Et blåt øje til elitens stjerneprojekt

Den latente vejsidebombe i det europæiske samarbejde, der længe har ligget og ventet på, at nogen kom til at træde på den, er nu udløst.

UKIP-lederen Nigel Farage triumferede, da det britiske folkeafstemningsresultat lå klar. ”Dette er en sejr for rigtige mennesker. For almindelige mennesker. En sejr over ”the establishment”. En sejr over bureaukraterne, storbankerne, eksperterne, økonomerne med alle deres skræmmeudtalelser. Over alle dem, der taler om, at vi ikke kan klare os alene, og over dem, der vil styre os fra Bruxelles.”

Den latente vejsidebombe i det europæiske samarbejde, der længe har ligget og ventet på, at nogen kom til at træde på den, er nu udløst. Utilfredsheden med det europæiske projekts tilstand har været der længe. Den har ulmet med forskellig styrke. Faktisk mest i Frankrig. Med flertallet af de britiske vælgeres beslutning om exit er den europæiske krise så fundamental, at det må tvinge EU’s tilbageværende 27 nationer til at sætte sig sammen og gentænke projektet, dets prioriteringer, dets formål, struktur og arbejdsopgaver.

I eftertankens klare lys er der fire hovedårsager til krisen. Udvidelsen med de øst- og centraleuropæiske lande er den første. Begejstringen ville ellers ingen ende tage, da den daværende danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), kort før jul i 2002 kunne annoncere aftalen om, at EU blev udvidet med otte central- og østeuropæiske lande samt Cypern og Malta. Det var adgangsbilletten for mange millioner europæere til et mere velstående Europa med bedre sociale ydelser og ledige jobs. Udvidelsen har gjort EU’s institutioner og processer mere tunge og uoverskuelige, og det har stillet helt nye krav til den indre økonomiske solidaritet i unionen.

Årsag nummer to skal hentes i finanskrisen og alt, hvad den afslørede af manglende politisk handlekraft og styring, hvad angik finanssektoren og uigennemsigtige globale økonomiske sammenhænge. Årsag nummer tre skal hentes i flygtninge- og migrantkrisen, som EU’s politiske ledere ikke har været i stand til at finde brugbare løsninger på. Den fjerde årsag skal findes i den manglende folkelige forankring af EU-projektet og en protest mod en stigende ulighed, mangel på en bedre fremtid og bedre jobs, som mange mennesker i EU oplever. EU opfattes som elitens projekt, der ikke har haft det rette fokus. Det omtales som noget, ”de andre” har fundet på for at pålægge os alle mulige snærende bånd og restriktioner. Det er aldrig blevet en del af os selv. De nationale politikere har oftere talt om EU som et problem i stedet for som en del af løsningen på vores mere og mere globale udfordringer.

I den britiske valgkamp forud for folkeafstemningen blev en af de karakteristiske slogans ”at tage kontrollen tilbage over eget land”. Fredagen blev ligefrem kaldt ”Uafhængighedsdagen”. Det er absurd at fejre en uafhængighed af et samarbejde, som briterne selv politisk har været med til at skabe og udvikle gennem 43 år, men det siger alt om det folkelige oprør mod de etablerede politiske kræfter, som finder sted rigtigt mange steder i Europa.

EU’s næststørste økonomi, verdens femte største økonomi, forlader nu det europæiske fællesskab inden for en overskuelig periode. En ny britisk premierminister til oktober vil få den vanskelige opgave at trykke på exit-knappen og udløse § 50 i Lissabon-traktaten samt at indlede forhandling af vilkårene for Storbritanniens exit og håndtere et potentielt ønske fra Skotland om at forlade det forenede kongerige og fortsætte som medlem af EU. Det er en klog beslutning, at den siddende britiske premierminister, David Cameron, efter nederlaget for hans opfordring til at blive i EU, vælger at gå af. Det er til gengæld også ansvarligt, at han giver både EU-systemet og ”Leave”-fløjens folk i hans eget parti og det britiske parlament en mulighed for at tage stilling til, hvad det egentlig er for en slags løsere tilknytning, Storbritannien ønsker sig i fremtiden til EU. Det kan ingen sige noget fornuftigt om lige nu.

Når de resterende 27 europæiske ledere nu tager fat på at drøfte næste skridt, så er meget på spil. Storbritanniens exit skaber en ny magtbalance i EU med kun Frankrig og Tyskland i den mest magtfulde sværvægtsklasse i kernen af EU. Den britiske vælgerfrustration kan sprede sig som en steppebrand til Frankrig, som skal have præsidentvalg i 2017. Den kan også sprede sig til andre lande. Der er brug for en ny start for EU-projektet, og at det signal sendes meget hurtigt. Uanset hvor uvelkommen det britiske exit er, så må EU’s politiske ledere betragte den britiske folkeafstemning som et konkret og markant puf i ryggen til at revolutionere og gentænke hele den europæiske model og den europæiske vision. Til at få skåret brutalt ned på bureaukratiet, overflødige projekter og opgaver, som medlemslandene selv kan håndtere, og fokusere på det, de europæiske befolkninger er optaget af: en bedre fremtid med mindre ulighed, jobs til ordentlige lønninger, sikkerhed i forhold til terrortruslen, værdsættelse af de europæiske værdier og af det velfærdssamfund, som mange mener er truet af den store indvandring.

Forrige artikel Startskud for den bæredygtige businessrevolution Startskud for den bæredygtige businessrevolution Næste artikel Patienter sidder med ved mødebordene

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.