Et enestående embedsmandssystem har nået sin grænse

Det danske minister- og embedsmandssystem er nået til en kritisk grænse. For at sikre fortsat god regeringsførelse i Danmark bør ministrene udnævne et hold af erfarne rådgivere og politikmagere.

God regeringsførelse er det vigtigste af alt. Uden ordentlig regeringsførelse falder et land fra hinanden. God regeringsførelse betyder tillid til offentlige institutioner, og det gælder dem alle: lige fra hospitaler og skoler over politi og forsvar til skattevæsen og retsvæsen. De skal være veldrevne og forvaltes på den måde, de folkevalgte politikere har forestillet sig. Til god regeringsførelse hører også, at politiske beslutninger træffes på et retvisende grundlag, så offentligheden har tillid til de oplysninger, der fremlægges om konsekvenserne af politiske beslutninger. Og ikke mindst kræver god regeringsførelse, at regeringen er i stand til at udforme og gennemføre en politik, der lever op til de løfter, regeringen er valgt på.

I Danmark har vi vænnet os til, at skiftende regeringer har vist god regeringsførelse. Der har været tillid til de offentlige institutioner, grundlaget for de politiske beslutninger har været i orden, og i de fleste tilfælde har danske regeringer været i stand til at løse de opgaver, de har sat sig for. I de senere år er der imidlertid kommet ridser i lakken, og der må konstateres en svigtende tillid til flere offentlige institutioner, og en tilbagevendende kritik af de oplysninger, regeringen giver Folketinget og offentligheden. Er de tilstrækkelige og retvisende, eller er de manipulerende? I de senere år har der også været flere eksempler på, at de løfter, en regering har givet, ikke blev indfriet. Ikke fordi regeringen skiftede mening, men fordi politikken ikke var god nok, eller fordi regeringen måtte opgive at udforme en politik, der løste problemet.

Ny bog

Der er imidlertid ikke enighed om, hvorvidt den vigende tillid til politikere og embedsmænd er et mindre problem, der kan løses med justeringer af det nuværende minister- og embedsmandssystem, som det var DJØF-udvalgets – der blev nedsat i forbindelse med Christiania-/nødløgnssagen og havde tidligere departementschef Bo Smith som formand – opfattelse, eller om det er et mere alvorligt problem, hvis løsning kræver en systemændring.

Presset på embedsmandssystemet

I bogen ”Hvem har ansvaret – revner og sprækker i det danske embedsmandssystem” argumenterer vi for, at den svigtende tillid til regeringsførelsen er et alvorligt problem, som kræver, at vi nøje overvejer, hvordan vi kan og bør ændre systemet.

I Danmark er der kun én politisk udnævnt person i ministeriet – ministeren, som har ansvaret for alt, hvad der foregår. Til at hjælpe sig har ministeren partineutrale embedsmænd, som bistår ministeren med, at alt går rigtigt for sig, og at der udformes og gennemføres den politik, som ministeren og regeringen ønsker. Dette minister- og embedsmandssystem, som er enestående og ikke findes i andre lande, har tjent Danmark godt i mange år, men spørgsmålet er, om det stadig gør det?

Samfundet er blevet mere kompliceret, og der skal hentes viden fra mange forskellige kilder for at udforme den rigtige politik. Samtidig er den politiske proces blevet mere presset, fordi der er et voksende krav om hurtige beslutninger, og fordi ministeren skal være på næsten hele døgnet.

Den stigende kompleksitet og det høje tempo har betydet, at ministrene har brug for mere hjælp, hvad de også har fået. Der er ansat særlige medierådgivere, men ellers er det embedsmændene, der er trådt til, og i dag bruger de ledende embedsmænd i departementerne med departementschefen i spidsen en stor del af deres tid på at hjælpe ministrene med at klare dagen og vejens politiske problemer. Der skal hvert år gennemføres en hel del lovforslag eller justeringer af eksisterende love bare for at administrere det nuværende komplicerede samfund, og ministrene får mange spørgsmål og henvendelser fra Folketinget og offentligheden om forholdene på ministerområdet, som ministeren skal svare fyldestgørende på. Ministeren og de ledende embedsmænd i departementerne, især departementschefen, må således bruge meget tid på at klare de daglige skærmydsler – og for departementschefens vedkommende meget mere tid end tidligere. Den tid går naturligvis fra andre opgaver, som departementschefen ikke kan tage sig af i samme omfang som tidligere.

