Erhvervsleder, inddrag kollektivets kompetencer

Hackathons, crowdsourcing, pretotyping. Systemer til åben innovation, diverse onlineværktøjer og forskellige crowdsourcing-platforme har udvidet virksomheders muligheder for at indsamle viden, hente kreative tanker og teste nye ideer af hos meget større folkemængder.

God arbejdskraft er altafgørende, hvis erhvervslivets konkurrenceevne skal vedblive med at være stærk. Det er nemlig dygtige ansatte og ledere, der skal få gode ideer, skabe nye produkter, designe nye løsninger, nytænke forretningsmodellen og optimere produktionen, når muligheden opstår. Og hellere end gerne før alle andre.

Men er virksomheden og dens medarbejderstab de eneste, der kan bidrage, når forandringens vinde skal blæse, og innovationen skal på agendaen med succes til følge?

Selvfølgelig ikke. Det er helt sikkert et godt sted at starte, men de kan ikke stå alene.

I en tid, hvor not invented here-syndromet er ved at være afviklet, er der for alvor blevet plads til at åbne dørene for indspark og ideer fra omverdenen. For selv om man er en attraktiv virksomhed, og selv om man bruger både penge og energi på målrettet rekruttering, er det næppe sandsynligt, at verdens klogeste hoveder sidder på lige præcis de tre ansatte i en given mellemstor dansk virksomheds innovationsafdeling.

Men hvor skal ideerne og indsparkene, den sunde skepsis, den kompromisløse feedback og den skæve vinkel så komme fra? Eller ideen, der er tænkt helt ud af boksen, for nu at bruge et fortærsket udtryk?

Den kan i stadig højere grad komme udefra, og det kan ske på mange forskellige måder.

Kollektivet kan vise vej

Som bekendt bliver man klog af at lytte. Det er der ikke noget nyt i. Alle dage har vi spurgt hinanden til råds, og i skolen lærer vi, at gennem gruppearbejde med flere øjne på sagerne kan både spørgsmål og svar modnes og forbedres. En projekttilgang og en samarbejdsform, der også ofte ses tydeligt i danske virksomheder.

Men skalaen, udsynet og indblikket kan gøres meget større ved at inddrage det store kollektiv af kloge hoveder, som sidder uden for virksomhedens fire vægge. Takket være de senere års teknologiske udvikling kan denne inddragelse ske på mange måder.

Udbredt er efterhånden de såkaldte hackathons, hvor f.eks. en værtsvirksomhed fremlægger nogle udfordringer, muligheder, teknologier, tanker, problemer eller potentialer til en indbudt forsamling af talentfulde hænder og hoveder. Og nogle timer senere – det kunne f.eks. være et døgn – leveres der kreative og uventede løsninger, innovative ideer eller nye produkter fra den indbudte forsamling tilbage til værtsvirksomheden.

Og kollektivet kan gøres endnu større. Ved at gøre brug af crowdsourcing kan man som virksomhedsleder nå ud til både nationale og internationale eksperter og menigmænd gennem store netværk og dertil udviklede værktøjer og således trække information og innovation ud af utallige hoveder fra mange markeder og kulturer og med meget forskellige faglige og uddannelsesmæssige baggrunde.

Kvantitet er ikke kvalitet

At spørge til råds er med den teknologiske udvikling blevet et vidt begreb. Hvor man tidligere kunne spørge sin kollega på fabrikken, sin sidemand på kontoret eller ringe til en bekendt fra erhvervsskolen, så har systemer til åben innovation, diverse onlineværktøjer og forskellige crowdsourcing-platforme i dag gjort det muligt at indsamle viden, hente kreative tanker og teste nye ideer af hos meget større folkemængder.

Øvelsen er naturligvis ikke fejlfri, og kvantitet er jo ikke lig med kvalitet. Dermed ligger der – som med al anden data – en stor opgave i at kvalitetssikre, strukturere og sortere de enorme mængder af information, der kan anskaffes gennem crowdsourcing.

