Erhvervsleder, inddrag kollektivets kompetencer

Hackathons, crowdsourcing, pretotyping. Systemer til åben innovation, diverse onlineværktøjer og forskellige crowdsourcing-platforme har udvidet virksomheders muligheder for at indsamle viden, hente kreative tanker og teste nye ideer af hos meget større folkemængder.

God arbejdskraft er altafgørende, hvis erhvervslivets konkurrenceevne skal vedblive med at være stærk. Det er nemlig dygtige ansatte og ledere, der skal få gode ideer, skabe nye produkter, designe nye løsninger, nytænke forretningsmodellen og optimere produktionen, når muligheden opstår. Og hellere end gerne før alle andre.

Men er virksomheden og dens medarbejderstab de eneste, der kan bidrage, når forandringens vinde skal blæse, og innovationen skal på agendaen med succes til følge?

Selvfølgelig ikke. Det er helt sikkert et godt sted at starte, men de kan ikke stå alene.

I en tid, hvor not invented here-syndromet er ved at være afviklet, er der for alvor blevet plads til at åbne dørene for indspark og ideer fra omverdenen. For selv om man er en attraktiv virksomhed, og selv om man bruger både penge og energi på målrettet rekruttering, er det næppe sandsynligt, at verdens klogeste hoveder sidder på lige præcis de tre ansatte i en given mellemstor dansk virksomheds innovationsafdeling.

Men hvor skal ideerne og indsparkene, den sunde skepsis, den kompromisløse feedback og den skæve vinkel så komme fra? Eller ideen, der er tænkt helt ud af boksen, for nu at bruge et fortærsket udtryk?

Den kan i stadig højere grad komme udefra, og det kan ske på mange forskellige måder.

Kollektivet kan vise vej

Som bekendt bliver man klog af at lytte. Det er der ikke noget nyt i. Alle dage har vi spurgt hinanden til råds, og i skolen lærer vi, at gennem gruppearbejde med flere øjne på sagerne kan både spørgsmål og svar modnes og forbedres. En projekttilgang og en samarbejdsform, der også ofte ses tydeligt i danske virksomheder.

Men skalaen, udsynet og indblikket kan gøres meget større ved at inddrage det store kollektiv af kloge hoveder, som sidder uden for virksomhedens fire vægge. Takket være de senere års teknologiske udvikling kan denne inddragelse ske på mange måder.

Udbredt er efterhånden de såkaldte hackathons, hvor f.eks. en værtsvirksomhed fremlægger nogle udfordringer, muligheder, teknologier, tanker, problemer eller potentialer til en indbudt forsamling af talentfulde hænder og hoveder. Og nogle timer senere – det kunne f.eks. være et døgn – leveres der kreative og uventede løsninger, innovative ideer eller nye produkter fra den indbudte forsamling tilbage til værtsvirksomheden.

Og kollektivet kan gøres endnu større. Ved at gøre brug af crowdsourcing kan man som virksomhedsleder nå ud til både nationale og internationale eksperter og menigmænd gennem store netværk og dertil udviklede værktøjer og således trække information og innovation ud af utallige hoveder fra mange markeder og kulturer og med meget forskellige faglige og uddannelsesmæssige baggrunde.

Kvantitet er ikke kvalitet

At spørge til råds er med den teknologiske udvikling blevet et vidt begreb. Hvor man tidligere kunne spørge sin kollega på fabrikken, sin sidemand på kontoret eller ringe til en bekendt fra erhvervsskolen, så har systemer til åben innovation, diverse onlineværktøjer og forskellige crowdsourcing-platforme i dag gjort det muligt at indsamle viden, hente kreative tanker og teste nye ideer af hos meget større folkemængder.

Øvelsen er naturligvis ikke fejlfri, og kvantitet er jo ikke lig med kvalitet. Dermed ligger der – som med al anden data – en stor opgave i at kvalitetssikre, strukturere og sortere de enorme mængder af information, der kan anskaffes gennem crowdsourcing.

