En million har meldt sig til danske universiteters onlinekurser

Over én million studerende fra hele verden har meldt sig til et onlinekursus på et dansk universitet i løbet af de seneste fire år. Københavns Universitet tegner sig for over halvdelen. Store internationale koncerner bruger de såkaldte MOOCs til efter- og videreuddannelse af deres ansatte.

MM Special: Fremtidens universitet - mobilt og individuelt

Studerende fra hele verden kan i dag sidde hjemme i sofaen ved deres computer og blive undervist af professorer fra danske universiteter.

Med få klik kan de få adgang til et menukort af gratis undervisningstilbud på højt niveau og dykke ned i Søren Kirkegaards filosofi eller lære nyt om vindenergi. De kan gå på opdagelse i nordisk mad, blive undervist i social entreprenørskab eller fordybe sig i global sundhed.

Hovedparten af de danske universiteter er sprunget på en af de største og mest perspektivrige nyskabelser inden for undervisning de seneste mange år; de tilbyder de populære kurser kaldet MOOC – Massive Open Online Courses – som de seneste fem år har bredt sig med lynets hast.

Ved årsskiftet havde over 58 millioner mennesker verden over tilmeldt sig mindst ét MOOC for at blive undervist af topprofessorer fra selv verdens mest anerkendte universiteter som Harvard, Oxford og Stanford. Over 700 universiteter tilbyder nu disse gratis onlinekurser.

Alt tyder på, at udviklingen bare vil fortsætte de kommende mange år. Store koncerner med over 100.000 ansatte laver partnerskaber med udbyderne af disse kurser, så medarbejderne kan få en efter- og videreuddannelse. Dermed kan de sidde hjemme om aftenen eller i weekenderne for at lære nyt, uden at skulle rive en uge ud af arbejdskalenderen.

Foreløbig har godt én million meldt sig til et kursus på et af de danske universiteter i løbet af de seneste fire år. Københavns Universitet ligger klart i front. Universitetet sprang som et af de første i Skandinavien med på bølgen. Siden 2013 har over 500.000 personer tilmeldt sig et af universitets kurser, og næsten alle er udlændinge.

Til sammenligning har universitet i dag knap 39.000 studerende immatrikuleret. Og antallet af nye MOOC-studerende ventes at stige kraftigt, når universitetet om kort tid i et samarbejde med andre universiteter fra fire kontinenter tager hul på en serie af nye kurser om FN’s 17 verdensmål for nogle af klodens største udfordringer.

Professor Flemming Konradsen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet er ansvarlig for universitets MOOC-strategi og er en af landets mest vidende om fænomenet. Han vurderer, at MOOCs vil blive en endnu større del af fremtidens universitet.

”Der er ingen tvivl om, at vi set fra både et fagligt og et brandingperspektiv er nået meget længere ud i verden til utroligt billige penge. Vi har høstet nogle fordele af, at vi har kunnet fagliggøre nogle område, hvor vi forsknings- og uddannelsesmæssigt står stærkt,” siger Flemming Konradsen.

Danmarks Tekniske Universitet, DTU, er også for længst hoppet med på MOOC-bølgen. Foreløbig har 245.000 studerende tilmeldt sig et af DTU’s kurser. Også Copenhagen Business School, CBS, satser på MOOCs, og her har foreløbig 200.000 studerende fra hele verden meldt sig til et af de mange kurser. Syddansk Universitet og Aarhus Universitet er også så småt kommet med på bølgen, mens universiteterne i Aalborg og Roskilde foreløbig klapper hesten.

Revolution eller luftkastel

Fageksperter har stået i kø for at lovprise perspektiverne, siden MOOC-bølgen for alvor begyndte at skylle ind over kloden tilbage i 2012.

De mest optimistiske mener, at MOOC er den største revolution af undervisningssystemet i over 100 år. Online-undervisningen kan mindske kløften mellem verdens rigeste og fattigste lande, fremføres det, når millioner af mennesker verden over pludselig kan få adgang til viden fra nogle af verdens førende tænkere og professorer.

Samtidig kan kurserne være med til at sikre den nødvendige arbejdskraft med de rette kompetencer til virksomhederne i vores teknologifokuserede industri 4.0-fremtid. Universiteter kan brande sig og tiltrække både flere traditionelle studerende og forskere, og så kan perspektiverne i MOOC lægge en dæmper på de eksploderende globale udgifter til undervisning.

En af de globale pionerer på området, Sebastian Thrun fra it-platformen Udacity, har ligefrem spået, at der blot vil være 10 universiteter tilbage i verden om 50 år. Et af hans mest hypede kurser i MOOC-epokens begyndelse handlede om kunstig intelligens og havde 160.000 tilmeldte studerende fra 190 lande. Kurset blev oversat af frivillige til 44 forskellige sprog. Ud af de 23.000 personer, der gennemførte hele kurset, fik 248 af de onlinestuderende den maksimale score ved den afsluttende eksamen, hvilket ikke lykkedes for en eneste af de 200 studerende, der fulgte Thruns ’analoge’ undervisning på Stanford University. Den bedste af de studerende på Stanford kom ind på en plads som nummer 411.

Men der er også mange kritikere af MOOC, der ikke deler optimisternes jubelvisioner. De afviser at, MOOC nogensinde kan erstatte den klassiske campus-undervisning, hvor underviseren sidder ansigt til ansigt med de studerende.

Hvem der får ret, kan kun fremtiden vise. Men meget er allerede ændret i løbet af de sidste fem år.

Tag nu bare et eksempel som selskabet Coursera, der på rekordtid er blevet verdens største platform for MOOC-kurser med over 27 millioner kursister. Virksomheden samarbejder med over 150 universiteter fra 29 lande – herunder også Københavns Universitet, DTU og CBS – og har over 2.000 onlinekurser. Coursera fik sin første million brugere hurtigere end Facebook. 3 ud af 4 kursusdeltagere er fra andre lande end USA, og 9 ud af 10 deltagere er over 22 år.

Administrerende direktør i Coursera, Rick Levin, mener, at MOOC ikke har disruptet uddannelsesområdet, som mange ellers har hævdet. Han mener, at MOOC har disruptet arbejdsmarkedet.

For den typiske MOOC-kursist er ikke den unge traditionelle universitetsstuderende. Det er derimod de folk, som har forstået behovet for ’livslang læring’. De er typisk mellem 25 og 45 år, og de tager et MOOC for at fremme deres professionelle karriere. De har nået et stadie i livet, hvor de ikke bare kan hive tid ud af kalenderen til at gå på universitet, men kan klare studierne om aftenen eller i weekenden.

”Universiteterne er vores partnere, ikke vores konkurrenter. Så på den måde er der ikke tale om disruption af de videregående uddannelser. I hvert fald ikke endnu. Den disruption, vi skaber, er på arbejdsmarkedet. Du kan se tonsvis af folk på LinkedIn, som poster deres Coursera-certifikater på deres profil, og det er nu blevet et signal til arbejdsgiverne om, at det vil fortsætte med at vokse, da flere arbejdsgivere begynder at ansætte folk på baggrund af disse kvalifikationer,” forklarede Rick Levin i en CxOTalk før sommerferien.

Københavns Universitet viser vejen

Københavns Universitet er Danmarks førende inden for MOOC, både målt på antallet af deltagere og kurser. Universitetet har foreløbig lanceret 12 forskellige kurser, og 6-7 nye er i støbeskeen – alle sammen via Coursera.

Universitetets menukort over MOOC-kurser består bl.a. af Søren Kierkegaards filosofi, globale sundhedsudfordringer, diabetes, forfatningskampe i den muslimske verden, tiden efter det arabiske forår samt skandinavisk film og tv.

Hver femte kursusdeltager kommer fra USA, men også folk fra lande som Kina, Indien og Brasilien er flittige deltagere på KU’s kurser. Faktisk udgør danske kursusdeltagere kun knap 4 ud af 100 deltagere. Se figur 1.

Københavns Universitet fører an i Danmark

Figur 1 | Forstør   Luk

Københavns Universitet og dets seks fakulteter har siden 2013 tilbudt MOOCs.

Kilde: Københavns Universitet

Professor Flemming Konradsen fra Københavns Universitet underviser selv på kurset ’Introduktion til global sundhed’, som har kørt flere gange og efterhånden er nået op på godt 100.000 deltagere samlet.

”Coursera har nogle utrolig dygtige analytikere, som på forskellige måder hele tiden undersøger, hvad København Universitet kan sælge, og hvad vores brand er. De fortæller os, om Niels Bohr stadig er et hit, eller om vi har en helt specifik og særlig underviser, som vi må brande på en MOOC. Vi har indtil nu ikke ladet os påvirke så meget af, hvad de finder frem til i deres analyser. Måske vi kommer til det på sigt. Men vores mål er jo ikke at tjene penge på MOOCs,” siger Flemming Konradsen.

Over en halv million har indtil videre meldt sig til et af universitetets kurser. Men ligesom erfaringerne fra andre universiteter i verden har vist, oplever København også, at kun omkring halvdelen af de tilmeldte kursister reelt bliver aktive. Og kun godt 1 ud af 10 gennemfører hele kurset.

Foreløbig har over 28.000 gennemført et MOOC-kursus på KU, mens kursusvideoerne er blevet set over 4 millioner gange. Og over 4.500 deltagere har valgt at betale typisk 49 dollar – svarende til ca. 310 kr. –  for at få et certifikat på at have gennemført kurset, som de kan vise til f.eks. en arbejdsgiver. Heraf får universitetet halvdelen af gebyret, mens Coursera beholder den anden halvdel.

De første kurser kostede typisk 400.000-500.000 kr. at tilrettelægge og gennemføre, men i takt med at teknologien hele tiden bliver bedre, og man har høstet nogle erfaringer, koster det nu ’kun’ typisk 250.000-300.000 kr. at producere et MOOC-kursus, fortæller Flemming Konradsen.

Han har store forventninger til de nye kurser, som er i støbeskeen om FN’s 17 verdensmål, som stats- og regeringsledere fra hele verden blev enige om for snart to år siden. De handler om at løse mange af klodens største udfordringer inden år 2030 som f.eks. at udrydde ekstrem fattigdom og sult på globalt plan, mindske ulighed og bekæmpe klimaforandringer.

Københavns Universitet er gået sammen med 16 andre universiteter fra hele verden for at tilbyde kurser, der skal klæde deltagerne på til at indfri verdensmålene. Hvert kursus er bundet op på en FN-organisation, en stor ngo-organisation eller offentlig myndighed, som sammen med kursusdeltagerne skal arbejde sammen om en konkret opgave.

På et af universitetets MOOC-kurser skal deltagerne f.eks. arbejde sammen med FN’s Befolkningsfond, UNFPA, for at finde løsninger til at reducere omfanget af barnebrude og -brudgomme, omskæringer og fremme brugen af prævention. Andre af Københavns Universitets kurser har fokus på vand, turisme, spredning af global antibiotikaresistens samt luftkvaliteten og dets sundhedsskadelige virkninger.

”Der er stort pres fra virksomheder, organisationer og studerende, da verdens 17 bæredygtighedsmål sætter rammen for vores virke de næste mange år. Så kan vi ikke som vidensinstitution vente på, at de traditionelle forlagsvirksomheder kommer i gang, og at der først kommer en lærebog om to år. Det går ikke,” siger Flemming Konradsen.

Ud med kridt og tavler

DTU sprang også med stor succes på MOOC-bølgen tilbage i 2013. Til dets to første MOOCs om molekylær evolution fik DTU hele 20.000 tilmeldinger fra kursister fra hele verden, selv om emnet blot udgør et hjørne af evolutionsbiologien.

Siden er der kommet mange flere til. På 4 år har 245.000 personer meldt sig til et af DTU’s 10 kurser, hvoraf de 9 fortsat løbende bliver udbudt. Ud af de mange tilmeldte har 79.000 deltagere været aktive, og 5.800 har gennemført en hel MOOC.

Anders Overgaard Bjarklev, rektor på DTU og formand for Rektorkollegiet, ser de nye læringsformer som en stor mulighed.

”Vi har fået nogle værktøjer, der vil ændre den måde, vi gør tingene på. I lang tid har vi ikke lavet større skift i forhold til den tavle og det kridt, vi har brugt i nogle hundrede år. Men nu er det ved at blive udskiftet med noget andet,” siger Anders Overgaard Bjarklev.

DTU tilbyder bl.a. MOOC-kurser om vindenergi, solceller og global miljøledelse. Ved at være blandt de første universiteter i Skandinavien, som sprang med på bølgen, håber DTU også på ikke at blive overhalet af udviklingen. Som Nina Rathlev Andersen, e-læringskonsulent på DTU, siger:

”Det handler om at være tidssvarende. Når alle andre bruger MOOCs, så skal DTU også gøre det, ikke mindst hvis vi gerne vil blive oppe på ranglisterne over de bedste universiteter,” siger Nina Rathlev Andersen.

Hun understreger, at kurserne kan være med til at lokke ph.d.-ansøgninger og dygtige kandidater til Danmark, der måske ellers ikke ville have opdaget de uddannelser, som DTU udbyder. Og så kan de også være en temperaturmåler, der kan vise, hvilke emner der interesserer de studerende. Den interesse kan så et frø, der kan blive til nye uddannelser. Eksempelvis har interessen for en MOOC om vindenergi ført til, at man har lavet en ny masteruddannelse på området.

Copenhagen Business School har også suget deltagere fra hele verden til diverse MOOC-kurser. Alene til CBS’ allerførste MOOC-kursus i 2014 om social entreprenørskab meldte hele 24.000 deltagere fra 182 forskellige lande sig til.

Siden har det samlede antal studerende rundet 200.000. Jakob Ravn, der er head of learning på CBS, forklarer, at man først var bange for at blive hægtet af vognen, hvis ikke man kom med på MOOC-bølgen:

”I 2014 var vi usikre på, om MOOCs som fænomen ville flytte noget grundlæggende ved den måde, vi så uddannelseslandskabet på. Derfor ønskede vi selv at få førstehåndserfaringer og være en del af en af de store udbydere, som Coursera er,” siger han.

Den helt store revolution, som nogle fageksperter har forudsagt, lader dog vente på sig. Men Jakob Ravn har alligevel været begejstret for MOOCs, som han ser som en ”ekstrem form for kursusafvikling”:

”Ved at lave MOOCs kunne vi få erfaringer med en ret ekstrem form for kursusafvikling, hvor der kan være knap 30.000 studerende på et kursus, og det betyder, at man prøver et format, som er så væsentlig anderledes end det, vi er vant til på campus,” siger Jakob Ravn.

Nogle af de MOOCs, som CBS udvikler, er også blevet brugt i den traditionelle campus-undervisning. Ikke mindst fordi det er danske skattekroner, der har bidraget til at gøre onlinekurserne mulige. Men det er stadig udlandet, der er den primære målgruppe, og det er ikke tilfældigt.

”Den tredje grund til, at vi har lavet MOOCs, er branding, altså at vi er synlige,” siger Jakob Ravn.

Det næste skridt handler nu om at få de dygtigste MOOC-studerende til at sætte fødderne i et fysisk klasselokale og ikke bare følge CBS online. Der er kamp om de bedste udenlandske studerende og forskere, og hvis de skal lokkes til Danmark, skal CBS være et kendt navn, understreger Jakob Ravn:

”Det handler om synlighed for potentielle studerende, specielt i USA, men også i forhold til potentielle medarbejdere. Vi rekrutterer mange til vores fakulteter fra USA, og der er det ikke uvæsentligt, at CBS er et kendt navn.”

H.C. Andersen trækker

Syddansk Universitet, SDU, har også haft succes med dets MOOC-kurser om H. C. Andersens eventyr. Kurset er kørt tre gange siden efteråret 2015 og har foreløbig trukket 31.000 tilmeldte deltagere – hvoraf knap halvdelen gik i gang. Og der står i dag et par tusinde på venteliste til det fjerde forløb om den verdenskendte danske forfatter.

Deltagerne kommer fra hele verden og er primært veluddannede. Mange studerer litteraturvidenskab, arbejder med storytelling eller er pensionerede lærere og undervisere. SDU har dog ikke planer om flere MOOCs, da direktionen er i gang med at formulere en strategi for fremtidens uddannelser, hvor innovation er i fokus.

Aarhus Universitet, AU, har også prøvet kræfter med MOOCs, primært på dets humanistiske og pædagogiske fakultet. Kurserne handlede om it og læring samt post-human æstetik. De forskellige MOOCs var designet på en måde, så folk kunne følge dem uden at lade sig registrere. Derfor har AU ikke præcise tal for, hvor mange der har fulgt kurserne.

IT-Universitetet i København har aldrig gjort brug af MOOCs i klassisk forstand, men har dog i perioden 2012-2016 forsøgt sig med et 100 pct. onlinebaseret kursus om programmering for dets egne studerende.

Professor Flemming Konradsen fra Københavns Universitet forudser, at universiteter i stigende grad kommer til at samarbejde om MOOCs fremover.

”Jeg kan ikke forestille mig, at vi kommer til at udbyde en fuld MOOC-masteruddannelse hverken på KU eller andre danske universiteter. Men vi vil komme til at opleve, at de enkelte MOOCs bliver kortere og mere fokuseret. Der bliver flere og flere MOOCs, hvor universiteter går sammen om et forløb inden for f.eks. sundhed eller fødevaresikkerhed. De platforme, som kan få studerende ind på et track af kurser og give dem et sammenhængende forløb, vinder markedsandele,” siger Flemming Konradsen.

LÆS OGSÅ: ”Vi kunne tjene kassen på at lave kurser om kanariefugle”

Forrige artikel ”Vi kunne tjene kassen på at lave kurser om kanariefugle” ”Vi kunne tjene kassen på at lave kurser om kanariefugle” Næste artikel Løkkes skattelettelser er finansieret med fremtidspenge Løkkes skattelettelser er finansieret med fremtidspenge

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.