Erhvervsuddannelserne har i årevis samlet sig et kedeligt ry som en blindgyde af en ungdomsuddannelse, der både skræmmer de unge væk og truer med at skade Danmarks chancer for at blive et konkurrencedygtigt produktionsland. Den målsætning kræver flere dygtige faglærte i fremtidens Danmark, men erhvervsskolernes taberstatus, historisk lave optag og kæmpe frafaldsproblemer viser, at systemet skal reformeres, før de faglige uddannelser igen bliver et attraktivt bud på en karrierevej.

I stedet for at søge forklaringerne på erhvervsuddannelsernes lidelser i manglende motivation, evner eller vilje hos eleverne er der brug for reform af hele erhvervsskolesystemet og dets samspil med det øvrige uddannelsessystem, siger ny forskning.

Erhvervsskolerne efterlyser politiske mål og ambitioner. Som direktør for EUC Sjælland Astrid Dahl udtrykker det:

Regeringen har i dag et mål om, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, men der eksisterer ikke noget mål for, hvor mange af dem man ønsker, skal gå vejen til en faglært uddannelse. Sådan en ambition kunne være et første skridt på vejen til at få ændret mønstret for ungdomsuddannelse i Danmark, mener Astrid Dahl, der altså ikke er tilfreds med politikernes ukonkrete ønsker om ”flere” faglærte.

Dansk Metal tog for nylig diskussionen op og meldte ud, at det gamle smedeforbund, der i dag organiserer en lang række forskellige faglærte grupper, vurderer, at 40 pct. af en ungdomsårgang bør tage en erhvervsuddannelse. Det vil ifølge forbundet være et mål, der kan sikre, at der ikke vil mangle faglærte i fremtiden. Men der er behov for effektfulde tiltag, hvis man skal hæve det nuværende niveau fra 20 pct. til det dobbelte.

Systemproblemer individualiseres

Det store frafald på erhvervsskolerne er noget af det første, der skal overkommes for at hæve tallet. Det har været diskuteret i mange år, uden at det dog har hjulpet meget på statistikkerne.  Nu er frafaldet blevet analyseret indgående i et netop afsluttet forskningsprojekt – den største systematiske gennemgang af frafaldsproblemerne på de danske erhvervsskoler nogensinde – og de centrale resultater præsenteres i en rapport i denne måned.

Forskerne konkluderer, at skolerne selv kan afhjælpe frafald i nogen grad – f.eks. ved at deres lærere og vejledere tager bedre hånd om udsatte elever. Men langt hen ad vejen er frafaldet et symptom på systemproblemer i erhvervsuddannelsernes samspil med resten af samfundet.”

Problemet er, at frafald har været betragtet som fejl og mangler ved de unge,” siger uddannelsesforsker og lektor på RUC Christian Helms Jørgensen, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

”Man har ment, at det er visse ”svage” unges dårlige skolekundskaber og rodede familiebaggrund, som kræver særlige tiltag. Men det individualiserer frafaldsproblemet og placerer det hos de unge, selv om det i høj grad er systemets problemer,” siger han.

En boglig folkeskole inkluderer ikke nødvendigvis de børn, som har lettere ved de praktiske kundskaber, og allerede der lægges kimen til erhvervsskolernes frafald, siger professor ved Aalborg Universitet Lene Tanggaard Pedersen, som er en anden af hovedkræfterne bag forskningsprojektet. Derfor mener hun ikke, det giver mening at bebrejde erhvervsskolerne, at de ikke kan holde på deres elever.

”Vi skal ikke sige, at det er erhvervsskolerne, der har et problem. Det rækker helt tilbage til vuggestuen,” siger hun og uddyber: ”Der er en konflikt mellem at ville have uddannelse i ”verdensklasse” på den ene side og på den anden side sikre, at alle kan være med. Erhvervsskolerne gør et stort stykke arbejde med at få mange elever med, som nærmest har været opgivet af folkeskolen. Og det skaber et dilemma for lærerne, for hvor meget kan de så fokusere på det faglige. Nogle gange kan det føre til en passiv undervisningsstrategi,” forklarer hun.

Overgangen fra Folkeskolen

Derfor er samspillet med folkeskolen et vigtigt sted at sætte ind, siger forskerne. En stor del af det frafald, der sker på erhvervsskolerne, skyldes i virkeligheden bare ubeslutsomme unge, siger de. Sagen er, at erhvervsskolerne udgør en vidtfavnende vifte af meget forskellige, men ret specialiserede uddannelser – alt fra sosu-assistent og kok til bilmekaniker. Og så målrettet et uddannelsesvalg kan det være svært for 15-16-årige at overskue. Ikke desto mindre skal de altså vælge erhvervet for resten af livet, når de afslutter folkeskolen. Det bliver erhvervsskolernes problem.

”De unge er ikke parate til at træffe endegyldige valg for, hvilken uddannelse de vil have. Der er brug for at anerkende, at sådan er dagens unge. De vil afsøge nogle muligheder, og de skal modnes til at finde ud af, hvilken uddannelse de vil have,” siger Astrid Dahl.

Som en løsning foreslår hun, at grundforløbet på erhvervsskolerne udvides fra et halvt til et eller måske to år, så de unge får tid til at orientere sig og tage det rette valg. Samtidig vil et længere grundforløb være med til at skabe et egentligt ungdomsmiljø på skolerne, som kan konkurrere med gymnasiernes.

”Som det er nu, skal de vide, hvilken uddannelse de vil have fra første dag. Og det kan de ikke,” siger hun.

En anden løsning er at få mere vejledning og orientering om erhvervsuddannelserne ind på de sidste år i folkeskolen. Det anbefaler OECD i en rapport fra efteråret, hvor en af konklusionerne om Danmark lyder: ”Folkeskolen og erhvervsskolerne skal i samarbejde med forældre, vejledere og lokale virksomheder interagere mere med potentielle studerende, når de går i 9. og 10. klasse.”

Også de danske forskere peger på, at folkeskolen må tilpasse sig og ikke mindst tage bedre højde for de elever, som hægtes af i den bogligt tunge undervisning.

”Det er rystende at høre, hvor mange elever der de sidste år i grundskolen har oplevet tomgang, og at lærerne er ligeglade med dem. De er blevet kritiseret for alt det, de ikke kan. Der er og har erhvervsuddannelserne været et alternativ, som rigtig mange af eleverne benytter sig af med stort udbytte,” siger Christian Helms Jørgensen og tilføjer:

”Det store frafald i erhvervsuddannelserne afspejler også, at de mest belastede unge havner her, samtidig med at de skal træffe et meget tidligt erhvervsvalg.” 

Praktikpladsfælden

En af øjenåbnerne i forskningsprojektet er, at det ikke så meget er motivationen hos den enkelte elev, der er det centrale problem ved frafald. De fleste har faktisk en meget høj motivation, når de starter. Det er mere en manglende tiltro til systemet, som dels får elever til at droppe ud, og dels betyder, at mange fra starten fravælger en erhvervsuddannelse.

”Man bliver nødt til at forstå frafald som en proces. Når vi taler om frafaldselever, siger vi normalt, at vi bare skal motivere dem. Men det er ikke så meget motivation, der er problemet, men tilliden til, om systemet kan levere varen – f.eks. i form af praktikpladser,” siger Lene Tanggaard Pedersen.

Og praktikpladsproblemet er da også helt centralt, fordi konjunkturerne lægger en dæmper på virksomhedernes vilje til at tage praktikanter. I dag står tusindvis af unge derfor uden praktikplads. De kan let føle sig svigtet af et system, der kræver, at de finder en praktikplads og selv må tage konsekvensen, hvis det glipper.

”Vekselprincippet, hvor man både lærer på skolen og i en virksomhed, stiller store krav til eleverne om at finde og begå sig på en praktikplads,” siger Christian Helms Jørgensen.

Han peger på erfaringer i Norge, som Danmark med fordel kunne lade sig inspirere af.  Nordmændene har reformeret sig ud af praktikpladsproblemerne ved at etablere de såkaldte oplæringsringe, hvor ansvaret for at skabe og drive praktikpladser fordeles kollektivt på en kreds af lokale virksomheder. Derved er det ikke den enkelte elev, der skal løse problemet med manglende praktikpladser.

”Det er bedre end det, vi har nu, hvor den enkelte elev og den enkelte virksomhed skal rende rundt og finde hinanden. Det er meget uigennemskueligt, set fra den enkelte elevs synspunkt. Og de føler, at det er overladt til dem selv at finde en praktikplads,” siger Christian Helms Jørgensen med henvisning til undersøgelsens resultater.

Fra taberfabrik til schweizisk stolthed

Der er faktisk masser af inspiration at hente fra udlandet, når vi i Danmark diskuterer erhvervsuddannelsernes udfordringer. Foregangslandet er Schweiz, som har nogle af de mest prestigefyldte erhvervsuddannelser i verden. Landet er blevet det store udflugtsmål for ledere på danske erhvervsskoler, siger Bruno Clematide, direktør i konsulenthuset Kubix, der er specialiseret i at analysere kompetenceudvikling.

”I Schweiz er der en helt anden faglig stolthed på erhvervsuddannelserne. Elever, lærere og virksomheder er meget engagerede og udviser stor seriøsitet for at få det bedste ud af systemet,” siger han.

Modellen betyder også, at det er lettere at målrette uddannelsestilbuddene til elevernes forskellige behov. Fordi den unge altid kan tage et trin op, låser systemet ikke eleverne til diplomer, der anses for mindre prestigefulde. Derfor eksisterer der både lærlingeuddannelser med meget teoretisk undervisning og nogle med næsten kun praktisk undervisning. Det gør det lettere at rumme elever, som ikke er bogligt stærke.

”I Danmark er der brug for en accept af, at unge har behov for forskellige uddannelsestilbud. Man er alt for bange for at lave forskellige tilbud af frygt for, at man kalder det A- og B-uddannelser. I Schweiz har man tre forskellige erhvervsuddannelseskonstruktioner på mellem 2 og 4 års varighed,” siger Bruno Clematide.

Det schweiziske uddannelsessystem rummer derfor et hav af muligheder for at skifte retning og rykke fra en del af systemet til en anden. Man havner ikke i en blindgyde, fordi der næsten altid er en mulighed for at tage tilvalgskurser og bestemte prøver, der giver adgang til nye uddannelsesspor. Se figur 4.

”Det handler om opstigning frem for afstigning,” siger Bruno Clematide om essensen af et uddannelsessystem, som danske erhvervsskoler kigger langt og interesserede efter.