”Børn med karakter uden karakterer”

Jakob T. Schmidt, skoleleder, Odder Lille Friskole:

Vores skole har været karakterfri i 30 år. Vi søger nogle andre værdier og forsøger at skabe en anden undervisningskultur.

På skoler med traditionelle karakterer og eksamener bruger eleverne en stor del af sidste skoleår på at repetere, så de kan peake lige op til eksamen. Det bliver et eksamensræs, som handler om, hvor høje karakter man får i forhold til sin sidekammerat. Det går ud over læringen.

Vi går ikke på læseferie midt i maj, som mange andre gør. Vi underviser til den bitre ende.

Vores elever skal være gode til at lære. De skal lære at lære. De skal turde være nysgerrige, stille spørgsmål og undre sig. Når man søger den gode karakter, må man ikke dumme sig. Børnene får en grund til at skjule det, de ikke ved, eller det, de har svært ved, fordi de frygter, det går ud over deres karakterer, hvis de skal have det forklaret en gang mere.

Vi evaluerer vores elever på en anden måde. To gange om året laver vi en todelt evaluering. Klasselæreren evaluerer adfærd, trivsel og engagement. Faglærerne evaluerer det faglige niveau. Men der er ingen tal. Vi bruger evalueringerne til at hjælpe eleverne fremad og til at sikre os, at eleverne lærer noget. For det skal de. Men de skal også være hele mennesker. Harmoniske, sociale, ordentlige individer, der kan samarbejde med andre. Børn med karakter uden karakterer.

Når eleverne skal direkte videre på en ungdomsuddannelse, har de ikke karakterer fra november til at søge ind med, så de skal til optagelsesprøve. F.eks. på gymnasiet. Og de har ikke problemer med at komme ind. Overhovedet.

”Læring er mere end det, der bliver sagt ved det grønne bord”

Peter Brøndum, pædagogisk koordinator på Øregård Gymnasium i Hellerup:

Vi er midt i et forsøg, hvor vi har fjernet karaktererne det første år i en af vores 1. g-klasser. Ikke fordi vi er imod karakterer, men fordi de fylder for meget.

Vi oplever en elevkultur, hvor man presser sig selv for at få gode karakterer. Allerede når eleverne begynder i gymnasiet, drømmer de om at komme ind på statskundskab, international business and politics, blive cand.polit. eller læge. De ved, hvad de vil læse, og de ved, hvad det kræver: høje karakterer. Derfor presser de sig selv for at få dem fra begyndelsen. Det skaber en usund kultur.

Eleverne reducerer lynhurtigt læringen til evnen til at svare rigtigt på nogle afgrænsede spørgsmål og leve op til nogle klart definerede kriterier, så de kan få høje karakterer.

Det skaber en for høj grad af reproduktion i undervisningen, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i et samfund, hvor vi skal være i stand til at adressere samfundsmæssige udfordringer med fagligt kompetente og kreative løsninger.

Derfor har vi skruet ned for karaktererne og op for feedbacken på, hvordan deres faglige udvikling er.

Eleverne bliver screenet inden for de respektive fag, og de screeninger bruger vi i individuelle samtaler med eleverne. Hvad går godt? Hvad skal du arbejde med? Og hvordan arbejder du med det?

Eleven har en faglig samtale med en faglærer en gang om ugen. I uge 1 har de i dansk, i uge 2 i fransk, i uge 3 i samfundsfag, i uge 4 historie, i uge 5 matematik, og sådan ruller det ellers. De får en tydelig respons på det, de arbejder med.

Læringen er hele tiden genstanden. Udgangspunktet er, hvad eleven skal lære sig. I stedet for at bedømme, om han eller hun er dygtig eller dårlig. Det får vi intet ud af.

Hele formålet ved at gå på gymnasiet er at udvikle sig fra elev til studerende. Man skal blive selvkørende.

Vi er nødt til at erkende, at læring er mere end det, der bliver sagt ved det grønne bord. Det handler om at danne og udvikle kompetencer, som den unge kan bruge livet igennem, og som vil virke til gavn for samfundet.

Læs også: "Karaktermordet på dannelsen"