Vi har alle sammen oplevet, hvordan en idé eller en diskussion er løbet løbsk, når den præsenteres i eksempelvis et offentligt, uredigeret onlineforum.

Den slags skal undgås – og det kan heldigvis undgås. Eksemplerne og værktøjerne dertil er mange og kan benyttes af både små og store virksomheder.

For eksempel er der virksomheder, der lægger et patent, en idé eller et ufærdigt produkt i hænderne på en relevant inkubator. Det kunne være i en såkaldt corporate garage parallelt med virksomhedens sædvanlige drift, det kunne være i en anden virksomhed, som er bedre rustet til opgaven, eller det kunne være på et relevant institut på universitetet for derigennem at sikre, at hele det kollektiv, der arbejder med ideen, har den forudgående viden og erfaring, der skal til for at give velkvalificerede input.

Et andet eksempel kan være brugen af pretotyping ved produktudvikling og produktlancering. Her præsenteres produktet – rent fysisk – i en meget tidlig fase for de selvsamme folk, som forventes at skulle købe eller bruge produktet, når det engang står klar i butikken og webshoppen. Derved hentes feedback fra et mere snævert, men til gengæld meget relevant, kollektiv, nemlig konkrete kunder.

På den måde kan farve, form og funktionalitet blive designet i tråd med kundernes reelle ønsker og adfærd. Ikke bare udtrykt gennem et spørgeskema, men reelt udtrykt i en meget virkelighedsnær brugeroplevelse eller købssituation.

Kollektivet kan således snævres ind og præciseres, så data fra starten og med høj sikkerhed er strukturerede og kvalificerede.

For eksempel kan kundenære afdelinger som salgs- og supportafdelinger indsamle markeds- og kundeinformationer i realtid og dermed udstyre virksomhedens beslutningstagere med enestående viden om det marked og den kundegruppe, som virksomheden er afhængig af at tilfredsstille.

Kollektivet skal tidligt på banen

At spørge forstandige folk om råd og vejledning er ikke noget nyt. Spørgeskemaer, fokusgrupper, antropologiske betragtninger, psykologiske undersøgelser, kulturstudier og omsiggribende markeds- og kundeundersøgelser har i årevis været en fast del af mange virksomheders arbejde for at kende deres marked og potentielle markeder bedst muligt.

Med blandt andet crowdsourcing, pretotyping og crowd-forudsigelser kan viden og feedback fra kunder og marked indsamles og inddrages meget tidligt i processen. Og det kan ske forud for, at endelige beslutninger træffes, og inden man kaster store summer efter en bestemt investering. Ydermere har den teknologiske udvikling gjort indsamling af information hurtigere – nogle gange tilmed i realtid.

Det betyder, at når man som salgsdirektør leder efter nye markeder, eller når man som innovationschef opfinder eller tilpasser produkter, kan det gøres bedre og mere præcist, fordi man kan dykke ned i nogle hidtil svært tilgængelige pools af viden og information langt fra sit eget skrivebord hjemme i virksomheden. Desuden øges sandsynligheden for at det lykkes, da test og evaluering kan foretages tidligt, baseret på et dugfriskt markedskendskab.

På den baggrund er der grundlag for at tro, at disse nye værktøjer og metoder kan bidrage til, at flere innovationstiltag sættes i søen i danske virksomheder – og at flere af dem kommer succesfuldt i mål. Og det er også derfor, at der fra både virksomheder og forskellige organisationer sættes midler af til at arbejde med crowdsourcing og åben innovation.

Det koster helt sikkert noget i starten, men det kan give rigtig gode afkast på lidt længere sigt.

Forrige artikel Når succes bliver livsfarlig Når succes bliver livsfarlig Næste artikel Smitsomme sygdomme i sundhedsdækningen Smitsomme sygdomme i sundhedsdækningen
Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.