Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Af Jesper E. Thomsen, investor og konsulent

I Lewis Carrolls klassiker 'Alice i Eventyrland' støder Alice på Chesire-katten, da hun kommer til en korsvej, og spørger den hvilken vej hun skal vælge.

"Det afhænger jo en hel del af, hvor du vil hen," sagde katten.

"Det er mig temmelig ligegyldigt ..." sagde Alice.

"Så kan det jo også være det samme, hvilken vej du går," sagde katten.

"- bare jeg kommer et eller andet sted hen," føjede hun til som en slags forklaring.

"Åh, det gør du sikkert," sagde katten, "når bare du går tilstrækkelig langt."

Når man følger med i debatten om velfærd i Danmark, er det lidt som at stå ved siden af Alice og katten. Retorikken er meget entydig: Ændringen i velfærd er lig med ændringen i den mængde af ressourcer vi bruger.

Problemet er at denne 1:1 relation sjældent holder stik i andre dele af vores liv. Min nuværende fladskærm er eksempelvis billigere og bedre, end det 32” billedrørs-TV jeg havde for 15 år siden, det har aldrig været nemmere og billigere at flyve rundt omkring i verden, men til gengæld er huspriserne steget over dobbelt så hurtigt som inflationen de sidste 20 år.

Så selv om jeg som skatteyder selvfølgelig er interesseret i, hvor mange penge der bruges, så er jeg som borger mindst lige så interesseret i hvad vi får ud det vi investerer i “velfærd”.

Definitionen på velfærd

For hvad er “velfærd” egentligt? I den politiske debat bliver ordet brugt til at dække over næsten hvad som helst. Det er jo et positivt ord, så det er godt at feje ting ind under ”velfærds-måtten”.

I ordets oprindelig betydning betyder det “at være lykkelig”, som lyder meget uskyldigt, men er meget komplekst. Lykke er selvfølgelig følelsesbaseret og individuelt.

Det er relativt i forhold til hvordan andre omkring én har det har det og i forhold til tid. Vi husker i går bedre end for et år siden, og det er på ingen måder en stationær størrelse.

Kompleksiteten illustreres f.eks. i sidste uges kommentar i Mandag Morgen “Verdens lykkeligste organisation. Har i tabt sutten?”, hvor Brian Daniel Jakobsen beskriver hvordan Valcon bruger et lykkeindeks til at skabe en struktur for beslutninger og diskussioner.

Det er helt nødvendigt, og fuldstændig parallelt til andre ”bløde” mål som kundetilfredshed, der bruges af mange virksomheder i supplement til de finansielle mål, da de har vist sig utilstrækkelige, når man skal se fremad. 

National lykke

Nationalt set bør vi være stolte over at være verdens lykkeligste land. Vi ligger altid højt i de målinger, der bliver lavet f.eks. Gross National Happiness. De bruges dog sjældent til andet en kort debat om hvorfor de fejlbehæftet og ikke kan anvendes.

Det kan sagtens være, at de ikke reflekterer vores opfattelse af velfærd, men hvis velfærd er vigtigst, er det så ikke relevant at have et mål der giver et andet perspektiv end blot “hvad har vi brugt”?

Uden det, er det svært at sige om bibliotekerne er vigtigere end kunstmuseer, om førtidspensionen er vigtigere end kontanthjælpen, eller om nogle af de ting i det hele taget gør os lykkeligere? Måske vil mange folk hellere have pengene selv og selv bestemme? Måske ikke.

I en verden hvor mange debatter føres igennem argumenter på 280 tegn på Twitter, er den debat for kompleks. Problemet er bare at det er en oversimplificering af et område vi ikke har dyb nok indsigt i, og så er alle argumenter lige gode.

Vi må ikke være bange for kompleksiteten

Det demokratiske system indeholder en grad af sikring, da vi stemmer på dem, der mener det samme som os selv. I hvert fald på kort sigt, for det er de færreste der stemmer ud fra en vision om hvad der er godt om ti år for dem.

Problemet er bare, at når det handler om sundhedsvæsen, uddannelse, ja, stort set alle områder af det der bliver defineret som velfærd af politikerne, så tager det mere end en valgperiode at ændre, og netop derfor skal der bruges andre mål og målinger der kan hjælpe os med at diskutere længere ud i fremtiden end næste budgetforlig. 

Kan vi det, kan vi se forbedringer på et helt andet niveau end vi har været vant til. De største besparelser kommer fra helt at fjerne processer/ydelser fordi de ikke har stor nok værdi, fremfor at forbedre dem, og dem kan man bedre finde, hvis man starter med målet fremfor at diskutere midlerne. 

De skal også diskuteres, for de den anden halvdel af ligningen. Vi kan ikke bruge mere, end der er, eller måske er vi ikke villige til at gå på kompromis med den nuværende arbejdsmarkedsreform etc.

Men så ved vi hvad vi har givet afkald på og hvorfor, og så vil den fordelingsretfærdigheds–diskussionen, som er den dominerende lige nu, blive helt anderledes.

Alle veje vil ikke længere være lige gode - og det kan vi få mere velfærd ud af. Potentielt uden at bruge ligeså mange penge på det.

Jesper E. Thomsen er selvstændig konsulent. Han sad i mange år i ledelsen hos Maersk, hvor han blandt andet har været vicepræsident for salg og kundeservice.

Forrige artikel Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg Næste artikel Stram så op på etikken Stram så op på etikken
  • Anmeld

    erik bock · selvstændig

    kommentar til Jesper E. Thomsen

    til jesper e thomsen
    det var dejligt at læse dit indlæg om velfærd: vigtigt emne, letforståeligt billede, der pirrer nysgerrigheden og en konklusion så logisk rigtig, at alle burde kunne forstå den og bakke op om den.
    problemet er bare, at det store flertal af de stemmeberettigede (som er det, alle politikere lefler for i et demokrati som vores) er jævnt ligeglade bare de kan få lov til at brokke sig og snyde i skat og med forsikringer - og ukritisk har kastet sig ud i gæld til bil nummer to.
    de fortjener ikke demokrati og har ikke gjort sig tanker om, hvor velfærden kommer fra.
    det gør det nemt at være politiker.
    ja - jeg er desillusioneret - men nu fik jeg luft.
    venlig hilsen - og tak
    erik bock

  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller · Psykolog

    Et par kommentarer...

    Selvfølgelig skal vi have en debat om velfærd. Det har vi forresten hele tiden. Kan den kvalificerede? Ja, det kan den da. Ovenstående foreslår et målingsberedskab, der skal kunne måle sig frem til den rette indsats.
    Dertil er der vel kun at sige, held og lykke med det.
    Uheldigvis er et af nutidens mest aktuelle problemer, at vore politikere er faldet i den fælde at tro, at alt kan måles og vejes og afgøres i kvantitativt, og er man i måle-veje branchen, har man en naturlig forestilling om, at det må være vejen at gå, men alt viser i disse år, at det ikke er muligt at opfange menneskets drømme med kvantitative målinger, hvorfor kravet om, at vore politikere skal handle kvantitativt rationelt, er en forfejlet forestilling, som bare vil gøre afstanden mellem vælgerne og de valgte større.
    Hvad der kræves er en helt anden og tættere direkte kontakt og ikke nye fokusgrupper og anden datafutelifut.

  • Anmeld

    Svend Aage Hjelm · socialfaglig konsulent

    Deet minder mig om.

    en kommentar af Jern Henrik i DR's personaleforenings blad for mange år siden. Sammen med sin makker er han i mørkningen på vej gennem en skov. "Nej", siger han til makkeren, "jeg ved ikke hvor vi er...men vi skyder en god fart".

  • Anmeld

    Henrik Glensbo

    Varmluftsballoner

    "Det demokratiske system indeholder en grad af sikring, da vi stemmer på dem, der mener det samme som os selv. I hvert fald på kort sigt, for det er de færreste der stemmer ud fra en vision om hvad der er godt om ti år for dem." skriver Jesper E. Thomsen og spidder det nuværende samfunds største problem. Politikerne bliver nød til hele tiden at puste nye varmluftsballoner op for at sikre sig genvalg. Problemet er at kernevelfærden på den måde udhules for det er her pengene tages fra til genvalg af holdnings- og perspektivløse men genvalgsivrige politikere. Det er det vi skal have gjort op med evt. ved at sætte valgperioden for politikere ned til 4- 6 år det ville måske kunne bringe fokus på politikken i stedet for genvalget.

  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller · Møller

    Henrik Glensbo.....

    ....peger på et væsentligt problem. Hidtil har pointen været at behovet for kontinuitet skulle sikres gennem stabilt lederskab, hvorfor konkurrence om, hvem der kan sidde længst blev understøttet.
    I dag ligger kontinuiteten i selve systemet i og med at modsætningerne i samf, dvs. klassesamfundet er trådt tilbage. Som Thomas Nielsen påpegede har arbejderklassen sejret sig ihjel.
    Koblet sammen med, at Danmark i dag er indlejret i en global verden, der i det væsentlige bestemmer politikkens retning, er det danske folketing reduceret til et amtsråd, der må forvalte landet efter de forventninger, der kommer til os udefra.
    Sådan har det altid været, men det stadig tættere globale fællesskab tager mere og mere magt ud af grundlaget for en hvilken som helst regerings muligheder.
    Denne situation stiller to spørgsmål som vi indtil videre ikke har fundet svaret på.
    1. Har vi brug for kontinuiteten i ledelsen af landet, som vi har hævdet nødvendigheden af hidtil, eller er det i virkeligheden fuldstændig ligegyldigt?
    2. Har vi brug for et amtsråd på 175 medlemmer, eller kan det halve gøre det?
    Den politikerlede, der jævnligt henvises til, hænger efter min mening tæt sammen med de ovennævnte spørgsmål.
    Løsningen kan ikke præsteres af politikerne selv.
    Spørgsmålet kan kun besvares af vælgerne.


Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

ANALYSE: Storbritannien har under Boris Johnsons kortvarige ledelse opgivet konservatismen og erstattet den med en revolutionær politik som den, Trump fører i USA.