Energi á la Trump: Job og sikkerhed først

KLIMA OG ENERGI: Under Donald Trump bliver USA efter alt at dømme en mindre samarbejdsvillig aktør i FN’s kamp mod de globale klimaforandringer, end præsident Barack Obama har været. Trump har således erklæret, at USA slet ikke skal støtte FN’s klimapolitik, men det er langt fra givet, at det kommer så vidt. Trumps overordnede politiske mål er at skabe fremgang i produktionsindustrierne i USA, hvilket blandt andet skal ske ved at sikre amerikanske virksomheder adgang til billig energi, uanset om det er kul, olie, gas, sol, vind eller atomkraft. USA skal i henhold til Trump føre den energi- og klimapolitik, der bedst tjener USA’s interesser. Derfor har han blandt andet gjort sig til fortaler for et stop af al olieimport fra Saudi-Arabien, hvilket har skabt stor nervøsitet i det skrøbelige islamistiske oliediktatur, der har været USA’s strategiske partner siden 1930’erne. Amerikanske miljøorganisationer er stærkt kritiske over for Trumps udpegning af den tidligere Texas-guvernør Rick Perry til ny energiminister og den tidligere statsanklager i Oklahoma Scott Pruitt til leder af den vigtige føderale miljøstyrelse EPA. Pruitt har været dybt involveret i en række delstaters juridiske kamp mod Obama-administrations Clean Power Plan, som handler om at gennemtvinge CO2-reduktioner på amerikanske kraftværker. Eftersom Obama ikke har kunnet skaffe flertal for en offensiv klimapolitik gennem Kongressen, har han benyttet sig af dekreter og EPA’s kompetencer til at tvinge en begyndende grøn omstilling i form af vedvarende energi, energieffektiviseringer og andre tiltag igennem i USA. Under Trumps ledelse vil denne kurs blive radikalt forandret, og fokus vil være på, at EPA ikke skal lægge hindringer i vejen for erhvervslivet på delstatsniveau.

Men...

Donald Trump er langt fra fast i kødet, når det gælder holdningerne til, hvorvidt klimaforandringer er menneskeskabte, og hvorvidt de udgør en risiko for mennesker og ejendom. I december 2009 var Donald Trump således blandt medunderskriverne på et åbent brev fra fremtrædende amerikanske erhvervsledere til præsident Barack Obama. Brevet var en opfordring til at sikre en ambitiøs klimaaftale i København for at imødegå klimaforandringerne: ”Hvis vi ikke handler nu, er det videnskabeligt uigendriveligt, at det vil have katastrofale og irreversible konsekvenser for menneskeheden og for vores planet." Omvendt tweetede Trump i 2013, at klimaforandringer var et kinesisk påfund, hvis formål var at skade USA’s interesser. Seriøse iagttagere af amerikansk energi- og klimapolitik mener imidlertid ikke, at man skal hænge sig for meget i Trumps retorik, hvad angår klimadebatten. Til gengæld er han stærkt optaget af de jobmæssige og sikkerhedspolitiske aspekter af energipolitikken. Donald Trumps valg af den tidligere Texas-guvernør Rick Perry vil sikre, at administrationen i Washington kender til vedvarende energi. Under Perrys ledelse har den store stat med 27 millioner indbyggere været igennem et veritabelt vindboom til en samlet kapacitet på nu 18.000 megawatt, knap fire gange så meget som den samlede kapacitet i Danmark. John McKinley, ekspert i såkaldte ESG-investeringer hos amerikanske BlackRock, anser det for usandsynligt, at den kommende Trump-administration nødvendigvis vil stoppe aktuelle den trend i retning af stigende investeringer i vedvarende energi. ”Vi har i de senere år oplevet, at det ikke har været amerikansk lovgivning alene, der har banet vejen for overgangen til en mere kulfattig økonomi. Tværtimod har vi set, at rene og vedvarende energiteknologier er blevet billigere og langt mere konkurrencedygtige globalt. Samtidigt erkender stadig flere investorer, hvordan klimaforandringer potentielt kan påvirke deres porteføljer. Det er det, der har drevet udviklingen,” siger McKinley. ”Tiden vil vise, hvad der sker. Det er min opfattelse, at mange aktivejere vil investere i low carbon-teknologier og -investeringsstrategier ud fra en betragtning om, at denne tilgang kan give et bedre afkast på langt sigt. I takt med, at de risici og muligheder, der er relateret til klimaforandringer, bliver stadig tydeligere, kan investorer bruge denne information som grundlag til at træffe bedre investeringsbeslutninger. Business casen for det at investere klimabevidst – set ud fra de risici og muligheder, klimaforandringerne skaber – vil efter alt at dømme blive stadig mere attraktiv for flere investorer. Vi forventer ikke, at denne trend vil vende.” Jarl Krausing, international chef i tænketanken Concito, anser det heller ikke for sandsynligt, at Trump-administrationen vil kaste sig ud i en ideologisk religionskrig i energipolitikken. ”Trump elsker, som han selv siger det, al energi. Hans hovedfokus er jobskabelse,” siger Krausing, som vurderer, at Trump-regeringen næppe vil gøre alvor af kandidaten Trumps trusler om at bryde med FN, fordi det ikke vurderes at være i USA’s nationale interesse.