Erhvervslivet: Her er vores visioner for en digital hub i Danmark

Flagskibet i regeringens digitale vækststrategi hedder ’Digital Hub Denmark’. Men hvad skal vi egentlig opnå med en sådan hub, eller et sådant knudepunkt, om man vil? Vi har spurgt partnerkredsen, der tæller flere private organisationer.

Anders Rostgaard Birkmann

Essensen

  • Det offentligt-privat finansierede ’Digital Hub Denmark’ er flagskibet i regeringens digitaliseringsstrategi.
  • Det er endnu uklart, hvilken rolle hubben skal spille, og der mangler fortsat konkrete succeskriterier.
  • Erhvervsorganisationer opfordrer regeringen til at sætte handling bag ordene om en ny form for lovgivning, der bedre favner nye teknologier.

Ordet ‘førende’ slipper man ikke let uden om i regeringens strategi for digital vækst, der blev lanceret i slutningen af januar.

Danmark skal have et af Europas førende digitale vækstmiljøer. Danske virksomheder skal udvikle førende produkter. Og virksomhederne skal være de førende til at anvende de nyeste teknologier.

Det skorter med andre ord ikke på ambitionerne for et løft til dansk digitalisering i strategien, der også med eftertryk slår fast, at Danmark i regeringens optik slet ikke er blandt de førende i dag. 

Netop derfor er det ikke uinteressant at se nærmere på udmøntningen af strategien, der forventes at blive en af de tungeste og vigtigste politiske brikker i VLAK-regeringens erhvervspolitiske arv.

Mandag i sidste uge kunne arbejdet så for alvor begynde. Da indgik regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en politisk aftale om initiativer for Danmarks digitale vækst. Dermed fik strategien også det nødvendige politiske puf, der skal give den ben at gå på.

Ved samme lejlighed kom det også frem, hvordan flere private partnere præcist bidrager til strategien. Erhvervsorganisationerne DI, Dansk Erhverv og Finans Danmark skyder sammen med Industriens Fond penge i flagskibsprojektet ’Digital Hub Denmark’, der skal “igangsætte aktiviteter, som bl.a. styrker virksomhedernes adgang til specialiserede kompetencer og muligheder for samarbejde om udvikling af nye forretningsmodeller”, som det er formuleret i strategien.

Det er imidlertid omtrent også det eneste, vi for alvor ved om målsætningerne for det bebudede digitale knudepunkt, der skal bygges på fire hjørnestene: en national platform til udveksling af viden, en styrket markedsføring af Danmark på det digitale område, etablering af et Nationalt Center for Forskning i Digitale Teknologier og aktiviteter i form af konferencer og forsøgsprojekter. 

Ugebrevet Mandag Morgen har derfor forsøgt via de private partnere at komme et lille nøk tættere på, hvad den digitale hub egentlig skal kunne – og hvordan vi endegyldigt skal måle knudepunktets succes eller fiasko. 

Behov for en talentmagnet

Hos DI, der med en million kroner om året er den største bidragsydende partner, står tiltrækningen af talenter som en af de vigtigste målsætninger. Og ifølge DI er tanken om en digitalt hub slet ikke ny, fortæller Christian Hannibal, fagleder i DI Digital.

“Vi foreslog for halvandet års tid siden, at man skulle lave en digital hub. Der er i dag en hel underskov af initiativer i Danmark, der er med til at fremme digitale iværksættere, men der intet sted, hvor initiativerne samles, og hvor man forsøger at få skabt synergi mellem dem,” siger han.

Udfordringen for Danmark er, påpeger Christian Hannibal, at vi ude i verden er kendt for ting som design og grønne teknologier, men knap så meget for det digitale.

Da DI i 2016 foreslog sin version af en digital hub, var målsætningen da også klar: Der skulle skabes “en unik ramme, hvor op imod 1.000 it-specialister og studerende fra ind- og udland kan arbejde, udvikle, lave modeller og prototyper sammen med danske virksomheder i tre-seks måneder, hvorefter nye kuld af talenter kommer til”.

Men det er ikke nødvendigvis målsætningen længere, siger Christian Hannibal:

“Der er sket en del, siden første gang vi foreslog det. Der er kommet endnu flere initiativer nedefra og en del, som vokser, som f.eks. SingularityU og Rainmaking Loft. Derfor ser vi ikke længere så megen grund til at lave en fysisk ramme, der skal kunne konkurrere med de eksisterende miljøer, men vil i stedet mere understøtte en positiv udvikling,” siger han.

Han ønsker heller ikke lige nu at opstille andre målsætninger for, hvornår den digitale hub i DI’s optik er en succes.

“Vi har ikke fastlagt benhårde succeskriterier endnu som f.eks. at få et antal tusinde mennesker her til landet,” siger han.

Skal I det?

“Der skal nedsættes en bestyrelse, derefter en direktør. Det vil være op til dem at sætte succeskriteriet.”

Hvad synes du som partner?

Det har vi ikke taget stilling til endnu. Men det er klart, at der vil være fokusområder, og dem vil der være mål for,” siger han.

Virksomheder skal mærke hubben

Hos Dansk Erhverv, der årligt skyder en halv million kroner i projektet, lægger fagchefen for it og digitalisering, Janus Sandsgaard, vægt på den dimension, der handler om at få de digitale teknologier til at leve i virksomhederne.

“Når vi fejrer nytåret i 2020, hvad har så berettiget den digitale hub? Det har været alle de ting, der går på tværs. Der, hvor hubben har gjort noget, andre ikke kunne nå hen til selv. Hubben skal arbejde sammen med de mange initiativer og spillere, der findes i forvejen – fra de store samlinger i CPHFTW, til det spirende miljø om virtual reality i Kødbyen i København. Det handler om en bedre matchmaking mellem iværksættervirksomheder og etablerede virksomheder; det er jo en måde at tale om den digitale transformation i praksis. Det drejer sig også om en stærkere kobling mellem kloge hoveder på universiteterne og selve anvendelsen af nye teknologier samt hele markedsføringen af det digitale Danmark,” siger han.

Heller ikke Janus Sandsgaard ønsker dog at komme med specifikke bud på målepunkter for det digitale knudepunkt:

“Vi har ikke opsat kpi’er, simpelthen fordi det er op til den kommende bestyrelse og direktør, der ikke er ansat endnu,” siger han, men kommer alligevel med et bud på et muligt succeskriterium: 

“Når du ringer om to år, vil jeg gerne kunne ryste 10 virksomheder ud af ærmet, som hubben har gjort noget meget konkret for, og som hver især kan fortælle deres historien om synergier og eksport i praksis og om et arbejde, der breder sig som ringe i vandet,” siger han. 

Dansk fintech skal ud i verden

Hos Finans Danmark, der ligesom Dansk Erhverv poster en halv million kroner i projektet årligt, er adm. direktør Ulrik Nødgaard ikke i tvivl om, at det er helt nødvendigt med et initiativ.

“Skåret helt ind til benet, så er det nødvendigt for at høste det fulde digitale vækstpotentiale, som også er en velstandsmotor for Danmark. Her er det vigtigt, at vi lægger os i selen,” siger han.

“Ude i verden lykkes det jo at skabe nogle økosystemer, hvor aktører finder sammen, og hvor der opstår noget nyt og spændende. ’Digital Hub Denmark’ er jo et forsøg på at løfte det. Hos Finans Danmark har vi derudover også ambitioner om, at fintech-virksomhederne kan skalere og vokse ud i verden ved hjælp af det her projekt,” siger Ulrik Nødgaard og sætter trumf på:

“Hvis vi når derhen, at det er uanfægtet, at vi har de førende vækstmiljøer i verden, så er initiativet en succes. Det skal også gerne sætte sig i vækst og arbejdspladser. Der skal være en bred anerkendelse af, at vi har bragt os godt op i tabellen, og at det sætter sig på bundlinjen.”

Industriens Fond bidrager også til finansieringen med et engangsbeløb på fem millioner kroner, men er ikke en del af partnerkredsen. Adm. direktør Mads Lebech fremhæver, at der er behov for at få bredt viden om digitaliseringen ud til ikke mindst de små og mellemstore virksomheder, og at det giver mening med et initiativ som dette.

“De fem millioner er et bidrag til betaling af husleje og udviklingen af et udstillingsdesign, hvor man kan tydeliggøre, hvad digitaliseringen betyder på et konkret plan, og hvor man målrettet arbejder med videnoverførsel og inddrager underskoven af små og mellemstore virksomheder,” siger han.

Han fremhæver, at udfordringen med sådanne tværgående initiativer ofte er, at det er vanskeligt at finde penge til det helt basale som administration og drift samt løn til folk, der skal koordinere på tværs. Den starthjælp vil fonden gerne bidrage til. På samme vis har Industriens Fond også medfinansieret initiativer som State of Green, der markedsfører Danmarks grønne styrkepositioner. 

Behov for sanering af lovgivning

Partnerkredsen mødtes allerede i sidste uge med henblik på skabelsen af ’Digital Hub Denmark’. Projektet er med andre ord sat på skinner. Men flere af partnerne fremhæver også, at initiativet med den digitale hub ikke i sig selv gør Danmark til et digitalt vækstmiljø i særklasse. Derfor opfordrer de regeringen til at haste videre med dens bebudede arbejde med at sikre en regulering, der rent faktisk matcher en digital tidsalder.

“Vi er meget optaget af en agil regulering, hvad angår digitalisering,” siger Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark.

Han påpeger, at en virksomhed som Google lige nu alene på grund af sin status som ikkefinansiel virksomhed har en fordel i forhold til danske finansvirksomheder.

"I dag spændes der ben for traditionelle banker, hvis de med deres kompetencer ser på nogle af de samme muligheder, som Google ser på. Det ser vi gerne, at der bliver løst op for,” siger han.

Christian Hannibal fra DI påpeger også behovet for at være på forkant lovgivningsmæssigt.

“Vi har foreslået, at Folketinget skal have en policy roadmap – en køreplan for teknologier – så man allerede nu tager stilling til, hvordan f.eks. kunstig intelligens påvirker den offentlige forvaltning frem for – som vi har set det tidligere – at håndtere det på bagkant. Det var først, da Uber kørte rundt i gaderne, og da der havde været en retssag, at man overvejede holdningen til deleøkonomiske modeller. Det må man gerne tænke over lidt før," siger han.

Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark opfordrer også regeringen til at vise mere handlekraft på det område.

“Vi har fået nogle tilkendegivelser om agil regulering. Det signal er vi glade for, men vi mangler at sparke bolden i mål. Det håber vi, at regeringen vil være med til at arbejde videre på,” siger han.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu