Hvis danskerne stemmer ja til den fælles mønt, kan det blive et økonomisk og politisk mare-ridt for nationen. Ikke mindst lande med skattefinansierede velfærdssystemer risikerer at blive de store tabere, skriver direktør Klaus Riskær Pedersen i en uddybning af nej til euroen, som han offentliggjorde i sidste uge. I tilfælde af et ja er det en oplagt risiko, at danskerne for alvor vender ryggen til hele det europæiske projekt. Regeringen burde derfor have ventet med at udskrive folkeafstemningen om ØMUen, til en række forhold i EUs udvikling var på plads. Nu er afstemningen her, og så må danskerne i stedet sige nej tak til at deltage i den fælles mønt på nuværende tidspunkt.