Er atomkraft miljøvenligt?

For mange er atomkraft et symbol på, at mennesker fjerner sig for langt fra naturen og udvikler teknologier, der ender med at have forfærdelige følger for os selv. Men en ny generation af reaktorer udfordrer vores refleksagtige frygt. Et dansk selskab er med i kapløbet om at udvikle fremtidens klimavenlige, mindre risikable atomkraft.

Peter Hesseldahl

Det er svært at finde teknologier, der i den grad provokerer som atomkraft. 

A-kraft er tabu, især for den generation, der oplevede 1970’ernes skarpe debat om atomkraft.

Det kender Troels Schönfeldt, der er CEO og medstifter af Seaborg, udmærket til:

”Det er det modsatte af Elon Musk. Han laver alle mulige ting, der er vildt populære. Ingen har brug for at komme til Mars, men alle synes, det fedt. Vi laver noget, der er totalt upopulært, men der er faktisk hårdt brug for det. ”

Fra lokalerne på det ydre Nørrebro arbejder Seaborgs 30 medarbejdere med at udvikle en helt ny type atomreaktor, der i sig selv ikke fylder mere end en 20-fods container, men som kan generere 250 megawatt varme, svarende til 250.000 elkogere, som Troels Schönfeldt udtrykker det 

To, tre eller fire af de små reaktorer kan efter behov installeres på en 80 meter lang og 30 meter bred pram, der også er udrustet med en stor turbine, der kan omsætte varmen til elektricitet.

Hele det flydende kraftværk skal bygges på værft i Sydkorea, og derefter kan det relativt let fragtes til mellemstore byer i Sydøstasien og forsyne omkring 200.000 mennesker og den lokale industri med elektricitet og varmt vand.

For hver reaktor kan der produceres 100 megawatt strøm. Det svarer nogenlunde til den effekt, de fleste vindmølleparker har. 

Asiens forbrug af kul vokser

Drømmen er at masseproducere flere hundrede af de flydende kraftværker om året. Det er der brug for, siger Troels Schönfeldt. 

I Sydøstasien mangler omkring en milliard mennesker adgang til stabil elektricitet, og behovet vokser, i takt med at økonomien boomer i lande som Vietnam, Myanmar og Indonesien.

Opgørelser fra IEA, Det Internationale Energiagentur, viser, at selvom kulkraft er under hastig afvikling i USA og Europa, så vokser forbruget af kul i Asian, og der opføres hundredevis af nye kulkraftværker.

Men, men, men sol og vindkraft er i de senere år faldet så meget i pris, at det i store dele af verden er billigere at skabe ny kapacitet med vindmøller eller solceller, end det er at udbygge med kulkraft.

Så hvorfor skulle man dog kaste sig ud i at bruge atomkraft for at slippe af med kul – hvis man i stedet kunne gå over til vedvarende energi?

En af årsagerne er, at de geografiske forhold ikke er gunstige i Sydøstasien. Vinden blæser ikke så kraftigt nær ækvator, i tropiske lande er der ofte overskyet, og floderne er gennemgående lavtliggende, og derfor er der ikke det store potentiale i vandkraft.             

Det kan ikke gå helt galt

For Troels Schönfeldt er der imidlertid også det argument, at han simpelthen ikke synes, at atomkraft er forbundet med de helt store risici længere.

De såkaldte fjerdegenerations-reaktorer, som Seaborg og en stribe andre startups rundtom i verden arbejder på at udvikle, er meget anderledes end de massive anlæg, vi kender fra det for længst lukkede Barsebäck.

I de konventionelle værker foregår spaltningen af atomer i stænger af brændsel, der er nedsænket i vand. Når reaktionen kører, dannes der radioaktive gasser, og hvis der sker en ulykke, og gasserne slipper ud, kan de spredes over hundreder af kilometer.

I den nye generation af reaktorer er det radioaktive brændsel opløst i salt. Jo hurtigere og varmere reaktionen kører, des mere udvider saltet sig, og dermed bremses processen af sig selv. Brændslet og affaldet fra processen er højradioaktivt og farligt, men der dannes ikke gasser, og derfor er det langt lettere at håndtere. Skulle der ske en ulykke eller terrorhandling, hvor reaktoren ødelægges, vil det radioaktive brændsel ikke spredes ukontrolleret, men i stedet forblive i saltet, der hærder og kan indsamles.

Som Troels Schönfeldt forklarer, så skal konventionelle atomkraftværker bygges, så der i princippet ikke kan ske ulykker, fordi en ulykke kan være fuldstændig katastrofal.

”Med en smeltet salt-reaktor kan der ske ulykker, men det er ikke en katastrofe. Når det radioaktive salt er afkølet og har antaget fast form, vil det kunne ryddes op. Og det ændrer behovet for sikkerhed radikalt. Man behøver ikke de enorme sikkerhedsforanstaltninger, der hidtil har gjort atomkraft superdyrt.” 

Korttidslagring af affald: nogle hundrede år

Men, men, men hvad med affaldet, der skal ligge hundredetusinder af år? Hvad med terroristerne eller militæret, der vil lave atomvåben? 

Også på det punkt er den nye generation af reaktorer anderledes end det, vi marcherede imod i 1970’erne.

Den type brændsel, som Seaborg planlægger at bruge, kan ikke anvendes i atomvåben, og selvom der dannes affald, som er højradioaktivt, så henfalder det i løbet af nogle hundrede år – men ikke som med plutonium fra konventionelle reaktorer over hundredetusindevis af år, siger Troels Schönfeldt:

”Det er farligt affald, men som samfund er vi vant til at håndtere det. Det minder om den type radioaktivt affald, som kommer fra hospitalernes udstyr til strålebehandling.”

Verden løber heller ikke tør for egnet brændsel. Seaborgs plan er at genanvende affaldet fra konventionelle atomkraftværker. En anden mulighed er at bruge noget af det uran, der er et restprodukt, når man udvinder de sjældne jordarter, som anvendes i elektronik – og i øvrigt også i de magneter, som bruges i vindmølleturbiner.

En tredje mulighed, som mange forsker i at udvikle, er at anvende thorium i stedet for uran. Thorium-reaktorer vil danne mindre og mindre farligt radioaktiv affald. 

Virker det?

Det store spørgsmål er, om det virker? Teknologien er ikke færdig og klar. Seaborgs håb er at kunne installere de første anlæg i 2025 eller 2026.

”Hvis de kan få det til at virke, vil det være en kæmpegevinst for klimaet,” siger Torben Chrintz, der er videnskabelig rådgiver i den grønne tænketank Concito.

”Danmark er et nemt land for vedvarende energi, fordi her er blæsende. Men man kan ikke sige, at fordi vi kan gøre det i Danmark, så kan andre lande også klare sig med sol og vind.”

Torben Chrintz er ikke nervøs for teknologien – især ikke når man sammenligner med de omkostninger, der kan være ved alternativerne.

”Der er ikke nogen free lunch i energiforsyningen. Vandkraft har store skadelige miljøkonsekvenser, det samme gælder biomasse. Jeg tror, frygten for atomkraft er meget kulturelt betinget. I andre lande ser man langt mere positivt på det. I Finland går de grønne ind for atomkraft, og de har lige vedtaget at bygge endnu et kraftværk. FN’s klimapanel har konkluderet, at hvis den globale opvarmning skal holdes på 1,5 grader, skal en udbygning med atomkraft være en del af løsningen,” siger Torben Chrintz.

Dér kan man se. Først skabte protesterne mod atomkraft en industri for vindkraft, der i dag er en af de vigtigste for Danmark. Men Troels Schönfeldt drømmer om, at atomkraft kan blive langt større:

”Markedet er enormt. Hvis vi kommer igennem med det her, er potentialet nærmest ubegribeligt. Det får Norge til at se lidt fattigt ud.”

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu