Et efterårsvalg er rykket nærmere

i regeringen har et valg i utide længe været anset som en mulighed. Hvis f. eks. de politiske forhandlinger om kvalitetsreformen skulle gå i hårdknude efter sommerferien. Med dannelsen af Ny Alliance er den mulighed vokset betydeligt. Det politiske billede er i dag så mudret og konfliktmulighederne så mange, at en politisk afklaring føles langt mere påtrængende end for bare en måned siden. Et snarligt valg vil først og fremmest være til fordel for Ny Alliance, der for hver dag, valget udskydes, bliver en stadig ældre nyhed. Både regeringen og oppositionen har derfor en umiddelbar interesse i at trække processen i langdrag. Men da begge parter allerede har indstillet sig på, at Ny Alliance under alle omstændigheder kommer i Folketinget og vil sikre Anders Fogh Rasmussen fire år mere i Statsministeriet, vil en udskydelse til slutningen af valgperioden ikke være nogen gevinst. Måske endda tværtimod. Undtagelserne er De Radikale, der kan blive et efterårsvalgs store taber, og Dansk Folkeparti, som med garanti vil få reduceret sin indflydelse. Sådan lyder Ugebrevets analyse efter et folketingsår, der startede med et forrygende comeback for Helle ThorningSchmidt efter nedturen under Muhammed-krisen og sluttede med et opbrud på midten, der igen har sat hendes statsministermuligheder på stand by. Analysen, der bl. a. er baseret på fortrolige samtaler med en række nøglepersoner i regeringen og i de politiske partier, viser dog også, at et efterårsvalg ikke bliver betragtet som en given sag. Dertil er dansk politik alt for uforudsigelig. Det er statsministerens særlige privilegium at kunne trykke på “valgknappen”. Og alle med blot det mindste kendskab til Anders Fogh Rasmussen ved, at han ikke er nogen gambler. Han vil foretrække at sidde regeringsperioden ud, så “regeringen kan gøre sit arbejde færdigt”. Men med mere end første halvdel af valgperioden bag sig, med flueben ud for langt de fleste punkter i regeringsgrundlaget og med danske soldater ude af Irak til august er muligheden for et efterårsvalg dog langt fra udelukket. Forudsætninger er dog – som det udtrykkes – at det ikke lugter af at være “et taktisk betonet valg”, hvor regeringen bare er ude på at mele sin egen kage. Det kan give bagslag i forhold til vælgerne. Derfor vil et valg kun blive udskrevet, hvis regeringen mere eller mindre frivilligt er kørt fast med en sag i Folketinget, som det er forholdsvis nemt at forklare vælgerne. Det kunne være, hvis SocialMandagmorgen 16 MM21 4. juni 2007 Valg i utide Med dannelsen af Ny Alliance er muligheden for et snarligt valg vokset betydeligt. Et efterårsvalg er rykket nærmere Et valg i løbet af efteråret har længe været en mulighed, der skulle sikre, at regeringens kvalitetsreform kommer i hus – Dannelsen af Ny Alliance har skabt et opbrud, der har øget den mulighed betydeligt – Det nye parti vil have en indlysende fordel af et hurtigt valg – Et efterårsvalg kunne også redde regeringen ud af den ophedede skattestrid demokraterne og Dansk Folkeparti i løbet af efteråret skulle finde sammen om at skyde regeringens forslag til en kvalitetsreform af den offentlige sektor i sænk. Det er slet ikke er en umulig tanke, da begge partier – i modsætning til regeringen, De Radikale og Ny Alliance – mener, at kvaliteten skal højnes ved at indføre flere nationale minimumstandarder. Den mulighed har selvfølgelig ligget i pipelinen hele tiden – og er også baggrunden for, at Fogh i den efterhånden ni måneder lange proces har samlet på alliancepartnere i bl. a. fagbevægelsen. Hvad resultatet bliver, vil først stå klart til efteråret, når regeringen fremlægger sit finansieringsforslag til reformen. Men inden da skal man have overstået de igangværende økonomiforhandlinger med kommunerne om 2008-budgettet og de trepartsdrøftelser mellem regering, kommuner og fagbevægelse, der som led i kvalitetsreformen sigter på at forbedre arbejdsforholdene i den offentlige sektor. Ny Alliance på spring I forhold til et efterårsvalg må hele denne omhyggeligt tilrettelagte proces dog siges at være blevet overhalet af Ny Alliances ankomst på den politiske scene. Til august fremlægger det nye parti sit politiske program, og omtrent samtidig må det forventes, at partiet har fået hevet de godt 19. 000 underskrifter i land, der sikrer opstilling til Folketinget. Det vil selvsagt give anledning til ny massiv medieomtale. Set fra Ny Alliances synspunkt vil et hurtigt efterårsvalg derfor klart være at foretrække. Kommer valget først i 2008, vil det give både medier og de andre partier masser af tid til at reducere Naser Khaders nuværende helteposition til normal politikerstørrelse. Blusser interesser for Ny Alliance op igen, vil det også være en god platform for de folketingspolitikere, der ifølge det nye parti selv står på spring for at forlade deres gamle partier. Der skal blot et par borgerlige afhoppere til, før Anders Fogh Rasmussens nuværende parlamentariske grundlag er væk. Og statsministeren har tidligere gjort opmærksom på, at den naturlige konsekvens af den situation er et valg. Det fik dengang både Naser Khader og den frafaldne Venstre-politiker Leif Mikkelsen til at sværge Fogh troskab. Men så nemt vil det næppe gå til efteråret, hvor det nye parti har en indlysende egeninteresse i et valg. Helt enkelt er det dog ikke. For det første har vi kun Ny Alliances egne ord for, at flere står på spring. Og skulle det være tilfældet, er det muligt, at de har fået kolde fødder efter sidste uges Vesselbo-sag, der set fra enhver politikers synspunkt må skabe tvivl om Naser Khaders lederevner: I en så personlig og karriemæssig alvorlig sag som et partiskifte er det et brud på alle uskrevne regler at lække den oplysning til et medie. Og for det andet vil det så dyb tvivl om Ny Alliances borgerlige profil, hvis partiet helt åbenlyst vælter VK-regeringen – for bagefter efter al sandsynlighed at pege på Fogh som kommende statsminister. Enhver usikkerhed om Foghs parlamentariske grundlag vil være en oplagt anledning til et valg. Også fordi det set med statsministerens øjne må siges at være perfekt timet: Oppositionen vil formentlig stadig være i defensiven, økonomien og huspriserne er på vej ned i et lavere gear, og kvalitetsreformen vil endnu være så ny, Mandagmorgen 17 MM21 4. juni 2007 Figur 1: De mange partiers tilbagegang i maj måned skyldes Ny Alliance, der foreløbig står til en vælgertilslutning på 11, 2 pct. Kilde: Søren Risbjerg Thomsen for Altinget. dk. MM | Ny Alliance tager vælgere fra næsten alle partier Vejet gennemsnit af meningsmålingerne fra Catinét/Ritzau, Gallup/Berlingske Tidende, Greens/Børsen, Megafon/TV 2, Rambøll/Jyllands-Posten, Synovate/Politiken og Sentio. Aug. 06 Maj 07 Socialdemokraterne går op og ned FV05 20 25 30 Aug. 06 Maj 07 Dansk Folkeparti er gået helt i stå FV05 5 10 15 Aug. 06 Maj 07 Venstre ligger klart under valgresultatet FV05 20 25 30 Aug. 06 De Radikale er i dyb krise 0 5 10 Maj 07 FV05 Aug. 06 Konservativ stagnation afløst af tilbagegang 5 10 15 Maj 07 FV05 Aug. 06 SF er eneste parti med udsigt til gevinst 0 5 10 Maj 07 FV05 Aug. 06 Enhedslisten klarer skærene 0 5 10 Maj 07 FV05 at de færreste har gjort sig klart, at den ikke er et tryllemiddel. Hvad den konkrete anledning bliver, er svært at forudse. Men skulle Ny Alliance og regeringen ikke selv kunne finde ud af det, vil oppositionen givetvis være hjælpsomme. Det kræver ikke stor fantasi at fremsætte et beslutningsforslag på f. eks. skatte-, udlændinge eller ulandsområdet, som Ny Alliance vil have uendeligt svært ved at stemme imod, og som vil være stærkt ubehageligt for regeringen. F. eks. en forhøjelse af ulandsbistanden. Konservative drømme Ny Alliances ankomst har også skærpet mulighederne for en tredje anledning til valg, som statsministeren dog næppe vil være begejstret for. I løbet af august vil regeringen også offentliggøre sin længe ventede 2015-plan, hvis den da ikke blive udsat endnu engang. Afløseren for 2010-planen, der blev udfærdiget af den tidligere SR-regering, er den mellemfristede ramme for de kommende års økonomiske politik. Den skal bl. a. vise, om der er et såkaldt råderum til velfærd eller skattelettelser. Et økonomisk råderum er en klart defineret størrelse, men begrebet er dog så afhængigt af de forudsætninger, der indbygges i beregningerne, at de politiske fortolkningsmuligheder er mangfoldige. Regeringens skattepakke i 2004 blev således hovedsageligt finansieret med et økonomisk råderum, der efterfølgende viste sig ikke at eksistere. Det samme gælder regeringens valgløfter fra 2005. Råderummets eksistens, betydning, fortolkning og anvendelse er dermed i høj grad en politisk afgørelse, og det er den afgørelse, som De Konservative for tiden med al kraft forsøger at påvirke til deres fordel: En 2015-plan skal ifølge deres opskrift indeholde løfter om skattelettelser. Før eller efter et valg. Det er der i sig selv ikke noget nyt i. Det nye er, at Ny Alliances meget ukonkrete skatteudspil i den grad har skærpet konkurrencen på dette politikområde, at det har fået den konservative leder, Bendt Bendtsen, til at male sig op i en krog. Han ved bedre end alle andre, at Dansk Folkeparti har sagt nej til skattelettelser i denne valgperiode, og at statsministeren selv anser det projekt for at være en ren foræring til Helle Thorning-Schmidts valgkampagne. Alligevel er Bendtsen godt i gang med at sætte hele sin egen og sit partis prestige på spil i en kamp, som han er dømt til at tabe. Spørgsmålet er blot, om han er parat til at tage den logiske konsekvens af sit nederlag – og træde ud af regeringen. En konflikt af den størrelsesorden vil næppe i sig selv friste Fogh til et valg, for det vil være en oplagt gave til oppositionen. Men kan man på en eller anden måde finde et midlertidigt kompromis, der med et hurtigt valg udsætter tvekampen mellem de to regeringspartier, kunne det være en fristende løsning. Hvordan det lige skal skrues sammen, så Bendtsen redder æren, er til gengæld svært at se. Blandt De Konservative selv diskuteres en anden model for et efterårsvalg, der i det andet regeringsparti dog anses for at være båret af en stor portion ønsketænkning. Forestillingen er, at regeringen først på efteråret laver en flerårig aftale med Dansk Folkeparti om velfærd og skattelettelser – for derefter at udskrive et valg, som man føler sig overbevist om, at oppositionen vil tabe. Pointen med en sådan aftale er, at De Konservative får mulighed for at bryste sig af skattelettelserne, mens Dansk Folkeparti – uanset Ny Alliances forventede placering som tungen på vægtskålen – får hånd i hanke med regeringens politik på to afgørende områder. Når det lyder lovligt meget som ønsketænkning, skyldes det bl. a. , at den slags aftaler under alle omstændigheder forudsætter, at man også fremover har et flertal til at føre den ud i livet. Hvilket lige præcis er, hvad man ikke kan regne med. Fjerde nederlag i træk Det er naturligvis ikke en situation, som Dansk Folkeparti ser frem til. Og mere attraktivt bliver det selvsagt ikke af, at man risikerer at komme på parlamentarisk hold med et parti, hvis hovedmål er at begrænse Dansk Folkepartis indflydelse. Derfor er det også Pia Kjærsgaard & co. , der har haft mest travlt med at angribe Ny Alliance. Helt usædvanlig afdæmpet har reaktionen været fra de to regeringspartier. Det er lige før, De Konservative glæder sig til den ny situation, hvis det ikke lige var fordi, at den borgerlige begejstring for Ny Alliance trækker stemmer fra partiet. Den samme skæbne ser også ud til at overgå Venstre, der oven på europa-parlamentsvalget i 2004, folketingsvalget i 2005 og kommunalvalget i 2006 ser ud til at gå tilbage for fjerde valg i træk. Foreløbig slår man sig dog til tåls med, at det nye parti vil sikre Fogh endnu en valgperiode. At det muligvis kan komme til at koste både kontraktpolitikken og skattestoppet livet, er naturligvis ærgeligt, men i Venstre er man også realister Mandagmorgen 18 MM21 4. juni 2007 Skærpet skattedebat Ny Alliances skatteudspil har fået Bendt Bendtsen til at male sig op i en krog. Pia Kjærsgaard har blæst til angreb på Ny Alliance. nok til at leve med, at den i dansk sammenhæng helt usædvanlige parlamentariske situation, der har hersket siden 2001, ikke kunne fortsætte for evigt. Og er der efter et valg ikke flertal i Folketinget for at fortsætte skattestoppet, er der jo ikke noget at gøre ved det. Lige så brogede er udsigterne for oppositionen. Værst selvfølgelig for De Radikale, der er i gang med en større selvransagelse. For det er De Radikales eget mislykkede midterpartiprojekt, som Ny Alliance har overtaget og gjort til en succes. Hvordan partiet skal tumle den situation, bliver en svær nød at knække. Som nærmeste konkurrent til Ny Alliance er der flere muligheder. Vil man understrege forskellene, kunne det umiddelbart være en god ide at genoptage samarbejdet med Socialdemokraterne. Men skal man efter et valg undgå at havne i en situation uden indflydelse, taler lige så meget for, at man i direkte konkurrence med Ny Alliance bejler til Fogh. For Socialdemokraterne ser situationen sort ud. Regeringsmagten er atter lige så langt væk, som da partiet satte bundrekord i meningsmålingerne under Muhammedkonflikten. Og afvandringen i den socialdemokratiske folketingsgruppe, hvor mange medlemmer ikke genopstiller, har reduceret arbejdskapaciteten betydeligt. Der er for få kræfter til at producere de politiske udspil, der for alvor kan bringe partiet på banen. Helt håbløst ser det dog ikke ud, hvis partiet bevarer lidt is i maven. Den nye politiske situation har lettet forventningspresset på Thorning-Schmidt. Uanset hvornår valget kommer, vil man formentlig kunne glæde sig over, at partiet atter er i fremgang – og måske oven i købet har genindtaget rollen som landets største parti. I det lange perspektiv kan den gevinst og en fornyet folketingsgruppe være et rigtigt godt rygstød i en kommende valgperiode, hvor en borgerlig regering i langt højere grad end tidligere vil være tvunget til at samarbejde med partiet. Hvis den da ikke vil slides op i et hårdnakket forsøg på at holde sammen på både Dansk Folkeparti og Ny Alliance. MM Poul Albret | pal@mm. dk Mandagmorgen 19 MM21 4. juni 2007 R i kattepine Ny Alliance kan kaste De Radikale i armene på Fogh. Klimapolitik – en folkesag Klimaforandringer topper ranglisten over miljøproblemer ifølge danskerne i 2007. Samtidig er Danmark et af de lande, der udleder mest CO2 pr. indbygger. Heldigvis er danskerne parate til at gå forrest for at bremse de globale klimaforandringer. Stort set alle er enige i, at Danmark skal være foregangsland, og at den enkelte borger har et ansvar for at nedbringe CO2 udledningen. Dette stiller krav til politikernes og virksomhedernes handlekraft. Foredraget ved udviklingsdirektør Marianna Lubanski hjælper virksomheder og organisationer med at navigere i forhold til klimadagsordenen og kan bestilles hos Meik Wiking på mwi@mm. dk. Mandag Morgen tilbyder en række inspirerende og tankevækkende foredrag om den omfattende reformproces, Danmark befinder sig midt i. Mandag Morgens foredrag tager udgangspunkt i vores arbejde med tidens vigtigste internationale samfundstendenser og tegner de afgørende muligheder og udfordringer på fem områder: Velfærd, kompetence, sundhed, klima og konkurrence. Læs mere om de enkelte foredrag på www. mm. dk Huset Mandag Morgen, Valkendorfsgade 13, postboks 1127, DK 1009 Kbh K, Tlf. +45 3393 9323, Fax +45 3314 1394, mm@mm. dk, www. mm. dk Konkurrence • Byer som talentmagnet • Global Risk Management • Fremtidens milliardindustrier Velfærd • Velfærdsdanmark 2. 0: kvalitetsreformen • Innovativ velfærd • EU – magtens centrum Kompetence • Ledelse i videnssamfundet • Fremtidens uddannelsessystem • Innovationsguide. dk Sundhed • Patienter uden grænser • Er sundhed et personligt valg? • Fremtidens sundhedsvæsen • Wellness Klima • En ny klimamodel • Klimapolitik – en folkesag MM Foredrag