Erhvervsudspil er peanuts på vejen mod en vækststrategi

Erhvervs- og interesseorganisationer klapper i hænderne over sidste uges erhvervsudspil. Men erhvervslivets store vækstudfordringer som industri 4.0 og danske virksomheders vanskeligheder ved at håndtere storskala-vækst flyder stadig rundt i den politiske syltekrukke.

Det mantra har erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) gentaget gang på gang, siden han i slutningen af november sidste år satte sig på ministertaburetten. Ordene faldt atter onsdag i sidste uge da Mikkelsen, sammen med finansminister Kristian Jensen (V) og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA), præsenterede det længe ventede ”erhvervs- og iværksætterudspil”.

Men i udspillet skal man kigge langt efter konkrete tiltag, der skal gøre Danmark til ”digital frontløbernation”, som Brian Mikkelsen ellers flere gange under onsdagens præsentation fremhævede er afgørende for, at danske virksomheder kan konkurrere i den globale økonomi.

I stedet leverede de tre ministre de skattelempelser, rammevilkår for aktiehandel og afgiftsforenklinger, som afgiftsfritagelse på nødder, som erhvervs- og interesseorganisationerne forventede, og som de selv har støbt kuglerne til gennem deres lobbyarbejde. Derfor har erhvervsudspillet i første omgang fået medvind af organisationer som Dansk Industri, Dansk Erhverv, brancheorganisationen for venture- og kapitalfonde samt business angels, DVCA m.fl. Og erhvervsudspillet tager da også nogle vigtige skridt ift. at øge virksomhedernes adgang til kapital og ”gøre det lettere at være iværksætter”.

Men lavere skat på aktieindkomst, lempede regler for placering af privatadministrerede pensionsordninger og afgiftsfri peanuts hjælper ikke danske virksomheder til at tilpasse deres forretningsmodeller til en ny, kompleks, digital ”industri 4.0”-økonomi. Det tager heller ikke favntag med virksomhedernes udfordringer med, i fald det bliver aktuelt, at kunne håndtere en accelereret økonomisk vækst og skalering i antal medarbejdere fra 50 til 500 til over 1.000 ansatte. Det er bl.a. derfor, at det i de seneste 30 år, kun er lykkedes ganske få danske virksomheder at vokse til over 1.000 ansatte.

Brian Mikkelsens ”erhvervs- og iværksætterudspil” må derfor betegnes som peanuts på vejen til en egentlig vækststrategi, der kan sætte Danmark i et fremtidssikret, digitalt vækstgear.

Nuvel, tre af udspillets 22 ”initiativer” adresserer faktisk behovet for at fremtidssikre erhvervslivet mht. mulighederne for at udnytte ny teknologi og nye forretningsmodeller. Men alle tre ”initiativer” henviser til ”strategier”, som endnu ikke er udarbejdet.

Penge uden indhold

Der er således afsat penge til strategier for både ”Danmarks digitale vækst”, ”deleøkonomi” og ”cirkulær økonomi”, men endnu er der ikke offentliggjort en eneste linje om, hvad pengene reelt skal gå til, og dermed er det umuligt at vurdere, om de er givet godt ud.

Som public affairs-chef i Foreningen for Dansk Internethandel, FDIH, Henrik Theil, skriver i en kommentar til erhvervsudspillet: ”Vi er tilfredse med udspillets fokus på bedre kapitaladgang for virksomhederne og lavere omkostninger. Vi må dog vente spændt på konkrete planer til efteråret om, hvordan danske virksomheder bliver til ’digitale frontløbere’”.

Det, vi konkret venter på, er:


  • En digital vækstplan, som bl.a. skal måles op imod de 33 anbefalinger, som det regeringsnedsatte ”Digitalt Vækstpanel” kom med i maj 2017. Herunder ønsket om en teknologipagt, som skal sikre, at Danmark får udviklet de digitale og tekniske kompetencer, virksomhederne har behov for, for at konkurrere i en industri 4.0-økonomi.

  • En deleøkonomisk strategi, der skal sikre, at danske virksomheder kan udnytte potentialerne i nye, deleøkonomiske forretningsmodeller.

  • En strategi for cirkulær økonomi, der følger op på de anbefalinger, regeringens ”advisory board for cirkulær økonomi” landede i juni og som i sidste ende skal sikre, at danske virksomheder, forbrugere og offentlige institutioner kan realisere økonomiske og miljømæssige potentialer i cirkulær økonomi.

  • En vækstplan for life science, der følger op på de anbefalinger, regeringens vækstteam for life science landede i marts 2017 og som i sidste ende skal sikre, at Danmark fastholder og udbygger sin internationalt stærke position inden for life science.

  • En ny erhvervsfremmestrategi, som rydder op i det milliarddyre og stærkt redundante erhvervsfremmesystem, der i dag eksisterer på tværs af kommuner, regioner og nation. Systemet er blevet stærkt kritiseret af bl.a. konsulenthuset McKinsey for at være uoverskueligt i en omfattende, 1,5 år gammel undersøgelse.


Ifølge Brian Mikkelsen vil regeringen dryppe disse strategier og planer over det næste halve år. Opgaven for erhvervsministeren bliver at få dem til at hænge sammen og holde fokus på, at de tilsammen støtter op om en vækstplan, der kan ruste danske virksomheder til at konkurrere i fremtidens industri 4.0-økonomi. I forhold til den mission har han indtil videre kun leveret få peanuts…

Forrige artikel Danmark rutsjer ned ad iværksætter-ranglisten Danmark rutsjer ned ad iværksætter-ranglisten Næste artikel Fast månedsløn trækker mere end det frie liv Fast månedsløn trækker mere end det frie liv

2020 bliver et stort klimaår for Danmark og EU

2020 bliver et stort klimaår for Danmark og EU

European Green Deal er en milepæl i det grønne paradigmeskifte, som EU, med Danmark som en aktiv aktør, indledte for 13 år siden. 2020 bliver et jubelår for grønne virksomheder i Europa. Men i andre verdensdele viger den politiske støtte til den grønne omstilling.

Hvad er en hval værd?

Hvad er en hval værd?

NY VIDEN: Den Internationale Valutafond (IMF) har regnet på værdien af en hval og viser pattedyrets enorme værdi for vores klima og verdensøkonomi.

Kasper Holten: Jeg burde have været mere stolt af mit talent som leder

Kasper Holten: Jeg burde have været mere stolt af mit talent som leder

Han blev født ind i en familie befolket med ledere, men selv ville han være kunstner. Splittelsen har han kæmpet med, siden han som niårig blev suget ind i operaens univers og begyndte at frekventere det hus, han nu sidder som øverste leder for. Først som 45-årig accepterede Kasper Holten, at ledelse måtte blive hans skæbne.

Brexit er for evigt

Brexit er for evigt

KOMMENTAR: Johnson lovede at få Brexit overstået. Men Brexit er først lige begyndt. Og når briterne opdager det, kan det føre til nye jordskred. 

Hatten af for politikerne

Hatten af for politikerne

KOMMENTAR: Klimaloven illustrerer politisk lederskab, når det er bedst. Det er virkelig grund til at lette på hatten. Nu skal politikerne bevise, hvad det kræver at være rollemodel og tage "et historisk og moralsk og ansvar for at gå forrest".

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Stefan Hermann har hørt børnevenlig opera, set velfærdsstaten igennem kunstens øjne og anbefaler en udstilling om fremtidens kæledyr.

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

TECHTENDENSER: Et nyt sæt scenarier for verden i 2050, som den globale ingeniørvirksomhed Arup står bag, viser både en inspirerende vision om en bedre verden – og en skræmmende fortælling om miljømæssigt og socialt sammenbrud. Tør vi tro, at de positive scenarier får lov at præge fremtiden?

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

KOMMENTAR: Der er brug for drastiske ændringer, hvis vi skal væk fra den klima- og miljømæssige katastrofekurs. Det kan måske friste nogen til at gribe til hårde, mekaniske og optimerende styringsværktøjer for at rette skuden op. Men pas på, for det er de selvsamme værktøjer, der har bragt os i det nuværende uføre.

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Hvad har Christina Egelund, Joachim B. Olsen og Kenneth Kristensen Berth til fælles? De er alle gået fra at være folkevalgte folketingsmedlemmer til at være ansatte i egne partier.

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

De omdiskuterede kinesiske sociale pointsystemer følges fra næste år op af et langt mere avanceret pointbaseret monitoreringssystem for virksomheder – det såkaldte corporate social credit system. Systemet skal overvåge, styre og offentliggøre virksomheders adfærd – også udenlandske selskaber.

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforbeholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

EU’s dansk-franske akse

EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne. Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rød-grønne julemand

Wammen blev den rød-grønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

Den globale klimapolitik er ikke i nærheden af målet

Den globale klimapolitik er ikke i nærheden af målet

NY VIDEN: Den seneste ‘Emissions Gap Report’ fra FN viser, at afstanden mellem verdens nuværende CO2-kurs og den kurs, der skal føre til maksimalt to graders temperaturstigning, fortsat vokser. 

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner.