Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Af Jesper E. Thomsen, investor og konsulent

I Lewis Carrolls klassiker 'Alice i Eventyrland' støder Alice på Chesire-katten, da hun kommer til en korsvej, og spørger den hvilken vej hun skal vælge.

"Det afhænger jo en hel del af, hvor du vil hen," sagde katten.

"Det er mig temmelig ligegyldigt ..." sagde Alice.

"Så kan det jo også være det samme, hvilken vej du går," sagde katten.

"- bare jeg kommer et eller andet sted hen," føjede hun til som en slags forklaring.

"Åh, det gør du sikkert," sagde katten, "når bare du går tilstrækkelig langt."

Når man følger med i debatten om velfærd i Danmark, er det lidt som at stå ved siden af Alice og katten. Retorikken er meget entydig: Ændringen i velfærd er lig med ændringen i den mængde af ressourcer vi bruger.

Problemet er at denne 1:1 relation sjældent holder stik i andre dele af vores liv. Min nuværende fladskærm er eksempelvis billigere og bedre, end det 32” billedrørs-TV jeg havde for 15 år siden, det har aldrig været nemmere og billigere at flyve rundt omkring i verden, men til gengæld er huspriserne steget over dobbelt så hurtigt som inflationen de sidste 20 år.

Så selv om jeg som skatteyder selvfølgelig er interesseret i, hvor mange penge der bruges, så er jeg som borger mindst lige så interesseret i hvad vi får ud det vi investerer i “velfærd”.

Definitionen på velfærd

For hvad er “velfærd” egentligt? I den politiske debat bliver ordet brugt til at dække over næsten hvad som helst. Det er jo et positivt ord, så det er godt at feje ting ind under ”velfærds-måtten”.

I ordets oprindelig betydning betyder det “at være lykkelig”, som lyder meget uskyldigt, men er meget komplekst. Lykke er selvfølgelig følelsesbaseret og individuelt.

Det er relativt i forhold til hvordan andre omkring én har det har det og i forhold til tid. Vi husker i går bedre end for et år siden, og det er på ingen måder en stationær størrelse.

Kompleksiteten illustreres f.eks. i sidste uges kommentar i Mandag Morgen “Verdens lykkeligste organisation. Har i tabt sutten?”, hvor Brian Daniel Jakobsen beskriver hvordan Valcon bruger et lykkeindeks til at skabe en struktur for beslutninger og diskussioner.

Det er helt nødvendigt, og fuldstændig parallelt til andre ”bløde” mål som kundetilfredshed, der bruges af mange virksomheder i supplement til de finansielle mål, da de har vist sig utilstrækkelige, når man skal se fremad. 

National lykke

Nationalt set bør vi være stolte over at være verdens lykkeligste land. Vi ligger altid højt i de målinger, der bliver lavet f.eks. Gross National Happiness. De bruges dog sjældent til andet en kort debat om hvorfor de fejlbehæftet og ikke kan anvendes.

Det kan sagtens være, at de ikke reflekterer vores opfattelse af velfærd, men hvis velfærd er vigtigst, er det så ikke relevant at have et mål der giver et andet perspektiv end blot “hvad har vi brugt”?

Uden det, er det svært at sige om bibliotekerne er vigtigere end kunstmuseer, om førtidspensionen er vigtigere end kontanthjælpen, eller om nogle af de ting i det hele taget gør os lykkeligere? Måske vil mange folk hellere have pengene selv og selv bestemme? Måske ikke.

I en verden hvor mange debatter føres igennem argumenter på 280 tegn på Twitter, er den debat for kompleks. Problemet er bare at det er en oversimplificering af et område vi ikke har dyb nok indsigt i, og så er alle argumenter lige gode.

Vi må ikke være bange for kompleksiteten

Det demokratiske system indeholder en grad af sikring, da vi stemmer på dem, der mener det samme som os selv. I hvert fald på kort sigt, for det er de færreste der stemmer ud fra en vision om hvad der er godt om ti år for dem.

Problemet er bare, at når det handler om sundhedsvæsen, uddannelse, ja, stort set alle områder af det der bliver defineret som velfærd af politikerne, så tager det mere end en valgperiode at ændre, og netop derfor skal der bruges andre mål og målinger der kan hjælpe os med at diskutere længere ud i fremtiden end næste budgetforlig. 

Kan vi det, kan vi se forbedringer på et helt andet niveau end vi har været vant til. De største besparelser kommer fra helt at fjerne processer/ydelser fordi de ikke har stor nok værdi, fremfor at forbedre dem, og dem kan man bedre finde, hvis man starter med målet fremfor at diskutere midlerne. 

De skal også diskuteres, for de den anden halvdel af ligningen. Vi kan ikke bruge mere, end der er, eller måske er vi ikke villige til at gå på kompromis med den nuværende arbejdsmarkedsreform etc.

Men så ved vi hvad vi har givet afkald på og hvorfor, og så vil den fordelingsretfærdigheds–diskussionen, som er den dominerende lige nu, blive helt anderledes.

Alle veje vil ikke længere være lige gode - og det kan vi få mere velfærd ud af. Potentielt uden at bruge ligeså mange penge på det.

Jesper E. Thomsen er selvstændig konsulent. Han sad i mange år i ledelsen hos Maersk, hvor han blandt andet har været vicepræsident for salg og kundeservice.

Forrige artikel Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg Næste artikel Stram så op på etikken Stram så op på etikken
  • Anmeld

    erik bock · selvstændig

    kommentar til Jesper E. Thomsen

    til jesper e thomsen
    det var dejligt at læse dit indlæg om velfærd: vigtigt emne, letforståeligt billede, der pirrer nysgerrigheden og en konklusion så logisk rigtig, at alle burde kunne forstå den og bakke op om den.
    problemet er bare, at det store flertal af de stemmeberettigede (som er det, alle politikere lefler for i et demokrati som vores) er jævnt ligeglade bare de kan få lov til at brokke sig og snyde i skat og med forsikringer - og ukritisk har kastet sig ud i gæld til bil nummer to.
    de fortjener ikke demokrati og har ikke gjort sig tanker om, hvor velfærden kommer fra.
    det gør det nemt at være politiker.
    ja - jeg er desillusioneret - men nu fik jeg luft.
    venlig hilsen - og tak
    erik bock

  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller · Psykolog

    Et par kommentarer...

    Selvfølgelig skal vi have en debat om velfærd. Det har vi forresten hele tiden. Kan den kvalificerede? Ja, det kan den da. Ovenstående foreslår et målingsberedskab, der skal kunne måle sig frem til den rette indsats.
    Dertil er der vel kun at sige, held og lykke med det.
    Uheldigvis er et af nutidens mest aktuelle problemer, at vore politikere er faldet i den fælde at tro, at alt kan måles og vejes og afgøres i kvantitativt, og er man i måle-veje branchen, har man en naturlig forestilling om, at det må være vejen at gå, men alt viser i disse år, at det ikke er muligt at opfange menneskets drømme med kvantitative målinger, hvorfor kravet om, at vore politikere skal handle kvantitativt rationelt, er en forfejlet forestilling, som bare vil gøre afstanden mellem vælgerne og de valgte større.
    Hvad der kræves er en helt anden og tættere direkte kontakt og ikke nye fokusgrupper og anden datafutelifut.

  • Anmeld

    Svend Aage Hjelm · socialfaglig konsulent

    Deet minder mig om.

    en kommentar af Jern Henrik i DR's personaleforenings blad for mange år siden. Sammen med sin makker er han i mørkningen på vej gennem en skov. "Nej", siger han til makkeren, "jeg ved ikke hvor vi er...men vi skyder en god fart".

  • Anmeld

    Henrik Glensbo

    Varmluftsballoner

    "Det demokratiske system indeholder en grad af sikring, da vi stemmer på dem, der mener det samme som os selv. I hvert fald på kort sigt, for det er de færreste der stemmer ud fra en vision om hvad der er godt om ti år for dem." skriver Jesper E. Thomsen og spidder det nuværende samfunds største problem. Politikerne bliver nød til hele tiden at puste nye varmluftsballoner op for at sikre sig genvalg. Problemet er at kernevelfærden på den måde udhules for det er her pengene tages fra til genvalg af holdnings- og perspektivløse men genvalgsivrige politikere. Det er det vi skal have gjort op med evt. ved at sætte valgperioden for politikere ned til 4- 6 år det ville måske kunne bringe fokus på politikken i stedet for genvalget.

  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller · Møller

    Henrik Glensbo.....

    ....peger på et væsentligt problem. Hidtil har pointen været at behovet for kontinuitet skulle sikres gennem stabilt lederskab, hvorfor konkurrence om, hvem der kan sidde længst blev understøttet.
    I dag ligger kontinuiteten i selve systemet i og med at modsætningerne i samf, dvs. klassesamfundet er trådt tilbage. Som Thomas Nielsen påpegede har arbejderklassen sejret sig ihjel.
    Koblet sammen med, at Danmark i dag er indlejret i en global verden, der i det væsentlige bestemmer politikkens retning, er det danske folketing reduceret til et amtsråd, der må forvalte landet efter de forventninger, der kommer til os udefra.
    Sådan har det altid været, men det stadig tættere globale fællesskab tager mere og mere magt ud af grundlaget for en hvilken som helst regerings muligheder.
    Denne situation stiller to spørgsmål som vi indtil videre ikke har fundet svaret på.
    1. Har vi brug for kontinuiteten i ledelsen af landet, som vi har hævdet nødvendigheden af hidtil, eller er det i virkeligheden fuldstændig ligegyldigt?
    2. Har vi brug for et amtsråd på 175 medlemmer, eller kan det halve gøre det?
    Den politikerlede, der jævnligt henvises til, hænger efter min mening tæt sammen med de ovennævnte spørgsmål.
    Løsningen kan ikke præsteres af politikerne selv.
    Spørgsmålet kan kun besvares af vælgerne.


Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.

Driver du GPS-ledelse?

Driver du GPS-ledelse?

På område efter område vil maskinerne blive smartere og mere kompetente, end vi selv er. Udfordringen bliver at bruge maskinen til at understøtte og hjælpe os til at gøre det, vi vil, bedre og hurtigere – og holde fast i, at det er os, der leder maskinerne, ikke omvendt.

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.