Et blåt øje til elitens stjerneprojekt

Den latente vejsidebombe i det europæiske samarbejde, der længe har ligget og ventet på, at nogen kom til at træde på den, er nu udløst.

UKIP-lederen Nigel Farage triumferede, da det britiske folkeafstemningsresultat lå klar. ”Dette er en sejr for rigtige mennesker. For almindelige mennesker. En sejr over ”the establishment”. En sejr over bureaukraterne, storbankerne, eksperterne, økonomerne med alle deres skræmmeudtalelser. Over alle dem, der taler om, at vi ikke kan klare os alene, og over dem, der vil styre os fra Bruxelles.”

Den latente vejsidebombe i det europæiske samarbejde, der længe har ligget og ventet på, at nogen kom til at træde på den, er nu udløst. Utilfredsheden med det europæiske projekts tilstand har været der længe. Den har ulmet med forskellig styrke. Faktisk mest i Frankrig. Med flertallet af de britiske vælgeres beslutning om exit er den europæiske krise så fundamental, at det må tvinge EU’s tilbageværende 27 nationer til at sætte sig sammen og gentænke projektet, dets prioriteringer, dets formål, struktur og arbejdsopgaver.

I eftertankens klare lys er der fire hovedårsager til krisen. Udvidelsen med de øst- og centraleuropæiske lande er den første. Begejstringen ville ellers ingen ende tage, da den daværende danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), kort før jul i 2002 kunne annoncere aftalen om, at EU blev udvidet med otte central- og østeuropæiske lande samt Cypern og Malta. Det var adgangsbilletten for mange millioner europæere til et mere velstående Europa med bedre sociale ydelser og ledige jobs. Udvidelsen har gjort EU’s institutioner og processer mere tunge og uoverskuelige, og det har stillet helt nye krav til den indre økonomiske solidaritet i unionen.

Årsag nummer to skal hentes i finanskrisen og alt, hvad den afslørede af manglende politisk handlekraft og styring, hvad angik finanssektoren og uigennemsigtige globale økonomiske sammenhænge. Årsag nummer tre skal hentes i flygtninge- og migrantkrisen, som EU’s politiske ledere ikke har været i stand til at finde brugbare løsninger på. Den fjerde årsag skal findes i den manglende folkelige forankring af EU-projektet og en protest mod en stigende ulighed, mangel på en bedre fremtid og bedre jobs, som mange mennesker i EU oplever. EU opfattes som elitens projekt, der ikke har haft det rette fokus. Det omtales som noget, ”de andre” har fundet på for at pålægge os alle mulige snærende bånd og restriktioner. Det er aldrig blevet en del af os selv. De nationale politikere har oftere talt om EU som et problem i stedet for som en del af løsningen på vores mere og mere globale udfordringer.

I den britiske valgkamp forud for folkeafstemningen blev en af de karakteristiske slogans ”at tage kontrollen tilbage over eget land”. Fredagen blev ligefrem kaldt ”Uafhængighedsdagen”. Det er absurd at fejre en uafhængighed af et samarbejde, som briterne selv politisk har været med til at skabe og udvikle gennem 43 år, men det siger alt om det folkelige oprør mod de etablerede politiske kræfter, som finder sted rigtigt mange steder i Europa.

EU’s næststørste økonomi, verdens femte største økonomi, forlader nu det europæiske fællesskab inden for en overskuelig periode. En ny britisk premierminister til oktober vil få den vanskelige opgave at trykke på exit-knappen og udløse § 50 i Lissabon-traktaten samt at indlede forhandling af vilkårene for Storbritanniens exit og håndtere et potentielt ønske fra Skotland om at forlade det forenede kongerige og fortsætte som medlem af EU. Det er en klog beslutning, at den siddende britiske premierminister, David Cameron, efter nederlaget for hans opfordring til at blive i EU, vælger at gå af. Det er til gengæld også ansvarligt, at han giver både EU-systemet og ”Leave”-fløjens folk i hans eget parti og det britiske parlament en mulighed for at tage stilling til, hvad det egentlig er for en slags løsere tilknytning, Storbritannien ønsker sig i fremtiden til EU. Det kan ingen sige noget fornuftigt om lige nu.

Når de resterende 27 europæiske ledere nu tager fat på at drøfte næste skridt, så er meget på spil. Storbritanniens exit skaber en ny magtbalance i EU med kun Frankrig og Tyskland i den mest magtfulde sværvægtsklasse i kernen af EU. Den britiske vælgerfrustration kan sprede sig som en steppebrand til Frankrig, som skal have præsidentvalg i 2017. Den kan også sprede sig til andre lande. Der er brug for en ny start for EU-projektet, og at det signal sendes meget hurtigt. Uanset hvor uvelkommen det britiske exit er, så må EU’s politiske ledere betragte den britiske folkeafstemning som et konkret og markant puf i ryggen til at revolutionere og gentænke hele den europæiske model og den europæiske vision. Til at få skåret brutalt ned på bureaukratiet, overflødige projekter og opgaver, som medlemslandene selv kan håndtere, og fokusere på det, de europæiske befolkninger er optaget af: en bedre fremtid med mindre ulighed, jobs til ordentlige lønninger, sikkerhed i forhold til terrortruslen, værdsættelse af de europæiske værdier og af det velfærdssamfund, som mange mener er truet af den store indvandring.

Forrige artikel Startskud for den bæredygtige businessrevolution Startskud for den bæredygtige businessrevolution Næste artikel Patienter sidder med ved mødebordene

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist