Erhvervsudspil er peanuts på vejen mod en vækststrategi

Erhvervs- og interesseorganisationer klapper i hænderne over sidste uges erhvervsudspil. Men erhvervslivets store vækstudfordringer som industri 4.0 og danske virksomheders vanskeligheder ved at håndtere storskala-vækst flyder stadig rundt i den politiske syltekrukke.

Det mantra har erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) gentaget gang på gang, siden han i slutningen af november sidste år satte sig på ministertaburetten. Ordene faldt atter onsdag i sidste uge da Mikkelsen, sammen med finansminister Kristian Jensen (V) og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA), præsenterede det længe ventede ”erhvervs- og iværksætterudspil”.

Men i udspillet skal man kigge langt efter konkrete tiltag, der skal gøre Danmark til ”digital frontløbernation”, som Brian Mikkelsen ellers flere gange under onsdagens præsentation fremhævede er afgørende for, at danske virksomheder kan konkurrere i den globale økonomi.

I stedet leverede de tre ministre de skattelempelser, rammevilkår for aktiehandel og afgiftsforenklinger, som afgiftsfritagelse på nødder, som erhvervs- og interesseorganisationerne forventede, og som de selv har støbt kuglerne til gennem deres lobbyarbejde. Derfor har erhvervsudspillet i første omgang fået medvind af organisationer som Dansk Industri, Dansk Erhverv, brancheorganisationen for venture- og kapitalfonde samt business angels, DVCA m.fl. Og erhvervsudspillet tager da også nogle vigtige skridt ift. at øge virksomhedernes adgang til kapital og ”gøre det lettere at være iværksætter”.

Men lavere skat på aktieindkomst, lempede regler for placering af privatadministrerede pensionsordninger og afgiftsfri peanuts hjælper ikke danske virksomheder til at tilpasse deres forretningsmodeller til en ny, kompleks, digital ”industri 4.0”-økonomi. Det tager heller ikke favntag med virksomhedernes udfordringer med, i fald det bliver aktuelt, at kunne håndtere en accelereret økonomisk vækst og skalering i antal medarbejdere fra 50 til 500 til over 1.000 ansatte. Det er bl.a. derfor, at det i de seneste 30 år, kun er lykkedes ganske få danske virksomheder at vokse til over 1.000 ansatte.

Brian Mikkelsens ”erhvervs- og iværksætterudspil” må derfor betegnes som peanuts på vejen til en egentlig vækststrategi, der kan sætte Danmark i et fremtidssikret, digitalt vækstgear.

Nuvel, tre af udspillets 22 ”initiativer” adresserer faktisk behovet for at fremtidssikre erhvervslivet mht. mulighederne for at udnytte ny teknologi og nye forretningsmodeller. Men alle tre ”initiativer” henviser til ”strategier”, som endnu ikke er udarbejdet.

Penge uden indhold

Der er således afsat penge til strategier for både ”Danmarks digitale vækst”, ”deleøkonomi” og ”cirkulær økonomi”, men endnu er der ikke offentliggjort en eneste linje om, hvad pengene reelt skal gå til, og dermed er det umuligt at vurdere, om de er givet godt ud.

Som public affairs-chef i Foreningen for Dansk Internethandel, FDIH, Henrik Theil, skriver i en kommentar til erhvervsudspillet: ”Vi er tilfredse med udspillets fokus på bedre kapitaladgang for virksomhederne og lavere omkostninger. Vi må dog vente spændt på konkrete planer til efteråret om, hvordan danske virksomheder bliver til ’digitale frontløbere’”.

Det, vi konkret venter på, er:


  • En digital vækstplan, som bl.a. skal måles op imod de 33 anbefalinger, som det regeringsnedsatte ”Digitalt Vækstpanel” kom med i maj 2017. Herunder ønsket om en teknologipagt, som skal sikre, at Danmark får udviklet de digitale og tekniske kompetencer, virksomhederne har behov for, for at konkurrere i en industri 4.0-økonomi.

  • En deleøkonomisk strategi, der skal sikre, at danske virksomheder kan udnytte potentialerne i nye, deleøkonomiske forretningsmodeller.

  • En strategi for cirkulær økonomi, der følger op på de anbefalinger, regeringens ”advisory board for cirkulær økonomi” landede i juni og som i sidste ende skal sikre, at danske virksomheder, forbrugere og offentlige institutioner kan realisere økonomiske og miljømæssige potentialer i cirkulær økonomi.

  • En vækstplan for life science, der følger op på de anbefalinger, regeringens vækstteam for life science landede i marts 2017 og som i sidste ende skal sikre, at Danmark fastholder og udbygger sin internationalt stærke position inden for life science.

  • En ny erhvervsfremmestrategi, som rydder op i det milliarddyre og stærkt redundante erhvervsfremmesystem, der i dag eksisterer på tværs af kommuner, regioner og nation. Systemet er blevet stærkt kritiseret af bl.a. konsulenthuset McKinsey for at være uoverskueligt i en omfattende, 1,5 år gammel undersøgelse.


Ifølge Brian Mikkelsen vil regeringen dryppe disse strategier og planer over det næste halve år. Opgaven for erhvervsministeren bliver at få dem til at hænge sammen og holde fokus på, at de tilsammen støtter op om en vækstplan, der kan ruste danske virksomheder til at konkurrere i fremtidens industri 4.0-økonomi. I forhold til den mission har han indtil videre kun leveret få peanuts…

Forrige artikel Danmark rutsjer ned ad iværksætter-ranglisten Danmark rutsjer ned ad iværksætter-ranglisten Næste artikel Fast månedsløn trækker mere end det frie liv Fast månedsløn trækker mere end det frie liv
  • Anmeld

    JosephMcLawhorn · For at forbedre udnyttelsen af

    For at forbedre udnyttelsen af

    For at forbedre udnyttelsen af Danmarks bæredygtige energiproduktion har regeringen besluttet at tilbringe 130 millioner kroner (17,50 millioner euro) på store energilagringsprojekter.

    Og så langt er de eneste krav, at projekterne er store og tæt på markedet.
    https://writemyessaytoday.net/


Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Her er reformens 6 hovedspor

Her er reformens 6 hovedspor

Sophie Løhde har valgt at splitte sin sammenhængsreform op i seks spor. Punkt for punkt har hun forhandlet aftaler på plads uden mediernes store opmærksomhed. Mandag Morgens gennemgang viser, at innovationsministeren kan sætte kryds ved alle seks reformspor. Her kommer de ét for ét.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.

Nu rykker danskerne sammen om EU

Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Mette Frederiksen fremstår som en langt mere forbeholden europæer end forgængeren Helle Thorning-Schmidt. Når det gælder skat og klima, kan hun sagtens arbejde sammen med andre socialdemokrater i EU. Når det gælder udlændingepolitikken, hører hun hjemme i den konservative lejr i EU.

EU er vigtigt for Løkke

EU er vigtigt for Løkke

Lars Løkke Rasmussen går til EP-valget på en langt mere EU-positiv dagsorden og retorik, end man har hørt fra ham i flere år. Venstre vil styrke EU's skatte- og klimapolitik. Løkke kan drage nytte af et sent folketingsvalg til at sikre sig et EU-job, selvom han skulle tabe statsministerposten.

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at udvikle sig til en betydelig regional aktør i Europa. Putin-Brexit-Trump-bølgen har givet ny energi til det nordiske samarbejde, der udvikler sig hastigt inden for sikkerhedspolitik, energi og digital erhvervsudvikling.