunds største problem. Politikerne bliver nød til hele tiden at puste nye varmluftsballoner op for at sikre sig genvalg. Problemet er at kernevelfærden på den måde udhules for det er her pengene tages fra til genvalg af holdnings- og perspektivløse men genvalgsivrige politikere. Det er det vi skal have gjort op med evt. ved at sætte valgperioden for politikere ned til 4- 6 år det ville måske kunne bringe fokus på politikken i stedet for genvalget.

  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller · Møller

    Henrik Glensbo.....

    ....peger på et væsentligt problem. Hidtil har pointen været at behovet for kontinuitet skulle sikres gennem stabilt lederskab, hvorfor konkurrence om, hvem der kan sidde længst blev understøttet.
    I dag ligger kontinuiteten i selve systemet i og med at modsætningerne i samf, dvs. klassesamfundet er trådt tilbage. Som Thomas Nielsen påpegede har arbejderklassen sejret sig ihjel.
    Koblet sammen med, at Danmark i dag er indlejret i en global verden, der i det væsentlige bestemmer politikkens retning, er det danske folketing reduceret til et amtsråd, der må forvalte landet efter de forventninger, der kommer til os udefra.
    Sådan har det altid været, men det stadig tættere globale fællesskab tager mere og mere magt ud af grundlaget for en hvilken som helst regerings muligheder.
    Denne situation stiller to spørgsmål som vi indtil videre ikke har fundet svaret på.
    1. Har vi brug for kontinuiteten i ledelsen af landet, som vi har hævdet nødvendigheden af hidtil, eller er det i virkeligheden fuldstændig ligegyldigt?
    2. Har vi brug for et amtsråd på 175 medlemmer, eller kan det halve gøre det?
    Den politikerlede, der jævnligt henvises til, hænger efter min mening tæt sammen med de ovennævnte spørgsmål.
    Løsningen kan ikke præsteres af politikerne selv.
    Spørgsmålet kan kun besvares af vælgerne.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.