Ungerne ruller med øjnene, når deres velmenende forældre prædiker, at det ikke handler om at vinde, men om at være med. Og forældrene kan også godt selv høre, at de vrøvler, men faktisk har de mere ret, end de tror. For det handler ikke om at vinde. Men det handler heller ikke om bare at være med. Det handler om at gøre det så godt, man kan. Det forstår lederne i sportens verden, og det kan cheferne i erhvervslivet lære noget af. Så når startfløjtet lyder til VM-åbningskampen i Brasilien på torsdag, bør de ikke kun lade sig begejstre af stjernespilleren Neymars spektakulære driblinger, men også rette opmærksomheden mod de jakkesætsklædte herrer, der råber og skriger fra sidelinjen. Hvis de hører godt efter, kan de få svaret på den ledelseskrise, de ikke har opdaget, de står midt i.

Sportslederne hopper også selv i fælden. Et kendt eksempel finder vi hos svømmeren Rikke Møller Pedersen. Hun deltog i OL i London i 2012, og blev udråbt som en syngende fiasko, fordi hun ikke vandt nogen medalje. Ingen tog tilsyneladende notits af, at hun slog en nordisk rekord og var små tre hundrededele af et sekund fra at sætte ny europarekord. Resultatet skuffer, præstationen imponerer:

”Rikke Møller Pedersen leverede den bedste danske præstation nogensinde under OL, men svømmeforbundet talte om et frygteligt OL for dansk svømning. Det hænger ikke sammen. Det medaljefokus, som til stadighed eksisterer nogle steder i sportens verden, er endnu mere udbredt i erhvervslivet,” siger Mikael Trolle.

Problemet bunder i, at erhvervslederne ikke træner deres medarbejdere, mener Mikael Trolle. Hvor store fodboldtrænere som den forhenværende Barcelona-træner, Pep Guardiola, der i dag træner tyske Bayern München, er fuldstændig klar over, at spillerne er holdets et og alt, ser få erhvervsvirksomheder medarbejderne i samme lys. Men baristaer skal trænes fuldstændig ligesom fodboldspillere. Lederne i virksomhederne skal arbejde med hver enkelt medarbejder og sørge for, at medarbejderen hele tiden forbedrer sin præstation. Han skal ikke måles på, hvor mange kopper kaffe, han sælger, men på om kaffen smager bedre i dag end i går. Derfor er chefens opgave at hjælpe baristaen med at lave en bedre kop kaffe hver dag. Så kommer de gode salgstal, groft sagt, af sig selv med tiden, mener Mikael Trolle. Alex Ferguson fra Manchester United var f.eks. seks år om at vinde sit første mesterskab, men endte med at vinde 13 gange de sidste 20 år, han var træner. Han fik tiden til at bygge sine spillere op. Han arbejdede med de små detaljer hos hver enkelt spiller og fik langsomt forfinet holdet. Her gemmer sig en vigtig lektie for virksomhederne:

”Det handler i bund og grund om individuel ledelse. Lad være med at måle folk på deres resultater, men bedøm dem på, hvordan de når dem. De store sportstrænere arbejder med mennesket i medarbejderen og detaljerne i præstationen. De sætter sig ind i, hvor medarbejderen er psykisk og fagligt og arbejder ud fra det,” siger han.

Brutal kærlighed

At arbejde med mennesket i medarbejderen kan lyde blødt, men det er det ikke. Tværtimod. Det kan se ekstremt brutalt ud, fordi lederen også stiller krav til medarbejderen om hele tiden at forbedre sig. Middelmådige præstationer bliver ikke accepteret, status quo er ikke en mulighed. Lederen skal være synlig og ærlig for at lede individuelt:

”Ingen af de store sportsledere er kendt for at være bløde ledere. De er kendt for at være ekstremt engagerede og ubønhørligt ærlige. De siger, når det ikke er godt nok, og de er ikke bange for at give udtryk for deres skuffelse. Det er en form for hård næstekærlighed,” forklarer Mikael Trolle.

Men er der ikke forskel på elitesportsudøvere og flaskedrenge? Det er vel ikke alle, der kan holde til at blive behandlet på den måde?

”Jo, det kan de sagtens, for lederen banker jo netop ikke medarbejderen i hovedet med dårlige resultater, men hjælper i stedet den enkelte med at forbedre sine præstationer. Forventningsafstemning står i centrum af præstationsledelse. Du tager hele tiden udgangspunkt i medarbejderens evner og talent og er hele tiden klar i mælet om, hvad du forventer, og hvad du mener om medarbejderens arbejde,” siger Mikael Trolle.

Sportsdirektøren mener ligefrem, at ledelsestilgangen kan være med til at forebygge stress, som han anser for at være den største ledelsesfiasko, man kan ende i. For det handler nemlig ikke om, at folk skal arbejde 60-70 timer om ugen eller piskes med urealistiske forventninger hver dag. Det handler derimod om, at medarbejderne faktisk præsterer de 37 timer, de er på arbejde. De skal hele tiden forbedre sig i et tempo, der er aftalt med lederen. Stress kommer af, at medarbejderne ikke ved, hvor de har lederen:

”Hvis folk ved, hvad lederen forventer, og hvis lederen hjælper medarbejderen, hvis forventningerne ikke bliver opfyldt, så modvirker du stress, selvom du presser folk frem til at blive bedre. Alle vil gerne blive bedre til deres arbejde, så det er slet ikke noget problem,” siger Mikael Trolle.

Lederen skal altså udvikle en grundig og stabil feedbackkultur, som ikke drukner i hverdagens deadlines og papirbunkerne på skrivebordet. Lederen skal træne sine medarbejdere og afstemme forventningerne med dem, men også kunne give kritik til den enkelte foran de øvrige medarbejdere. Og her når vi ind til et problem i forhold til den danske ledelseskultur. Vi er nemlig ikke vant til den åbenhed, som er nødvendig. Medarbejderne på et slagteri får ikke en skideballe foran sine kolleger, men det er fuldstændig nødvendigt for at få staben som helhed til at præstere bedre.

Hvis en medarbejder bliver ved med at lave fejl, som trækker de andre ned, skal han have det at vide. Men de andre medarbejdere skal også vide, at han får det at vide. Det signalerer, at lederen er opmærksom på hver enkelt, men også at han tager hensyn til de bedste ved at hjælpe de dårligste. For skideballen skal ikke være en latterliggørelse, men derimod konstruktiv. Lederen skal gribe ind og sige, at præstationen ikke er god nok, men samtidig vise, at han vil gøre noget ved det:

”De, der underpræsterer, bliver hjulpet op, og de bedste bevarer troen på projektet, fordi de kan se, at der bliver handlet i forhold til deres frustrationer,” siger Mikael Trolle.