Milliarder at spare på erhvervslivets støttejungle

Den danske erhvervspolitik har udviklet sig til en jungle med over 150 direkte og indirekte støtteordninger, hvor af nogle er så små og ligegyldige, at man burde fælde dem på stedet. Men det sker ikke, selv om Danmark får alt for lidt erhvervsudvikling og vækst for pengene. Værre er, at over halvdelen af støtten gives i form af skattesubsidier og momsfritagelse, hvor der endnu ikke er lavet nogen ordentlig evaluering. Der er ellers mindst 26 milliarder gode grunde til at stille spørgsmål ved den måde, erhvervsstøtten gives på i Danmark. Hvorfor skal staten i år bruge 36 gange så meget på at holde dagbladene og deres gratisaviser i live som på at støtte den nye generation af iværksættere og de væksthuse, der skal skabe grundlaget for fremtidens velstand og vækst i Danmark? Hvorfor gives der flere hundrede millioner af statskroner til hyrevogne, når man reelt subsidierer deres køb af for store og benzinslugende taxaer, og oveni giver dem en præmie for totalskadede biler? Hvorfor giver staten 140 millioner til charterrejser eller over en halv milliard kr. til færgedrift?

Spørgsmålene hober sig i alt fald op, når man nærlæser den nye redegørelse om erhvervsstøtten, som Økonomi- og Erhvervsministeriet udsendte i sidste uge. I 2009 steg erhvervsstøtten til 26 milliarder kr., fremgår det af redegørelsen. Fra 2008 til 2009 voksede de direkte støtteordninger fra 7,3 til 11,9 milliarder kr, og den indirekte støtte via skat- og momsfordele blev øget fra 12,8 til 14 milliarder kr. I år ventes erhvervsstøtten at ramme 24 milliarder kr., bl.a. fordi kriseinitiativet med at forlænge kredittiderne for små- og mellemstore virksomheder udfases.