Ansvaret forsvinder

En naturlig konsekvens af denne udvikling har været, at de offentlige institutioner, der står for at forvalte lovgivningen og betjene borgere og virksomheder, er blevet mere overladt til sig selv, med det resultat at det i dag er usikkert, hvem der i grunden har ansvaret for, at alt går rigtigt for sig. Ministeren har stadig det overordnede ansvar, men hvem varetager det på ministerens vegne? Er det departementschefen, eller er det direktørerne for styrelserne? Det er ikke nødvendigvis et problem, hvis det er direktørerne for styrelserne, der får det overordnede ansvar, men det er et alvorligt problem, hvis ansvarsfordelingen er uklar, som tilfældet er i dag. Hvis departementschefen og departementet ikke længere skal have en tilsyns- og koordinerende opgave i forhold til ministeriets styrelser, der forvalter lovgivningen, skal det bestemmes, hvem der så skal hjælpe ministeren med, at alt går rigtigt for sig. At ansvaret i dag er flydende, tror vi er en vigtig årsag til de mange sager – såsom de fejlagtige udbytterefusioner i Skat og den uklare baggrund for den såkaldte Eritrea-rapport fra Udlændingestyrelsen – og den voksende mistillid til systemet.

Udvikling af ny politik halter

I bogen rejser vi også tvivl om de partineutrale embedsmænds mulighed for at udforme ny politik og give ministeren den nødvendige hjælp til at få politikken gennemført. Embedsmænd kan rådgive og hjælpe ministrene med at ændre på det eksisterende lovgrundlag ved at skrue på velkendte knapper. Det er den netop offentliggjorte 2025-plan et godt eksempel på. Det er en omfattende plan, der indeholder afgørende politiske prioriteringer, og hvor der flyttes rundt på mange milliarder, men det sker ved at anvende allerede kendte politiske håndtag. Og til den opgave er det danske embedsmandsystem velegnet. Men planen indeholder også et par områder, hvor der er brug for ny politik med nye politiske håndtag. Det gælder systemet for ejendomsbeskatning og muligvis også konsekvenserne af en udskydelse af tidspunktet for pension, hvor der synes at være politiske ønsker om ændringer i førtidspensionen. På begge områder er der højst sandsynligt brug for ny politik med nye håndtag, herunder nye finansieringsformer, hvis der skal findes en holdbar løsning. På ingen af de to områder – ejendomsbeskatning og førtidspension – indeholder 2025-planen konkrete forslag eller i hvert fald ikke forslag, der virker fremtidssikrede.

Områder, der kræver udvikling af ny politik, er svære at håndtere for et partineutralt embedsværk. Udvikling af ny politik kræver for det første, at det erkendes, at justeringer af den hidtidige politik ikke længere er tilstrækkelig, og at ny politik er nødvendig, hvilket ofte er vanskeligt, fordi konsekvenserne af ny politik er usikre og derfor forbundet med politisk træghed eller ligefrem modstand, som må overvindes. Lykkes det, skal forslaget have en konkret udformning og ikke mindst en udformning, som kan opnå den nødvendige politiske opbakning. Bidrager partineutrale embedsmænd meget aktivt med både at bane vejen for ny politik og at skabe opbakning til den, kan de blive meget synlige, og partineutraliteten kan blive anfægtet af politikere, som er imod de forslag, der tegner sig. Det er derfor forståeligt, at embedsmænd, der skal bevare partineutraliteten, holder sig tilbage.

Udvalg med uafhængige eksperter

Regeringen kan i stedet nedsætte udvalg med eksterne, uafhængige eksperter. Men netop uafhængigheden kan ofte være et problem, fordi regeringen ikke med sikkerhed kan vide, om de forslag, udvalget kommer frem til, er spiselige for regeringen. I de senere år har det været mere undtagelsen end reglen, at en regering har valgt at lade uafhængige eksperter udforme konkret politik på områder, der var politisk vigtige for regeringen.

Der er brug for nye politikmagere

Men når der er brug for helt ny politik, hvem laver den så? Hvem er politikmagerne i det nuværende samfund? Politikere og regering kan sætte mål for samfundsudviklingen og pege på den type politik, som de mener kan realisere målene. Men selve politikken skal jo udformes, og der skal skabes den nødvendige opbakning til den, og hvem gør det?

Det er i stigende grad embedsmændene, som ministrene forventer kan være de egentlige politikmagere, men er partineutrale embedsmænd de bedste til det? Det tvivler vi på. At være politikmager handler som nævnt ikke kun om at udforme den konkrete politik. Der skal også skabes forståelse for, at en helt ny politik er nødvendig, og der skal skabes opbakning til, at den politik, som regeringen foreslår, også er den rigtige. Det er ministerens opgave, og det lykkes sikkert meget godt, når det er ændringer af det eksisterende lovgrundlag, som f.eks. 2025-planen. Her er politikere og ministre på hjemmebane og kan håndtere diskussionen og finde det nødvendige flertal. Men hvis det er et helt nyt område med ny politik og nye politiske håndtag, betyder samfundets voksende kompleksitet, at det er betydeligt vanskeligere at få grundlæggende ændringer igennem. Behovet for dygtige politikmagere er derfor voksende.

Hvis de partineutrale embedsmand udvikler sig til egentlige politikmagere, kan det let gå galt, og partineutraliteten gå fløjten. Derfor må partineutrale embedsmænd være tilbageholdende med at påtage sig opgaven som politikmagere, der både baner vejen for ny politik, udformer politikken og påtager sig en drivende rolle i at få den gennemført.

Embedsmandssystemet har nået en kritisk grænse

Efter vores opfattelse er det danske minister- og embedsmandssystem nået til en kritisk grænse. Det stadig mere komplicerede samfund og presset fra nye medier om hurtigere beslutninger og mere åbenhed betyder, at ministrene har brug for stadig mere hjælp til at lave politik. I det danske system har de partineutrale embedsmænd indtil nu ydet den hjælp, men det er sket på bekostning af de ledende embedsmænds og især departementschefernes mulighed for at hjælpe ministeren med at sikre, at alt går rigtigt for sig. Og det er gået ud over den gode forvaltning og tilliden til offentlige institutioner.

Selvom embedsmændene bruger meget mere tid på at hjælpe ministrene med at udforme og gennemføre politik, så er der grænser for, hvor langt partineutrale embedsmænd kan gå, og derfor bliver udviklingen af den helt nødvendige nye politik nødlidende.

Af de to årsager – den uklare ansvarsfordeling og den nødlidende politikudvikling – mener vi, at der er brug for grundlæggende ændringer af det danske embedsmandssystem.

Forslag om et hold af politisk udnævnte rådgivere og politikmagere og præcisering af ansvaret

For at sikre fortsat god regeringsførelse i Danmark foreslår vi, at ministrene udnævner et hold af erfarne rådgivere og politikmagere. De skal ikke ansættes som politisk udnævnte embedsmænd, men som faglige rådgivere, der hjælper ministeren med at udvikle politik. De skal ikke kunne give tjenesteordre til embedsmændene; det er kun ministeren, der kan det; men de skal give råd og lave forslag til politik og arbejde med at skabe opbakning til politikken.

Vi forestiller os, at det er synlige rådgivere, som også kan deltage i den offentlige debat og hjælpe ministeren med at forklare og forsvare politikken. Vi forestiller os, at det er erfarne personer, der hentes fra forskellige poster i det danske samfund, og som har særlige faglige kompetencer på områder, hvor regeringen har et særligt behov for at udvikle ny politik. Nogle af de faglige rådgivere kan have mere generelle politiske kompetencer og hjælpe ministeren i hele regeringsperioden, mens andre har mere specifikke faglige kompetencer og forlader gruppen af politisk udnævnte politikmagere, når opgaven er løst.