Vi har alle sammen oplevet, hvordan en idé eller en diskussion er løbet løbsk, når den præsenteres i eksempelvis et offentligt, uredigeret onlineforum.

Den slags skal undgås – og det kan heldigvis undgås. Eksemplerne og værktøjerne dertil er mange og kan benyttes af både små og store virksomheder.

For eksempel er der virksomheder, der lægger et patent, en idé eller et ufærdigt produkt i hænderne på en relevant inkubator. Det kunne være i en såkaldt corporate garage parallelt med virksomhedens sædvanlige drift, det kunne være i en anden virksomhed, som er bedre rustet til opgaven, eller det kunne være på et relevant institut på universitetet for derigennem at sikre, at hele det kollektiv, der arbejder med ideen, har den forudgående viden og erfaring, der skal til for at give velkvalificerede input.

Et andet eksempel kan være brugen af pretotyping ved produktudvikling og produktlancering. Her præsenteres produktet – rent fysisk – i en meget tidlig fase for de selvsamme folk, som forventes at skulle købe eller bruge produktet, når det engang står klar i butikken og webshoppen. Derved hentes feedback fra et mere snævert, men til gengæld meget relevant, kollektiv, nemlig konkrete kunder.

På den måde kan farve, form og funktionalitet blive designet i tråd med kundernes reelle ønsker og adfærd. Ikke bare udtrykt gennem et spørgeskema, men reelt udtrykt i en meget virkelighedsnær brugeroplevelse eller købssituation.

Kollektivet kan således snævres ind og præciseres, så data fra starten og med høj sikkerhed er strukturerede og kvalificerede.

For eksempel kan kundenære afdelinger som salgs- og supportafdelinger indsamle markeds- og kundeinformationer i realtid og dermed udstyre virksomhedens beslutningstagere med enestående viden om det marked og den kundegruppe, som virksomheden er afhængig af at tilfredsstille.

Kollektivet skal tidligt på banen

At spørge forstandige folk om råd og vejledning er ikke noget nyt. Spørgeskemaer, fokusgrupper, antropologiske betragtninger, psykologiske undersøgelser, kulturstudier og omsiggribende markeds- og kundeundersøgelser har i årevis været en fast del af mange virksomheders arbejde for at kende deres marked og potentielle markeder bedst muligt.

Med blandt andet crowdsourcing, pretotyping og crowd-forudsigelser kan viden og feedback fra kunder og marked indsamles og inddrages meget tidligt i processen. Og det kan ske forud for, at endelige beslutninger træffes, og inden man kaster store summer efter en bestemt investering. Ydermere har den teknologiske udvikling gjort indsamling af information hurtigere – nogle gange tilmed i realtid.

Det betyder, at når man som salgsdirektør leder efter nye markeder, eller når man som innovationschef opfinder eller tilpasser produkter, kan det gøres bedre og mere præcist, fordi man kan dykke ned i nogle hidtil svært tilgængelige pools af viden og information langt fra sit eget skrivebord hjemme i virksomheden. Desuden øges sandsynligheden for at det lykkes, da test og evaluering kan foretages tidligt, baseret på et dugfriskt markedskendskab.

På den baggrund er der grundlag for at tro, at disse nye værktøjer og metoder kan bidrage til, at flere innovationstiltag sættes i søen i danske virksomheder – og at flere af dem kommer succesfuldt i mål. Og det er også derfor, at der fra både virksomheder og forskellige organisationer sættes midler af til at arbejde med crowdsourcing og åben innovation.

Det koster helt sikkert noget i starten, men det kan give rigtig gode afkast på lidt længere sigt.

Forrige artikel Når succes bliver livsfarlig Når succes bliver livsfarlig Næste artikel Smitsomme sygdomme i sundhedsdækningen Smitsomme sygdomme i sundhedsdækningen

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.