Erhvervsskolereform er halvfærdigt arbejde

Faglighed og kvalitet vejer tungt i regeringens udspil til en reform af erhvervsuddannelserne. Men den tager slet ikke fat i de emner, som erhvervsskolernes ledere ser som de største udfordringer. Store spørgsmål om praktikpladser, de såkaldte uddannelsespålæg og behovet for en større reform af hele ungdomsuddannelsessystemet står ubesvarede hen. Uddannelsesforsker Christian Helms Jørgensen tvivler på, at reformen vil virke efter hensigten og få flere til at tage en erhvervsuddannelse. Formanden for Danske Erhvervsskoler, Peter Amstrup, frygter, at den vil tage livet af flere erhvervsskoler.

Om undersøgelsen

Mandag Morgen har i samarbejde med Danske Erhvervsskoler gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt lederne på landets erhvervsuddannelser. De omfatter direktører, vicedirektører, uddannelsesdirektører, uddannelseschefer, uddannelsesledere samt formænd og næstformænd på skoler med erhvervsuddannelser. 

Undersøgelsen er gennemført i perioden 17.-23. september 2013. I alt 222 ud af 416 ledere har besvaret det elektroniske spørgeskema, hvilket giver en svarprocent på 53. 

Højere kvalitet og flere elever. Det er hovedformålene med den reform af de danske erhvervsuddannelser, som Folketingets partier starter forhandlingerne om i denne uge.

Ifølge det reformudspil, som regeringen offentliggjorde tidligere på måneden, skal bl.a. adgangskrav og stopprøver fremover sikre et højere fagligt niveau blandt eleverne. Samtidig skal der komme flere af dem. I dag er det knap hver femte unge, der vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. I 2020 skal det være mindst hver fjerde og i 2025 knap hver tredje.

Men den ligning hænger slet ikke sammen, mener et flertal af lederne på de danske erhvervsuddannelser. Dermed sætter de et stort spørgsmålstegn ved hele grundlaget for den kommende reform. I en undersøgelse, som Mandag Morgen har gennemført blandt lederne på landets erhvervsuddannelser, svarer 54 pct., at de ikke på én gang kan opfylde regeringens uddannelsespolitiske målsætning og øge det faglige niveau. Og skal de vælge, ønsker fire ud af fem at satse på øget faglighed frem for på flere elever. Se figur 1.

Uforenelige mål" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/b7ba4-is_fig-02x.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/718e8-is_fig-02x.png | Forstør   Luk

Knap hver anden peger på et dårligt image som erhvervsskolernes største udfordring, mens kun 8 pct. mener, at det handler om, at det faglige niveau er for lavt.

Kilde: Mandag Morgen. [/graph]

Uddannelsesforsker på RUC Christian Helms Jørgensen er helt enig i, at reformudspillet undlader at forholde sig til de grundlæggende dilemmaer, der plager erhvervsuddannelserne:

”Man kan ikke både løfte kvaliteten og få flere ind, ligesom man heller ikke kan erhvervsrette uddannelserne og samtidig bygge bro til de videregående uddannelser. Problemerne hænger sammen, og man er nødt til at træffe en række valg. Men regeringens udspil mangler klarhed om problemernes årsager, og derfor vil reformen næppe få den ønskede effekt, tværtimod,” siger han.

Formanden for Danske Erhvervsskoler, Peter Amstrup, der også er direktør på EUC Vest, deler denne skepsis. Han frygter, at den kommende reform vil sende endnu færre til erhvervsuddannelserne og dermed tvinge flere erhvervsskoler til at dreje nøglen om:

”Hvis de faglige krav skærpes, som reformen lægger op til, vil de svageste elever fremover blive sorteret fra eller hurtigt knække halsen. Men det er jo ikke nogen garanti for, at de stærke elever, der i dag foretrækker gymnasiet, så synes, at en erhvervsuddannelse er sagen. At nogle falder fra, er ikke en garanti for, at andre kommer til,” forklarer Peter Amstrup, der efterlyser en forklaring på, hvorfor det netop er 30 pct., der skal tage en erhvervsuddannelse i 2025.

