Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Af Jesper E. Thomsen, investor og konsulent

I Lewis Carrolls klassiker 'Alice i Eventyrland' støder Alice på Chesire-katten, da hun kommer til en korsvej, og spørger den hvilken vej hun skal vælge.

"Det afhænger jo en hel del af, hvor du vil hen," sagde katten.

"Det er mig temmelig ligegyldigt ..." sagde Alice.

"Så kan det jo også være det samme, hvilken vej du går," sagde katten.

"- bare jeg kommer et eller andet sted hen," føjede hun til som en slags forklaring.

"Åh, det gør du sikkert," sagde katten, "når bare du går tilstrækkelig langt."

Når man følger med i debatten om velfærd i Danmark, er det lidt som at stå ved siden af Alice og katten. Retorikken er meget entydig: Ændringen i velfærd er lig med ændringen i den mængde af ressourcer vi bruger.

Problemet er at denne 1:1 relation sjældent holder stik i andre dele af vores liv. Min nuværende fladskærm er eksempelvis billigere og bedre, end det 32” billedrørs-TV jeg havde for 15 år siden, det har aldrig været nemmere og billigere at flyve rundt omkring i verden, men til gengæld er huspriserne steget over dobbelt så hurtigt som inflationen de sidste 20 år.

Så selv om jeg som skatteyder selvfølgelig er interesseret i, hvor mange penge der bruges, så er jeg som borger mindst lige så interesseret i hvad vi får ud det vi investerer i “velfærd”.

Definitionen på velfærd

For hvad er “velfærd” egentligt? I den politiske debat bliver ordet brugt til at dække over næsten hvad som helst. Det er jo et positivt ord, så det er godt at feje ting ind under ”velfærds-måtten”.

I ordets oprindelig betydning betyder det “at være lykkelig”, som lyder meget uskyldigt, men er meget komplekst. Lykke er selvfølgelig følelsesbaseret og individuelt.

Det er relativt i forhold til hvordan andre omkring én har det har det og i forhold til tid. Vi husker i går bedre end for et år siden, og det er på ingen måder en stationær størrelse.

Kompleksiteten illustreres f.eks. i sidste uges kommentar i Mandag Morgen “Verdens lykkeligste organisation. Har i tabt sutten?”, hvor Brian Daniel Jakobsen beskriver hvordan Valcon bruger et lykkeindeks til at skabe en struktur for beslutninger og diskussioner.

Det er helt nødvendigt, og fuldstændig parallelt til andre ”bløde” mål som kundetilfredshed, der bruges af mange virksomheder i supplement til de finansielle mål, da de har vist sig utilstrækkelige, når man skal se fremad. 

National lykke

Nationalt set bør vi være stolte over at være verdens lykkeligste land. Vi ligger altid højt i de målinger, der bliver lavet f.eks. Gross National Happiness. De bruges dog sjældent til andet en kort debat om hvorfor de fejlbehæftet og ikke kan anvendes.

Det kan sagtens være, at de ikke reflekterer vores opfattelse af velfærd, men hvis velfærd er vigtigst, er det så ikke relevant at have et mål der giver et andet perspektiv end blot “hvad har vi brugt”?

Uden det, er det svært at sige om bibliotekerne er vigtigere end kunstmuseer, om førtidspensionen er vigtigere end kontanthjælpen, eller om nogle af de ting i det hele taget gør os lykkeligere? Måske vil mange folk hellere have pengene selv og selv bestemme? Måske ikke.

I en verden hvor mange debatter føres igennem argumenter på 280 tegn på Twitter, er den debat for kompleks. Problemet er bare at det er en oversimplificering af et område vi ikke har dyb nok indsigt i, og så er alle argumenter lige gode.

Vi må ikke være bange for kompleksiteten

Det demokratiske system indeholder en grad af sikring, da vi stemmer på dem, der mener det samme som os selv. I hvert fald på kort sigt, for det er de færreste der stemmer ud fra en vision om hvad der er godt om ti år for dem.

Problemet er bare, at når det handler om sundhedsvæsen, uddannelse, ja, stort set alle områder af det der bliver defineret som velfærd af politikerne, så tager det mere end en valgperiode at ændre, og netop derfor skal der bruges andre mål og målinger der kan hjælpe os med at diskutere længere ud i fremtiden end næste budgetforlig. 

Kan vi det, kan vi se forbedringer på et helt andet niveau end vi har været vant til. De største besparelser kommer fra helt at fjerne processer/ydelser fordi de ikke har stor nok værdi, fremfor at forbedre dem, og dem kan man bedre finde, hvis man starter med målet fremfor at diskutere midlerne. 

De skal også diskuteres, for de den anden halvdel af ligningen. Vi kan ikke bruge mere, end der er, eller måske er vi ikke villige til at gå på kompromis med den nuværende arbejdsmarkedsreform etc.

Men så ved vi hvad vi har givet afkald på og hvorfor, og så vil den fordelingsretfærdigheds–diskussionen, som er den dominerende lige nu, blive helt anderledes.

Alle veje vil ikke længere være lige gode - og det kan vi få mere velfærd ud af. Potentielt uden at bruge ligeså mange penge på det.

Jesper E. Thomsen er selvstændig konsulent. Han sad i mange år i ledelsen hos Maersk, hvor han blandt andet har været vicepræsident for salg og kundeservice.

Forrige artikel Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg Næste artikel Stram så op på etikken Stram så op på etikken
  • Anmeld

    erik bock · selvstændig

    kommentar til Jesper E. Thomsen

    til jesper e thomsen
    det var dejligt at læse dit indlæg om velfærd: vigtigt emne, letforståeligt billede, der pirrer nysgerrigheden og en konklusion så logisk rigtig, at alle burde kunne forstå den og bakke op om den.
    problemet er bare, at det store flertal af de stemmeberettigede (som er det, alle politikere lefler for i et demokrati som vores) er jævnt ligeglade bare de kan få lov til at brokke sig og snyde i skat og med forsikringer - og ukritisk har kastet sig ud i gæld til bil nummer to.
    de fortjener ikke demokrati og har ikke gjort sig tanker om, hvor velfærden kommer fra.
    det gør det nemt at være politiker.
    ja - jeg er desillusioneret - men nu fik jeg luft.
    venlig hilsen - og tak
    erik bock

  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller · Psykolog

    Et par kommentarer...

    Selvfølgelig skal vi have en debat om velfærd. Det har vi forresten hele tiden. Kan den kvalificerede? Ja, det kan den da. Ovenstående foreslår et målingsberedskab, der skal kunne måle sig frem til den rette indsats.
    Dertil er der vel kun at sige, held og lykke med det.
    Uheldigvis er et af nutidens mest aktuelle problemer, at vore politikere er faldet i den fælde at tro, at alt kan måles og vejes og afgøres i kvantitativt, og er man i måle-veje branchen, har man en naturlig forestilling om, at det må være vejen at gå, men alt viser i disse år, at det ikke er muligt at opfange menneskets drømme med kvantitative målinger, hvorfor kravet om, at vore politikere skal handle kvantitativt rationelt, er en forfejlet forestilling, som bare vil gøre afstanden mellem vælgerne og de valgte større.
    Hvad der kræves er en helt anden og tættere direkte kontakt og ikke nye fokusgrupper og anden datafutelifut.

  • Anmeld

    Svend Aage Hjelm · socialfaglig konsulent

    Deet minder mig om.

    en kommentar af Jern Henrik i DR's personaleforenings blad for mange år siden. Sammen med sin makker er han i mørkningen på vej gennem en skov. "Nej", siger han til makkeren, "jeg ved ikke hvor vi er...men vi skyder en god fart".

  • Anmeld

    Henrik Glensbo

    Varmluftsballoner

    "Det demokratiske system indeholder en grad af sikring, da vi stemmer på dem, der mener det samme som os selv. I hvert fald på kort sigt, for det er de færreste der stemmer ud fra en vision om hvad der er godt om ti år for dem." skriver Jesper E. Thomsen og spidder det nuværende samfunds største problem. Politikerne bliver nød til hele tiden at puste nye varmluftsballoner op for at sikre sig genvalg. Problemet er at kernevelfærden på den måde udhules for det er her pengene tages fra til genvalg af holdnings- og perspektivløse men genvalgsivrige politikere. Det er det vi skal have gjort op med evt. ved at sætte valgperioden for politikere ned til 4- 6 år det ville måske kunne bringe fokus på politikken i stedet for genvalget.

  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller · Møller

    Henrik Glensbo.....

    ....peger på et væsentligt problem. Hidtil har pointen været at behovet for kontinuitet skulle sikres gennem stabilt lederskab, hvorfor konkurrence om, hvem der kan sidde længst blev understøttet.
    I dag ligger kontinuiteten i selve systemet i og med at modsætningerne i samf, dvs. klassesamfundet er trådt tilbage. Som Thomas Nielsen påpegede har arbejderklassen sejret sig ihjel.
    Koblet sammen med, at Danmark i dag er indlejret i en global verden, der i det væsentlige bestemmer politikkens retning, er det danske folketing reduceret til et amtsråd, der må forvalte landet efter de forventninger, der kommer til os udefra.
    Sådan har det altid været, men det stadig tættere globale fællesskab tager mere og mere magt ud af grundlaget for en hvilken som helst regerings muligheder.
    Denne situation stiller to spørgsmål som vi indtil videre ikke har fundet svaret på.
    1. Har vi brug for kontinuiteten i ledelsen af landet, som vi har hævdet nødvendigheden af hidtil, eller er det i virkeligheden fuldstændig ligegyldigt?
    2. Har vi brug for et amtsråd på 175 medlemmer, eller kan det halve gøre det?
    Den politikerlede, der jævnligt henvises til, hænger efter min mening tæt sammen med de ovennævnte spørgsmål.
    Løsningen kan ikke præsteres af politikerne selv.
    Spørgsmålet kan kun besvares af vælgerne.


Viser du lederskab eller viser du bare handlekraft?

Viser du lederskab eller viser du bare handlekraft?

Som leder i en krise er det vigtigt at have modet til at afstå fra handlinger, der mest tilfredsstiller ens eget behov for at vise handlekraft. Evnen til at bevare roen og overblikket i usikre tider fortjener lige så stor anerkendelse som evnen til at træffe hurtige beslutninger.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Hold øje med modenheden på ledermøderne

Hold øje med modenheden på ledermøderne

Ledermødet er krumtappen, når vi vil skabe bedre samarbejde i organisationen. Men ledermøderne er meget mere end det. De er også flertydige og usikre fora, som sætter vores modenhed på prøve. Og det kan vi lære meget af, skriver ledelsesrådgiver Klaus Majgaard.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition, skriver erhvervspsykologerne Mathias Hovind og Susanne Clausager Dalgaard.

TID TIL LEDELSE: Mandag Morgen bringer hen over påsken nogle af de bedste indlæg fra vores ledelsessider gennem det seneste år. 

Folketinget kørt ud på et sidespor

Folketinget kørt ud på et sidespor

Ministre og embedsmænd har fået overladt en stigende magt fra Folketinget gennem bemyndigelser i lovgivningen. Det er vurderingen i et nyt forskningsprojekt, der konkluderer, at der er meget lidt politisk kontrol med, hvad der sker, når først en lov er vedtaget og skal implementeres.

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.