En ny mediepulje bliver en elendig løsning

Flere politiske partier drømmer om at skære en luns ud af DR og lægge pengene i en ny mediepulje, hvor de private medier og private producenter kan søge om støtte til produktion af dansk kvalitetsindhold. Men hvor skal indholdet gøres tilgængeligt, hvad skal være støtteværdigt, og hvem skal trække projekterne op af ønskebrønden?

Hegnspælene til et kommende medieforlig er så småt ved at blive banket ned i jorden, selv om der endnu er et par måneder til, at forhandlingerne starter for alvor, og kulturministerens udspil ligger på bordet.

Mens kulturminister Mette Bock har været på rundtur hos borgerne med lytteprojektet ”Antennerne ude” for at høre om danskernes medieforbrug, så har de politiske partier for længst indledt opvarmningen til det, der kan blive en politisk gyser i det nye år.

Rent faktisk kan det kommende medieforlig ende med at blive virkelig skelsættende og ikke bare som sædvanlig endnu en lappeløsning på et system, som ikke længere fungerer efter hensigten. Resultatet kan blive en helt afgørende ændring af DR’s såvel som af TV 2s og de private mediers fremtid og et helt nyt dansk medielandskab fra 2019.

Hvis modet ikke svigter politikerne undervejs, så er det også, hvad der er behov for. De internationale giganter på mediemarkedet har nemlig forandret forretningsvilkårene, vundet kampen om distributionsplatformene og ændret medieforbruget i Danmark markant bare de seneste fem år. Og vi har kun set begyndelsen.

Det siger regeringsgrundlaget

Danskerne elsker dansk indhold, danske nyheder, danske børneprogrammer og dansk dramatik. Men de elsker også Netflix, HBO, YouTube, Facebook, Snapchat og andre internationale aktører på det danske marked, som leverer underholdning, debat, relationer og nyheder på alle mulige måder.

Vi har en unik nordisk mediemodel, hvor den offentlige mediestøtte til både private og statsejede medier skal understøtte demokrati, folkeoplysning, kvalitetsjournalistik og alles adgang til indhold med dansk identitet fra børneudsendelser til dokumentarudsendelser, kunst og dramatik. Fra nationale og internationale nyheder til lokale nyheder, interviews og feature-journalistik.

Skal den model fortsætte, kræver det virkelig nytænkning. For det bliver meget svært politisk at argumentere for mediestøtten, hvis ikke det indhold, der kommer ud af den, bliver gjort tilgængeligt og rent faktisk åbnet og brugt af en kritisk masse derude i markedet.

Hvis det producerede, statsstøttede indhold bliver for en betalingsdygtig, uddannelsesmæssig eller kulturel elite, når nu hele hensigten med mediepolitikken netop handler om mangfoldighed, bredde, demokratisk oplysning, national identitetsskabelse og fællesskab.

Tre slags kriser

Det danske medielandskab har både en indholdskrise, en distributionskrise og en finansiel krise. En indholdskrise, fordi publicistiske ambitioner og væsentlighedskriterier dag for dag bliver trængt af performancekriterier og kravet til trafik og indtjening. Fordi jagten på opmærksomhed på et overfyldt og mere populistisk drevet digitalt marked overdøver alt.

Læg dertil at de uafhængige, private medier ikke har den journalistiske kraft og slagstyrke, man havde tidligere med råd til fagjournalister på mange stofområder og lokalredaktioner af en vis størrelse. Til indholdskrisen hører en generationsmæssig udfordring for de professionelle medier, som mangler de unge brugere, og en social udfordring i forhold til at repræsentere alle dele af befolkningen.

En distributionskrise, fordi de internationale aktører er blevet de nye ”gatekeepere” på distributionsnettet og styrer via algoritmer og segmentering, hvordan indholdet spredes og til hvem. Og en finansiel krise, fordi de uafhængige private medier har mistet en betydelig del af deres finansieringsgrundlag til de internationale aktører og kæmper med betalingsvilligheden for kvalitetsjournalistikken på nettet.

DR og public service står ved en særlig skillevej, hvis man skal opretholde grundideen om at nå ud til alle danskere. Hvis det mål skal nås, er det så ok, at public service-støttet indhold ligger på kommercielle platforme hos de internationale aktører i fragmenteret tilstand, hvor der både er annoncer og høstes personlige data til videresalg og målretning af både kommercielle budskaber og segmenterede politiske budskaber?

Eller skal den public service-virksomhed, som DR leverer, holde sig inden for sin egen platform og netop være et alternativ til de kommercielle platforme? Det forekommer mest rigtigt, men er det en overlevelsesstrategi på længere sigt, som vil lykkes, hvis public service-målet stadig er at nå ud til over 90 procent af danskerne hver uge?

De spørgsmål er alt for alvorlige til at straffe DR for nogle ledelsesmæssige møgsager, en danmarkshistorie med politiske skævheder og en generel politisk tonedøvhed. Men DR ser ud til ved det kommende medieforlig at skulle på skrump.

Det er den politiske stemning blandt de borgerlige partier, som har forskellige grader af trang til at beskære DR som et vigtigt greb for at hjælpe den private mediesektor. Fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i den ene ende til De konservative i den anden og mildere ende. Og det ser ud til, at Socialdemokratiet er i bevægelse i forhold til de ellers kendte forsvarspositioner for DR.

Et DR på skrump

Det summer af synspunkter om DR’s fremtid, DR’s størrelse og DR’s opgaver. Bliver det 5, 15 eller 25 procent, DR skal beskæres? Og hvis DR beskæres, skal pengene så gå i statskassen, skal borgerne have en lavere licens eller skal pengene anvendes til på anden måde at få lavet public service-indhold?

Det sidste synes der at være bred enighed om. Og det bringer os frem til den ulyksalige idé om en mediepulje. Venstre har luftet ideen om at placere helt op til 500 mio. kr. i sådan en mediepulje. Også kulturministeren har luftet noget, der lyder i den retning, og det samme har Dansk Folkeparti uden at sætte tal på.

Kan DR beskæres, uden at institutionen dør af det? Ja. Men man skal huske, at en beskæring af DR i størrelsesordenen 15-25 procent, og en indsnævring af DR’s kanaler og produktion af indhold, vil få en kolossal indvirkning på de private producenter, som i dag lever af at være leverandører af indhold og serviceydelser til DR.

Eftersom beskæringen næppe kan omfatte den nationale nyhedsdækning, som udgør en stor post på DR’s budget, så vil andre områder blive hårdt ramt, og producenterne mister et vigtigt marked.

Man kunne vælge at give kravene til DR’s udlægning af produktion til private endnu en omdrejning på håndtaget for at skrue ned for DR’s størrelse og skabe mere dynamik til det private produktionsmiljø, der nyder godt af samspillet med en professionel indholdsindkøber som DR.

Man kan vælge en sammenlægning af DR’s radiodistrikter og TV 2-regionerne under DR, og pålægge DR at rationalisere den lokale/regionale produktion under ét og drive regionerne uden de 512,2 mio. kr. af licensprovenuet, som de regionale TV 2-virksomheder modtager årligt.

Det ville svare til den beskæring af DR, som nogle partier ønsker at foretage, og samtidig frigøre penge til drømmen om en mediepulje, som også de private, kommercielle medier vil kunne søge.

En tvivlsom mediepulje

Tilbage står imidlertid, at mediepuljen er en virkelig problematisk idé. Den store ønskebrønd for public service-produktioner kræver, at nogen har den gyldne opskrift på, hvad public service-indhold og public service-kvalitet er. Den opskrift er endnu ikke skrevet.

Og vi kan se, hvor meget DR, TV 2 og Radio24syv kæmper med at udfylde public service-begrebet på hver deres måde under skarp kritisk overvågning af politikerne, særligt for DR’s vedkommende.

  • Hvis man politisk lægger 500 mio. kr. i en pulje til at få produceret public service-indhold til danskerne, hvad skal så være kriterierne for at søge midler i en sådan pulje?
  • Skal en producent på forhånd have sikret sig en distributionskanal, når hun eller han søger om penge, så giverne kan være sikre på, hvor og hvordan indholdet gøres tilgængeligt og for hvor mange?
  • Skal der være en minimumsgrænse for, hvor få produktet skal nå ud til, og skal der være sat et mål for et minimum antal borgere, der bliver eksponeret for det?
  • Hvordan sikrer man, at de offentlige støttemidler rent faktisk går til kvalitetsindhold, og hvordan måles det?
  • Vil det give et sundt marked, hvis de private medievirksomheder og producenter bliver mere afhængige af statsstøtte, end de allerede er i dag?
  • Skal der kunne søges midler til både tv, radio, digitale og print-udgivelser?
  • Hvilke projekter vil være relevante inden for forskellige genrer og stofområder?
  • Hvem kan søge?
  • Hvem skal agere smagsdommere og fordele de mange penge fra puljen?
  • Hvordan evalueres de støttede produktioner?

Det er modellen for den nuværende public service-pulje, som politikerne ser som forbillede for en langt bredere mediepulje. Men den sammenligning duer ikke. Public service-puljen bestyres af Det Danske Filminstitut. Den støtter programmer, der i et væsentligt omfang lever op til meget brede målsætninger for ordningen: Originalitet, betydning og kvalitet.

Puljen har en bevillingsramme på 42,5 millioner kroner om året, heraf 2,5 millioner kroner om året til regionale produktioner. Derudover er der bevilliget et engangsbeløb på 17 millioner kroner om året til regionale produktioner fordelt på 4,25 millioner kroner om året i fire år. Samlet set betyder det, at Public Service-Puljen er på 46,75 millioner kroner om året.

Uddelinger af mediepulje

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: Det Danske Filminstituts hjemmeside.

Puljen yder støtte til udvikling og produktion af dansk tv-drama og tv-dokumentar samt programmer til børn og unge inden for alle genrer. Der sidder en styregruppe på kun tre medlemmer, som bevilger støtten. Det er Birgitte Fredsby, direktør for Made By Us, Torben Smidt Hansen, forstander på Vallekilde Højskole, og Claus Ladegaard, områdedirektør på DFI. Se figur 1.

Det TV 2, som altid understreger, at man ikke modtager statsstøtte, har fra 2008 til 2017 – det vil sige i public service-puljens levetid – indirekte modtaget 325.647.687,00 kr. fra public service-puljen til programmer leveret af forskellige produktionsselskaber. SBS har modtaget 58.696.692,00 kr. Viasat har modtaget 32.143.397,00 kr.

Det er de tre største modtagere af støtte fra puljen og lige efter kommer DK4 med 16.347.891,00 kr. En evaluering i form af en interviewundersøgelse med modtagerne viser, at de er glade og tilfredse med, hvordan den virker. Men det er en temmelig snæver kreds af velkendte ansigter og kanaler, der modtager støtten. Se figur 2.

TV2 vinderen af Public Service-Puljen

Figur 2 | Forstør   Luk

TV 2 har fra 2008 til 2017 fået finansieret produktioner for 325.647.687 kr. fra public service-puljen. SBS har modtaget 58.696.692 kr. Viasat har modtaget 32.143.397 kr. Lige efter kommer DK4 med 16.347.891 kr.

Kilde: Oversigter over Public Service-Pulje fordelingen 2008-2017 på Det Danske Filminstituts hjemmeside.

En bredere public service-pulje eller mediepulje med 500 mio. kr. med mange flere genrer vil stille nogle helt andre krav til fordelingen af pengene. Til at sikre at det producerede rent faktisk bliver gjort tilgængeligt. Til at sikre bredden, mangfoldigheden og dybden i produktionerne og efterprøve seriøsiteten og kvaliteten af det, pengene bliver givet ud til.

DR og TV 2 har trods alt den fordel, at man her har professionelle redaktører og indkøbere af indhold, som skal stå på mål for det, de sender ud på kanalerne og kan gribe ind, hvis en produktion ender et andet sted end der, hvor den burde være, i kvalitet.

Derfor: Overvej endnu en gang tanken om en ny kæmpestor mediepulje. Det er en lappeløsning på et beskåret DR og sikkert velment forsøg på at lade de private medier løfte noget af public service-opgaven.

Men det vil betyde indførelse af et nyt bureaukratisk apparat til fordeling af mediestøttemidler og nogle stærke smagsdommere, der skal uddele pengene fra ønskebrønden. Lav hellere flere statslige udbud til private af radio- og tv-kanaler og streamingtjenester, der som Radio24syv kan blive en gedigen og innovativ succeshistorie.

 

Forrige artikel Filantropi og business som katalytisk cocktail Filantropi og business som katalytisk cocktail Næste artikel Jamen, så lad os da afskaffe kommunerne Jamen, så lad os da afskaffe kommunerne

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

SOMMERLÆSNING: Stort set enhver branche står overfor det, vi for et par år siden kaldte disruption. Men hvordan er det sådan helt personligt at leve et liv i hastig og radikal forandring? I april talte jeg med Erick Thürmer, som har taget flere kolbøtter end de fleste, og han fortæller meget personligt om at lede en gammel familieejet produktionsvirksomhed på den snoede vej mod den digitale fremtid. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.