En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Af Martin Rune Hoxer
Adm. direktør, Innovation Centre Denmark, Seoul

At en alliance med et lille land som Danmark nævnes med så store ord, siger noget om det stærke fokus, der er kommet på grøn omstilling i Sydkorea – og det viser, at Sydkorea i høj grad ser Danmark som en partner, der kan hjælpe Sydkorea på vej mod en bæredygtig fremtid.

Den grønne vækstalliance, som Danmark og Sydkorea etablerede i 2011, har allerede kastet en række aktiviteter af sig, og med præsident Moons lancering af Sydkoreas såkaldte 3020-plan er der skabt yderligere momentum for det dansk-sydkoreanske samarbejde.

Siden præsident Moon overtog posten i maj 2017, har vedvarende energi og den grønne omstilling fået en helt central plads på den politiske dagsorden. Ambitionerne er store. 3020-planen – et mere eller mindre velvalgt ordspil – går kort fortalt ud på, at Sydkorea i 2030 skal have dækket 20 procent af landets energiforbrug gennem vedvarende energikilder. I øjeblikket udgør vedvarende energi blot 7 procent.

Regeringen vil gøre op med årtiers favorisering af fossile brændstoffer, særligt kulkraft, som i 2018 dækkede 72 procent af Sydkoreas samlede elforbrug. Gamle kulkraftværker skal udfases tidligere, og opførslen af nye stoppes. Samtidig boostes investeringerne i offshore vindenergi med 12 gigawatt installeret kapacitet frem mod 2030. Potentialet for vindenergi er stort og uudnyttet i et land med over 2.400 kilometer kystlinje og 70 procents bjerge.

Der er lang vej endnu for Sydkorea

Regeringens udspil kan virke beskedent i en dansk kontekst, men er både nyt og ambitiøst i et land, hvor grøn omstilling og bæredygtighed traditionelt har været niche-issues i den vækstorienterede befolkning, regering og industri.

Der er dog stadig lang vej igen for landet, som politisk traditionelt har været stærkt optaget af meget andet end lige netop bæredygtige løsninger. Alt fra regionale stridigheder, en lang og hård demokratiseringsproces, en økonomi i rivende udvikling og behovet for at understøtte en boomende befolkning kan velsagtens undskylde et manglende fokus på grønne løsninger.

Men ikke længere. Nu da en mere stabil æra efterhånden har sat ind, ønsker Sydkorea i stigende grad at blive opfattet som en ansvarlig aktør, der lever op til sine globale, grønne forpligtelser som G20-land og stor CO2-udleder.

Samtidig er Sydkorea for tiden udfordret af en relativt begrænset vækst, så derfor bunder det nye fokus på grøn omstilling også i håbet om, at det kan skabe nye vækstindustrier, sådan som tilfældet har været i Danmark med vindmølleindustrien og andre grønne sektorer. 

Et godt eksempel på de voksende samarbejdsrelationer mellem Danmark og Sydkorea er Den Grønne Vækstalliance (GGA) – et myndighedssamarbejde, hvor landene mødes årligt for at udveksle viden og erfaringer om klimaændringer og grøn omstilling. Her er formålet at bane vejen for nye triple-helix-samarbejder og projekter med involvering af relevante myndigheder, forskningsinstitutioner og industri.

Dårlig luft udløser politisk handling

Et påtrængende problem i Seoul og andre sydkoreanske megabyer er den stadigt dårligere luftkvalitet. I forhold til udfasningen af kul og andre fossile energikilder kan luftforureningen vise sig som en velsignelse i forklædning. Den såkaldte fine dust-koncentration er i Sydkorea højere end i noget andet højt industrialiseret land i OECD, og det har skabt et folkeligt pres for handling og har bidraget til, at grøn politik er kommet op i fart.

I langt de fleste sydkoreanske hjem ses der derfor også purifiers, som skal sikre renere luft i hjemmet, og på daglig basis holder man øje med luftkvaliteten på apps som AirVisual, hvor skalaen ofte bevæger sig i det orange og røde felt med aflysninger af udendørs sportsbegivenheder og maskepåbud til følge.

Ligesom i Danmark har den øgede velstand betydet øget forbrug og en ændring i folks livsstil. sydkoreanerne kan lide at køre i store biler, og selv om Hyundai er langt fremme i forhold til brændselsceller, hybrid og elbiler, så er det stadig benzin og diesel, der præger bilmarkedet lokalt. Regulering af denne adfærd samt incitamenter for en grøn transportadfærd er derfor også en nødvendighed for at gøre noget ved partikeludledningen – teknologien alene kan ikke klare problemet.

Netop i forhold til problemerne med den dårlige sydkoreanske luftkvalitet arbejder det danske innovationscenter i Seoul med en række af de sydkoreanske myndigheder samt den danske miljøklynge Clean om at introducere dansk miljøteknologi, der kan sikre renere luft, blandt andet gennem måling, regulering, ventilering og rensning.

Det er netop denne type af strategiske alliancer, der er muliggjort gennem den grønne vækstalliance mellem Danmark og Sydkorea, og som fremover kan bane vej for samarbejder med de danske virksomheder og vidensinstitutioner inden for styrkepositioner såsom fjernvarme, offshore vind, biomasse, brændselsceller, intelligente energinetværk, vand og energieffektivisering og grøn shipping m.m.

Samarbejdet forstærkes i 2020

København var i 2018 vært for topmødet Partnership for Growth (P4G), hvor medlemslandene mødtes for blandt andet at drøfte investeringer i mere bæredygtigt, globalt udviklingssamarbejde. Sydkorea har påtaget sig værtskabet for det næste P4G- topmøde, som finder sted i Seoul 28.-30. juni 2020. 

Her bliver bæredygtige energikilder som sol, vind og biomasse et emne, og det er områder, hvor Danmark har relevante erfaringer og stærke kompetencer at byde ind med. Således arbejdes der allerede nu med en række projekter med støtte fra P4G, hvor danske aktører er involveret i samarbejder med Sydkorea. Målet er at udvikle løsninger, som kan bruges og eksporteres til mange andre lande

I et af projekterne er den førnævnte danske miljøklynge Clean gået sammen med Green Technology Centre i Sydkorea om at monitorere følgevirkninger af klimaforandringerne i Mekong-deltaet i Vietnam, så bosættelser her kan sikres mod oversvømmelser. 

For Danmark er topmødet derfor ikke kun relevant i forhold til Sydkorea, men også fordi det forhåbentlig fører til flere samarbejder med sydkoreanske virksomheder, som fokuserer på de voksende økonomier og markeder, hvor den grønne omstilling endnu kun er i sin vorden, for eksempel Vietnam, Indonesien, Filippinerne.

Forrige artikel Her er kommunernes klimaprojekter i 2020 Her er kommunernes klimaprojekter i 2020 Næste artikel Rasmus Nielsen: Jeg har aldrig lidt af BMW-syndromet Rasmus Nielsen: Jeg har aldrig lidt af BMW-syndromet

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

GRØN OMSTILLING Det er ikke mange år siden, at idéen om den cirkulære økonomi var noget, kun de mere fanatiske miljøforkæmpere talte om. I dag er begrebet blevet mainstream, og store og små virksomheder har travlt med at lægge deres forretningsmodeller om. Et stort nordisk forskningsprojekt har undersøgt, hvordan man kan gøre i praksis.

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

KOMMENTAR Den sydtyske delstat Baden-Württemberg er den region i Europa, der investerer mest i forskning og innovation. Hele 5,6 procent af BNP anvendes på F&U, fortæller Innovation Centre Denmark i München.

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

POLITIK OG VELFÆRD Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.