Erhvervsleder, inddrag kollektivets kompetencer

Hackathons, crowdsourcing, pretotyping. Systemer til åben innovation, diverse onlineværktøjer og forskellige crowdsourcing-platforme har udvidet virksomheders muligheder for at indsamle viden, hente kreative tanker og teste nye ideer af hos meget større folkemængder.

God arbejdskraft er altafgørende, hvis erhvervslivets konkurrenceevne skal vedblive med at være stærk. Det er nemlig dygtige ansatte og ledere, der skal få gode ideer, skabe nye produkter, designe nye løsninger, nytænke forretningsmodellen og optimere produktionen, når muligheden opstår. Og hellere end gerne før alle andre.

Men er virksomheden og dens medarbejderstab de eneste, der kan bidrage, når forandringens vinde skal blæse, og innovationen skal på agendaen med succes til følge?

Selvfølgelig ikke. Det er helt sikkert et godt sted at starte, men de kan ikke stå alene.

I en tid, hvor not invented here-syndromet er ved at være afviklet, er der for alvor blevet plads til at åbne dørene for indspark og ideer fra omverdenen. For selv om man er en attraktiv virksomhed, og selv om man bruger både penge og energi på målrettet rekruttering, er det næppe sandsynligt, at verdens klogeste hoveder sidder på lige præcis de tre ansatte i en given mellemstor dansk virksomheds innovationsafdeling.

Men hvor skal ideerne og indsparkene, den sunde skepsis, den kompromisløse feedback og den skæve vinkel så komme fra? Eller ideen, der er tænkt helt ud af boksen, for nu at bruge et fortærsket udtryk?

Den kan i stadig højere grad komme udefra, og det kan ske på mange forskellige måder.

Kollektivet kan vise vej

Som bekendt bliver man klog af at lytte. Det er der ikke noget nyt i. Alle dage har vi spurgt hinanden til råds, og i skolen lærer vi, at gennem gruppearbejde med flere øjne på sagerne kan både spørgsmål og svar modnes og forbedres. En projekttilgang og en samarbejdsform, der også ofte ses tydeligt i danske virksomheder.

Men skalaen, udsynet og indblikket kan gøres meget større ved at inddrage det store kollektiv af kloge hoveder, som sidder uden for virksomhedens fire vægge. Takket være de senere års teknologiske udvikling kan denne inddragelse ske på mange måder.

Udbredt er efterhånden de såkaldte hackathons, hvor f.eks. en værtsvirksomhed fremlægger nogle udfordringer, muligheder, teknologier, tanker, problemer eller potentialer til en indbudt forsamling af talentfulde hænder og hoveder. Og nogle timer senere – det kunne f.eks. være et døgn – leveres der kreative og uventede løsninger, innovative ideer eller nye produkter fra den indbudte forsamling tilbage til værtsvirksomheden.

Og kollektivet kan gøres endnu større. Ved at gøre brug af crowdsourcing kan man som virksomhedsleder nå ud til både nationale og internationale eksperter og menigmænd gennem store netværk og dertil udviklede værktøjer og således trække information og innovation ud af utallige hoveder fra mange markeder og kulturer og med meget forskellige faglige og uddannelsesmæssige baggrunde.

Kvantitet er ikke kvalitet

At spørge til råds er med den teknologiske udvikling blevet et vidt begreb. Hvor man tidligere kunne spørge sin kollega på fabrikken, sin sidemand på kontoret eller ringe til en bekendt fra erhvervsskolen, så har systemer til åben innovation, diverse onlineværktøjer og forskellige crowdsourcing-platforme i dag gjort det muligt at indsamle viden, hente kreative tanker og teste nye ideer af hos meget større folkemængder.

Øvelsen er naturligvis ikke fejlfri, og kvantitet er jo ikke lig med kvalitet. Dermed ligger der – som med al anden data – en stor opgave i at kvalitetssikre, strukturere og sortere de enorme mængder af information, der kan anskaffes gennem crowdsourcing.

Vi har alle sammen oplevet, hvordan en idé eller en diskussion er løbet løbsk, når den præsenteres i eksempelvis et offentligt, uredigeret onlineforum.

Den slags skal undgås – og det kan heldigvis undgås. Eksemplerne og værktøjerne dertil er mange og kan benyttes af både små og store virksomheder.

For eksempel er der virksomheder, der lægger et patent, en idé eller et ufærdigt produkt i hænderne på en relevant inkubator. Det kunne være i en såkaldt corporate garage parallelt med virksomhedens sædvanlige drift, det kunne være i en anden virksomhed, som er bedre rustet til opgaven, eller det kunne være på et relevant institut på universitetet for derigennem at sikre, at hele det kollektiv, der arbejder med ideen, har den forudgående viden og erfaring, der skal til for at give velkvalificerede input.

Et andet eksempel kan være brugen af pretotyping ved produktudvikling og produktlancering. Her præsenteres produktet – rent fysisk – i en meget tidlig fase for de selvsamme folk, som forventes at skulle købe eller bruge produktet, når det engang står klar i butikken og webshoppen. Derved hentes feedback fra et mere snævert, men til gengæld meget relevant, kollektiv, nemlig konkrete kunder.

På den måde kan farve, form og funktionalitet blive designet i tråd med kundernes reelle ønsker og adfærd. Ikke bare udtrykt gennem et spørgeskema, men reelt udtrykt i en meget virkelighedsnær brugeroplevelse eller købssituation.

Kollektivet kan således snævres ind og præciseres, så data fra starten og med høj sikkerhed er strukturerede og kvalificerede.

For eksempel kan kundenære afdelinger som salgs- og supportafdelinger indsamle markeds- og kundeinformationer i realtid og dermed udstyre virksomhedens beslutningstagere med enestående viden om det marked og den kundegruppe, som virksomheden er afhængig af at tilfredsstille.

Kollektivet skal tidligt på banen

At spørge forstandige folk om råd og vejledning er ikke noget nyt. Spørgeskemaer, fokusgrupper, antropologiske betragtninger, psykologiske undersøgelser, kulturstudier og omsiggribende markeds- og kundeundersøgelser har i årevis været en fast del af mange virksomheders arbejde for at kende deres marked og potentielle markeder bedst muligt.

Med blandt andet crowdsourcing, pretotyping og crowd-forudsigelser kan viden og feedback fra kunder og marked indsamles og inddrages meget tidligt i processen. Og det kan ske forud for, at endelige beslutninger træffes, og inden man kaster store summer efter en bestemt investering. Ydermere har den teknologiske udvikling gjort indsamling af information hurtigere – nogle gange tilmed i realtid.

Det betyder, at når man som salgsdirektør leder efter nye markeder, eller når man som innovationschef opfinder eller tilpasser produkter, kan det gøres bedre og mere præcist, fordi man kan dykke ned i nogle hidtil svært tilgængelige pools af viden og information langt fra sit eget skrivebord hjemme i virksomheden. Desuden øges sandsynligheden for at det lykkes, da test og evaluering kan foretages tidligt, baseret på et dugfriskt markedskendskab.

På den baggrund er der grundlag for at tro, at disse nye værktøjer og metoder kan bidrage til, at flere innovationstiltag sættes i søen i danske virksomheder – og at flere af dem kommer succesfuldt i mål. Og det er også derfor, at der fra både virksomheder og forskellige organisationer sættes midler af til at arbejde med crowdsourcing og åben innovation.

Det koster helt sikkert noget i starten, men det kan give rigtig gode afkast på lidt længere sigt.

Forrige artikel Når succes bliver livsfarlig Når succes bliver livsfarlig Næste artikel Verdensmålene er en gave til danske virksomheder Verdensmålene er en gave til danske virksomheder