De partineutrale embedsmænd skal fortsat hjælpe ministeren med at udforme politik og ikke mindst bidrage med den faglige ekspertise og administrative erfaring, som er forankret i et ministerium, og som er en forudsætning for udvikling af god politik, der holder og virker efter hensigten.

Et erfarent og fagligt kompetent hold af rådgivere og politikmagere vil aflaste de ledende embedsmænd i departementerne og ikke mindst departementschefen, som så til gengæld kan påtage sig et større ansvar for at hjælpe ministeren med, at alt det, der foregår i et stort ministerium, går rigtigt for sig. Det kan måske også udtrykkes ved, at departementschefen genindsættes i sin oprindelige funktion. Men verden ændrer sig, så for at sikre, at ansvarsforholdene i ministerierne bliver tydelige for alle, foreslår vi, at det præciseres i den danske forvaltningsret, hvem der har ansvaret for hvad. Hvordan er ansvarsfordelingen mellem ministre og departementschefer og mellem departementschefer og styrelsesdirektører? Det bør også fremgå tydeligt, at departementschefen har et særligt ansvar for, at det arbejde, der foregår i ministeriet, og det materiale, der går ud af ministeriet, lever op til de krav om embedsmandsdyder, der er bred politisk opbakning til.

En ændring af det danske minister- og embedsmandssystem kan ikke gennemføres fra den ene dag til den anden. Det er håbet med vores bog, at den vil skabe debat om det danske embedsmandssystem, og at debatten vil føre til nedsættelse af et kompetent udvalg med bemyndigelse til at udforme forslag til en grundlæggende ændring, der kan bevare de gode sider af det kendte danske embedsmandssystem. Vi går ikke ind for politisk udnævnte departementschefer og ledende embedsmænd i ministerierne, som man har i enkelte lande, og som let kan blive konsekvensen, hvis udviklingen i Danmark fortsætter ad den vej, vi har set i de senere år. Skulle der vise sig flertal for politisk udnævnte topchefer i de danske departementer, er det imidlertid helt afgørende, at der udformes klare regler for, hvem der har ansvaret for, at alt går rigtigt for sig. Det kan i så fald ikke længere være ministeren, da hans hjælpere i et sådan system også vil være politisk udnævnte.

Forrige artikel Når magten smuldrer Næste artikel Robotterne kommer, de ser, og vi sejrer
Hvor fri er en fri kommune?

Hvor fri er en fri kommune?

POLITIK OG VELFÆRD Velfærdsaftaler er det nye sort i den politiske værktøjskasse, som skal frisætte offentligt ansattes faglighed og øge kvaliteten af offentlig kernevelfærd. Alle jubler over hensigten. Men hvor fri bliver en fri kommune egentlig?

Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

POLITIK OG VELFÆRD Polen og Ungarn er EU’s problembørn: De respekterer ikke basale demokratiske rettigheder, og knægter den frie presse og domstolene. Senest har de to lande nedlagt veto mod det samlede EU-budget og coronahjælpepakken. Men hvordan ser konflikten ud set fra Orbáns Ungarn? Er der noget, vi har misforstået i Vesten? 

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

DIGITAL OMSTILLING Der kommer en tid, hvor digitalisering ikke længere driver den teknologiske udvikling. Fremtidens løsninger vil være digitale – men samtidig en blanding af mange nye avancerede teknologier og videnskaber. Og måden, de udvikles på, vil inddrage langt flere og mere forskelligartede aktører.

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

GRØN OMSTILLING Den rekordhurtige økonomiske udvikling, som Sydkorea har gennemlevet de seneste årtier, har sat sit præg på alle aspekter af hverdagen. En af de sektorer, der har oplevet den største forandring, er landbruget og fødevareproduktionen, skriver Innovation Centre Denmark fra Seoul. 

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

LEDELSE Missioner kan hjælpe ledere og medarbejdere med at navigere efter langsigtede mål og udvikle forretningen i en tid, hvor sigtbarheden for mange organisationer er stærkt reduceret, skriver Christian Bason.

Søren Henriksen anbefaler

Søren Henriksen anbefaler

KULTURANBEFALING KMD's Søren Henriksen giver et indblik i tech-entusiastens kulturforbrug. Og så er han fascineret af renæssancemenneskets dyder.