Reform med mange huller

I det hele taget rejser udspillet flere spørgsmål end svar, mener Peter Amstrup:

F.eks. står det ikke klart, hvordan man i fremtiden skal håndtere den større gruppe af fagligt svage elever, der i dag henvises fra jobcentrene med et såkaldt uddannelsespålæg.

[graph title="Mere image end faglighed" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Note: 1 Respondenter har fået én svarmulighed., Kilde: Mandag Morgen. 

Også manglen på praktikpladser er en udfordring, der kun delvist adresseres i regeringens udspil. I Mandag Morgens undersøgelse udpeger hver fjerde erhvervsskoleleder manglen på praktikpladser som erhvervsuddannelsernes største udfordring, mens hele 68 pct. angiver det som en af de primære årsager til erhvervsskolernes høje frafaldsprocent. Se figur 2 og 3.

Endelig rejses der spørgsmål ved, hvorvidt en reform, der alene omhandler erhvervsuddannelserne, overhovedet får den ønskede effekt. Hele 66 pct. af skolelederne peger på, at der er brug for en samlet reform af hele ungdomsuddannelsessystemet, hvis reformens formål skal indfries. Se figur 4.

”Det er helt afgørende, at den kommende reform rent faktisk virker, for vi har ikke flere skud i bøssen. Det kan få alvorlige konsekvenser for dansk produktion og vækst, hvis vi ikke lykkes med at løfte vores erhvervsuddannelser,” understreger Peter Amstrup.

Også Dansk Industri har efterlyst en mere gennemgribende indsats, hvor ”det danske ungdomsuddannelsessystem rives helt ned og bygges op igen”.

De stærke elever kommer ikke af sig selv

Med udspillet ”Faglært til fremtiden – bedre og mere attraktive erhvervsskoler” vil regeringen sætte markant ind for at højne det faglige niveau på landets erhvervsuddannelser. Det sker efter en længere årrække, hvor erhvervsuddannelserne har kæmpet med faldende kvalitet og dalende elevoptag.

Regeringen ønsker bl.a. at sikre, at de unge, der fremover optages på en erhvervsuddannelse, er bedre klædt på til at gennemføre den. Det skal ske ved at indføre adgangskrav, så alle elever, der vil ind på en erhvervsuddannelse, fremover skal have bestået folkeskolens afgangseksamen eller have en praktikplads.

Der mangler praktikpladser" caption="Figur 3  

Figur 4  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/27f46-is_fig-04x.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ae244-is_fig-04x.png | Forstør   Luk

Et flertal af erhvervsskolelederne efterlyser en reform, der rækker ud over erhvervsuddannelserne. Samtidig ønsker mange politisk ro, hvis reformens mål skal indfries.

Note: 1 Respondenter har fået op til tre svarmuligheder., Kilde: Mandag Morgen. [/graph]

Derudover skal det faglige niveau i undervisningen højnes. Der skal bl.a. gives flere undervisningstimer, lærerne skal efteruddannes, og der skal indføres stopprøver undervejs.

Reformudspillet, der er blåstemplet af LO og DA, er generelt blevet godt modtaget af erhvervslivet og de faglige organisationer.

Også hos Danske Erhvervsskoler er man begejstret for, at der endelig kommer fokus på kvaliteten. Men elevernes faglighed er langtfra den største udfordring, hvis man spørger lederne på landets erhvervsuddannelser. Tre ud af fire er enige i, at erhvervsuddannelserne er i krise. Men kun 8 pct. angiver fagligheden som den største udfordring, mens hele 48 pct. mener, at den største udfordring er at bryde med deres image som taberuddannelser. 

”De sidste ti år har budskabet fra Christiansborg været klart: Erhvervsskolerne skal hjælpe med at få flest muligt unge i uddannelse ved at optage dem, der ikke kan klare sig andre steder. Nu vil man så gøre op med den retorik, men det siger sig selv, at det ikke bliver let,” siger Peter Amstrup.

Adgangskrav til alle ungdomsuddannelser

Det fastlåste taberimage betyder, at de fleste fagligt stærke unge i dag foretrækker gymnasiet. Ved at tilbyde bl.a. højniveaufag og mulighed for et hurtigere grundforløb ønsker regeringen at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse og på den måde også nedbryde forestillingen om taberuddannelser.

[graph title="Behov for større reform" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Note: 1 Respondenter har fået op til tre svarmuligheder., Kilde: Mandag Morgen. 

Men regeringen har intet belæg for at tro, at en højnelse af de boglige krav vil tiltrække flere fagligt stærke unge, mener Christian Helms Jørgensen:

”Status spiller en stor rolle, når de unge vælger uddannelse, men vi kender ingen forskning, der peger på, at adgangskrav eller højniveaufag vil tilføre en uddannelse mere status. Ligesom mange andre steder i reformudspillet, mangler der i høj grad dokumentation for, at de foreslåede initiativer kan få den ønskede effekt,” siger han.

Peter Amstrup tror heller ikke på, at man på den måde kan vinde de ”tabte” elever tilbage: ”Vi er oppe imod en akademiseringstrend, der rækker langt ud over Danmarks grænser, og som betyder, at mange unge er overbeviste om, at jo længere uddannelse, jo bedre. Budskabet bekræftes i høj grad af politikerne,” siger han med henvisning til regeringens målsætning om, at det i 2020 skal være mindst 60 pct. af en ungdomsårgang, der tager en lang videregående uddannelse.

Også folkeskolen spiller i den sammenhæng en stor rolle. Hele 55 pct. af erhvervsskolelederne peger på, at folkeskolen ikke motiverer sine elever til at søge mod erhvervsuddannelserne, mens 51 pct. angiver, at for mange unge ”automatisk” vælger gymnasiet. Se figur 5.

Skal de unge fordeles mere ligeligt mellem ungdomsuddannelserne, kræver det, at også gymnasierne får tvungne adgangskrav. Det forslag ligger ikke i reformen, og det ærgrer Peter Amstrup:

[graph title="Det er folkeskolens skyld" caption="Figur 5  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/84139-is_fig-05x.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/da419-is_fig-05x.png" text="Pilen peger på folkeskolen, når erhvervsskolelederne skal placere ansvaret for, hvorfor der ikke er flere unge, der vælger en erhvervsuddannelse."]Note: 1 Respondenter har fået op til tre svarmuligheder., Kilde: Mandag Morgen. [/graph]

”Hvis vi virkelig ønsker at flytte elever fra gymnasier til erhvervsuddannelser, er vi nødt til at indføre adgangskrav for gymnasierne på et højere niveau. Det er også helt rimeligt, synes jeg, for hvorfor skal nogle ungdomsuddannelser have adgangskrav, mens man kan vade lige ind på andre,” spørger han.

Usikkerhed om uddannelsespålæg

Mens det altså kan blive svært at få fat i de stærkere elever, ligger der også en stor udfordring i de svageste. En joker her er det såkaldte uddannelsespålæg: Siden 2006 har de kommunale jobcentre haft pligt til at sende kontanthjælps- og dagpengemodtagere i uddannelse, hvis de er mellem 18 og 24 år, ikke har en kompetencegivende uddannelse og er uden forsøgerpligt.

Da jobcentrene ikke har pligt til at føre statistik over indsatsen, er der ingen, der reelt ved, hvor mange der har fået et uddannelsespålæg, eller til hvilke uddannelser de er blevet henvist. Men ifølge en rapport, som Deloitte har udarbejdet for Arbejdsmarkedsstyrelsen, har syv ud af ti kommuner inden for de sidste to år oplevet en stigning i brugen af uddannelsespålæg.

På erhvervsuddannelserne får man ikke oplyst, hvilke elever der er henvist med et uddannelsespålæg. Men også her er oplevelsen, at de modtager stadig flere elever, der har svært ved at gennemføre eller falder fra som følge af for dårlig faglighed eller sociale problemer.

67 pct. af skolelederne i Mandag Morgens undersøgelse peger på uddannelsespålægget som hovedårsag til, at stadig flere elever falder fra på grundforløbet, mens 57 pct. mener, at for mange unge erklæres uddannelsesparate som følge af regeringens målsætning om, at 95 pct. skal have en ungdomsuddannelse i 2020.

Med den nye kontanthjælpsreform, der træder i kraft 1. januar 2014, er der risiko for, at den tendens forstærkes. Her udvides målgruppen af kontanthjælpsmodtagere, der skal sendes i uddannelse, da alderskravet hæves til 30 år, mens forbeholdet for forsøgerpligt fjernes.

