En farlig ulighedscocktail

Den sociale mobilitet er frosset til. Den økonomiske ulighed er stigende. Og antallet af økonomisk fattige er fordoblet på få år. Danmark risikerer at blive delt op i et samfund af vindere og tabere. Det kræver politisk handling, og man kan begynde med at se på uddannelse.

MM Special: Den sociale arv bliver tungere

Vi danskere er stolte af vores velfærdssamfund.

Vi retter ryggen lidt ekstra, når internationale ledere fremhæver vores samfund som et mønstereksempel til inspiration for andre. Vi bliver stolte, når det danske velfærdssamfund pludselig bliver omdrejningspunkt i en amerikansk valgkamp. Vi nærmest praler af vores sociale mobilitet og vores ’gratis’ uddannelsessystem, som gør børn af ufaglærte til overlæger og professorer.

Derfor er det måske heller ikke så overraskende, at danskerne som led i daværende kulturminister Bertel Haarders værdikanon sidste år stemte velfærdssamfundet ind på en førsteplads som den vigtigste værdi at have med ind i fremtiden.

Der er bare et problem. De bærende søjler under vores velfærdssamfund – lighed, tillid og fællesskab – slår dybe revner i disse år. Det ellers så solide fundament er ikke længere så stærkt, som vi går og bilder os selv ind. 

Som Mandag Morgen skriver i dag, bliver det stadig sværere at bevæge sig op ad den sociale rangstige i Danmark, selv om vi har investeret milliarder af kroner i uddannelse og også bruger 45 milliarder kr. årligt på socialt udsatte. Det er langtfra lykkedes at knække den sociale arv. Nærmest tværtimod.

Det nye er ikke, at vi oplever denne udvikling. Det nye er, at udviklingen nu går både hurtigere, slår hårdere igennem og rammer flere grupper.

Underklassens børn følger i stigende grad i deres forældres fodspor. Selv de dummeste børn i middelklassen ender groft sagt med at få en videregående uddannelse, mens en stor gruppe af børn i underklassen fortsat har svært ved at få en ungdomsuddannelse. Og den sociale mobilitet for alle indkomstgrupper i samfundet er blevet mindre gennem de seneste 30 år.

Danmark står derfor med en særdeles giftig cocktail. Den sociale mobilitet er frosset til. Den økonomiske ulighed er stigende. Og antallet af økonomisk fattige er fordoblet på få år. Denne cocktail bør få topprioritet på den politiske dagsorden for det kommende folketingsår, som blev skudt i gang i sidste uge.

For få år siden blev borgerlige-liberale ministre sat i skammekrogen, hvis de kom til at lovprise lyksalighederne ved øget ulighed til fordel for større dynamik i Danmark. De risikerede at miste deres politiske karriere. Sådan er det ikke længere. Med det nye skatteudspil taler regeringen nu om, hvordan den med åbne øjne øger uligheden for at styrke incitamenterne til at arbejde frem for at være arbejdsløs.

Det er befriende ærlig snak. For skiftende regeringer – både røde og blå – har gennem de sidste 20 år øget uligheden talrige gange via skattereformer og udhulinger af velfærdsydelser. De har bare ikke talt så højt om det.

Men nu blinker alle politiske alarmklokker. Danmark risikerer at blive delt op i et samfund af vindere og tabere. Det er svært at få øje på realiseringen af det, statsministeren gang på gang siger om, at vi skal have alle med.

De dårligst stillede oplever at blive skåret i ydelserne, blive kastet rundt mellem sociale projekter uden den store effekt og løber panden mod en mur pga. den ringe sociale mobilitet. For dem er de flotte begreber som lighed, tillid og fællesskab en by i Rusland.

Omvendt oplever en stor del af samfundets bedst stillede, hvordan børnehaver, skoler og sygehuse må skære ned. De begynder i stigende grad at spørge om den pris, de betaler via skattebilletten, nu også står mål med den velfærdsservice, de modtager. Derfor overvejer de private løsninger.

Hvis denne velfærdens dødsspiral skal standses, kræver det politiske initiativer. Og her kan politikerne passende starte med at kigge på uddannelsesområdet. Vi ved, hvor vigtigt det er, at unge får en uddannelse, så de kan få en god start på deres voksne liv. Derfor er det også stærkt bekymrende, at færre udsatte unge enten er i gang eller har gennemført en ungdomsuddannelse.

Formanden for Socialpolitisk Forening, Knud Aarup, giver i et interview med Mandag Morgen 10 bud på løsninger. Han er bl.a. fortaler for at oprette en helt ny type af institutioner i belastede boligområder. Tanken er at rykke en bred gruppe af socialarbejdere ud i forreste led og være tæt på ’kunderne’ i velfærdsbutikken. De skal sikre en forebyggende og opsøgende indsats rettet mod udsatte familier.

Det kan være en god ide med masser af perspektiv. For familiens rolle betyder væsentligt mere for den sociale mobilitet, end forskerne hidtil har været opmærksomme på.

”Vi har undervurderet betydningen af familien og troet på, at velfærdsstaten kunne træde til, når familierne måtte give op. Vores analyser tyder på, at det ikke er lykkedes ret godt,” som professor i social mobilitet Martin D. Munk udtrykker det.

I forlængelse af Knud Aarup taler han om behovet for at udvikle en egentlig familiepolitik, der ikke reduceres til et spørgsmål om antallet af lukkedage i børneinstitutionerne. I vores nabolande Sverige og Tyskland er familiepolitikken en del af den politiske diskussion. Men fælles for begge lande er, at de prioriterer familien som en enhed i samfundet. Det mangler vi i Danmark.

Det nye fokus på familien kan ikke erstatte en tidlig indsats over for børn og heller ikke støtten til de unge, der lige nu ikke kommer videre efter folkeskolen. Der er brug for at sætte ind på alle tre fronter for at undgå, at underklassens børn ender i et liv uden udsigt til andet end kontanthjælp og førtidspension.

Forrige artikel Fire scenarier for Danmark i 2040 Fire scenarier for Danmark i 2040 Næste artikel Vestager: Dansk mediepolitik skal tænkes globalt Vestager: Dansk mediepolitik skal tænkes globalt
Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.