En ny mediepulje bliver en elendig løsning

Flere politiske partier drømmer om at skære en luns ud af DR og lægge pengene i en ny mediepulje, hvor de private medier og private producenter kan søge om støtte til produktion af dansk kvalitetsindhold. Men hvor skal indholdet gøres tilgængeligt, hvad skal være støtteværdigt, og hvem skal trække projekterne op af ønskebrønden?

Hegnspælene til et kommende medieforlig er så småt ved at blive banket ned i jorden, selv om der endnu er et par måneder til, at forhandlingerne starter for alvor, og kulturministerens udspil ligger på bordet.

Mens kulturminister Mette Bock har været på rundtur hos borgerne med lytteprojektet ”Antennerne ude” for at høre om danskernes medieforbrug, så har de politiske partier for længst indledt opvarmningen til det, der kan blive en politisk gyser i det nye år.

Rent faktisk kan det kommende medieforlig ende med at blive virkelig skelsættende og ikke bare som sædvanlig endnu en lappeløsning på et system, som ikke længere fungerer efter hensigten. Resultatet kan blive en helt afgørende ændring af DR’s såvel som af TV 2s og de private mediers fremtid og et helt nyt dansk medielandskab fra 2019.

Hvis modet ikke svigter politikerne undervejs, så er det også, hvad der er behov for. De internationale giganter på mediemarkedet har nemlig forandret forretningsvilkårene, vundet kampen om distributionsplatformene og ændret medieforbruget i Danmark markant bare de seneste fem år. Og vi har kun set begyndelsen.

Det siger regeringsgrundlaget

Danskerne elsker dansk indhold, danske nyheder, danske børneprogrammer og dansk dramatik. Men de elsker også Netflix, HBO, YouTube, Facebook, Snapchat og andre internationale aktører på det danske marked, som leverer underholdning, debat, relationer og nyheder på alle mulige måder.

Vi har en unik nordisk mediemodel, hvor den offentlige mediestøtte til både private og statsejede medier skal understøtte demokrati, folkeoplysning, kvalitetsjournalistik og alles adgang til indhold med dansk identitet fra børneudsendelser til dokumentarudsendelser, kunst og dramatik. Fra nationale og internationale nyheder til lokale nyheder, interviews og feature-journalistik.

Skal den model fortsætte, kræver det virkelig nytænkning. For det bliver meget svært politisk at argumentere for mediestøtten, hvis ikke det indhold, der kommer ud af den, bliver gjort tilgængeligt og rent faktisk åbnet og brugt af en kritisk masse derude i markedet.

Hvis det producerede, statsstøttede indhold bliver for en betalingsdygtig, uddannelsesmæssig eller kulturel elite, når nu hele hensigten med mediepolitikken netop handler om mangfoldighed, bredde, demokratisk oplysning, national identitetsskabelse og fællesskab.

Tre slags kriser

Det danske medielandskab har både en indholdskrise, en distributionskrise og en finansiel krise. En indholdskrise, fordi publicistiske ambitioner og væsentlighedskriterier dag for dag bliver trængt af performancekriterier og kravet til trafik og indtjening. Fordi jagten på opmærksomhed på et overfyldt og mere populistisk drevet digitalt marked overdøver alt.

Læg dertil at de uafhængige, private medier ikke har den journalistiske kraft og slagstyrke, man havde tidligere med råd til fagjournalister på mange stofområder og lokalredaktioner af en vis størrelse. Til indholdskrisen hører en generationsmæssig udfordring for de professionelle medier, som mangler de unge brugere, og en social udfordring i forhold til at repræsentere alle dele af befolkningen.

En distributionskrise, fordi de internationale aktører er blevet de nye ”gatekeepere” på distributionsnettet og styrer via algoritmer og segmentering, hvordan indholdet spredes og til hvem. Og en finansiel krise, fordi de uafhængige private medier har mistet en betydelig del af deres finansieringsgrundlag til de internationale aktører og kæmper med betalingsvilligheden for kvalitetsjournalistikken på nettet.

DR og public service står ved en særlig skillevej, hvis man skal opretholde grundideen om at nå ud til alle danskere. Hvis det mål skal nås, er det så ok, at public service-støttet indhold ligger på kommercielle platforme hos de internationale aktører i fragmenteret tilstand, hvor der både er annoncer og høstes personlige data til videresalg og målretning af både kommercielle budskaber og segmenterede politiske budskaber?

Eller skal den public service-virksomhed, som DR leverer, holde sig inden for sin egen platform og netop være et alternativ til de kommercielle platforme? Det forekommer mest rigtigt, men er det en overlevelsesstrategi på længere sigt, som vil lykkes, hvis public service-målet stadig er at nå ud til over 90 procent af danskerne hver uge?

De spørgsmål er alt for alvorlige til at straffe DR for nogle ledelsesmæssige møgsager, en danmarkshistorie med politiske skævheder og en generel politisk tonedøvhed. Men DR ser ud til ved det kommende medieforlig at skulle på skrump.

Det er den politiske stemning blandt de borgerlige partier, som har forskellige grader af trang til at beskære DR som et vigtigt greb for at hjælpe den private mediesektor. Fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i den ene ende til De konservative i den anden og mildere ende. Og det ser ud til, at Socialdemokratiet er i bevægelse i forhold til de ellers kendte forsvarspositioner for DR.

Et DR på skrump

Det summer af synspunkter om DR’s fremtid, DR’s størrelse og DR’s opgaver. Bliver det 5, 15 eller 25 procent, DR skal beskæres? Og hvis DR beskæres, skal pengene så gå i statskassen, skal borgerne have en lavere licens eller skal pengene anvendes til på anden måde at få lavet public service-indhold?

Det sidste synes der at være bred enighed om. Og det bringer os frem til den ulyksalige idé om en mediepulje. Venstre har luftet ideen om at placere helt op til 500 mio. kr. i sådan en mediepulje. Også kulturministeren har luftet noget, der lyder i den retning, og det samme har Dansk Folkeparti uden at sætte tal på.

Kan DR beskæres, uden at institutionen dør af det? Ja. Men man skal huske, at en beskæring af DR i størrelsesordenen 15-25 procent, og en indsnævring af DR’s kanaler og produktion af indhold, vil få en kolossal indvirkning på de private producenter, som i dag lever af at være leverandører af indhold og serviceydelser til DR.

Eftersom beskæringen næppe kan omfatte den nationale nyhedsdækning, som udgør en stor post på DR’s budget, så vil andre områder blive hårdt ramt, og producenterne mister et vigtigt marked.

Man kunne vælge at give kravene til DR’s udlægning af produktion til private endnu en omdrejning på håndtaget for at skrue ned for DR’s størrelse og skabe mere dynamik til det private produktionsmiljø, der nyder godt af samspillet med en professionel indholdsindkøber som DR.

Man kan vælge en sammenlægning af DR’s radiodistrikter og TV 2-regionerne under DR, og pålægge DR at rationalisere den lokale/regionale produktion under ét og drive regionerne uden de 512,2 mio. kr. af licensprovenuet, som de regionale TV 2-virksomheder modtager årligt.

Det ville svare til den beskæring af DR, som nogle partier ønsker at foretage, og samtidig frigøre penge til drømmen om en mediepulje, som også de private, kommercielle medier vil kunne søge.

En tvivlsom mediepulje

Tilbage står imidlertid, at mediepuljen er en virkelig problematisk idé. Den store ønskebrønd for public service-produktioner kræver, at nogen har den gyldne opskrift på, hvad public service-indhold og public service-kvalitet er. Den opskrift er endnu ikke skrevet.

Og vi kan se, hvor meget DR, TV 2 og Radio24syv kæmper med at udfylde public service-begrebet på hver deres måde under skarp kritisk overvågning af politikerne, særligt for DR’s vedkommende.

  • Hvis man politisk lægger 500 mio. kr. i en pulje til at få produceret public service-indhold til danskerne, hvad skal så være kriterierne for at søge midler i en sådan pulje?
  • Skal en producent på forhånd have sikret sig en distributionskanal, når hun eller han søger om penge, så giverne kan være sikre på, hvor og hvordan indholdet gøres tilgængeligt og for hvor mange?
  • Skal der være en minimumsgrænse for, hvor få produktet skal nå ud til, og skal der være sat et mål for et minimum antal borgere, der bliver eksponeret for det?
  • Hvordan sikrer man, at de offentlige støttemidler rent faktisk går til kvalitetsindhold, og hvordan måles det?
  • Vil det give et sundt marked, hvis de private medievirksomheder og producenter bliver mere afhængige af statsstøtte, end de allerede er i dag?
  • Skal der kunne søges midler til både tv, radio, digitale og print-udgivelser?
  • Hvilke projekter vil være relevante inden for forskellige genrer og stofområder?
  • Hvem kan søge?
  • Hvem skal agere smagsdommere og fordele de mange penge fra puljen?
  • Hvordan evalueres de støttede produktioner?

Det er modellen for den nuværende public service-pulje, som politikerne ser som forbillede for en langt bredere mediepulje. Men den sammenligning duer ikke. Public service-puljen bestyres af Det Danske Filminstitut. Den støtter programmer, der i et væsentligt omfang lever op til meget brede målsætninger for ordningen: Originalitet, betydning og kvalitet.

Puljen har en bevillingsramme på 42,5 millioner kroner om året, heraf 2,5 millioner kroner om året til regionale produktioner. Derudover er der bevilliget et engangsbeløb på 17 millioner kroner om året til regionale produktioner fordelt på 4,25 millioner kroner om året i fire år. Samlet set betyder det, at Public Service-Puljen er på 46,75 millioner kroner om året.

Uddelinger af mediepulje

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: Det Danske Filminstituts hjemmeside.

Puljen yder støtte til udvikling og produktion af dansk tv-drama og tv-dokumentar samt programmer til børn og unge inden for alle genrer. Der sidder en styregruppe på kun tre medlemmer, som bevilger støtten. Det er Birgitte Fredsby, direktør for Made By Us, Torben Smidt Hansen, forstander på Vallekilde Højskole, og Claus Ladegaard, områdedirektør på DFI. Se figur 1.

Det TV 2, som altid understreger, at man ikke modtager statsstøtte, har fra 2008 til 2017 – det vil sige i public service-puljens levetid – indirekte modtaget 325.647.687,00 kr. fra public service-puljen til programmer leveret af forskellige produktionsselskaber. SBS har modtaget 58.696.692,00 kr. Viasat har modtaget 32.143.397,00 kr.

Det er de tre største modtagere af støtte fra puljen og lige efter kommer DK4 med 16.347.891,00 kr. En evaluering i form af en interviewundersøgelse med modtagerne viser, at de er glade og tilfredse med, hvordan den virker. Men det er en temmelig snæver kreds af velkendte ansigter og kanaler, der modtager støtten. Se figur 2.

TV2 vinderen af Public Service-Puljen

Figur 2 | Forstør   Luk

TV 2 har fra 2008 til 2017 fået finansieret produktioner for 325.647.687 kr. fra public service-puljen. SBS har modtaget 58.696.692 kr. Viasat har modtaget 32.143.397 kr. Lige efter kommer DK4 med 16.347.891 kr.

Kilde: Oversigter over Public Service-Pulje fordelingen 2008-2017 på Det Danske Filminstituts hjemmeside.

En bredere public service-pulje eller mediepulje med 500 mio. kr. med mange flere genrer vil stille nogle helt andre krav til fordelingen af pengene. Til at sikre at det producerede rent faktisk bliver gjort tilgængeligt. Til at sikre bredden, mangfoldigheden og dybden i produktionerne og efterprøve seriøsiteten og kvaliteten af det, pengene bliver givet ud til.

DR og TV 2 har trods alt den fordel, at man her har professionelle redaktører og indkøbere af indhold, som skal stå på mål for det, de sender ud på kanalerne og kan gribe ind, hvis en produktion ender et andet sted end der, hvor den burde være, i kvalitet.

Derfor: Overvej endnu en gang tanken om en ny kæmpestor mediepulje. Det er en lappeløsning på et beskåret DR og sikkert velment forsøg på at lade de private medier løfte noget af public service-opgaven.

Men det vil betyde indførelse af et nyt bureaukratisk apparat til fordeling af mediestøttemidler og nogle stærke smagsdommere, der skal uddele pengene fra ønskebrønden. Lav hellere flere statslige udbud til private af radio- og tv-kanaler og streamingtjenester, der som Radio24syv kan blive en gedigen og innovativ succeshistorie.

 

Forrige artikel Filantropi og business som katalytisk cocktail Filantropi og business som katalytisk cocktail Næste artikel Jamen, så lad os da afskaffe kommunerne Jamen, så lad os da afskaffe kommunerne

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist