En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Af Martin Rune Hoxer
Adm. direktør, Innovation Centre Denmark, Seoul

At en alliance med et lille land som Danmark nævnes med så store ord, siger noget om det stærke fokus, der er kommet på grøn omstilling i Sydkorea – og det viser, at Sydkorea i høj grad ser Danmark som en partner, der kan hjælpe Sydkorea på vej mod en bæredygtig fremtid.

Den grønne vækstalliance, som Danmark og Sydkorea etablerede i 2011, har allerede kastet en række aktiviteter af sig, og med præsident Moons lancering af Sydkoreas såkaldte 3020-plan er der skabt yderligere momentum for det dansk-sydkoreanske samarbejde.

Siden præsident Moon overtog posten i maj 2017, har vedvarende energi og den grønne omstilling fået en helt central plads på den politiske dagsorden. Ambitionerne er store. 3020-planen – et mere eller mindre velvalgt ordspil – går kort fortalt ud på, at Sydkorea i 2030 skal have dækket 20 procent af landets energiforbrug gennem vedvarende energikilder. I øjeblikket udgør vedvarende energi blot 7 procent.

Regeringen vil gøre op med årtiers favorisering af fossile brændstoffer, særligt kulkraft, som i 2018 dækkede 72 procent af Sydkoreas samlede elforbrug. Gamle kulkraftværker skal udfases tidligere, og opførslen af nye stoppes. Samtidig boostes investeringerne i offshore vindenergi med 12 gigawatt installeret kapacitet frem mod 2030. Potentialet for vindenergi er stort og uudnyttet i et land med over 2.400 kilometer kystlinje og 70 procents bjerge.

Der er lang vej endnu for Sydkorea

Regeringens udspil kan virke beskedent i en dansk kontekst, men er både nyt og ambitiøst i et land, hvor grøn omstilling og bæredygtighed traditionelt har været niche-issues i den vækstorienterede befolkning, regering og industri.

Der er dog stadig lang vej igen for landet, som politisk traditionelt har været stærkt optaget af meget andet end lige netop bæredygtige løsninger. Alt fra regionale stridigheder, en lang og hård demokratiseringsproces, en økonomi i rivende udvikling og behovet for at understøtte en boomende befolkning kan velsagtens undskylde et manglende fokus på grønne løsninger.

Men ikke længere. Nu da en mere stabil æra efterhånden har sat ind, ønsker Sydkorea i stigende grad at blive opfattet som en ansvarlig aktør, der lever op til sine globale, grønne forpligtelser som G20-land og stor CO2-udleder.

Samtidig er Sydkorea for tiden udfordret af en relativt begrænset vækst, så derfor bunder det nye fokus på grøn omstilling også i håbet om, at det kan skabe nye vækstindustrier, sådan som tilfældet har været i Danmark med vindmølleindustrien og andre grønne sektorer. 

Et godt eksempel på de voksende samarbejdsrelationer mellem Danmark og Sydkorea er Den Grønne Vækstalliance (GGA) – et myndighedssamarbejde, hvor landene mødes årligt for at udveksle viden og erfaringer om klimaændringer og grøn omstilling. Her er formålet at bane vejen for nye triple-helix-samarbejder og projekter med involvering af relevante myndigheder, forskningsinstitutioner og industri.

Dårlig luft udløser politisk handling

Et påtrængende problem i Seoul og andre sydkoreanske megabyer er den stadigt dårligere luftkvalitet. I forhold til udfasningen af kul og andre fossile energikilder kan luftforureningen vise sig som en velsignelse i forklædning. Den såkaldte fine dust-koncentration er i Sydkorea højere end i noget andet højt industrialiseret land i OECD, og det har skabt et folkeligt pres for handling og har bidraget til, at grøn politik er kommet op i fart.

I langt de fleste sydkoreanske hjem ses der derfor også purifiers, som skal sikre renere luft i hjemmet, og på daglig basis holder man øje med luftkvaliteten på apps som AirVisual, hvor skalaen ofte bevæger sig i det orange og røde felt med aflysninger af udendørs sportsbegivenheder og maskepåbud til følge.

Ligesom i Danmark har den øgede velstand betydet øget forbrug og en ændring i folks livsstil. sydkoreanerne kan lide at køre i store biler, og selv om Hyundai er langt fremme i forhold til brændselsceller, hybrid og elbiler, så er det stadig benzin og diesel, der præger bilmarkedet lokalt. Regulering af denne adfærd samt incitamenter for en grøn transportadfærd er derfor også en nødvendighed for at gøre noget ved partikeludledningen – teknologien alene kan ikke klare problemet.

Netop i forhold til problemerne med den dårlige sydkoreanske luftkvalitet arbejder det danske innovationscenter i Seoul med en række af de sydkoreanske myndigheder samt den danske miljøklynge Clean om at introducere dansk miljøteknologi, der kan sikre renere luft, blandt andet gennem måling, regulering, ventilering og rensning.

Det er netop denne type af strategiske alliancer, der er muliggjort gennem den grønne vækstalliance mellem Danmark og Sydkorea, og som fremover kan bane vej for samarbejder med de danske virksomheder og vidensinstitutioner inden for styrkepositioner såsom fjernvarme, offshore vind, biomasse, brændselsceller, intelligente energinetværk, vand og energieffektivisering og grøn shipping m.m.

Samarbejdet forstærkes i 2020

København var i 2018 vært for topmødet Partnership for Growth (P4G), hvor medlemslandene mødtes for blandt andet at drøfte investeringer i mere bæredygtigt, globalt udviklingssamarbejde. Sydkorea har påtaget sig værtskabet for det næste P4G- topmøde, som finder sted i Seoul 28.-30. juni 2020. 

Her bliver bæredygtige energikilder som sol, vind og biomasse et emne, og det er områder, hvor Danmark har relevante erfaringer og stærke kompetencer at byde ind med. Således arbejdes der allerede nu med en række projekter med støtte fra P4G, hvor danske aktører er involveret i samarbejder med Sydkorea. Målet er at udvikle løsninger, som kan bruges og eksporteres til mange andre lande

I et af projekterne er den førnævnte danske miljøklynge Clean gået sammen med Green Technology Centre i Sydkorea om at monitorere følgevirkninger af klimaforandringerne i Mekong-deltaet i Vietnam, så bosættelser her kan sikres mod oversvømmelser. 

For Danmark er topmødet derfor ikke kun relevant i forhold til Sydkorea, men også fordi det forhåbentlig fører til flere samarbejder med sydkoreanske virksomheder, som fokuserer på de voksende økonomier og markeder, hvor den grønne omstilling endnu kun er i sin vorden, for eksempel Vietnam, Indonesien, Filippinerne.

Forrige artikel Her er kommunernes klimaprojekter i 2020 Her er kommunernes klimaprojekter i 2020 Næste artikel Rasmus Nielsen: Jeg har aldrig lidt af BMW-syndromet Rasmus Nielsen: Jeg har aldrig lidt af BMW-syndromet

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.