Det er hele systemet, den er gal med

Det er hele systemet, den er gal med

POLITIK OG VELFÆRD Når man skal løse samfundets mest genstridige problemer, kan det hjælpe at træde et skridt tilbage og forsøge at forstå hele det system, som problemet er opstået i. Men hvordan forandrer man et helt system? Det skal et stort nyt projekt fra Rockwoolfonden undersøge.

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

POLITIK OG VELFÆRD Radikalt nybrud i tilgangen til kvinder, der får fjernet deres barn ved fødslen, reducerer antallet af tvangsfjernelser. ”Alt for ofte definerer vi kvinderne gennem deres problemer og ser dem ikke som borgere eller individer,” siger Sophie Humphrey, kvinden bag den britiske succeshistorie.

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

POLITIK OG VELFÆRD Over hele landet bakser kommuner med sociale udfordringer, som kører i ring. I Næstved gør kommunaldirektør Rie Perry klar til at tune hele sin organisation for at bryde det frustrerende mønster. I samarbejde med medarbejdere vil hun udvikle en praksis, der sætter borgeren og ikke borgerens problem i centrum.

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

POLITIK OG VELFÆRD Trods mange års fokus er det svært at rykke udsatte borgere. Organisationer og flere fonde vil derfor ikke blot finansiere sociale projekter – de vil også rette op på de fejl i systemet, der er med til at fastholde borgere i udsatte positioner.

Drejebog for en grøn fremtid

Drejebog for en grøn fremtid

GRØN OMSTILLING Danmark har alle forudsætninger for at blive rollemodel for bæredygtig omstilling. Men der mangler en fælles fortælling, der kan binde de mange gode aktiviteter og strategier sammen. Et nyt ambitiøst projekt, ledet af tænketanken Sustainia, skal skabe et samlingspunkt, som viser verden, at klimakrisen er en mulighed for udvikling.

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Når de gule bjælker blinker og røgen står ud af nyhedsredaktørernes tastaturer, er der ekstra grund til at stoppe op og spørge, hvad det egentlig er for dagsordner, der er i spil neden under alle mellemregningerne.

I disse uger kan det næsten ikke blive større: Tilliden til samfundets institutioner. Respekt for demokratiet. Og vores samfunds resiliens og danskernes evne til at komme styrket og samlet gennem en krise.

Vi har samlet en stribe artikler og debatindlæg fra Mandag Morgen, der gør dig klogere på netop de store spørgsmål.

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

EU Kampen om demokratiet i EU går under radaren for de fleste, men der er afgørende ting på spil. I længden kan EU ikke acceptere at finansiere korruption og falske nyheder i Ungarn og Polen.

Hun skal skabe tillid

Hun skal skabe tillid

LEDELSE Nu var der endelig ved at være skabt ro på bassinkanten. Men så blussede balladen op igen. Derfor skal Merete Riisager få genskabt tilliden hurtigst muligt.

Regeringen spiller en grøn defensiv

Regeringen spiller en grøn defensiv

GRØN OMSTILLING Udspillet til en grøn skattereform viser med stadig større tydelighed en regering, der i klimapolitikken lytter mere til traditionalisterne i fagbevægelsen end til erhvervslivets grønne frontløbere. Måske kommer der slet ikke noget udspil til CO2-afgift i denne regeringsperiode. 

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU bør sikre sig langt bedre mod interessekonflikter, skriver EU’s ombudsmand i en afgørelse på en klage over valget af Blackrock som rådgiver om bæredygtig finans. Verdens største kapitalforvalter har indlysende egne interesser på spil i det område, som den nu skal rådgive kommissionen om. Men Kommissionens retningslinjer forhindrer i dag ikke, at Blackrock kan gå direkte fra lobbyist til rådgiver.  

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

LEDELSE Ledere prøver at støtte deres medarbejdere med alt fra overraskende fridage til 30 timers-uger under pandemien. Nogle gange handler det bare om at spørge ”Hvordan har du det, helt oprigtigt?”

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter.