En ny verdensorden - fra værdipolitik til big business

Globaliseringen må give os anledning til at reformere gamle institutioner og finde nye strukturer, som passer til det 21. århundrede. Hvis ikke globaliseringen bliver en fordel for de fleste, ender vi i dyb krise.

Igennem årtier siden anden verdenskrig har de vestlige demokratier udviklet en udenrigspolitik baseret på et sæt af fælles værdier, fælles humanitære forståelser, fælles opfattelser om menneskerettigheder, samhandelsaftaler og samarbejdsstrukturer. Det helt store spørgsmål, som melder sig efter Donald Trumps valgsejr i USA, er, om forestillingen om det fælles værdisæt er brudt sammen, og en ny slags verdensorden er på vej. En verdensorden baseret udelukkende på nationale egeninteresser, isolationisme, fokus på de bedste forretningsmuligheder og renset for ideologier og værdier.

Donald Trumps udenrigspolitik ligner i hvert fald indtil videre en afmontering af den måde at føre politik på, som har skabt den hidtil stærke alliance mellem Europa og USA. Lægger man dertil Brexit-afstemningen i Storbritannien og de politiske tendenser i Frankrig, Polen og andre steder i Europa, så er der et opbrud på vej, som reelt kan skubbe til eksistensen af både det NATO og det EU, vi kender i dag.

Det paradoksale i situationen er, at det, der fremprovokerer opgøret med mange års møjsommeligt udviklede verdensorden, er et opgør med den globalisering, som er permanent, irreversibel og allestedsnærværende, og som hverken er noget, vi kan stoppe eller kontrollere.

Den teknologiske udvikling har nedbrudt fysiske grænser, skabt global nethandel uden om toldmure og konkurrencebegrænsende afgifter. Den lettere og hurtigere adgang til transport og rejsemuligheder har åbnet for både en global erhvervsudvikling og for en kulturudveksling, som heller ikke kan standses. Klimaudfordringen er for længst blevet global, og mens den nye amerikanske præsident måske prøver at genoplive kulminerne og spole klimaaftalerne baglæns, så har kineserne taget førertrøjen på i klimaarbejdet og har indset, at klimaindsatsen ikke bare er nødvendig for at sikre deres befolknings helbred og fremtid, men også er en god forretning.

Finansmarkederne opererer globalt og påvirkes af hinanden med sekunders og minutters intervaller, når politiske begivenheder eller andre begivenheder rammer nyhederne. Læg dertil, at kineserne finansierer en ikke ubetydelig del af den amerikanske gæld, og at en finanskrise udløst et eller andet sted i verden kan få banker til at skælve i selv økonomisk stærke økonomier et helt andet sted. Nationer, der for bare få årtier siden var blandt de fattigste som Singapore, Sydkorea og Taiwan, er nu blandt de rigeste.

Hvorfor ser vi så nu en bevægelse bag valget af Trump, som handler om at stoppe udviklingen, stoppe globaliseringen og iscenesætte en nationalisme og isolationisme, som kan få så voldsom en effekt på hele den eksisterende verdensorden. Rigtigt mange har fået velstandsfremgang og oplever fordelene ved en verden, der hænger mere sammen, og hvor landende er blevet mere afhængige af hinanden. Men det er en ringe trøst for den middelklasse i de såkaldt rige lande, hvis lønninger er stagneret, hvor jobbene enten er forsvundet til udlandet eller er blevet overtaget af automatisering og robotter.

Globalisering er ikke et demokratisk fænomen. Manglen på gennemsigtighed og kontrol med udviklingen betyder, at vi er endt med en form for globalisering, der fungerer for nogle, men ikke for alle. Og taberne har nu fået stemmer rundt omkring med de demokratiske oprør, vi ser i Europa og USA. Indtil den britiske EU-afstemning og det amerikanske valg den 8. november har det folkelige opgør med globaliseringen primært handlet om tabet af jobs, antiimmigration og antifrihandelsaktivisme. Nu handler det om meget mere. Retorikken i Brexit-afstemningen og i den amerikanske valgkamp har handlet om følelser. Om tab af kontrol. Om tab af identitet og tilhørsforhold. Om at tage nationens interesser tilbage og lade verden passe sig selv. Den udvikling har vi i tidligere generationer – i 30’erne – set en tydelig og særdeles farlig konsekvens af. Det er et signal, som ikke lader sig overhøre, og som politikerne i alle lande – også Danmark – må lytte til. Det er de nationale stater, som skal finde de løsninger, der skal til at få globaliseringen til en fordel og ikke det modsatte. For ingen kan standse det tog og hoppe af. Det er realiteten.

Opskriften må derfor være en anden. At finde en vej til at få globaliseringen til at virke for alle og mindske ulighederne. At få fundet ind til de klare kerneværdier, som stadig binder os sammen i de vestlige demokratier, og kæmpe for dem. At få reformeret vores fælles institutioner, aftaler og samarbejder, som blev skabt til det 20. århundredes udfordringer, så de i stedet passer til det 21. århundredes nye udfordringer. Det er faktisk gennem organisationer som FN, NATO, EU og andre samarbejdsorganer, at vi har en mulighed for at finde frem til en globalisering, som virker for alle. Ikke ved at nedlægge dem og overlade alt til ”den stærke mand-strategier” og alles kamp mod alle.

LÆS OGSÅ:

Den fjerde vej: Trumps sejr skaber ny samfundsorden

Falder Frankrig, falder EU

Forrige artikel Falder Frankrig, falder EU Falder Frankrig, falder EU Næste artikel Sociale virksomheder vækster lige så meget som andre Sociale virksomheder vækster lige så meget som andre

Den lange rejse mod eksponentiel vækst

Den lange rejse mod eksponentiel vækst

Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

KOMMENTAR: Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.