Ifølge tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen drejer det sig om omkring 50.000 ekstra personer, der skal sendes i uddannelse. Heraf må erhvervsskolerne formodes at skulle tage imod en hel del.

Men hvordan det hænger sammen med de nye adgangskriterier, står ikke klart. Spørgsmålet er nemlig slet ikke adresseret i reformforslaget, og det bekymrer Peter Amstrup:

”For mig er det helt sort, hvordan de to ting skal komme til at hænge sammen. Det nytter jo ikke noget at hæve de faglige krav og kræve, at man skal have bestået folkeskolens afgangsprøve, hvis der fortsat kommer kontanthjælpsmodtagere ind, der ikke lever op til disse krav,” siger han. 

Også Christian Helms Jørgensen undrer sig over, at de politiske tiltag ikke er tænkt sammen:

”Vi står på den ene side med en reform af kontanthjælpssystemet, der tvinger kommunerne til at sende flere ind på erhvervsuddannelsernes grundforløb, og på den anden side med en reform af erhvervsuddannelserne, hvor man vil hæve det faglige niveau og indføre adgangskrav. Det virker, som om man virkelig ikke har tænkt sig om,” siger han.

Regeringen vil som led i sin indsats oprette fleksuddannelser, hvor de dårligste kan opkvalificere sig til at påbegynde en erhvervsuddannelse. Men der findes allerede flere andre lignende tilbud til denne målgruppe, og det er svært at se, hvordan en toårig uddannelse, der har ufaglært arbejde som mål, kan tiltrække og fastholde unge.

Det foreslås, at voksne skal tilbydes særlige forløb, hvor de får merit for arbejdserfaringer, men der har siden 2000 været forsøg med lignende tiltag i form af voksenuddannelse, den såkaldte GVU, uden at det har været en stor succes:

”Den igangværende reformdiskussion bærer i høj grad præg af en meget begrænset tidshorisont og en dårlig hukommelse. Man lægger op til at gentage initiativer, der allerede er prøvet af i forskellige former, men uden at inddrage erfaringerne og dermed sikre, at det virker bedre nu end sidst,” siger Christian Helms Jørgensen.

Praktikpladsproblem bliver overset

En anden joker, der rejser tvivl om effekten af den kommende reform, er manglen på praktikpladser. Ifølge Uddannelsesministeriets opgørelser er antallet af praktikpladser i virksomheder gået støt tilbage gennem 2013, og tidligere på året advarede 3F om, at mere end 5.000 unge står uden praktikplads.

Som følge af den kritiske situation har regeringen besluttet at gøre forsøgsordningen med de såkaldte praktikcentre permanent, sådan at erhvervsskolerne i højere grad får ansvaret for at organisere og gennemføre praktik på hovedforløbet. Dermed kommer flere elever fremover i praktik på skolerne frem for ude i virksomhederne.

Men kun omkring hver fjerde erhvervsskoleleder har tiltro til, at praktikcentrene kan løse udfordringen. 69 pct. mener, at det kun er delvist eller slet ikke sandsynligt.

”Praktikcentrene er vores eneste skud i bøssen, når det handler om at løse den udfordring, og det mener jeg er farligt. Vi ved, at de unge er meget fokuserede på betydningen af at få en praktikplads, og for mange er skolepraktik altså ikke så attraktivt,” siger Peter Amstrup.

Undersøgelser viser, at op mod halvdelen af erhvervsskoleeleverne fravælger skolepraktik, fordi de ikke tillægger den nogen særlig værdi.

Han beklager derfor også, at praktikpladssituationen ikke fylder mere i den fremlagte reform, men håber, at de drøftelser med arbejdsmarkedets parter, som undervisningsminister Christine Antorini lægger op til, vil føre til noget mere konkret.

Christian Helms Jørgensen er mindre forhåbningsfuld: ”Der er reelt intet indhold i regeringens udspil, der tager hånd om praktikpladsudfordringen, selv om man ved, at den er helt afgørende for at løfte erhvervsuddannelserne. Det med at sætte sig sammen og diskutere har man gjort de sidste 15-20 år, uden at det har hjulpet. Jeg tvivler på, at det vil hjælpe denne gang.” 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu