Er Løkke statsminister for enhver pris?

Finansloven vidner om, at Lars Løkke Rasmussen betaler en høj pris for at sidde i statsministeriet.

Lad os lave et lille tankeeksperiment. Forestil jer, at Lars Løkke Rasmussen gik til valg sidste år på at love finanslovsaftaler to år i træk med fokus på lavere registreringsafgifter på biler og fastfrysning af grundskylden i 2017 for boligejere mod til gengæld at spare milliarder af kroner på forskning, universiteter og andre uddannelsesinstitutioner.

Er det så sandsynligt, at han havde siddet som statsminister i dag? Næppe.

Ikke desto mindre er det nu for andet år i træk, at regeringen laver finanslovsaftale med partierne i blå blok med disse temaer som de bærende elementer tilsat lidt nye udlændingestramninger, som også er en gammel kending. Liberal Alliance fik atter et krav om lavere registreringsafgifter igennem. De konservative fik atter deres krav om fastfrysning af grundskylden igennem. Dansk Folkeparti fik stramninger af udlændingelovgivningen. Og pengene skal findes ved bl.a. at skære massivt på uddannelse.

Det er der ikke meget visionært fremtidsperspektiv i. Danmark er godt i gang med at gennemsave den gren, vi sidder på, for at sikre billigere biler og flere penge til boligejerne.

Der er heldigvis også lyspunkter, der peger fremad. Et godt eksempel finder vi på sundhedsområdet, hvor finansloven finansierer Kræftplan IV til godt to mia. kr., der bl.a. introducerer den patientansvarlige læge. Et andet er ældrepakken til to mia. kr. Og det giver også god mening at styrke skattevæsenet, sådan som regeringen selv lægger op til.

På positivlisten hører også, at regeringen – med støtte fra et massivt flertal af Folketingets partier – vil prioritere nye sociale indsatser baseret på viden om, hvad der virker. Det kan få stor betydning for, hvordan vi fremover bruger de over 40 milliarder kr. på sociale indsatser for udsatte borgere. Netop dette forlig er strengt taget ikke en del af finansloven, da finansieringen findes i de såkaldte satspuljemidler, som normalt ikke indgår i de egentlige forhandlinger om en finanslov.

Til det positive hører også et øget optag på politiskolen, men hvem i alverden der har fundet på ideen om politikadetter, der efter seks måneder kun skal kunne bære våben og udføre bevogtningsopgaver, må man virkelig undre sig over. Det tager tre og et halvt år at blive uddannet til frisør. Og uden at forklejne den uddannelse forekommer det sært, at en politikadet kan nøjes med seks måneders uddannelse for derefter stå med et skarpladt våben ved grænsen eller synagogen.

Trods lyspunkterne vidner finansloven om, at Lars Løkke Rasmussen betaler en høj pris for at sidde i statsministeriet. Før valget slog han ellers fast med syvtommersøm, at han ikke ville sidde som statsminister for enhver pris. Som han f.eks. udtrykte det til Berlingske: ”Jeg vil ikke være statsminister for enhver pris. Hvis jeg skal være statsminister, skal jeg have plads til at føre min politik ud i livet, og selv om jeg godt ved, at alle skal give og tage, og at Venstre ikke har monopol på sandheden, så er der nogle betingelser, som jeg vil insistere på er opfyldt.” I går blev finansministeren spurgt efter forliget om hvad der var i det for Venstre. Og han svarede meget sigende: ”At vi fik en finanslov”.

De betingelser, som Løkke stillede dengang før valget, var bl.a., at de offentlige udgifter skulle holdes i ro, og at skatten skulle lettes for dem med de laveste indkomster. Ingen af disse betingelser er indfriet. Regeringen forventer en vækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. de kommende år. Og afskaffelsen af PSO-afgiften bliver bl.a. finansieret ved at hæve bundskatten. Ikke lempe den, som Løkke slog fast før valget.

Løkkes udmelding om ikke at være statsminister for en hvilken som helst regeringspolitik er efterhånden godt og grundigt fladtrådt. Løkke ligner efterhånden mere en statsminister, der vil blive siddende ved magten for enhver pris.

Løkke løser heller ikke krisen i blå blok med den nye finanslovsaftale og aftalen om PSO-afgiftens afløser. Det hårdeste slag venter forude, når den udskudte 2025-plan atter kommer på bordet igen. Her er skattereformen med dens omdiskuterede lettelser af topskatten stadig den store sten i skoen.

Løkke Rasmussen skal også have en reform af pensionssystemet på plads, så flere sparer op til sin egen pension, og samtidig sætte en stopper for, at det for mange lønmodtagere slet ikke kan betale sig at spare op. Som pensionssystemet er skruet sammen i dag, er det nærmest en omvendt Robin Hood. Bliver det ikke ændret, er det kun et spørgsmål om tid, før opbakningen til pensionssystemet forsvinder, og det kan underminere den danske økonomi mange år ud i fremtiden.

En troværdig reform af pensionssystemet er langt vigtigere end lettelser af topskatten for folk, der tjener over 1 million kr. Også en vækstpakke, en SU-reform og en højere pensionsalder står på Løkkes to-do-liste.

Klimarådet har netop anbefalet, at regeringen udarbejder en strategi for, hvordan nye indenlandske tiltag kan fortsætte reduktionerne af udledningen af CO2. I det samlede regnestykke er indenlandske reduktioner den billigste måde at gennemføre omstillingen til en klimavenlig økonomi på. Selv om Danmark ofte opfatter sig selv som duksen i den grønne omstilling, har Klimarådet tidligere påvist, at det ikke er tilfældet. Den relativt lave udledning skyldes først og fremmest en lavere vækst end i nabolandene. Kommer væksten i gang igen, skal regeringen være klar med en strategi for, hvordan vækst og fortsat reduktion af udledningen af CO2 kan hænge sammen.

Det kan godt være, at Løkke med et fast blik på problemerne med topskatten pønser på en mirakelkur i skikkelse af en trekløver-regering med de konservative og Liberal Alliance. Det skal til gengæld nok få Dansk Folkeparti til at stå mere håndfast på deres politiske udmeldinger og bliver ikke nogen lykkelig løsning. Det afmonterer Liberal Alliances forsøg på at tage kvælertag på parlamentarismen ved at stille ultimative krav, som der ikke kan findes 90 mandater for. Men det løser ikke de udfordringer, som Danmark står over for. Det hjælper blot Løkke til at blive siddende som ’statsminister for enhver pris’.

Forrige artikel Grønne storbyer er verdens vækstmotorer Grønne storbyer er verdens vækstmotorer Næste artikel Løkkes drøm for Danmark skranter Løkkes drøm for Danmark skranter
Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.